I know I did something wrong... but I'm not sorry - Niklaus XXX

Slagene han fik var hårde, men Nik kunne nemt klare dem. Dog valgte Harry at slå endnu hårdere, og det begyndte at gøre ondt, da Harry ramte de åbne sår som Nik fik fra bæltet af. Han mærkede at han mistede en del blod, men vampyre kunne ikke dø af blodtab. De vil gå i dvale, og leve op når de igen får blod.

Da de var færdige med slaggende, hørte Nik det som Harry spurgte om, og sukkede indvendigt. ”Tak” sagde han, og så roligt på Harry, som satte sig over i sofaen. Han hørte det som Harry sagde, og gik ned på alle fire for at kravle over til ham. Harry nød vist dette her en smule for meget. Nik sad nu foran Harry, og hørte det som Harry sagde. Han så Harry finde sin pik frem, og han skævede op på Harry, inden han gjorde som han fik besked på. At sutte Harry af. Dog vil hen lige nu hellere sove. Han havde ikke fået nok søvn, da Harry havde vækket ham midt i hans søvn. Var Harry ikke selv træt? For Nik regnede med, at Harry sikkert havde fået endnu mindre søvn end han selv havde fået det.

Harry smilede roligt da Niklaus takkede ”god dreng” sagde han stille og roligt. Han så på Niklaus som han kravlede over mod ham. Han smilede som Niklaus satte sig på hug foran ham. Han så på Niklaus og så godt hans blik der skævede op mod ham da han havde fundet sin pik frem.
Han lod Niklaus gå i gang.
Dog efter Niklaus havde været i gang lid tid, rakte Harry hen og tog det tæppe der lå på sofaen. Han foldede det ud, og lagde det over Niklaus så han havde det ind over hovedet, næsten som en kappe. Han bukkede sig frem mod Niklaus.
”rejs dig” sagde han lavt til ham han selv fik hevet sine bukser op.
I en hurtigt bevægelse rejste han sig og hev Niklaus med. Han hev Niklaus ind til sig, og gemte hans hoved ned mod sine skuldre. ”luk dine øjne” sagde han bestemt som han løftede hånden mod Niklaus far. Et klart hvidligt lys kom frem fra hans hånd.

Harry så mod Niklaus far ”Troede du virkelig jeg ville behandle Niklaus som min slave? At jeg ville vende mig mod ham?” spurgte han så med et skævt smil.
”jeg skulle bare have ham væk fra dig!” sagde han. Lyset fra Harrys hånd var lysmagi. Og det var noget der kunne slå et hvert mørkt væsen ihjel. Han vippede sin nakke lidt så han plottede sin hals for Niklaus ”drik så du kan Heale” sagde han roligt.
Han så på Niklaus far. ”du har 2 valg her! Forsvind og vis dig aldrig igen!... ellers bruger dræber jeg dig! Du ved jeg kan!” sagde han.
”Jeg ved ikke om du havde glemt hvad jeg var! Jeg kunne slå niklaus ihjel den gang han idnappede mig. Men jeg gjorde det ikke!.. men dig der imod! Dig ville jeg ingen problemer have med at slå ihjel!” knurrede han. Han vidste at Niklaus sikkert havde troet at Harry havde vendt sig mod ham. Men det havde han ikke! Det heler havde været en af Harrys usædvanligt gode løgne.

Nik fortsatte med at give Harry et blow da han vidste det vil være dumt at sætte sig imod. I hvert fald så længe hans far var til stede. Dog undrede han sig, da Harry efter lidt tid lagde et tæppe over ham. Hvad i alverden skulle tæppet her gøre? Selv Niks far undrede sig over det. Nik hørte det som Harry sagde, og rejste sig op som han havde fået besked på. Han stod nu ind mod Harry, og hørte det som han sagde. Han lukkede sine øjne uden at tøve det mindste.

Niks far så lystet fra Harrys hånd, og vendte blikket væk da lyset var skarpt. Han hørte det Harry sagde, og forbandede sig selv for det. At have været så dum her. Nik følte Harry vippede hovedet lidt så hans hals var blottet. Han hørte det som Harry sagde, og han var sulten. Men hans far var her stadig, så han var nervøs for at spise selvom han gerne ville. Dog sagde niks far noget med en rolig stemme. ”Dræber du mig, så dræber du også en masse uskyldige personer. Er du ligeglad med det?” spurgte han. Han havde nemlig en del slaver låst inde. Og det var kun ham som vidste hvor de var henne af.

At Nik fulgte med i det Harry bad ham om var godt! Nik kunne lige så godt være blevet trodsig. Men han forstod vidst heldigvis hvorfor Harry gjorde som han gjorde. Han var dog lidt bekymret over at Niklaus' ikke ville drikke noget. Han blødte trods alt en del, og havde ikke sovet det han skulle.
Han så på Niklaus' far. Han hørte hvad han sagde med at Harry ville komme til at drikke en masse uskyldige personerne og om han var ligeglad.
"Jeg er en engel.. men du glemmer vidst at jeg er falden!.. nogle andres liv kan være ligegyldige!.. så længe jeg kan holde dine klamme hænder fra Niklaus'! Så dærber jeg gerne hele byen!" Knurrede han. Og lod kysset i hans hånd blive stærkere.
Han så på Niklaus' far. "Det er sidste gang du har gjordt hverkan Niklaus' eller mig fortræd" knurrede han som han skød en lysstråle af efter Niklaus' far.

