Hello Brother good to see you (Naya+Zann=Privat) XXX

Den kolde vind blæste imod siden af den store Humvee limousine som holdte ved siden af parken. Indeni limousinen var der lettere røget. En mand sad derinde. Og sugede af noget der til at starte med lignede en smøg. Men lugten var der ikke nogen tvivl om. Det var langt fra kun en smøg. Manden løftede roligt øjnene og så fremad i limousinen. Et kort smil kom frem. Han tog et sug mere af den joint han havde i hånden. Og pustede det let ud i rummet. Han så kort imod et bur der ikke var mere end en halv meter foran ham. Buret var ikke stort. Slet ikke stort nok til at stå op i. Indeni buret lå en kvinde. Der var tydeligt ikke plads til mere end hun kunne sætte sig op på sine knæ. Manden sparkede til buret hårdt. "Vågn op." Sagde han kort og smilede let. Før han tog et sug mere af sin joint. Navnet på denne mand var Zero. Upersonligt og enkelt navn. Selvfølgelig elskede han navnet.

//Buret: http://ruffsstuff.com/wp-content/uploads/2012/09/cage_0020.jpeg

Det havde været en alt for stresset tid. Hver morgen hun vågnede håbede hun på at det hele havde været en drøm, men hver morgen fandt hun ud af at det hele var virkelighed. Og det gav hende kvalme hver gang. Hun ville bare ønske hun kunne få lov til at komme tilbage til sin lille og utætte lejlighed igen.
Til det sølle job hun havde før som danser hvor hun tjente lysende penge på at danse for vamle gamle mænd.

Hun fik et chok da der blev sparket til buret, og hun satte sig hurtigt op, næsten så hurtigt at hun var ved at slå hovedet op i burets loft. Hun så op mod den mand der sad overfor hende hendes Herre, Zero... Hun sad på sine knæ og nås ned hun vidste at hun ikke måtte spørge hvor de var, eller hvorfor de var her.

Han smilede kort da han så imod hende. En rolig bevægelse kom fra ham da han bukkede sig ned til buret. "Jeg håber du nyder auromaen." Sagde han roligt og tog et sug af sin joint før han pustede den imod hende. "Den er naturlig." Sagde han let og grinte svagt mens han satte sig op igen. Han vendte roligt blikket imod vinduet og kiggede ud imod parken. Hvor blev Zann af? Det var typisk hans uduelige lillebror. Zero til gengæld. Han var en successfuld forretningsmand. FORDI HAN KOM TIL TIDEN!. Zero klikkede tænderne sammen i en svag vrede. Det kunne ikke være rigtig at han absolut skulle gøre alting selv. Han vendte blikket imod Naya kort. "Nyder du dit nye hjem hund?" Spurgte han kort og grinte let.
Zero elskede at træde i faktaen at hun var en varulv. At hun var en hund. Det fik ham til at føle sig højere end hende. Selvom han egentlig vidste at hivs hun først forvandlede sig (og ikke var i buret) så ville hun kunne sprælle ham op. Problemet var bare at Zero var for klog. Mente han selv.

Hun kom med nogle halvkvalt host da der blev pustet røg i hovedet på hende. Hun havde aldrig haft noget imod Joints, hun var selv glad for at ryge det før i tiden. Men det var ikke lækkert at få pustet rød i hovedet.
Var der en der vidste hvordan man skulle være nedladende. Og tryne andre så var det Zero.

Hun små knurrede da han spurgte om hun kunne lide buret og kalde hende en hund. Hun brød sig ikke om det øgenavn! Hvis bare hun kunne komme ud af det bur, hvis bare det var fuldmåne!! Så ville hun flå struben op på den opblæste idiot! Hun valgte ikke at svare på han spørgsmål. Han kunne ikke tro at han kunne få hende ned med nakken på den måde!

Hvad lavede de her? Hvorfor var de i denne bil, of ikke mindst, hvorfor virkede Zero så utålmodig?
Hun havde tidligere bedt ham sætte hende fri, men var blevet hurtigt klar over at det ikke ville blive aktuelt. Det havde hun allerede indset...

