Det hele er så nyt - Cia privat

Cricker gik rundt i skoven og var en smule forvirret, han havde pludselig fået nogle evner som han ikke var vant til, det var som om at skoven havde forandret ham, han elskede at være her, men da han vågnede op i morges havde han barkhud. Han var blevet meget skræmt, han kunne ikke kontrollere sine evner endnu, så han var bange for at han måske kom til at skade nogen, han havde stadig sit samurai sværd som han kunne beskytte sig med indtil at han havde fået sine evner under krontrol.
"Okay, hvis nu jeg gør sådan her"
Han strakte sin arm ud, og pludselig kom er to store rødder op af jorden, han fik et chok og hoppede lidt tilbage.
"Okay... Det var ny"
Han stod og kiggede lidt på rødderne.

Cia bevægede sig over skovbunden, på en let eventyrlig måde..
Hendes lange kobberfarvede hår, fangede solens varme stråler og fik håret til at ligne kobber endnu mere end normalt. Hun gik, ja nærmest svævede afsted, med et roligt bankende hjerte og en sådan lykke, som kun kom når hun befandt sig i en skov som denne. En skov med høje slanke stammer, med Grønne blade og en let luft som kun bevidnede årstiden; sommer. Livets tid, kun overgået af en årstid, ifølge Cia selv, nemlig foråret.
Hendes grønblå øjne landede hurtigt på den fremmed person, som kunne ses mellem de slanke stammer. Et lille smil trådte frem på hendes kønne ansigt.
,,Hej.." hilste hun en smule drømmende, og betragtede ham, på nært hold..
Cia's øjne og holdning vidste hendes venlighed, og åbenhed, som lå til hendes race..
,, Hvad laver du i denne skov?"

Cricker fik et chok og sprang lidt tilbage.
"Njaah!"
Han kiggede på hende og grinte en smule
"For pokker da.. Pyyha... Ja jeg står bare og træner min nye evner, det er lidt nyt"
Han kiggede på de rødder som han lige havde fået til at vokse op rimelig hurtigt, gad videom han kunne få dem til at forsvinde igen? Han rystede let op hovedet og kiggede på den fremmede igen.
"Ja, men det er egentlig det jeg laver, hvad med dig selv?"
Han kiggede på hende med et smil der viste hende at han var en meget flink person

Cia kunne ikke lade være med at smile lidt mere over hans reaktion.
det morede hende.
,, Nye? hvilke evner er det da?" smilet sad stadig på det kønne ansigt.
hun fulgte hans blik og betragtede rødderne, ,,Er det dig.. som har gjort dette?" Cia lagde hovedet let på skrå, og så igen mod ham, med fornyet interesse.
,, Jeg? jeg går bare rundt, og nyder skoven, og dens solskin.." atter kom dette drømmende glimt i hendes blågrønne øjne.


[Skal lige noget i 20 min. svare efter (:]

Han kastede et hurrigt blik på rødderne og nikkede
"Ja, det er mig, men jeg har stadig ikke helt styr på hvordan jeg gjorde det."
Han prøvede at række sine hænder ud, da han bevægede sin højre hånd begyndte en af rødderne at følge den.
"Hmm.. Det var nyt"
Han rystede på hovedet igen og kiggede på pigen, ahn bukkede for hende for at vise han var høflig
"Mit navn er Cricker, må jeg spørge hvad dit er?"

[ I orden :)]

Cia så en smule fascineret på det han lavede.
vidste han ikke selv, hvad han gjorde? og hvordan? var det ligeså nyt, som når hun så på det med et interessant blik.?
spørgsmålene ville ingen ende tage, mens hun betragtede det han lavede med jorden, og dens rødder.. Det var anderledes end hvad hun var vant til, af den simple årsag; Cia havde aldrig set en jord Dæmon i aktion, og anede derfor ikke hvad sådan nogle væsner var i stand til.
Hans stemme fik hende til atter at se på ham, i stedet for jorden. Cricker? Hun smagte på det.. Så nikkede hun med det samme smil, som før.
,, Jeg kaldes Cia, " svarede han roligt, med en drømmeagtig klang i sin rolige stemme..

