Laugh at the Janitor.... (Nerissa)

Tid: 09:00
Sted: Svømmehallens personalerum
Vejr: Let blæsende men klart

Et dybt suk kom fra den kæmpestore mand der nu stod og var ved at skifte til kedeldragt. Charlie var utrolig høj og meget muskuløs så kedeldragten passede ikke ligefrem. Hans chef kastede en nøgle hen til ham og sagde: "Værktøjet er i fyrrummet, pumpen skal skiftes i varmtvandsbassinet så det kan blive fyldt igen. Let røven!"
Charlie begyndte at gå med et stille: "Ja chef...." Hvorefter han hentede den store værktøjskasse.
Han havde været heldig med at få det her arbejde til at starte på men var allerede begyndt at fortryde det. Chefen var ikke ligefrem sød ved dem han havde under sig og da Charlie var den nye så var han absolut ikke nogen undtagelse. De første dage havde han kunne gå og passe sig selv lidt men der var åbenbart ikke nok at grine af så chefen satte ham til flere opgaver hvor han var blandt gæster eller andre ansatte der kunne grine af ham. Der havde været et par gange hvor han bare drømte om at skifte form og gå amok, men det ville der nok ikke komme noget godt ud af alligevel.

De første par stykker var allerede ved at fnise af ham da han kom ind i hallen og var på vej hen til det bassin der skulle ordnes, nok primært fordi de voldsomme muskler truede med at rive kedeldragten i stykker. Hvorfor i alverden skulle han da også have sådan en på i en svømmehal?
Han gjorde alt hvad han kunne for at ignorere folks blikke men det var svært. Lige nu var det ikke helt så slemt men når først der begyndte at komme unge mænd der ville blære sig overfor de unge piger.... Så blev det en helt anden sag.
Så roligt gik han i gang med at skille pumpen ad nede i bassinet for at se om han skulle bruge en ny eller nøjes med at lave den der var.
Han var nærmest ikke kommet i gang inden det første tilråb kom:
"Hva satan?! Er sparkedragten for lille?"

Nerissa var kommet lidt før end normalt, blot fordi hun ikke havde sovet så super godt som normalt. Hun var professionel svømmer, så derfor havde hun altid fri mulighed for at tage ned og svømme. Hendes træner kunne ikke sige så meget om hendes svømning det meste af tiden. Da hele holdet altid sagde at Nerissa var født i vandet og nok aldrig ville forlade det igen. Hun brugte nærmest flere timer i vand, end på land. Men nu var det jo også nemt, når hun boede i en taglejlighed, i Terre. Hvor hun havde en udendørs pool, samt også hendes enorme badekar, som var special lavet til hende. Vand var hendes element, så derfor følte hun sig jo hjemme i det!  

Hun gik ud af omklædnings rummet med hendes store lækre badehåndklædet over hendes skulder. Hendes badehat, svømmebriller og lidt andet havde hun i en taske i hendes hånd imens hun gik ned fordi de mange bassiner. Hun altid den sidste og den som var længst væk. Hun brød sig ikke om mange af dem som ellers var på holdet. De gik op i alt for meget andet, end at svømme.

”Heyyy Neri! Klar til dagens træning?” råbte en af pigerne da hun gik forbi dem. Nerissa rettede lidt på hendes neutrale badedragt. Den var sort med de smukkeste blå og grønlige effekter, som bølger der gled hen over hendes mave.

Hun skulle lige til at svare, da hun hørte en af drengene som råbte af en fremmed. Nerissa kiggede over og så en pedel. Hmm, ham havde hun ikke rigtigt lagt mærke til før. Han arbejde på bassinet ved siden af den hun altid svømmede i. Nerissa sukkede og kiggede på fyren som havde råbt.

”Hey.. Luk lige røven og pas din træning.” Knurrede hun koldt. Fyren kiggede op på hende, sank en klump da han så hvordan hendes normale blide blå øjne, forvandlede sig til kolde og næsten dræbende. Alle på hendes hold, havde dybt respekt for hende, siden hun trak slæbet med at vinde flest konkurrencer. Man kunne dog ikke se det på Nerissa. Hun var slank og lidt muskuløs, men slet ikke på den dårlige måde. Man kunne slet ikke se at hun nemt ville kunne svømme 30 km, på rekordtid!