Han grinte let af hendes knurren. Og sparkede til buret igen. "Fy. Slem hund!" Sagde han kort. Og placerede sin sko ind imellem tremmerne. "Vask min sko som undskyldning." Sagde han kort og så afventende på Naya. Han elskede at være ond. Det bedste hun kunne gøre for sig selv var at døje ham. Men i tilfælde af hun ikke gjorde var hans flammer allerede igang med at dukke op på hans hånd. Så han kunne brænde hende hvis hun ikke gjorde som han bedte hende om.

Hun var bestemt ikke tilfreds med at han sparkede på buret og knurrede blot mere af ham. Da han valgte at stikke sine fødder ind til hende rykkede hun bare mere tilbage mod træmmerne. "Glem det!" Knurrede hun velvidende at hun ville blive straffet for det. Og da hun så ild kuglerne vidste hun hvad der ville komme. Men han ignorere det stadig og nægtede at adlyde.

"Bare for det overstået! Jeg healer" knurrede hun blot velvidende at det her ville komme til at gøre ondt. Virkelig ondt!

Lyden af sne der blev trådt på af et par tunge støvler begyndte at kunne høres. I takt med en skikkelse trådte frem. Iført en blodrød læderjakke der gik til anklerne mens den var åben forfra. En bar overkrop. Et par store tunge faldskærmsbukser og et par tunge militærstøvler. Manden stoppede kort op og så direkte imod limousinen. Han smilede kort. "Broder." Sagde han kort. Jakken omfavnede ham som var den ved at kvæle ham og gik derefter i brænd. Og på sekunder var han blevet til røg. Røgen fløj igennem luften og ind igennem samtlige huller luft kunne komme ind af i limousinen. Før det samlede sig igen og Zann sad der pludselig. På den anden side af buret. De tunge støvler ramte jorden kort i et svagt dunk for at gøre hans tilstedeværelse kendt. "Goddag broder. Hvordan har du det?" Spurgte han kort og så mod buret roligt. Han smilede kort. "Og du kommer med gaver. Nej jeg føler mig forkælet. Og det er ikke min fødselsdag. Eller er det?" Han så imod Zero kort og grinte let. Det snehvide hår hang hen over ansigtet. I det de lyseblå øjne rettede sig imod kvinden i buret.

Han smilede kort til hende. "Hvem sagde det var dig det ville gå ud over?" Spurgte han kort. Han sænkede ildkuglen kort så hun kunne se nærmere den. Et billede af Seena kom frem i den. Skrigende af smerte. "Så længe jeg har den her ildkugle oppe vil Seena blive brændt. Så bestemmer du selv hvor meget hun skal have." Sagde han kort. Han smilede let og så mod ruden igen. *Jeg skader ikke hvad jeg skal til at sælge. Eller give væk. No difference.* Tænkte han kort mens han så afventende på hende. Hvad havde hun mon tænkt sig at gøre nu?

Da Zann dukkede op i limousinen ændrede ildkuglen sig til en direkte flamme der var rettet imod ham. Zero hadede når hans bror valgte at komme 'dumpende'. Han forventede altid det værste. Da Zero opdagede det var Zann smilede han kort før flammen forsvandt. "Ikke meget broder. Jeg syntes bare vi skulle ses." Sagde han kort med et roligt smil. Da han begyndte at snakke om gaver og fødselsdag grinte Zero kort. "Det går an på om du har fået skiftet fødselsdag igen." Sagde han og grinte let. Der var kun 6 år imellem Zann og Zero. Men når man snakker 23.000 år så var det ikke den store forskel. Alligevel så havde de altid fulgt den rette rækkefølge. Zann lyttede aldrig til Zero men Zero beskyttede ham altid. Og Zero lyttede altid til Zann men lod ham aldrig blande sig.

Der var tydeligt skræk i øjnene på hende da hun så at det var Seena der blev brændt. "Okay! Okay..." Sagde hun så ivrigt, og lænede sig frem. Hun tøvede lidt, men skulle så lige til at slikke hans sko ren, da hun hørte er bumb og fornemmede nogle bag sig. Og da der blev talt, for hun sammen mod træmmerne mod Zero, men da hun kom i tanke om ham satte hun sig op ad træmmerne så hun havde siderne til dem begge.