Niks far hørte det som Harry sagde, og hørte at Harry vist virkelig mente det som han sagde. At han vil dræbe hele byen for at rede Nik. Han så lyset blive stærkere ved Harrys hånd, og fornemmede Harry vil skyde det afsted, og nåde lige at lave et rullefald inden Harry skød lyset afsted. Han så på Harry. ”Okay okay. Jeg forstår. I skal nok få fred fra mig” sagde han, inden han hurtigt var ude af døren, og væk.

Nik var ikke specielt glad lige nu. Han havde vist Harry denne side af sig, og Harry havde virket til at have nydt at have kontrollen over Nik. Han skammede sig en smule over det. At Harry havde set dette her. Men selvom han ikke havde set sin far i utrolig mange år, så havde han stadig en yderst stærk magt over Nik.

Det irratere Harry at han ikke ramte Niklaus far. Men i stedet missede et skud. Det tog hårdt på ham at bruge de her kræfter. Han var falden og havde kun begrænsede kræfter! Han formået dog at oprette sin holdning og så snart han så Nikalus far igen, sigtede han mod ham igen. Dog virkede det til at Niklaus' far fattede budskabet. Og han stak af. Harry blev stående noget tid, bare for at sikre sig at han ikke kom igen.
Han sænkede hånden og lyset forsvandt. "Du kan godt åbne øjnene nu" sagde han blidt. Han tog sig lidt til hovedet i en brummen. Han blev altid så svimmel. Eller.. altid og altid, nu var det jo ikke fordi han brugte den her evne ret meget! Sidst han havde brugt den, havde været.. ja! Også for at redde Niklaus'. Den gang han selv havde prøvet på at stikke af, og var blevet overfaldet af nogle dæmoner. Niklaus' havde prøvet at hjælpe ham, men dæmonerne var i stedet gået løs på ham. Så Harry havde brugt sin lys magi til at slå den ihjel.

Harry slap Roligt Nik, for at finde sofaen i stedet. Han vende dog roligt blikket op mod Niklaus'.
"Kom her ned" sagde han blidt, og ikke som en ordre. Hvis Niklaus' gjorde det, ville Harry tage halsbåndet af ham, og efterfølgende tage det på selv. Han sukkede lidt.
"Undskyld Nik!... Men jeg var nød til det" erkende han og fjernede tæppet fra Niklaus', og så lidt om på hans ryg. Han bed sig i læben. "Du bliver nød til at spise!" Sagde han næsten bedende til ham.

Nik stod bare med lukkede øjne mens Harry brugte sin lysmagi. Da Harry sagde Nik godt kunne åbne øjnene igen, gjorde han det. Han havde det dårligt lige nu, men sagde intet. Han mærkede Harry slap ham, og han så mod Harry som gik over i sofaen. Han hørte Harry sige han skulle komme over til ham, og han gjorde det. Han lod Harry tage halsbåndet af ham, og så han selv tog det på. Han lod derefter Harry fjerne tæppet som han stadig havde over sig, og han hørte det som Harry sagde. ”Jeg klare mig” brummede han bare. Han var ikke i godt humør lige nu. Slet ikke fordi Harry nu havde set, at Nik også kunne så underdanig her. Han vil ikke have vist den side til Harry. Men nu var der så 2 personer som kendte den side af ham. Han havde overlevet med det da det kun var hans far som havde kendt den side, men nu når Harry også kendte den? Han vidste ikke hvordan han skulle forholde sig til det.

For Harry ændrede det her ikke noget. Blor fordi Niks far havde tvunget Harry til at være dominerende overfor Niklaus. Og blot fordi Niklaus vidste hvordan man var underdanig, og at hans sindsyge far havde trænet ham som en slave, så ændrede det ikke noget for Harry.
Harry så lidt på ham da han sagde at han klarede sig.
Harry rynkede brynene "Nik... jeg vil virkelig ikke give dig ordre, men du SKAL spise!" sagde han lidt mere fast. Han prøvede virkelig på ikke at være dominerende da han ikke ønskede det!
Han så lidt på Niklaus, og lænede sig ind mod ham.
"Nik! Det betyder ikke noget" sagde han og så, så på ham. "du er stadig min herre.. de ting før!" Han lagde blidt en hånd mod Niklaus kæbe.
"For mig betyder det ikke mere eller mindre, ind når jeg får lov til at tage dig! Jeg kunne aldrig finde på at udnytte det" forsikrede han.

Han sad lidt, han kunne nemt fornemme at Niklaus ikke var tilfreds med situationen. Var han bange for at Harry ville vende sig mod ham og misbruge det?
Harry sukkede lidt, inden han rejste sig. Han tog fat i sin trøje og hev den af. Han gik over og tog Niklaus underbukser. Gav ham dem, inden han selv smed rastan af sit tøj.
Han samlede bæltet op, og gik over og rakte det til Niklaus.
"du mangler at straffe mig herre" sagde han så.