Derefter vendte hun rundt og forsat imod hendes bassin. Da hun gik forbi den stakkels arbejdende fyr, stoppede hun kort op og kiggede på ham.

”Hey, smid bare den kedeldragt, hvis din chef kommer efter dig, så bare sig at jeg havde sagt det.” Sagde hun med en næsten kølig stemme, dog var hendes øjne forstående og hun smilte halvt. Dog var Nerissa altid så fandens akavet, så hun stod og gloede lidt for længe, inden hun gik over til hendes område. Hun satte hendes ting på en stol, greb en elastik og satte hendes utrolig lange og tunge hår op i en knold, inden hun fik den stramme badehætte på.

Charlie kiggede op da han hørte den unge kvinde tale til ham. Egentlig havde hendes duft afsløret hende som dæmon men der var ingen grund til at reagere på det da hun jo alligevel ikke prøvede på noget.
Så nikkede han til hendes ord og fik langsomt kæmpet kedeldragten af. "Tak.... Jeg hedder N... Charlie...." Han var lige ved at dumme sig der....
Da kedeldragten kom af, havde han et par tynde træningsbukser og havde nu helt bar overkrop. Ellers var der ganske enkelt ikke plads i kedeldragten på nogen måde.
Det gjorde så også at man for alvor kunne se de kraftige muskler. I fuld højde var han lidt mere end to meter.

"Jeg må hellere komme videre..... "
Han nåede ikke andet end lige at skille pumpen ad og kigge på delene inden hans chef kom rendende og råbte af ham.
"Hvem fanden tror du lige du er?! Klæd dig dog på! Det her er en svømmehal, ikke en pornocentral! Og skynd dig så med den pumpe!"
Charlie var holdt op med at lytte til hans råben og fortsatte med at kigge på pumpen. Lige nu var det meget vigtigt at han bevarede roen så meget som muligt ellers ville det gå rigtig galt

Nerissa skulle lige til at hoppe i vandet, da en sindssyg råben begyndte. Hun kiggede op og ganske rigtigt.. Det var chefen for alle pedellerne. Hun havde før været oppe og skændes med ham og han havde behandlet hende længe som skidt. Lige indtil hun begyndte at tjene mange penge ind til svømmehallen, så holdte han mund.

En dyb knorren kom fra hende og hun hev hendes briller og hætte af, smed det på jorden og gik over imod ham.

”Hør lige.. Vi er faktisk folk som prøver og koncentrere os her, for at passe vores arbejde. Plus, hvis du virkelig gerne vil have at han skal have sådan en ulidelig varm dragt på, så skaf ham da en som passer. Eller bruger du nu alle de penge, helt forkert igen?” sagde hun med en stemme som dryppede af is.

Chefen kiggede forskrækket op, hvorefter han tydeligt rystede lidt. Nerissa stirrede blot på ham. Seriøst, hvis der var noget i hun hadet i verden, så var det virkelig mennesker som ikke passede deres arbejde ordentligt, ellers blev hun så sjældent sur. Og nu havde hun endda været det TO gange, denne morgen!

”J-Ja! Selvfølgelig Frk. Johnson! S-Skal jeg nok!” Han vendte derefter om og stak af. Nerissa sukkede svagt.

”Var.. Det Charlie?” Sagde hun og lagde hovedet på skrå. Imens hun lagde hendes arme omkring hendes slanke krop.

Charlie grinede lavt for sig selv som hans chef blev skældt ud men han gav på ingen måde udtryk for det. Det havde en tendens til at vække dårlig opsigt.
Han var dog ikke klar på hun blev og snakkede til ham så han lagde delene fra sig og tørrede sine olierede fingre.
"Det er det man kalder mig ja..... Mange tak for deres hjælp Ms. Johnson.... Jeg tror muligvis jeg havde mistet arbejdet hvis ikke du var kommet...."