Hun skævede dog overrasket op da hun hørte hvad de nyankomnende sagde. Broder? Havde det monster en bror? Hun så lidt forvirret på dem da de begynde at tale om gaver.. hun mærkede de blå øjne der hvilede på hende, og der blik blev blot gengældt med er hårdt og truende blik. Hvad fanden gloede han på?

Zann smilede kort og så på kvinden i buret. Lod hans blik glide op og ned af hendes nøgne krop. "En varulv kan jeg lugte." Sagde han kort og grinte let. "Hvad skal en køter gøre godt for? Jeg troede du ikke var interesseret i dødelige?" Sagde han kort og vendte blikket imod Zero kort. "Lad mig gætte. Du bruger hende til at rense dine sko? Du ændre dig aldrig Zero." Sagde han kort og grinte let. Før han roligt gik ned på hug foran buret. "Goddag. Mit navn er Zann. Som du nok kan fornemme er jeg Zero's bror. Og du må være Naya." Han så kort imod hendes bryst. "Måske kan du bruges til noget. Du er godt nok en køter. Men du er ikke grim." Sagde han kort og smilede let. Før han satte sig op på sædet igen. "Lad os se om hun er god til at rense sko." Zann placerede sin støvle imellem tremmerne og så på hende let afventende.

Zero smilede kort og så på sin bror. Han grinte let da det var Zann kaldte hende dødelig. "Ja det er hun. Normalt nøjes jeg med udødelige. Men jeg kan da godt lide en afveksling til tider. Det er jo derfor du får dem." sagde han kort og samlede hænderne på hans skød før hans ene ben løftede sig over hans andet. Da han begyndte at snakke til hende grinte han let. Sarkasme og overlegenhed. Ligesom han husker om sin bror. Han sukkede let. "Ja desværre er jeg nød til at give hende videre eller også må jeg aflive hende." Sagde han kort og smilede svagt. Han rettede blikket imod Naya. "Gør som han siger." Sagde han enkelt før han vendte blikket imod Zann igen. "Han er din nye herre."

Hun hadet det faktum at de talte over hovedet på hende. De talte om hende Som om hun var et stykke kød. Men det var hun måske i virkeligheden også i deres øjne.
Hun bemærkede at Zann satte sig på hug foran ham. Hun startede med at så væk fra ham. Dog da han begynde at præsentere sig, gled hendes blik tilbage mod ham med et lidt undrende blik. Hvorfor valgte han overhovedet at præsentere sig for hende? De mørkebrune øjne betragtede ham som han sad der. Han var jo mindst lige så attraktiv som Zero, men også anderledes.

Hun knurrede dog da han valgte at kalde hende en køter. *Idiot* tænkte hun blot. Hun hørte hvad han sagde med sine sko, og fnøs blot over ham. Hun så hurtigt tilbage mod Zero med er chorkert blik da han sagde at zenn var hendes nye Herre.
"Hvad!!" Hun vende sig mod ham og så på ham. "Jeg bad dig sætte mig fri!! Ikke give mig til en anden!!" Knurrede hun ad ham. Hun rev i træmmerne "slip mig fri dit monster!!" Sagde hun vredt

Zann så mod Zero kort og smilede let. Hun havde bid i sig. Det måtte han indrømme. Da hun begyndte at knurre til gengæld blev han mindre irriteret hvilket inkluderede i at han gik på hug foran hende igen. Det næste hun gjorde var at begynde at knurre og snakke vredt. Hvilket irriterede ham mere. "HEJ!" Råbte han hårdt før han tog fat i en massiv og stor pistol der sad på hans lænd og hev den frem så hun kunne se den. "Medmindre du gerne vil ha pløkket hjernen ud så forventer jeg at du gør hvad jeg siger." Sagde han kort og placerede løbet imod hendes tinding igennem tremmerne. Før et højt klik kom fra den. "For pokker da. Intet i løbet." Han greb fat i pistolens top og trak den tilbage så en patron røg i løbet før han pressede den imod hendes tinding igen. "Vent" Han vendte blikket imod Zero kort. "Hvad sagde jeg? At jeg ville skyde hende så hun kunne gøre hvad der blev sagt eller at hun skulle gøre hvad der blev sagt ellers skyder jeg hende?" Spurgte han kort.

