Noget stille herude....(Zann Bang)

Tid. 23.45
Sted. Forêt skoven
Omgivelser. Træer, buske, grene...
Dato. 7 Juni
Vejr. Der er mørkt, men også dejlig varmt...
__________________________________________________________

Ester saf lænet op af et træ i den store skov. Hun smilte stille mens hun stille sang den smukke elver-sang hun lærte som lille. Hendes øjne var blå/grønne.
Hun havde almendeligt elver-tøj på(billedet bare i hvid) Hun så rundt med armene over kors. Hendes hænder rystede lidt, men ikke fordi hun frøs. Der var dejlig varmt, men mørkt. Månen hang på den mørke himmel, og lyste så smukt ned på hende. Hendes sværd lå ved siden af hende og det var helt hvidt/sølv. Hvis der nu kom nogen der ville angribe var hun jo en af de bedtse elvere i det elver-rige hun kom fra til at slås med sværd.
Hendes øjne funklede i måne-lyset. Ester så rundt, men der var ingen. Så lagde hun hovedet tilbage mod træets stamme og lukkede øjnene.

Zann sad i et træ og kiggede rundt han opdagede en pige han grinte lydløs lidt han hev sit røde sværd frem og hoppede hen til et andet træ siden han blev til et spøgelse havde han trænet noget nyt ninja ting fx var en af de nye ting han var lydløs og hurtigt henne på træet over hende

Ester lod sine øjne være åbne. Hun fornemmede nogen og tog hurtigt fat i sit sværd stadig med lukkede øjne. Hun lukkede munden og sangen var slut. Man kunne stadig høre små bidder af hendes smukke stemme i vinden. Hun mærkede at træet rystede en smul og holdt nu strammere ved sværdet. Hun hviskede nogle ting. "I to holder jeres mund eller jeg klemmer jer igen,"
"Okay, okay, Ester," sagde nogle stemmer i hendes hoved. Hendes øre var levende og de snakkede til hende. Hun níkkede lydløst og smilte stille.

Zann's sværd kunne ikke overvindes ved et normalt sværd det ville knække hendes sværd over som var det en lille pind han hoppede højt op i luften og lod sig falde ned med sværdet først hans rustning var sort og hans sværd var blevet blåt

Hun så ham, da hun havde åbnet sine øjne i samme øjeblik hun hørte noget. Hun smilte bare ondt og rjste sig. Hun tog sit sværd og gik hen mod ham. Hun stod nu foran ham med et stille ondt smil.

Zann så roligt på hende hans sværd var fuld af runer og magi det var stort næsten lige så stort som ham men let som en fjer han holdt det modsat og så bare på hende han gik ned i knæ og hoppede op i luften han fløj ned mod hende og svang sit sværd mod hende

//profil billedet er hvordan han ser ud

Ester knyttede sine næver og lod hans sværd gå igennem hende uden der skete noget med hende. Hun så nu bare på ham. Hun gik lidt hen, men strakte så fingrene ud. HHun så undskyldene på ham. Hun ville nu ike snyde mere og gik hen mod ham. Hun lod sit svæd gå i hans arm. Hun holdt smilte nede.

//Okay, du må gerne skifte tilbage til det andet//

//beholder det lidt^^

Zann forsvandt før hun ramte og kom frem bag hende han hev sin kniv frem han ville ikke skade hende men ydmyge hende for sjov han skar før hun nåede at reagere hendes tøj af og forsvandt igen og kom frem foran hende rolig grinene mens han så på hende

Hun blev virkelig sur, men havde dog stadig noget tøj på. Det var hendes elver-dragt. Den kunne ikke skæret op eller gå istykker. Hun smilte til ham. Det var en helt guld dragt der skinnede i månelyset. Hun smilte igen.

//okay//

Han smilede igen roligt "du har intet valg end at overgive dig Ester" sagde han roligt og så på hende "ja jeg kender dig jeg kender dig meget godt endda bedre end du kender mig jeg er Zero's bror" han smilede "du skal bo hos mig når du er adopteret det var bare det jeg ville finde dig og sige til dig"

"Okay, men vil du vise mig vej ud af skoven eller være sammen med mig?" spurgte hun med sin blide stemme. "Jeg har jo ikke rigtig nogen venner her..." Hun smilte sødt og så på ham. "Og må jeg gerne be' om mit tøj?" spurgte hun og gik hen til ham.