Det eneste han havde på sin overkrop var et underligt brændemærke ved skulderen og en speciel halskæde der godt kunne ligne noget fra indianere. Dog så der ud til at være knækket et par stumper af.
"Det er ellers noget af en respekt de har her?..."

Hun smilte lidt mildt og satte sig ned ved siden af ham med fødder ud over kanten.

”Ja.. Det får man når man nok er den som sidder højst oppe med flest præmier..” hun trak lidt på hendes skuldre. Det var ikke fordi hun rigtigt gik op i det, med at vinde. Jo det var dejligt at blive værdsat for sine evner, men hun så ikke mere på det, end det. Hun var ikke det store konkurrence menneske, som folk ville sige. Hun var der blot for at svømme. Det elskede hun, så hvorfor ikke arbejde med det man elsker?

”Altså.. Jeg synes blot vi svømmere skal sætte mere værd på jer. I ordner jo alt, så vi kan arbejde i perfekte rammer.” Hun trak lidt på hendes skuldre og kiggede ud i den store hal. Der var begyndt at komme mange flere. Hun måtte nok hellere komme i gang selv.

”Oh.. Bare kald mig Nerissa, ingen formalitet her.” Hun smilte til ham og gik tilbage. Fik hætten på igen og hendes briller.

Derefter gik hun op på den lille platform. Nerissa bevægede hendes arme over hendes hoved, strakte sig og pustede ud. Derefter trak hun vejret ind, der blev det pludselig tydeligt hvor meget hendes brystkasse hævede sig, mere end et normalt menneske ville kunne. Hun holdte det i nogle få sekunder og pludselig bukkede hun sig frem, satte af og kastede sig frem i luften. Hun havde virkelig mange kræfter i hendes ben og skød igennem luften, længere end gennemsnittet, hvorefter hun brød ned igennem vandet, flot og elegant.

Da hun endelig var undervandet kunne hun slappe af i hendes krop og hun kom nemt ned i den anden ende. Normalt, hvis hun var alene, kunne hun bare få hendes gæller frem. Men siden der var så mange mennesker i hallen og ja.. så gled hun op og hev luft engang imellem. Hun svømmede i noget tid og fokuserede på hvordan hendes krop, elegant gled igennem vandet, nede ved bunden.

"Jeg gør i hvertfald hvad jeg kan.... Der er ikke rigtig arbejde som det jeg egentlig kan her i byen..... Så man lærer jo for at overleve...."
Han kiggede op på hende imens han talte men havde også lidt fokus på pumpen da han jo stadig havde et arbejde at udføre.
"Jeg skal nok gøre hvad jeg kan Fr.... Nerissa...."
Så lod han hende ellers gå hvorefter han fik fikset pumpen ved at rense et par af delene i den. Det var egentlig tydeligt den burde være ordnet for længe siden.

Så sprang han nærmest op af bassinet og havde værktøjskassen i den ene hånd. Han nåede dog ikke længere end langs siden af det store bassin før der trak op til problemer. Et par bøller der tydeligt ikke respekterede regler om fodtøj, vadede lige ind og væltede ting rundt omkring. Nok til at folk blev bange men ikke nok til at politi ville gide at gøre der ud.
Charlie der imod kredsede nærmest over mod dem overraskende diskret for en af hans størrelse

Nerissa havde på det tidspunkt svømmet i lang tid og ville lige have en pause. Hun sprang op fra vandet og gik over til hendes ting, der greb hun håndklædet og trak forpustet efter vejret. Dog var der noget som fangede hendes opmærksomhed fra hurtigt. Hun kiggede over, imens hun vred noget vand ud af hendes hår. Nogle unge menneske drenge var dukket op med fodtøj inden for. Hun sukkede irriteret og mærkede virkelig hendes humør var skidt i dag.