//Pistolen: http://orig06.deviantart.net/cc85/f/2010/032/2/b/dante__s_gun___devil_may_cry_by_batatalion.jpg

Zero så lettere overrasket på Zann. Og grinte svagt. Ville han nu lege med køteren? Før han hørte klikket. Og overraskelsen i Zanns øjne. Han hørte Zann trække toppen tilbage. Før Zero sukkede og begyndte at grine. Mens han placerede hånden for ansigtet og rystede den let. "At hun skulle gøre hvad der blev sagt ellers ville du skyde hende." Sagde han sukkende og grinte let. Det var tydeligt på Zann at han faktisk havde skudt hende hvis hans løb ikke havde været tomt.

Hun så lidt forskrækket på Zann da han valgte at råbe ad hende. Han vende hovedet mod ham med et vredt blik. Hvad ville den idiot gøre ved det hvis hun ikke gjorde som han sagde.
Hun så chorkert på ham da han begynde at tage en pistol frem. Hun tykkede sammen og spænde i kæben, endnu en psykopat! Hun så bestemt ikke glad ud men sagde intet. Det gav er sæt i hende da der blev trykket af og der lød er klik. Det var næsten som om man altid blev mere forskrækket over ikke at dø.

Da han ladet den m, og satte den for hendes tænding igen, så hun blot på ham med et koldt blik.
"Gør det!.... Bare gør det!" Sagde hun med en hård dog rystende stemme.
"Du kan spørge din bror... Jeg har allerede prøvet at gøre det forbi... Desværre nåede din bror at stoppe mig!" Sagde hun tørt.
Hun rettede sig lidt op, og så på ham "hellere dø end at blive overdraget til endnu en forkælet nar der tror hele verden er hans legeplads!.. så versgo! Gør det!" Sagde hun vredt

Et svagt grin kom fra ham over hendes latterlige forsøg på at virke modig. Han tog pistolen tilbage i holderen. "Du har ret Zero det var vist det jeg sagde." Han vendte blikket imod hende. "Hvad var det du sagde om din slave? Seena hed hun? Noget med hvis man torturerede hende ville hende her følge med." Spurgte han kort og så på Naya igen. "Måske er det det jeg skal gøre. Tvinge dig til at skyde hende. Tvinge dig til at se hende blive tortureret til kanten af at miste sit sind. Og den eneste måde hun kan slippe. Er hvis du skyder hende. Lige imellem øjnene." Han grinte let. Før han rejste sig op på sædet igen. "Underlegne væsner. Hvad er der med dem? De er overbevist om at de har noget at forhandle med. Men hvad de ikke ved er at der er værre ting end døden." Sagde han let og grinte svagt. Før han vendte blikket imod Naya igen. Og placerede sin støvle imellem tremmerne igen. "Ser du. Jeg er den forkerte at fucke med. For til forskel for Zero. Så har du faktisk en chance for at komme fri fra mig. Og du har faktisk lov til at være med til at bestemme hvad der sker. Hvis jeg føler du er en sød lille køter." Han løftede roligt fingeren. For at fremvise det var nu hun skulle begynde at være sød. Ved ikke at reagere på han sagde køter.

Zero grinte let over hans bror. Han var så... Original. De havde gjort det her i 20.000 år. Og i alle årene havde Zann haft de samme tortur metoder. Men de virkede. Zann var heller ikke super glad for tortur. Han elskede at voldtage og føle sig i kontrol. Han elskede at have slaver. Men Zann var ikke glad for tortur delen. Men så længe man var på hans gode side var det jo også fint. Så var det ikke ligefrem meget tortur man blev udsat for. Ikke noget som man ikke kunne håndtere.

"Nåh men du ser ud til at have styr på det hele. Så jeg vil smutte. Du har mit nummer Zann." Sagde han roligt før han vinkede til Naya. Og forsvandt så helt. Der var kun Zann og Naya i limousinen nu. Og chauføren. Men han var bag en stor plade på forsæderne.