Nik hørte hvordan Harry ikke var tilfreds med, at han nægtede at spise noget lige nu. Han hørte det Harry sagde, og sukkede over ham. Harry gav en ordre selvom han lige havde sagt han ikke vil gøre det. Nik valgte at læne sig mod Harry. ”Fint jeg skal nok” sagde han, inden han bed, og drak. Dog kun en lille smule. Dog var det nok til at heale ham en smule hurtigere.
Han hørte det næste som Harry sagde, med at intet var ændret, og at Nik stadig var Harrys Herre. Og han hørte Harry sige, at han ikke vil udnytte det. ”Du virkede ellers til at nyde det, at du kunne bestemme over mig helt?” sagde han stille.

Da Harry rejste sig, blev Nik hvor han var, og så stille efter Harry, som smed sin trøje, og hentede Niks underbukser til ham. Han tog dem på, og så på Harry, som nu havde smidt alt tøjet, og samlet bæltet op. Nik tog imod det, og så lidt på det. Hørte det som Harry sagde, og smilede svagt over det. Så Harry ville straffes for dette her? ”Du føler du fortjener en straf måske?” spurgte han, og så på Harry.

Det irraterede ham at Niklaus var sådan her, at han ikke ville drikke. Og da han endeligt gjorde det, så rørte han jo alligevel knap nok blodet. Hmm... men det måtte vel være nok for nu. Så længe hans sår healede.
Han rettede sig lidt op. Da han hørte hvad Niklaus sagde med at det så ud til at Harry nød det. Han rynkede sine bryn og så bestemt ikke tilfreds ud.
"så du tror jeg nød det!?" spurgte han lidt skabt. Han sukkede irrateret.
"jeg hadet mig selv for hver slag jeg gav dig! Jeg syntes det var ydmygende at skulle gøre de ting ved dig!... men som du selv ved er jeg en god skuespiller, og din far er ikke dum! Man ville ikke kunne overbevise ham med mindre jeg virkelig fik det til at se ægte ud!" forklarede han. Selvfølgelig kunne det godt havde set ægte ud for Niklaus også.
Når Harry skulle overbevise Niklaus far, så var Niklaus måske også endt med at blive overbevist. Trods Harry var sikker på at den eneste der altid kunne gennemskue ham var Nikluas. Men så igen, Niklaus havde ikke selv tænkt klart! Han havde være bange for sin far.

Da harry havde afleveret Bældet til Niklaus og Niklaus spurgte om Harry følte han fortjendede en straf, satte harry sig på knæ foran ham.
"jeg har været ulydig... så skal jeg straffes,.. skal jeg ikke?" spurgte han, og så roligt på Niklaus.
"og jeg vil mene at jeg fortjener det antal slag, der skal til for at de selv et tilfreds herre" Sagde han stille, inden han rejste sig op på sine knæ, han lagde hænderne blidt mod Niklaus lår. "Jeg ved du er vred og fustreret!.. Jeg vil gerne have at du afreagere! brug mig hele natten om du vil, bare du får det bedre" sagde han stille som han så næsten lidt bedende på ham.

Han vidste at når Niklaus var vred eller fustreret så skulle han ud med sine aggrationer. Det skete som real hos de andre slaver, og ikke overfor Harry, men når nu Harry ikke ville have at Niklaus havde andre.. så var han selv nød til at træde til! Og han var også fuldt beslutet på at det var okay!

Niklaus hørte det som Harry sagde. Åbenbart havde han ikke nydt det? Det havde dog virket til det mens det var. Men åbenbart havde han hadet det? Og fundet det ydmygende? Selvom det var ham som styrede det hele? Hvordan kunne han finde det ydmygende? Den del forstod Nik ikke. Han kunne forstå hvordan det var ydmygende det som han selv havde gjort, men at styre? Måske havde han det sådan fordi han var så vant til det, at han ikke fandt den del ydmygende. ”Hvorfor var det ydmygende at skulle gøre de ting?” spurgte han, og forstod ikke Harry, men vil gerne høre hvorfor han havde fundet det ydmygende at skulle bestemme.

Da Harry satte sig ned foran Nik, så Nik ned på ham, og hørte det som han sagde. Han syntes åbenbart at han fortjente en straf, og at Nik skulle gøre det som han ville hele natten med Harry? Han vidste vel han vil få ondt af det som vil ske? ”Du er godt klar over du vil få ond ikke? Og ikke bare ondt, men meget meget ondt over det, hvis jeg virkelig skulle komme af med det hele ikke? Er du virkelig villig til det?” spurgte han, og så ned på Harry. Vil være sikker på, at Harry vidste hvad han bad om lige nu. ”Og du ved vel også, at dette bælte her” han så på bæltet i sin hånd. ”Det vil langt fra være godt nok. Men dog skal du vide at min vrede og frustrationer ikke er henvendt på dig.” sagde han roligt. Det var imod hans far, og ikke mod Harry, så der var virkelig meget. Især fordi hans far havde gravet op i noget han ikke skulle.