”Helt ærligt..” Hviskede hun lavt og pakkede hendes ting sammen. Kl. var kun over 10 og hun magtede virkelig ikke mere nu. Hun ville svømme derhjemme så, hvis dette forgik sådan her. Eller måske tage ud til den store sø ude i skoven, så kunne hun også være i hendes normale form. Ja, det lød meget mere fristende for hende lige nu.

Så trak hun til sidst håndklædet omkring hendes skuldre, pakkede hendes ting ned i tasken og løftede den op, imens hun gik tilbage.
Dog kunne hun ikke stoppe med at kigge over imod ham Charlie, som gik imod de drenge. Hun opdagede dog til hendes sørgelige nyhed af de drenge stod foran pigernes omklædning. For fanden hvor hun hadet mennesker..

Charlie gik hen til dem og tog fat i den ene og sagde hårdt men roligt: "I forstyrrer gæsterne... Jeg må bede jer om at gå..... Nu..."
De to mænd grinede bare af ham og rakte ud efter en af de unge piger der ville ind i omklædningsrummet. Charlie opdagede det og tog hårdt fat i ham. "Jeg sagde ud....."
Så blev den ene vred og sagde voldsomt: "Og hvem fanden tror du lige du er?!.... Slip min buddy eller...."

Charlie smed den ene fra sig så han faldt i vandet hvorefter den ene trak kniv og stak ham i skulderen. Charlie kiggede meget vredt på ham og sagde: "Det var dumt.... "
Så tog Charlie kniven ud og slog manden med en baghånd så han røg 15 m. længere hen af gulvet og var bevidstløs. Det var ikke nødvendig men Charlie ville heller afsløre hvad han var. Dog måtte han hastigt gå så han kunne falde til ro.
"Det... Må i undskylde...." Så skyndte han sig meget hurtigt ud til personalerummet

Hun var vred over mange ting lige nu, da hun stod og så på hvordan Charlie ordnede de unge drenge. Hun var virkelig vred over det hele der er sket i dag. Alt var slet ikke gået efter planen og i denne form, fløj der følelser over det hele. Hun var virkelig sensitiv i denne form og gad virkelig ikke mere. Hun ville hjem, forvandle sig og hoppe i vandet, gerne i hendes badekar hvor der var varmt vand.

Dog kunne hun ikke lige nu. Hun så hvordan Charlie fik slået dem ud og gik imod personalerummet. Hun sukkede, skyndte sig ind i hendes omklædningsrum. Hev en hættetrøje over hovedet og nogle små shorts, inden hun kastede hendes ting i hendes skab, låste den og trak elastikken hvor nøglen var omkring hendes ankel. Derefter løb hun ud og gik derover hvor hun så Charlie smuttede hen. Hættetrøjen blev våd, men hun var endelig ligeglad. Hun gik ind på personaleområdet og kiggede rundt.

”Charlie?” Råbte hun og gik videre ind på hendes små bare fødder. Hun vidste ikke ret meget om denne fyr. Men der lugtede af våd hund herinde og hun kunne nu ligge to og to sammen. Det var derfor han var så stor og blev så vred.. Varulv, selvfølgelig!

Charlie sad ganske rigtigt inde i personalerummet så langt væk fra alting han kunne komme. Da han så registrerede hun var kommet der ind, talte han tydeligt nervøs. Men samtidig kunne man høre noget dyrisk over hans stemme, som om han knurrede nærmest bange.
"N.....Nerissa..... Du må hellere..... Jeg..... Grraargh! Jeg har det ikke så godt lige nu.... Jeg skal nok.... Sige op..... For s... Så det ikke sker igen...!"

Han trak vejret meget dybt og gjorde hvad han kunne. Da hun kom der hen så hun kunne se ham, var hans negle allerede ved at vokse og hans øjne var røde. Hurtigt knækkede han en stump af sin halskæde og slugte, nærmest som medicin.
"Jeg er virkelig.... Grrr.... Ked af det....." Det var som om hvad end han slugte hjalp ham med at få sin forvandling under kontrol men det var stadig tydeligt svært. Lige nu hjalp det også hun var her for han ville virkelig ikke gøre hende noget

Hun sukkede blot lidt og kiggede på den varulve som tydeligt ikke kunne kontrollere sig lige nu. Dog virkede hun ikke sønderligt bekymret. Hun vidste varulve var stærke, men dæmoner var lige så stærke. De lå lige på de planer og nogle dæmoner var sågar stærkere end varulve.