//Zero Out :D

Hun var naiv! For er kort sekund troede hun faktisk at hun havde vundet da han fjernede pistolen. Men da han nævnte Seena så hun forskrækket på ham. Ikke det! Ikke Seena. Den søde uskyldige pige, der havde fået den forskruede opfattelse, at hver gang Zero straffede hende og var ond ved hende var fordi han elskede hende. Pludselig slog tanken hende. Hun kom ikke til at se Seena igen?
Hun har de været hos Zero i kort tid,og havde ikke kendt Seena længe. Men trods det, og så de ting de lavede med hinanden, så havde hun allerede en søster følelse omkring Seena. Bare tanken om at de ikke skulle se hinanden mere var rædsom.

Det var rldselsfunde billeder at have i hovedet da han sagde hvad han ville gøre ved hende. Den hårde og bestemte facade smulrede mellem hænderne på hende.
Da han satte sig igen og satte ind støvler ind mellem træmme, så hun lidt ned på hans fod. Hun så dog lidt overrasket op da han nævnte at det måske var ham hun kunne komme væk fra.

Hun bukkede hovedet og bed sig i læben "undskyld herre" sagde hun så, inden hun bukkede sig ned for at slikke hans sko regne.
Hun hørte dog Zero sige farvel og forlade bilen. Hun rettede sig lidt op og så efter ham. Det var en virkelig underlig følelse.. han var er monster, og han hader ham... Men på den anden side.. uden den nat hun havde været forvandlet, havde hun haft en underlig følelse omkring ham, en tran til at passe på ham trods det ikke var nødvendigt,en trang til altid at lille være i nærheden af ham. Så hun kunne næsten ikke undgå at føle sig forladt da han gik. Det var nok det der fik hende til at glemme lidt hvad hun var i færd med mens hun sad og stirrede på den lukkede bildør som Zero efterhånden havde været fåret ud af i noget tid nu.

Zann så roligt på Naya med et lettere skuffet blik. Men rystede så let på hovedet og løftede blikket imod Zero da han sagde farvel. Han nikkede kort og så sin bror teleportere sig væk. "Nåh men nu når det bare er dig og mig så lad mig høre." Han tog roligt fat i den hængelås der var på buret. Hærdet rustfrit stål. Som han bare knuste med hånden som om den havde været lavet af plastik. Før han kastede resterne væk. "Har du tænkt dig at være en sød pige. Eller skal jeg starte med at torturere dig til du makker ret." Spurgte han kort og smilede lettere skræmmende mod hende. Han tog roligt fat i en ting i inderlommen af hans jakke. Han fandt et armbånd frem. "Kom her. Det er dit nye slavesymbol. Gætter på det er lidt mere behageligt end Zero's brændemærke." Sagde han roligt og smilede svagt til hende. Han virkede fuldstændig ændret. Som om han var sød ved hende.

Hund sad lidt i sin egen verden og så stadig mod der hvor Zero havde siddet da hun hørte ham tale. Hun betragtede ham som han begynde at pille ved låsen. Og da han valgte at knuse den i hånden så let som ingen til trak hun sig lidt tilbagemelding den fyr ville kunne knuse knoglerne i hendes krop ved blot give hende er smølfespark.
Hun bed sig lidt i læben og tøvede da han åbnede buret. Det var virkelig underlig på den eneste side ville hun vildt gerne ud, på den anden ville hun hellere blive i buret. Hun kravlede dog ud da han bad hende om det.

Hun hørte han spørgsmål egen havde hun mest lyst til bare at svare ham igen men det ville der nok kun komme dårlige ting ud af. "Jeg... Jeg skal nok være sød" sagde hun så og så ned. Hun tøvede lidt, men kom hen og sad foran hende da han sagde hun lille komme hen til ham. Hun rakte hånden op som han ville sætte noget om hendes håndled.
Hun så forvirret på ham. Hvad skete der lige? Hvordan kunne han pludselig være så andreledes nu?

Hun vidste ikke engang om hun skulle være lettet eller nervøs over det. Hun så ned på det, og lagde så hænderne i skødet "tak..Herre" sagde hun så mens hun så ned. Hvordan kunne det være at det akræmte hende mere at være i nært af en venlig herre frem for en voldlig og sadistisk en?

