en aften i stipperbarne Zann(privat)

T: 23:00
O: en masse
V: regen
S: Stripperbaren



Vladcela sad ved et bord. Hun var komme ind for regen det var koldt at sidde i det våde tøj hun hade på, og hun frøs rigtig meget g hendes lange rødehår var helt kliset til hendes ansiget. Hun var en smuke kvinde på 30 år ikke meget for en vampyrkvinde men hun var glad og tilfres, sådan som hun hade det bort set fra at hun var gemmen blødt til skindet.

En mand ikke langt derfra sad bare stille og så bange ud som om han ventede på det værste skulle ske der hørtes lyd af blafrene tøj og en mand i en rød læderjakke som ind af døren og trak en pistol fra en af sine holdere på bæltet ved ryggen og ladte den og skød manden som så bange ud hvorefter alle skreg og bartenderen trykkede på alarm knappen hvorefter Zann så rundt kort og grinte "prøv i bare på at se om i kan fange mig" sagde han og gik ud i baglokalet hvor der ingen udgang var hvorefter politiet kom og gik derud men da de kom derud var han væk forsvundet sporløst

Vladcela sad helt stille. Da hun hade får mandens blod i ansiget og mange trot at hun ville være, glad for at får blod men det var hun ikke men hun sad sog forstene. Efter at han får blod i hele ansiget sad hun bare helt stille men efter et stykke tid, begyndte hun at rør på sig igen og hun faldt ned af stolen. Og ned på gulvet og sloge hovedt ned i det hård gulv så hun bare lå helt stille, men hun trak ganske svaget vejet

Manden kom frem ikke langt derfra og så rundt på kaoset som var der før han gik hen og så tøsen ligge på gulvet og smilede før han tog hende over skulderen og gik ud af døren og kastede hende ind på bagsædet af en politibil og satte sig ind på forsædet og trådte på speederen hvorefter de kørte af sted i politibilen "kalder alle enheder kalder alle enheder der er en bevæbnet morder på stripbaren forklædt som en politibetjent skyd og spørg bagefter" sagde han igennem radioanlægget med et grin før han kørte op til en forladt lagerbygning stillede politibilen hev tøsen ud fra bagsædet og skabte et magisk felt om dem og teleporterede dem til hans lejlighed hvor han smed hende på sengen kort

Vladcela var ved at vånge igen. Hun så sig omkring og fik øjen på Zann hun sprang forskræget op, men fik kun en voldesom hovedepine af det i stædet for og det gjorde ondt. Hun så bange på ham og krøb sammen i et hjørne af rummet, hvorfor hade han tage hende med sig og hvpr var hun endlig henne. Hun fandt si mobil frem og skulle lige til at rigen efter hjælpe han hade bortføte hende, og det kunne Vladcela slet ikke lige hun var for skræmt til at gøre noget.

Zann smilede og tog sin pistol frem og gik hen til hende og tvang mobilen ud af hendes hånd og smadrede den "vis du prøver at tilkalde hjælp så slår jeg dig ihjel ligesom manden i baren" sagde han smilende mens han så på hende og satte pistolen ved hendes pande "er det forstået" spurgte han roligt med et ondt smil

Vladcela nikke svaget. Og sammen sin smader mobil sammen og lade delen ned i sin takse, hun så bange på ham og ture ikke gøre modstand vis han var ude på noget. Men hun hvæste af ham bare for at advare ham i mod at rør hende, for så ville hun bide ham og det var hun ikke bange for at gøre

Han så på hende smilende og satte sig ned med pistolen rettet imod hende "gad vide hvad jeg skal gøre ved dig" sagde han smilende mens han fortsat så på hende roligt og tænkte sig om med et ondt og morderisk smil

Vladcela sad og knude sig. Sammen i et hjørne og hun ryste for hun var bange for hvad han ville gøre, ved hende og hun lukke øjen og slappe en smule af i mens hans tænket. Og hun kunne læse hans tanker men gjorde det ikke for hun vielle ikke vide det, hun var en smuk ung kvindelid vampyr og hendes udsende. Svart til hendes inder også som var blide og rolig

Han smilede endelig havde han besluttet sig og rejste sig op og lavede en halskæde af sin energi og gik hen imod hende og svang den rundt om en finger "en slavehalskæde når først du har fået den på ejer jeg dig" sagde han roligt med et ondt smil