”Hør her.. Du siger ikke op. Du er en af de mere kompetente pedeller.. Plus, hvis du siger op, så giver du tydeligt op. Hvilket ikke er godt. Du er nød til at få kontrol over dig selv og det tager lang tid. Virkelig lang tid. Men du skal ikke bare give op.” Sagde hun med en mild stemme, hvorefter hun gik tættere på ham.

Nerissa målte ham med hendes øjne, i hendes dæmon form, var hun lidt større end ham, så hun ville nemt kunne tage imod ham, hvis han valgte at angribe og slå igen imod hende. Plus hun var omringet af hendes element herinde. Folk ville virkelig være snot dumme hvis de valgte at angribe en vand dæmon i en svømmehal, er generelt i nærheden af vand.

”Du skal kontrollere dig, du kan ikke bare give op her. Hvad så med det næste sted du kommer? Du kan ikke bare droppe det hele og lade det dyr tage styring over dit liv.” Hun rystede på hendes hoved og kiggede lidt strengt på ham, som om han var et barn. Normalt ville hun ikke tage sig af dette, men han var tydeligvis påvirket meget af det og han var ikke menneske. De overnaturlige måtte hjælpe hinanden nogen gange.

Han grinede lidt og virkede til at falde lidt mere ned og efter at have spændt lidt i fingrene, forsvandt neglene også stille igen.
"Tro mig havde jeg ikke haft kontrollen over mig selv, så havde jeg flået dem levende. Det er kun fordi jeg har den kontrol at jeg overhovedet kan være et sted hvor der er så mange.... Jeg er ikke som andre varulve..... Vi er ikke alle sammen frådende vilddyr"

Han rejste sig et godt stykke over hende og gik lidt rundt for lige at ryste den sidste vrede bare lidt af sig. Det var nu sødt at hende at ville hjælpe selvom han stadig var mistroisk. "Jeg forstår ikke hvorfor en vanddæmon vil hjælpe mig.... Den sidste jeg mødte, satsede penge på mig efter jeg blev sluppet ud af et bur....."
Der var stadig lidt bivirkninger efter Charlies fangenskab men efter hans omstændigheder klarede han det ret godt.

"Du kalder det måske et dyr...... Men vi er slet ikke så forskellige.... Vi er begge tvunget til at gemme os for omverdenen for hvad vi virkelig er..... Jeg blev født velvidende hvad jeg var.... Det er også det der skabte den legende...... Hør Nerissa..... Hvis du kommer ud i skoven i aften så kan jeg bedre vise dig hvad jeg er..... Og ikke hvad du tror...."

Hun sukkede svagt og kiggede op på ham imens hun kløede sig lidt i hovedbunden. Hun vidste udmærket godt hvad han var.

”Hvorfor skulle jeg ikke? Bare så du er klar over det, så er vi dæmoner heller aldrig ens. Jeg ville ikke være her, hvis jeg var som andre dæmoner.” Hun trak svagt på hendes skuldre.

”Jeg regner alligevel med at tage derud senere, du kan finde mig ved søen. Eller i den..” Mumlede hun og skulede lidt af ham. Hun følte sig lidt fornærmet, sådan som han snakkede. Som om hun ikke vidste noget, hun følte at han mente hun var dum. Helt ærligt, hun var sikkert meget ældre end ham.

Hun trak vejret dybt ind i hendes lunger, vendte rundt på hendes hæl. Hun gik derefter ud og tilbage i omklædningsrummet. Hun fik klædt om og gik ud af svømmehallen hvorefter hun gik imod skoven.