"overtal mig til at give dig dit tøj" sagde han roligt og smilede "alt gælder brug hvad du vil undtagen at skade mig" han smilede og stod helt stille mens han så hende komme tættere og tættere på ham han stod bare helt stille og ventede på hvad hun ville gøre

"Jeg vil da ikke gør noget, jeg vil bare gerne have mit tøj!" sagde hun. "Hvis månen bliver fuld hvilket den gør, så bliver jeg løftet op i himlen og væk hen til elverlandet og der vil jeg altså ikke hen!" HUn så alvorligt på ham men hun stadig gik hen mod ham. "Så giv mig det nu bare!" Hun gik tættere og tættere på.

han gik langsomt hen mod hende og lagde armene om hende "tving mig Ester prøv nu bare det vil gøre det nemmere tænk hvad kunne få Zero til at give dig det" spurte han roligt og agede hende på ryggen lidt mens han så hende forførende og Charmerende i øjne

"Nææ, nej!" sagde hun da han sagde det. "Det gør jeg ikke! Er kun 16 år og er ikke klar...selvom det bare er almendeligt... så er jeg ikke klar..." HUn smilte.

"jeg har nu aldrig nævnt sex" sagde han roligt og smilede "men bare noget som kunne overtale det vil sige vis jeg nu fik et blowjob så vil det være okay" sagde han roligt og smilede han bukkede sig frem og kyssede hende på halsen mens han ventede

Hun strittede lidt imod. Hun var lidt ked af at han ikke bare kunne give hende tøjet. Det var den sidste elver kjole hun havde tilbage.

han holdt hende roligt ind til sig "gør det og jeg lover dig at du kan være sammen med din søster" hviskede han roligt efter at have læst hendes tanker roligt "det vil du jo gerne" han slap hende og gav hende hendes tøj roligt og smilede "men det er okay Ester jeg er ikke ond vis du ikke vil er det fint"

Hun tog sit tøj og lod det heale sammen. "Tak, og jeg vil have lov til at være sammen med hende så meget jeg har lyst..." sagde hun roligt og man kunne slet ikke se at hun havde dragten på indenunder. Hun så vildt tynd ud nu.

han så på hende "teknisk set nej for vis jeg adoptere dig bliver jeg din far så det vil sige jeg bestemmer over dig indtil du bliver 18" sagde han roligt og smilede "men det er okay Ester jeg skal bare lige hilse på hende derefter knalde hende" da han sagde 'knalde hende' kunne man tydeligt høre det var dril "men under alle omstændigheder skal jeg lige se hvordan hun er"

"Okay," sagde hun trist. "Må hun gerne komme og besøge mig?" spurgte hun sødt.
*Jeg kom til at sieg til hende at hun måtte* tænkte hun med et smil.

han smilede "selvfølgelig må hun det" sagde han faderligt og smilede "jeg kender dig dårligt nok Ester men alligevel vil jeg med glæde være som en far for dig og Julia vis det skulle være" han smilede "hun må endda bo hos mig vis det skulle være"

"Ej, må hun!" sagde hun højt. "Tusind tak!" Hun krammede ham som om han var hendes far. *Jeg elsker Julia* tænkte hun med et smil og fælede en lille tåre.

han kammede hende roligt "jeg vil bare gøre dig glad om så jeg skal ha 2 uregerlige teenager boende" sagde han roligt "men ikke et ord til hende ikke endnu jeg skal lige hilse på hende først og fortælle hende det personligt" han smilede og kyssede hende faderligt på panden

"Undskyld, men har altså fortalt hende om dig...," sagde hun med et lille flovt smil. Hnedes øjne var i hans og hun gik hen mod det træ hun havde siddet ved. Hun lagde en hånd på og bukkede sig ned. HUn fandt en skarp sten og skar noget ud i det:

My sister is Julia!