"Cia? Sikke et sødt navn"
Han smilede til hende.
"Tja, som sagt så aner jeg ikke hvad jeg laver"
Han grinte en smule og kiggede på rødderne igen, han kunne ikke rigtig tage blikket fra dem da det var så mærkeligt for ham, han pegede på rødderne og lavede en bevægelse med hånden ned imod jorden, og rødderne forsvandt, men han kunne stadig ikke kontrollere evnerne så bagefter kom der et par grønne drage vinger.
"Jamen det var da... Hey jeg har vinger!"
Denne gang så han ud til at blive glad, han kiggede på Cia for at være sikker på at hun ikke var blevet skræmt

Cia sendte ham et lille smil over hans kompliment.
,, Tak.." var det eneste hun svarede. Hendes aspara'ske del var tydelig..
Cia bar deres ynde og lethed, som var hun en ren en af slagsen.
,, Mmh.. det ligner ellers at du har meget godt styr på det.." indrømmede hun og fugte rødderne med øjnene til de forsvandt.
Skov ånder, og skovdæmoner, var en race, hvis ikke to, som Cia holdt af. De havde nemlig noget tilfældes; skoven. En ting som gjorde at Cia i mange tilfælde foretrak deres selvskab, frem for så mange andre racers.. Vampyrer for eksempel. Cia gyste ved tanken. Væsner som dem burde ikke eksistere..
Som Cia stod der og tænkte, bemærkede hun ikke hans nye vinger, før han selv udbrød det, og fik hende til at kigge; og ganske rigtigt, Cricker var nu udstyret med nogle grønne store vinger..
,,Flyv!" smilede hun. ,,Prøv og se om du kan flyve!" Smilet forsvandt ikke, og måske var det fordi at han var jord dæmon, eller fordi han blot var en sådan person, som Cia hurtigt fik tillid til, men lige meget hvilken en af årsagerne det var, eller om det var dem begge, så blev hun ikke det mindste bange..

"Tak, men for at være ærlig så var det der rent tilfældigt, jeg kom til at spærre mig selv inde imellemnogle rødder tidligere i dag"
Da han sagde det blev han lidt rød i hovedet, han hørte at Cia sagde han skulle flyve, det havde han da alrig prøvet før, men han havde altid ønsket at kunne flyve, så det var vel et godt tidspunkt at begynde på, han spredte sine vinger, han kom 2 eller 3 meter op i luften før han fladt ned og landede på sin bagdel
"Av for pokker, det skal jeg vidst øve mig lidt mere i"
Han grinede selv lidt af det da han vidste at det nok så meget komisk ud for Cia.

,, Hvordan kom du så ud derfra?" hun kunne nærmest se det for sig..
alt det evne tingel tangel, måtte jo tiltider tage livet af ham.?
Det mindede hende om noget;
,, Hvordan kan det egentlig være nyt for dig.. det her evne noget?" hun lagde hovedet på skrå, og tilføjede ,, Jeg mener.. Burde man ikke kende til dem allerede, dine evner altså?"
hendes tonefald var undrende.. nej, Cia forstod det ikke, var han da nyskabt?
Cia fulgte ham med sine dybtliggende blågrønne øjne, da han satte fra, og lettede, og fjernede ikke sine øjne, da hun bemærkede at han ramlede mod jorden, med enden forrest.
Cia fniste lidt ved synet.. På en venlig måde..
,, Øvelse gør mester" svarede hun med et skævt smil og et glimt i sine dybe øjne.

Han smilede til hende og rejste sig op
"Jo ser du, lige så længe jeg kan huske har jeg levet herude i skoven, jeg ved ikke hvem mine forældre er, men de må jo have været jord dæmoner ligesom jeg er, men det betyder jo så at jeg ikke har nogen til at lære mig alt det nye her. Og jo jeg fik min hånd fri så jeg kunne få dem til at forsvinde men tro mig.. Det tog lang tid"
Han havde sat tryk på ordet lang, men han smilte til hende da han sagde det. Han håbede på at han havde forklaret det godt nok så hun forstod hvad det var han mente. Han stod og betragtede hende lidt, han vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige, hun vidste jo godt at han kunne manipulere med rødderne, mon han skulle vise hende hans anden evne?

Cia lyttede til hans forklaring, og kom kun med sådan nogle 'ah' og 'åh.. okay, jeg forstår' udtryk ind imellem på de rigtige steder. Og ja, Cia forstod.. Dog forstod hun ikke hvorfor det først var nu, at han forsøgte alle disse ting, men undlod at spørger om det.
igen kom dette lille grin, som havde undsluppet hendes mund. Tænk, hvor længe mon ikke det havde været? flere timer i hvertfald, var Cia overbevist om..
Cia bemærkede hans tænksomme ansigtsudtryk, og spurgte derfor;
,,Hvad tænker du på..Cricker..? " smilet sad denne gang ikke på hendes mund, men kun i de blågrønne øjne.