"Jeg er udemærket godt klar over i ikke er ens.... Ellers ville dyret som du kalder det have reageret hvis der var en trudsel.... Og jeg vil ikke have du føler dig dum over hvad jeg har sagt for det er ikke min mening..... Min situation kan bare være svær at forstå før man kender den lidt dybere..... Det er jeg sikker på du kender alt til.... Så undskyld hvis jeg udtrykte mig dårligt...."
Han sukkede en gang og gik så ud hvor der allerede var politi han skulle snakke med. Der blev dog ikke så meget ud af det da han jo ikke havde noget stikmærke og politiet kendte de to mænd i forvejen.

Lidt senere på dagen havde Charlie skiftet påklædning til ruskindsbukser med mønster i sort, hvid, rød og blå. Selvfølgelig med sin talisman på. Det var tydeligt af indiansk afstamning.
Han havde lavet et lille blå et kort stykke fra søen hvor han sad og lavede noget med urter

Nerissa havde for lang tid siden gået imod skoven, hun havde ikke langt, siden hun løb derud. Hun fandt et sted hvor hun hurtigt hoppede ud af det meste af hendes tøj, tog noget andet på som var en ret stor sports bh og nogle stramme løbe shorts, som sad tæt til. Dog var begge dele alt for stort lige nu og de var special lavet siden hun jo skulle passe det i hendes dæmoniske form. Hun forvandlede sig hurtigt. Hendes krop voksede sig elegant imens fugten omkring hende blev hevet imod hende af en magisk kræft. Hendes allerede lange hår blev længere og lysere, til en smuk blanding af lilla, blå og grøn. Hun blev de første 2,5 meter høj. Hendes ben og arme blev lidt længere og der dukkede skæl op overalt på hende i større området. På hendes skuldre, brystkasse, hofter, lår, underarme og underben, samt over hendes kindben.

Langs hendes lår, underarme og underben skar nogle lange svømmefinner ud, men også hendes fra toppen af hendes hoved, ned imellem hendes hår og hele vejen ned langs hendes rygsøjle og ud over den 3 meter lange hale, skød der en større finne frem. På spidsen af hendes have delte den sig op i to og blev nogle lange svømme finner ligesom på spidsen af en havfrues hale. Hun fik lange smukke horn og spidse øre. Svømmehud imellem hendes fingre og tær, samt store smukke vinger der var lange og slanke. Hendes øjne blev større og helt sorte som natten samt hele hendes krop blev langt mere slank og feminine. Nu hvor hun også var blevet større, så passede det lette tøj hende meget bedre.

Hun bukkede sig frem, ned på alle fire og gled igennem græsset. Efterlod alle hendes ting i tasken som hun gemte i en busk, inden hun hoppede fremad og ned i vandet i søen.

Endelig fik hun lidt fred og gled elegant igennem vandet, ned på bunden hvor hun lagde sig og svømmede rundt i de mange timer.
Efter nogle timer, gled hun op igennem vandet. Hun behøvede ikke at trække vejret, siden hendes gæller var dukket op på hendes hals. Hun lod hendes hoved glide lidt op fra vandet og så tydeligt bålet som var blevet lavet. Hmm, så han var kommet?

Hun gled ned under vandet igen, helt ned til bunden hvor hun satte af. Strakte sig og skød op igennem vandet, hvor hun brød igennem, fløj op igennem luften, svang sig rundt som en delfin, hvorefter hun landet elegant ned i vandet igen. Blot for at vise at hun var derude. Derefter svømmede hun under vandet og op imod bredden, hvor hun rejste sig op og kiggede ned på ham.