Harry så roligt på ham. "Det var ydmygende at skulle tvinge min herre til den slags! Fordi det ikke var noget jeg havde lyst til, men derimod en Show jeg var nød til at lave for din far!..." Sagde han roligt.
"Havde det i stedet været dig der havde bedt mig om at gøre det.. hvis du virkelig ville have mig til det! Havde jeg måske kunne.." han sukkede lidt.
"Måske fandt jeg det ydmygende, fordi jeg ikke brød mig om at se dig på den måde.. og fordi jeg var nød til at udnytte de ting din far har gjordt ved dig" sukkede han lidt

Han så op på Niklaus', og hørte hvad han sagde med at det ville gøre ondt. Meget meget ondt!
Da Niklaus' spurgte om Harry virkelig var villig til det, sank han en smule, men nikkede så. Han så lidt på bæltet i Niklaus' hånd, og vidste jo godt at nej.. det var ikke godt nok! Det ville ikke være nok til at Niklaus' kom af med det hele.
De ville sikkert snakke voldsomme slag! Åbne sår og en masse blod. Men hvis det var hvad der skulle til, så måtte han gøre det.
Han så på Niklaus' med et bestemt blik. "Jeg kan godt klare det!.. desuden. Er jeg den eneste du har at gøre det ved!" Han satte sig ned på sine knæ igen, og billede hovedet respektfuldt.
"Så vil de ikke nok streffe mig herre, for min ulydighed?" Han havde hørt pigen spørge Niklaus' far.
Og frannunaf, og indtil Niklaus' var tilfreds, var Harry en slave!
Han vende blikket lidt op mod ham "jeg er deres slave så længe du vil have det herre" sagde han roligt.

Selvfølgelig var han nervøs, og han vidste at det ville blive forfærdeligt, men hvis det kunne hjælpe Niklaus', så gjorde han det.

Nik lyttede til det som Harry sagde. Hvorfor han havde syntes at det var ydmygende. At det var fordi han skulle tvinge Nik til de ting mod Niks vilje. At det jo kun var et show for hans far. Nik sukkede lidt over det. Noget i ham var dog glad for, at Harry ikke havde kunne lide det, selvom han havde virket til at kunne mens det skete.
Han nikkede og smilede lidt da Harry sagde, at det måske havde været noget andet hvis Nik selv havde bedt om dette, frem for det var hans far, der tvang Harry til at gøre det.
Han så ned i gulvet da Harry sagde han ikke kunne lide at se Nik på den måde, og fordi han var nødt til at udnytte det som Niks far havde gjort mod Nik for så mange år siden. Og Nik forstod godt en smule Harry på det punkt. Ikke meget, men en smule. Havde man spurgt ham inden han mødte Harry, kendte han ikke til det.

Niklaus så granskende på Harry, efter han havde spurgt om Harry virkelig var villig til det. Nik så at Harry sank en smule, hvilket var et tegn på man ikke var helt sikker på det, men alligevel valgte Harry at nikke til det i stedet. Nik sukkede over han var så dum her, men det var Harrys egen beslutning, og hvis han virkelig troede han kunne klare det, vil Nik ikke sige ham imod.
Han hørte det som Harry sagde, og nikkede til det. ”Husk at du selv gik med til det. Skal nok gøre mit bedste for ikke at være for hård, men hvis jeg først gir slip, så er det ikke altid jeg kan styre det. Så på forhånd undskyld for, hvor ondt du får.” sagde han til Harry.
Han smilede da Harry igen bedte blive straffet. Han så ned på Harry, som sagde at han var Niks slave, så længe Nik ønskede det. ”Så du ønsker at være min slave helt? Uden nogle grænser overhoved?” spurgte han, for at være sikker inden han vil gøre noget med Harry.

Nik lukkede øjnene, og tog en dyb indånding, inden han åbnede øjnene igen, og det blide som normalt kunne ses hos Nik når det gjaldt Harry var forsvundet. Han så ned på Harry. ”Følg med. Så skal du nok få din straf.” sagde han med en rolig men samtidig kølig stemme. ”Men gå på alle 4 forstået?” sagde han, og ventede til Harry sagde det var forstået, inden han gik over til døren ned til kælderen. Vil lade Harry gå ned først, og følge med ham ned.

Han nikkede stille da Niklaus' sagde at Harry selv havde bedt om det her, og det skulle han huske.
Han bed sig svagt i læben da Niklaus' sagde han nok skulle prøvede ikke at være for hård, men at han ikke kunne love det.
Hvis Harry skulle være ærlig, så regnede han ikke med at Niklaus var blid når først de startede.

Han tog lidt en indånding da Niklaus' igen spurgte, sikkert for at være 100% sikker på at Harry ville det her. Om Harry virkelig ville være hans slave uden nogle grænser. Han vidste det var dumt! Og at det her kun ville gøre ondt på ham. Og at han jo nu havde fået chancen for at trække sig mange gange! Men så dog stadig op på Niklaus' med et bestemt blik "ja" sagde han blot. Hvis de skulle gøre det her, så var de også nød til at gøre det ordenligt! Ingen begrænsninger, ingen udvej. Indtil Niklaus' var tilfreds ville Harry fungere som hans slave.