Armbåndet var specielt lavet til kun at blive åbnet ved den helt rette temperatur fra den helt rette slags flamme. Nemlig hans flamme. Hvilket betød det ikke kunne tages af. Det var samtidig lavet af et meget hårdt materiale. Samt en sporingsenhed som fortalte Zann hvis nogen prøvede at åbne det. Selvom han ikke fortalte det. Han ville vide om hun ville gøre det. Han smilede let. Før han roligt tog fat i hende og løftede hende op og sidde på hans skød. "Det var godt." Sagde han roligt og grinte let. Før han trykkede på en knap på indersiden af limousinen. "Kør du bare." Sagde han kort. Limousinen satte roligt igang. Før Zann rettede sin opmærksomhed imod Naya igen. "Jeg håber du er mere tilbøjelig end den forrige." Sagde han kort og så ud af vinduet med et svagt smil.

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle føre eller tænkre.allerede nu var han så meget anderledes end tidligere og det gjorde hende nervøs! Hvorfor var han pludselig på den her måde?
Hun så lidt overrasket på ham da han tog hende op på skødet. Hun sad blot helt stille hvad skulle hun ellers?

Hun så lidt på ham som han sagde de kunne køre. Hun mærkede bilen sætte igang. Hu. Havde ingen ide om hvor de var, Zero var god til enden at sørge for hun ikke ved bevutjes eller på anden måde ikke vidste hvor de var og hvorfor. Hun så en smule på ham da hun hørte hvad hans sagde med at han håbede hun var mere tilbøjelig end hans tidligere. Hun bed sig lidt i læben, det var jo ikke lige frem der hun havde haft fy for hos Zero.

Hun så lidt ned på armbånder, hvis bare Zero havde nøjes med sådan er frem for hendes brænde mærke. Hun skævede lidt ned mod sit inderlår hvor man lige kunne ane lidt af der. Hun gned sine hænder lidt.
"Uhm... Hvis jeg må spørger.. hv..Hvilke regler..Har de så?" Spurgte hun og så lidt nervøst på ham.

Han smilede roligt til hende da hun spurgte hvilke regler der var. Han trak let på skulderen. "Gør hvad jeg siger. Stik ikke af. Sørg for altid at ville gøre hvad du kan for at tilfredsstille mig. Og resten plejer jeg at finde på hen af vejen." Sagde han roligt og så ud af vinduet igen. "Vigtigst af alt er det at tilfredsstille mig. Og den bedste måde at gøre det er at gøre uventede ting som du tror vil tænde mig. Hvis ikke får du en lussing og hvis det virker så vil jeg allerede der blive mere tilfredsstillet." Sagde han roligt og så på hende svagt afventende. Som om han mente det var nu hun skulle prøve og tilfredsstille ham.

Hun nikkede lidt da han forklarede det med reglerne. Han var ikke så hård som Zero med dem. Men det med at han fandt på de hen ad vejen gjorde hende faktisk lidt urolig. Hun ville jo aldrig vide om hun trådte over en grænse eller ej. Hun lyttede lidt til det han forklarede med at det bedste hun kunne gøre var noget uventet. Hun bed sig lidt i læben da han sagde at hun ville få en lussing hvis ikke han nød det. Der lød ikke behageligt.

Hun sad og så lidt på ham da det endelig gik op for hende at han mente nu. Hvilket bare fik hende til at blive lidt rundt på gulvet. Hvad skulle hun bare lige finde på at gøre ved ham. Han bed lidt i læben, og tænkte sig om. Hun lænede sig lidt frem mod ham, og placerede sine læber mod hans hals. Hun kunne ikke undgå at røve lidt men begynde så at kysse hans hals. Hun var tilbageholdende da hun jo ikke havde de fjerneste ide om hvad han kunne lide

Han smilede kort da det endelig gik op for ham hvad han mente. Det overraskede ham hvor langsom hun var. Men tænkte kort det nok var fordi hun lige var kommet i hans varetægt. Han smilede roligt da hun begyndte at kysse ham op af halsen. Han lukkede let øjnene og nød det. Det var ikke ligefrem uventet og overraskende. Men det var en start. Han grinte let. "Vil du gerne ha en lussing? Prøv igen. Jeg giver dig denne chance. Næste gang får du den." Sagde han roligt og tog hende på røven svagt. Før han klappede den kort for at sætte hende igang lidt hurtigere.