Da hun kom op på bredden til ham, kiggede han op på hende med et meget roligt smil og sagde:
"Jeg synes nok jeg kunne dufte dig her ude.... Jeg lovede dig jo nogle svar først..... Jeg er vokset op hos og er det eneste tilbageværende medlem af Sarsi-stammen i det nordlige Amerika.... Jeg blev opfostret til at vide hvad jeg var, og skulle tvinge mennesket tilbage fra stammens terretorium... Det gav mig mit navn Nightrage..... Så der er historier om et hvidt spøgelse der flår folk fra hinanden.... "

Han sukkede en gang og tog et par skridt tilbage da han havde brug for pladsen. Så begyndte han at krampe voldsomt og hans hud glødede næsten og man kunne se musklerne vokse voldsomt. Pludselig begyndte han nærmest at kradse sin hud af og man kunne se hans knogler forandrede sig.
Pelsen begyndte at grave sig frem efterhånden som huden forsvandt, og det blev hurtigt klart hvorfor hans forvandling var så voldsom. Da forvandlingen var færdig var han lidt over 3,5m høj så han var noget større end andre varulve. Hans pels havde farve som hvid røg og virkede også let som røg. Her blev det for alvor tydeligt hvorfor han var så stor bare i menneskeform.

Den store varulv bukkede med hovedet og talte overraskende godt da han pegede på sit bryst og sagde: "Nightrage...."

Hun kiggede lidt på ham, uden nogle følelser overhovedet udtrykket i dæmoniske, men også smukke ansigt.

”Ja, og det skulle forhindre dig i at styre dig ordentligt?” Hun lagde hovedet lidt på skrå og sukkede hvorefter hun vendte sig om imod søen.

”Jeg har ikke nogen fin og fancy historie som du har, jeg er blot en dæmon som blev skubbet ud af mit plan. Da nogle tåbelige pirater ville prøve at hidkalde en gud. Jeg blev i stedet skubbet ud og endte i en verden jeg ikke kendte. Jeg havde en fast form og vidste ingenting.” Hun vendte sig roligt om og kiggede på ham med de kølige øjne.

”Jeg fik følelser og var i en form hvor jeg skabte kaos, hver eneste gang jeg vidste mig. Det eneste sted jeg kunne få ro, var iblandt mindre intelligente væsner. Jeg fik følelser som jeg aldrig nogen sinde havde oplevet. Det er kun når jeg ser sådan her ud og er i nærheden af vand, at jeg kan få ro. Så tro mig.. Jeg kender jeres folk, jeg kender til jeres indebrændte vrede. Der findes måder hvorpå i kan bedre styrer jer. Uden at æde nogle mærkelige ting. Du skal blot finde din måde.” Sagde hun og trak lidt på hendes skuldre.

Hun sukkede lidt og lod hendes lange klør glide igennem hendes lange og mange farvede hår.

”Jeg ved det er svært, men du behøver virkelig ikke at give op, blot fordi nogle tåbelige mennesker ter sig komplet urimeligt..” Mumlede hun og satte sig derefter ned på huk og kiggede på ilden. Den lyste op og lod hendes skæl glimre i smukke farver.

Han kunne ikke rigtig smile i den her form men han kunne til en vis grad udtrykke det med øjnene hvilket han gjorde. "Det her..... Ikke Medicin..... Det er.... Minder.... Minder hjælper.... på vrede.... For Charlie.... Minder dulmer vrede....."
På trods af den meget dyriske stemme, kunne han sagtens gøre sig forståelig i forhold til sine mange artsfæller.
Charlie tog noget af det kød han havde fra sin seneste fangst og skubbede også noget af det hen til hende.
"Har ikke givet op.... Kæmper tilbage..... Når truet.... Sådan er naturen..... Og Charlie..... Nightrage.... Børn af naturen..... Charlie langt mere end vrede.... Charlie bærer sit folks byrde.... Med stolthed....."

Efter kødet var spist, tog han med sin store hånd og smed nogle urter ind i flammerne hvorefter den store ulv kiggede undrende på hende:
"Du ved selv.... Hvor skidt... Det er at skulle gemme sig... Meget.... Charlie har hjem i skoven..... Her...."

Hun sukkede lidt mere og spiste kødet imens hun kiggede på ham. Derefter slikkede hun sig om munden og satte sig mere ned på jorden, imens hendes hale fejede over jorden, så de mange sten og blade blev samlet i bunker.