Han få Niklaus' blik der ændrede sig forfærdeligt. Harry brød sig ikke om det blik han havde nu! Det var ikke hans Niklaus'. Men han vidste også at det var sådan Niklaus' så på sine slaver! Det var sådan han havde set på Harry i starten.

Han hørte hvad Niklaus' sagde med at han skulle følge med, og at det selvfølgelig var på alle fire. Han så op på ham "det forstået herre" sagde han. Og begynde så at kravle med Niklaus'.
Der var ikke nemt at komme ned af trappen på denne måde, men det kunne lade sig gøre, og han brokkede sig ikke.
Da de kom ned i rummet satte Harry sig pænt på sine knæ, og så ned.
Han kunne heldigvis det grundlæggende. Niklaus' havde lært ham en del allerede. Men han viste at denne nat også ville blive fyldt med afstraffelser, så Harry jo ikke ligefrem havde været så godt til at holde mund. Dog håbede han at han kunne husle det meste fra Niklaus' far.

Niklaus sukkede over Harry som fortsat var sikker på dette her. Men fint nok. Harry havde fået massere chancer til at trække sig allerede, og nu var det så for sent for ham.
Det blik som Nik nu så på Harry med, vidste han godt at Harry ikke var vild med, men det var hans normale blik når han bestemte over andre. Eller i hvert fald inden Harry kom og lavede om på Nik, så han ikke brugte det blik mere.

Da Harry fulgte med på alle 4, var Nik tilfreds. Han havde heller ikke forventet andet af Harry. Han kom endda ned af trappen på den måde, uden at brokke sig. Han så på Harry da de begge var kommet der ned. Så hvordan Harry sad på en ydmyg måde, og smilede over det. Gik over til ham, og hev fat i hans halsbånd. Hev ham over til kæden som hang ned fra loftet af, og fik spændt Harry godt fast til den. ”Fint du sagde du vil straffes, og så skal du nok få det ønske opfyldt. Jeg sætter ikke noget tal på, men du skal alligevel huske at tælle dem alle. Jeg stopper når jeg sys du har fået nok. Forstået?” sagde han, og så lige på Harry med et hårdt blik.

Harry sad roligt på gulvet, og ventede på at Niklaus gjorde eller sagde noget. Han var lidt nervøs over det her, men han ville gerne gøre det for Niklaus skyld! Han ville gerne lade Niklaus være dominerende. Det var jo faktisk også deres aftale! At de kunne gøre det en gang i mellem, nu hvor Niklaus ikke havde andre slaver. Det var bare ikke noget Niklaus havde benyttet sig af, ud over når Harry sagde det.
Men han vidste godt at den her gang ikke blev som de andre! De andre havde været for at vise Harry det stille og roligt, få ham til at nyde når Niklaus var lidt dominerende. Men denne gang.. var ikke for Harrys skyld, men der imod Niklaus skyld! Denne gang gik kun ud på at Niklaus skulle nyde det, og være tilfreds, og Harry skulle blot gøre hvad der blev sagt, og tilfredsstille sin herre.
Han så lidt op mod Niklaus da han tog fat i hans hansbånd. Han kravlede med hen til kæden, da Niklaus ikke havde givet ham lov til andet, og rejste sig først da de kom over til kæden. Han rakte selv sine arme op over hovedet, og lod Niklaus spænde ham fast.
Han kunne allerede nu mærke hans hjerte hamre der ud af!
Sidst han havde stået i den her kæde var den aften Niklaus havde faget ham. Hvor han havde slået ham næsten til bevidstløshed.
Harry så på Niklaus da han talte til ham, og sagde han nok skulle blive streffet, og at Niklaus ikke satte tal på, og derimod ville slå til han var tilfreds.
Harry nikkede ”det er forstået” sagde han så.
Han så på Niklaus ”herre… vil de have jeg healer mig selv undervejs?.. eller skal jeg vente til de er færdig?” spurgte han roligt.

Han kunne nemt heale sig selv under vejs, men det ville jo selvfølgelig gøre at hans sår forsvandt hurtigt. Det at han var engel gjorde jo at han i forvejen healede hurtigt, men brugte han sin evne tog det ikke mere end nogle sekunder før små sår lukkede sig. Men han ville ikke bruge den hvis Niklaus foretrak at hans sår blev der alt imens han blev pisket.

