I just laugh.. (Mimi)

Sted: Di Morga :: de ferme - Banegård.
Tid: Omkring klokken 20:00.
Vejr: Klar himmel og stille vind.
Dato: 31 august.
Omgivelser: Chariot.

_____________________

En hjemløs skikkelse af en dreng på omkring de 18 år havde bevæget sig rundt nede ved Banegården i Di Morga i et stykke tid. I hvor lang tid vidste han ikke. Han var iført en creme farvet t-shirt, med en blå hætte trøje udover, sorte tætsiddende bukser og sorte converse sko. Hans hår sad glat og perfekt, som det skulle i stedet for pjusket og sjusket som det plejede. Han havde også sorte briller på, men han havde dem kun på når han havde lyst, det var nogle briller som var fake, som alle og en hver kunne gå med hvis de ville. På hans tætsiddende bukser, havde han en sølvkæde hængende og som dinglede ind mod hans lår hver gang at han tog et skridt. Han gik med sine blå øjne rettet mod en bænk, en bænk som var ledig. *Endnu en nat ude i kulden* tænkte han og himlede kort med øjnene, inden han så nåede helt hen til bænken og fik slået sin røv ned på bænken. Han lænede sig tilbage, med hovedet mod den beton stolpe som var bag ved ham, det var nok nærmere en væg af en art, så bred var den. Han hev en pakke smøger op af sin lomme, samt sin egen lighter, som han altid havde på sig, idet han stak en smøg mellem sine to blege læber og alligevel varme, dejlige bløde læber, han tændte sin smøg med den anden hånd og tog et dybt sug, hvorefter han pustede ud i den mørke nat, mens hans blik bare hvilede mod skinnerne, mens han sad og røg for sig selv.

En ung kvinde, ca. 17-19 år, satte sig på bænken hvor en anden sad i forvejen. Hun kunne lugte røgen, selvom hun var en del væk og hun fandt en bog frem, og lagde ubevidst benet over det andet knæ og gav sig hurtigt til at læse. "Selv ved ingen viden om de ukendte, vil livet ingenlunde bringe den nysgerrige på rette grusvej..." Hendes navn var Mimi, hun læste hviskende bogen om de kendtes rejse på det ukendte, hun bar i selv den kolde nat en strandkort trøje, farvet i en smuk orange nederst og resten var en flot, lys, beige. Hun bar således også de korteste, mørkeblå, shorts man kunne, og lidt over var en tætsiddene kant der guldfarvet. Det hele sad stramt og dog så det ud til at passe perfekt på den atletiske og smidige krop hun havde, hun bar også briller og håret var kort, hun havde tilgengæld intet på sine fødder, hun havde vænnet sig til at gå barfodet siden hun blev født. "Hrm.. Kunne de venligst slukke cigaretten?" Mimi havde rejst sig og stillet sig hen foran drengen, da røgen irreterede hende en del. Hun var vant til frisk og dog tynd luft i bjergende, men stadig frisk.

Chariot blev ved med at ryge, tage dybe sug af sin smøg. Han havde ikke lagt mærke til pigen som satte sig på bænken ved siden af ham. Han sad nærmest i sin egen lille verden, han reagerede først da hun havde stillet sig foran ham, idet at han hævede undrende det ene bryn imens at han kiggede op på hende, fjernede sin smøg lidt væk fra sin mund og åndede ud, hvor der kom en masse røg. Et skævt smil var plantet på hans læber. "Hm, har du et problem i at jeg ryger?" spurgte han og undslap et lille grin, inden at han førte smøgen hen foran sin mund igen og tog endnu et sug. Han ville ikke slukke den, overhovedet ikke. Altså han var den som først sad på bænken og havde dermed ret til at ryge en smøg!

Da han pustede røg skyen ud, blev hun en hel del provokeret. "Ja, det har jeg knægt" Hun viftede lidt med brillerne der dukkede af røgen. "At ryge er for det første farligt, for det andet er det ikke mindre dumt og barnligt" Hun grinte og pakkede bogen væk, idet hun satte sig ved siden af. Hun overvejede at spørge ham, men en ryger knægt som han kunne vel ikke engang have noget faglig viden, og slet ikke om de overnaturlige væsner der boede i dette land. "Husk nu at sluge smøgen, så slipper jeg i det mindste for den smittende røg og dumhed der kommer fra den mund, du nu beklageligvis bærer rundt på" Hun smilte skævt og tog igen bogen frem, for at læse hvor hun kom fra.

"Ved godt at det er farligt" mumlede han letter irriteret over hendes lille forklaring på at han skulle slukke sin smøg. Han hævede dernæst det ene bryn, efter at hun sagt at det bl.a. var barnligt. Han undslap et lille grin. Inden at han bed sig hårdt i læben, alt det hun sagde påvirkede ham. Imens at han mærkede at en hvis vrede var ved at dukke frem i ham. Inden at han så lagde sin smøg ned på jorden og slukkede den med sin fod som han førte hen over den og trampede på den. Han rejste sig op fra bænken og gik hen i nærheden af en væg. Som han stillede sig op af med sin ryg vendt mod væggen.