Græs grønt over det hele?

Omgivelser: Ingen
Sted: Skoven
Tid: Irl
Dato: Irl
Vejr: Græs grønt over det hele, men smatideig lunt.

Milla sad i skovbunden. Hun smilede fordi der var så grønt, og lunt. HUn smilede og kiggede rundt. Hun var alene, men hun var ikke bange. HUn elskede skoven og dens omgivelser. Hun sad og bandt sine snørebånd. Hun smilede og kiggede rundt.. Hun var vand til skoven lige siden hhun var lille. Hun smilede og rejste sig op. Hun børstede lidt græs af sig og smilte kort.. Hun kiggede igen rundt. Hvorfor var der mon ikke nogle?

Sam kom med let gående skridt ned til skoven, det var vidst anden gang han havde taget turen herned, men det kunne nu være lige meget, han ville bare gerne slappe af, og tage tingene som de nu engang kom. Han smilede en lille smule for sig selv, men ikke over noget besynderligt, mente han vidst nok selv, men det var vidst ikke helt til at vide endelig. Han mumlede lidt for sig selv, og kiggede op på himlen inden han kiggede frem for sig igen, for en gangs skyld havde han begivet sig ned i tynd trøje i lysegrå, hvor ærmerne var rullet op til hans albuer, normalt ville han have taget en hættetrøje på, men ikke denne gang, nej.. Selvom det da godt kunne ske på et eller andet tidspunkt, han sukkede kort og forventede næsten at der ville springe en frem for hvert sekund det skulle være måske? Men han var ikke sikker, ind i mellem ville han ønske han kunne forudsige fremtiden, også alligevel ikke fordi så kom der jo ingen overraskelse.

Hun hoppede lidt på stedet... *Hvad skal man mon lave * tænkte hun til sig selv. HUn var glad idag. Hun slog en vejrmølle, men landede på ryggen. "Hovsa" grinede hun for sig selv. Hvor var alle henne? HUn hoppede op og stå igen. Hun kiggede rundt. HUn syndes hun hørte noget. Men kunne det mon passe? Hun hoppede lidt hen af skov bunden

I en kort stund stod Sam bare stille, imens han kiggede frem for sig, som om der var noget der ikke havde været der før han havde trådt ind i skoven, også må det da alligevel have været, forfærdelig forvirrende, hvis han selv skulle sige det, men ja, intet var da helt simpelt. Et kort suk røg ud igennem hans læber imens han så rundt, og tog en overvejelse i hvad han skulle lave, hvad kunne man endelig lave i sådan en skov, vidst nok var der mange muligheder, men hvor mange af de muligheder gad man endelig? Han vidste det ikke, og lod det endelig os bare ligge, hvorfor tage en så stor diskussion op med sin hjerne som i grunden ikke havde den store betydning. Han kiggede lidt rundt og mente nok at have set noget, men var ikke helt sikker, måske var det bare hans fantasi, skulle ikke undre ham hvis det var men nok om det. Han gik stille videre, og hans skygge blev mere og mere utydelig sådan som han kom længere ind i skoven.

//Må desvære smutte :(

// det er iorden :]