”Ja, du skal passe på naturen og bla bla.. Men helt ærligt, naturen er også derinde.. Og at vælte rundt og slås bringer ting i ubalance.. Så ja, prøv at find nogen og snak om det.” Hun trak lidt på hendes skuldre og gad endelig ikke at høre mere om alt det med at kontrollere sig og sådan.

”Hvis du ikke kan passe ind i byen, så skal du måske bare blive herude, så du ikke bringer for meget fare overalt.” Hun rejste sig op og strakte hendes lange krop lidt.

Han knurrede lavt og krampede som han svandt ind i størrelse til at han igen lignede et menneske. Et skift han selv havde startet var meget nemmere at håndtere så han skulle kun lige sunde sig lidt inden han kiggede op på hende og rystede lidt på hovedet.
"Passe på naturen og bla bla..... Så en dæmon sidder simpelthen og leger adfærdspsykolog for en varulv.... Den var ny.... Hvis du kender så meget til min art som du siger så burde du også vide at den slags sker ikke bare. Ikke hvis jeg ikke vil have det...."

Så tog han lidt te og grinede lidt anden han strakte sig og sagde:
"Men du er jo ikke et hak bedre end så mange andre når du prøver at fortælle mig hvordan jeg skal leve.... Men så synes jeg du skal gå op til din holdleder og vise din sande form så han ved hvorfor du svømmer så godt? Man skal jo være i balance med sig selv ikke sandt?"

Nerissa kiggede på ham, da han krøb sammen igen og blev menneske. Hun kunne ikke lade vær med at se lidt forpint ud, da han snakkede så dårligt om hende. Som om hun var ligesom resten af hendes art. Han vidste tydeligt ikke bedre. Der var mange dæmoner som slet ikke passede ind. Hun var en af dem. Dæmoner havde virkelig fået et dårligt ry i denne verden. Men de vidste vist slet ikke hvordan det var at komme til en ny dimension, blive losset ind i en krop, pludselig få følelser og komme til et nyt sted, hvor du er en freak.

”Tror vores snak er ovre..” Mumlede hun og hendes stemme knækkede. Langsomt forvandlede hun sig selv tilbage og skrumpede helt i for. Hendes tøj blev for stort, så hun var nød til at gribe fat i det og holde det på plads imens hun rejste sig op.

”Hvis du ikke kan se, at jeg faktisk prøver.. Kæmper imod mine egne instinkter.. På min egen måde.. Så gider jeg ikke spilde min tid..” Hviskede hun lavt med en stemme som rystede imens hun så væk og gemte hendes ansigt. Hendes taske var ikke langt herfra, busken hvor den var i, lå 5 meter væk. Så hun gik roligt derover, greb den og gik ind i de tætte blade for at skifte tøj. Hun gik de løse shorts på igen, en T-shirt og hættetrøje på og til sidst nogle sneakers. Hun havde ikke noget rendt undertøj med, så det droppede hun.

Nerissa rettede sig op, svang tasken over hendes skulder og kiggede over imod ham. Mærkede hvordan det knugede i hendes brystkasse. Hvorfor stemplede alle Dæmoner som noget skidt?

Han sad lidt roligt og tænkte over hendes ord inden han rejste sig da hun var færdig med at skifte tøj.
Hans stemme var rolig og på en eller anden måde undskyldende: "Selvom det ikke virker sådan så kan jeg godt forstå dig..... Bedre end du måske selv vil se... Du sagde jo selv du kæmpede mod dine instinkter på din egen måde.... Vi har alle vores indre kampe som vi kæmper på hver vores måde. Jeg slagtede selv min stamme da det var ønsket sådan.... Men det gør ikke byrden mindre.... Jeg kæmper ikke imod mine instinkter... Jeg kæmper med dem.... Sådan undgår jeg et nærmest dagligt blodbad.... Jeg accepterer mig selv både for hvem og hvad jeg er.... Du kommer fra en anden verden ikke? Var det ikke en idé at finde din plads i den i stedet for så hårdt at kæmpe for at være en du ikke er?...."

Så satte han sig stille ned igen hvor han fandt et underligt lille strengeinstrument og spillede en rolig men smuk melodi