Han var tilfreds da Harry kravlede med, efter Nik havde taget fat i hans halsbånd, og trukket ham med sig. Han have jo ikke fået lov at rejse sig op endnu jo. Harry var virkelig lydig når han besluttede sig for det, og det med han rejste sig op, og tog armene over hovedet, var Nik helt tilfreds med at han gjorde. Det gjorde det nemmere at spænde ham fast.
Efter Nik havde spændt Harry fast, kunne han høre hvor nervøs Harry var begyndt at blive over dette her, og Nik forstod ham på en måde godt. Han havde jo ikke just været blid mod Harry sidst han var spændt fast her. Dog forstod Harry det som Nik sagde, med at der ikke blev sat et tal på, men at han gjorde det til han var tilfreds.
Nik hørte det som Harry spurgte om. Han så på Harry, og smilede til ham, men ikke på en sød måde. ”Vent til jeg siger til. Og i værste tilfælde får du mit blod. Det kan også heale dig hurtigere.” sagde han med en rolig stemme.

Nik gik over og tog sin yndlingspisk, og slog en gang med den, så den lavede et smæld. Han smilede over det, og gik tilbage til Harry. ”Husk at tælle” sagde han, inden han slog Harry over ryggen. Slaget var langt fra blidt. Han slog igen, og igen, og fortsatte med at slå. Da han nåde op på 50, slog han nu med fuld styrke, da hans vrede og frustration var kommet helt frem, hvilket ikke var så godt for Harry nok. Han forsatte med at slå, og stoppede først da han nåde de 400 slag. Han var kommet af med en del, men langt fra alt. Han lagde pisken fra sig, og gik over til Harry. -nussede ham stille på kinden, og så på ham. ”Håber du kan klar det.” sagde han. ”Du må gerne bruge din evne kort, men ikke så det helt healet. Kun halvt. Forstået?” sagde han roligt.

Harry brød sig ikke om Niklaus smil, men viste det ikke. Han prøvede virkelig at gøre alt for at vise Niklaus at han ikke skulle tage hensyn til Harry.
Han nikkede da Niklaus sagde at han først skulle heale sig når Niklaus sagde til. Og at hvis det gik helt galt, kunne han få noget at Niklaus blod. Måske det ville blive nødvendigt senere. Men indtil videre var han sikker på han kunne klare det.
Han stillede sig mere klar som Niklaus gik over efter en pisk, med halvt spredte ben for at have et lidt bedre fodfæste.
Da Niklaus lavede et slag med pisken så det gav et smæld, gav det et sæt i Harry, og det var tydeligt at han blev forskrækket. Hans hjerte begynde at pumpe der ud af! og nervøsiteten steg.

Han fik næsten et chork, og kom med en øm lyd da det første slag ramte ham. Han havde glemt hvor ondt det gjorde. Han klarede det dog fint. Og de første 50 slag var egentlig ikke så slemme. Han kom med nogle smertefulde lyde, men skreg ikke. Han huskede at tælle hvert et slag, og var egentlig fint på benene.
Dog begynde slagende at blive hårdere og hårdere. Og efter omkring de 150 var der ikke længere bare lyde, men der imod høje smertefulde udbrud, sveden var begyndt at løbe ned over hans krop, og han havde svært ved at stå stille under slagende.

Efter 300 slag var det ikke kun udbrud, men skrig. Det var svært ikke at bruge sin evne! Hans krop var bygget til at passe på ham, og hans evne var normalt noget han bare brugte. Men nu skulle han næsten koncentrere sig om ikke at lade den slå til.
Hans krop var begyndt at ryste af smerten. Han kunne mærke hvordan blodet løb fra sårende og ned over hans ben, og dryppede ned på gulvet. Hans ben havde efterhånden svært ved at holde ham.
Hans stemme var ved at blive hæs, efter at skrige, og tælle hvilket han stadig gjorde måske ikke så højt som før, men han gjorde det.
Da Niklaus havde slået 400 slag og stoppede hev Harry forpustet efter vejret. Han mærkede Niklaus nusse ham på kinden, hvilket fik ham til at vende blikket op mod ham. Hans hoved havde ellers hængt forover. ”Jeg…. Jeg klar den.. Men tak fordi… du bekymre dig for mig herre” sagde han forpustet.
Han hørte at Niklaus gav ham tilladelse til at bruge sin evne men hun halvt. Han nikkede ”det er forstået herre” sagde han hæst som han lukkede øjnene, og lod sin evne træde til.

Det var dog svært at stoppe den halvvejs, men han gjorde som der blev sagt. Han havde stadig en masse flænger og sår på ryggen, men ikke nær så mange som før. han rettede sig mere op, da det ikke var lige så smertefuldt at stå ret op. Han så på Niklaus. ”jeg håber de nyder det herre!” sagde han så. Hele hans krop dirrede på grund af udmattelsen, men Harry klarede det flot med ikke at lade det gå ham på.

Nik prøvede på ikke at vise hensyn over for Harry, og bare være mod ham lige nu, som han havde været over for alle sine andre slaver, den gang han havde haft andre. Det var ikke helt let, da han ikke havde været denne side af sig selv utrolig længe. Han havde gemt den så meget som muligt væk, for Harrys skyld, da Harry ikke virkede til at kunne lide denne side synderligt meget.

Mens han hentede den pisk som han vil bruge, så han hvordan Harry stillede sig, og smilede. Den måde var perfekt. Den måde gjorde så intet var gemt væk, og der var fri adgang til alt på Harrys krop. Han lagde mærke til, at Harry vist fik et chok efter Nik havde valgt at slå med pisken en enkel gang, så den havde lavet et smæld, og han kunne høre hvordan Harrys hjerte begyndte at stige i rytme. Et tydeligt tegn på man var bange eller nervøs.