" det gøre du bare ikke. Dit lede bæste jeg finder mig kke i det så trot ikke jeg gøre som du siger, Jeg er en vampyr som ikke tjenre nogen som helst og i sære ikke en. Koldblodig mordet som dig så ville jeg helle dø end være din slave " sagde Vladcela, og kom på bene og hvæste rasen af ham da han ville lægge den omkring hendes hals. Vis han ville lægge den på hende mår det være nogen som skulle holde hende,

Han grinte "det kan sagtens arrangeres" sagde han og sigtede med sin pistol mod hendes pande "solkugler et skud og du er død om det så rammer forbi dig" sagde han smilende og trak gelæret tilbage så der lå en kugle i pistolmunden klar til at blive trykket af mens han langsomt trak aftrækkeren tilbage

Vladcela fladt bag over. Før han trykke af " ingen skal gøre mig til slave så heller spise mig mæt i, forgifte blod det vlle være beder end at være slave men vis du vil gøre mig til. Slave skal du nok har nogen til at hjælpe dig for jeg er ikke nem at styre " sade hun stille og lukke øjnen

Han grinte og skød ind i væggen hvorefter et lys glint kom som var det en lille sol som ville skade hende "jeg har 2 husk det" sagde han og trak sin anden pistol og sigtede på hende og tøvede ikke men skød lige forbi hendes hoved så solkuglen ville ramme væggen/loftet og give et kræftigt sollys i nogle sekunder som ville skade hende

" Arrrrh stop det. Får det til at stoppe det gøre ondt det gøre ondt !" skreg Vladcela og forsøger at gemt sig ansiget, men det hjalp ikke spor lyset var for stærke og det endet med at hun. Besvime af det til sidste nu lå hun helt stille på gulvet, og var nem at komme til når hun ikke rurte sig spor

Han grinte og ventede til hun besvimede før han slukkede for solkuglerne og løftede hende op og lagde hende på sengen og satte halskæden om hende så snart den rørte hendes hud sugede den sig ind i hendes hud og blev en tatovering ved hendes kavalergang

Tatoveringen ser sådan her ud

Vladcela mærke en smerte. Og kom til sig selv og opdage at han hade gjort hende til slave, og nu gik hun amok på ham og satte tændern i hans nakke for at får ham til at gøre hende. Fri igen hun ville ikke være slave men en ting hade han ikke sagdet vis, hun ikke hørt efter og gjorde som der blive sagdet ville hun får stød. Eller blive udsat for en voldesom smerte

Han smilede roligt og med et kraftigt sving fik han kastet hende af sig og gav hende et kraftigt los i maven "gør hvad jeg siger eller smerter større end dine vildeste fantasier vil komme" sagde han smilende og stilte sig til rette foran hende

Vladcela krympe sig sammen. Da han hade sprake hende i maven og det fik hende til at kaste blod op, det smerte så meget i hendes mave at hun slet ikke kunne forkuser på ham. Hvor ville hun ønske at en eller ander ville komme og hjælpe hende, væk fra ham men der ville der nok ikke gøre

Zann var rolig og så på hende roligt igen "og min første ordre bliver du skal aldrig nogensinde prøve at skade mig" sagde han hårdt og sparkede hende på benet hårdt med et ondt smil før han gik hen til et skab og tog en pisk frem "og nu til din straf for at prøve at angribe mig" sagde han roligt

Vladcela krympe sig sammen. Hun var bange for ham og da hun så pisken for hun sammen, så hun lå helt sammen rulle på gulvet i hjørnet hvor hun var sikke en møg dag. For hende hun ville helt bare væk men var fanget og var nu og for al tid hans slave,

Han kom roligt hen til hende og tvang hende op og stå ved at tage fat i hendes hår og hev hende op af en væg og piskede hendes ryg hårdt "bliv stående" sagde han med et ondt smil og piskede hende hårdt på lårene og så på armene

Vladcela skreg af smerte. Hun hyl og skreg være en nogensiden før det smerte så meget på, hendes ryg,bene og arme tåren trille ned af hendes kinder og hun kunne. Snarte ikke holde ellers klar flere smerte det var alt forvoldesomt for hende,

Han smilede og svang pisken tilbage igen før han piskede hendes røv hårdt og lagde så pisken tilbage "bliv stående" sagde han roligt over skulderen før han tog en ny ting frem en lille kniv som han slibede godt og grundigt

Vladcelas tøj var ødelaget. Men det skjulte hendes stadig væk rigtig godt hun var øm, og kunne ikke gøre for at hun sank sammen smerte i hendes ryg,ben og arme var så. Voldesome at hun slet ikke kunne stå mere det gjorde hendes smerte være end de var,