Da Nik begyndte at slå Harry, var han tilfreds da Harry huskede at tælle slagene. Og hvorfor skulle Harry også glemme at tælle, når han var vant til at skulle det? Efter de første 50 slag, kunne man høre at de begyndte at gøre en smule mere ondt på Harry, men Nik fortsatte blot med at slå ham. Noget i ham nød at høre Harry i smerte. Den side af Nik som elskede at høre alle i smerte. Den var der stadig i ham.

Da Nik var kommet op på de 400 slag, kunne han godt se at Harry var udmattet over det, men alligevel sagde Harry, at han sagtens kunne klare det. Og efter Harry havde brugt sin evne, men kun så han var halvt healet, smilede Nik over ham. ”God dreng. Hvad sir du til at få en lille belønning for at klare dine pisk så godt?” sagde han, og spændte Harry fri fra kæderne. ”Gi over til sengen, og læn dig ned over den.” sagde han roligt, og ventede til Harry havde gjort det, inden han gik over til ham, og stillede sig bag ham. Lod sin ene hånd glide ned over Harrys ryg, selvom der stadig var åbne sår på den. Han fik en smule blod på hånden over det, og slikkede det af hånden, inden han slog Harry hårdt på røven. ”Lad mig høre dig tigge om at få en belønning slave.” sagde han, og ventede til Harry havde tigget og bedt på en god måde om at få sin belønning.

Det var ikke nemt at lade Niklaus være på denne måde! Det var jo ikke fordi han HADET det. Det var den Niklaus han var faldet for. Men han fortrak ikke at blive behandlet som en slave. Måske mest fordi han altid havde været en meget fri mand, så det med at rande rundt og te sig som en underdanig hund ikke var ham.
Men han ville da heller ikke lyve! Han havde da nydt det gang e de havde været her nede, for at lege. Men det var alt det med at blive streffet han ikke brød sig om. Så det at stå her lige nu, og havde modtaget 400 slag, og bløde ned pg gulvet. Det var ikke noget han brød sig om.
Han så roligt på Niklaus, han smilede roligt da Niklaus roste ham og kalde ham en god dreng.
Han nikkede stille da han blev spurgt om han ville have en belløning.

Han lod Niklaus løsne hans hænder op, og måtte lige bevæge sine finger da der ikke rigtig var mere blod tilbage i dem, og de sov, så han skulle lige have liv i dem igen. Han gik roligt og måske en smule usikkert hen til sengen som Niklaus havde bedst sig om. Og lænede sig ind over den. Heldigvis var det her en forholdsvis høj seng, så han behøvede ikke stå med bukkede ben.
Han fornemmede godt at Niklaus stillede sig om bag ved ham. Han mærkede Niklaus hånd der gled ned over hans ryk, og også ind over de åbne sår.
Han jamrede lidt smertefulgt, og lagde hovedet ned i sengen. Det gjorde temmelig ondt når Niklaus ligefrem rørte ved sårende.
Han hørte Niklaus bede ham om at tigge om sin belønning.
Han rettede hovedet lidt op.
"Herre vil du ikke nok give mig min belønning! pleace beløn mig" Han rykkede sig en smule tilbage, så han ende med at støde sin røv mod Niklaus, inden han gnubbede den lidt mod ham. "jeg vil virkelig gerne have min belønning herre.. må jeg ikke nok få den! Det vil gøre mig til en meget glad slave"
Det var underligt at skulle til at tigge om nogle ting, man som regel bare gjorde krav på. Harry var jo ikke dum! Han vidste godt at han sikkert skulle kneppes nu.
Men normalt var det noget han bare selv lagde op til, eller påbegynde! Og nu skulle han pludselig til at tigge om det! det var svært, og han vidste slet ikke om hans tiggerrig var godt nok til Niklaus

Nik så på Harry som gik over til sengen, og da Nik lod sin hånd glide ned over Harrys ryg, hørte han godt den smertefulde jamren, men kommenterede ikke på det. Især fordi Harry ikke sagde Nik skulle stoppe eller noget andet. Han smilede let over det.
Da Harry begyndte at bede om sin belønning, stod Nik og lyttede til det han sagde. Det var en okay beden, og han mærkede Harrys røv mod sig. Harry var virkelig glad for den slags belønning som Nik vil give, og han smilede over det, da Harry sagde at han vil blive en meget glad slave, hvis han fik sin beløning. ”Fint, du skal nok få den, når du så gerne vil have den.” sagde han, og åbnede sine bukser. Tog fat om Harry, og pressede sin pik op i ham, og med det samme begyndte han at kneppe Harry hårdt.

Harry var ikke vant til at tigge, ike om noget! Hverken når det kom til Niklaus eller noget andet. Han var vant til at tage hvad han ville have! Men i aften var det Niklaus regler der galdte! Og her måtte Harry gøre hvad han fik besked på.
Desuden, det han tiggede ham nu, var jo noget han vidste han ville nyde! Han nød altid deres sex, om han så var en slave eller som han plejede, så var sexen altid fantastisk!
Han smilede en smule da han hørte hvad Niklaus sagde, og stillede sig automatisk mere klar så Niklaus ville have nemmere ved at komme ind i ham.
Han kom med et højt og allerede der nydende støn da Niklaus pressede sig op i ham.
Han krummede hænderne lidt om lagnet da Niklaus valgte at kneppe ham hårdt fra starten, og han ømmede sig da også lidt, men det var svært at høre for de meget nydende støn.
Det var en ting han havde vænnet sig til, og måske endnu mere også lært at elske, det var når Niklaus kneppede ham!
Deres forhold var jo basseret meget på sex, og hvis ikke at Harry brød sig om sexen så var han nok slet ikke blevet.
Han krummede lagnet under sig, og prøvede virkelig på at holde sin røv oppe, men det var faktisk lidt svært da det samtidig med at være forbandet godt, også gjorde ondt.

Her var Harry måske i virkeligheden lidt underlig! Han brød sig ikke om at blive afstraffet. Men han kunne ikke løbe fra at han tænde på smerte når det var på denne her måde. Selvom det gjorde pisse ondt når Niklaus bare kneppede ham på denne måde, så var det også bare så uhyggeligt frækt, og føltes godt.
Og det var typisk når Niklaus gjorde det her, og kneppede ham sådan her, at han kunne falde helt ind i slaverollen.
"åh.. tak herre" stønnede han som han kastede hovedet en smule tilbage i nydelse.

Nik så Harry stillede sig mere klar, og smilede lidt over det. Det var sjældent han havde haft en slave som var så villig som Harry til at skulle blive kneppet hårdt af ham. Men Harry havde altid virket til at nyde når Nik tog ham, og gerne hårdt.
Da Nik trængte op i Harry, hørte han hvordan Harry allerede nu stønnede nydende over det. Nik vil gøre det så umuligt som muligt for Harry ikke at komme at det her. Han vil dog også gøre noget mod Harry som han ikke havde gjort før. Noget som vil give smerte. Men for nogle var det på en god måde, og andre var det på den dårlige måde. Han anede ikke hvilken måde det vil være for Harry, men han var også pt ligeglad med det. Mens han kneppede Harry, lod han den ene hånd komme ned til Harrys pik, og lod sin hånd køre over den få gange, inden han tog fat om nosserne på Harry, og klemte. Det vil gøre meget ondt, men hvem vidste om det var på den gode eller dårlige måde, ud over Harry selv.

Det var næsten som at få noget man havde ventet på og glædet sig rigtig meget til da han mærkede Niklaus begynde at kneppe ham. Han ville da ikke lyve, skulle han vælge mellem at blive taget ømt og med en masse kærlighed og kys, eller at blive kneppet brutalt som Niklaus ofte gjorde det, med klask i røven og et krav om at man var en ”god dreng” så ville han altid vælge det sidste.
Han stønnede højt og det var tydeligt at det faktisk gjorde ondt, men det kunne stadig tydeligt høres at Harry var vild med det. Han ligefrem pressede sig mere tilbage mod sin herre.
”årh.. fuck” Han stoppede og kunne faktisk mærke i hans krop, at han allerede nu var tæt på at komme. Det kunne sikkert også tydeligt høres på hans stemme,
det hjalp helle ikke på det at Niklaus begynd at spille den af på ham. Han nød det virkelig, og mærkede også hvordan Niklaus tog hånden længere ned, og bedst som han troede at Niklaus ville kærtegne eller lege med hans nosser, mærkede han den voldsomme smerte der kom fra at Niklaus klemte hårdt om hans nosse.

Han skreg i smerte, og begynde at vride sig. ”FUCK!... SLIP… AARHH!!!!.. SLIP MIG!” Harry havde ikke bedst Niklaus stoppe ham eller slippe siden første gang de mødtes. Normalt fandt Harry sig i stort set alt Niklaus gjorde. Men det har havde virkelig godt ondt, og havde ligefrem forskrækket Harry.

Nik havde altid kunne lide at Harry pressede sig længere tilbage mod ham, og han smilede lidt over det. Hørte Harry sige åh fuck. Et tydeligt tegn på at Harry nød dette. Nik fortsatte med at kneppe ham, og hørte at Harry allerede lød som om han var tæt på at komme. Dog hvis han gjorde det uden tilladelse vil han fortryde det.
Da nik tog fat om Harrys nosser og klemte dem, hørte han Harry sige han skulle stoppe og slippe. Dog var Nik ikke med på den ide. ”Har du glemt at du ikke kan sige stop? Du fik masser chancer til at trække dig, men gjorde det ikke, så jeg må gøre hvad jeg vil mod dig. Jeg lovede dig jo at du vil få meget mere ondt end nogle sinde før” sagde han, og smilede over det. ”Og beder du mig stoppe igen, så vil du blive straffet.” sagde han. ”Er det forstået?” spurgte han.