Der gik et par sekunder, så rystede han på hovedet.
"Øhh var? Nå, jeg tænker bare på om jeg skulle vise min sidste evne, hvis du da vil se den"
Han kiggede lidt på hende med et undrende blik, han kunne meget godt lide hendes øjne, han havde også lyst til at fortælle hende det, men han vidste ikke helt hvordan hun ville reagere på det, han var ikke særlig godt til mennesker, og specielt ikke kvinder, han havde jo levet dybt inde i skoven i mange år efterhånden, hna forblev stille og ventede på et svar.

Cia så tålmodigt på ham.
,,Sidste evne?" hun betragtede ham atter undrende.. ,,Har du flere evner?"
endnu engang var hun en smule forbløffet, men hun var ikke langsom til at sige ja.
,, Ja! lad mig se.." hun var ikke det mindste nervøs. kort sagt skænkende hun ikke, at det kunne vare end ondskabsfuld evne, en eneste tanke..
han var et godt væsen, tænkte hun, måske en smule naivt..

Han smilede og trak sine vinger ind igen så de forsvandt. Han løftede hånden, et par rødder skød op i luften og for ned imod han, istedet for at ramme ham, delte de sig og snoede sig omkring ham, og blev nærmest et med hans hud. Hans hud havde nu en barket overflade
"Se her, det her er noget af det bedste"
Han fik en rod til at fare imod ham og den gav ham et ordentligt pisk, han stod og kiggede på hende.
"Jeg kunne næsten ikke mærke det, min krop kan holde til meget mere sådan her, til gengæld ser jeg så ikke særlig køn ud"
Han grinte lidt af sin egen kommentar og kiggede på Cia, han fik sin barkhud til at forsvinde.

Cia måbede .. og han sagde at han var ny til dette? at det var svært?
for hendes vedkommende, så det utrolig let ud for ham. Det var tydeligt at se at han var født til at kunne dette der.
,, Woaw.." har du nogensinde prøvet at kæmpe sådan.. ,,mod onde skabninger" hun betragtede ham med en smule beundring..
ej, han blev ikke verdens kønneste af det der, men selv naturen har sin charme, tænkte hun, en charme han så bare fik.. Måske var det fordi hun selv elskede skoven så meget, at hun synes det?
,, Det der.. Cricker.. Det var sejt.:"

Han kiggede på hende
"Nej, jeghar aldrig prøvet at kæmpe imod andre med de her evner.. Ogtak skal du have, det så ikke særlig kønt ud vel?"
Han grinede lidt og kiggede på hende. Han nød faktisk at være i selskab med hende, der var noget over hende der gjorde at han slappede fuldstændig af og ike bekymrede sig om noget.
"Hvilke evner har du selv?"

,, Det kommer du nok til på et tidspunkt.." svarede Cia ham.. Det glade i hendes stemme forsvandt kort, da hun sagde det.. kamp var en uundgåelig ting her, havde hun fundet ud af efterhånden..
,, Kønt var det måske ikke, men det var heller ikke grimt" svarede hun og smilede igen.
,,Mine evner? " Cia tænkte lidt.. ,, Vand " svarede hun så..,, Vand og så healing.."
hun sendte ham et let smil

"Ja desværre, menjeg prøver da at undgå det så godt som jeg nu kan"
Han kiggede på hende da hun fortalte hvilke evner hun havde og nikkede let.
"Det lyder da interessant, kan du vise mig lidt? Hvis du har lyst selvfølgelig"
Han gave hende et smil, han synes det var meget interessant at hendes evner havde med vand at gøre, men så igen, han blev jo lidt stærkere af vand, da han ligesom træerne havde brug for det.

Cia nikkede tankefuldt, og lyste så op i et lille smil, Godt han undgik det, og ikke var som alle de krigselskende bæster.
Atter nikkede hun ,,Okay da.. Noget bestemt du vil se?" hun betragtede ham let. Hendes evne ville uden tvivl ikke vække så stor opsigt, for ham, som hans gjorde for hende..

Han stod og tænkte lidt over hendes spørgsmål, der var da nogle ting han gerne ville se hvad en der kontrollede vand egentlig kunne gøre.
"Tja altså jeg har aldrig set en kontrollere vand, så det er også lidt nyt for mig"
Han kiggede på hende med et smil og så ud til at tænke mere.
"Hvad kan du da gøre? Er der noget der skiller sig ud fra noget andet?"
Han stod og tænkte lidt på om hun kunne få det til at regne.

Cia løftede et øjenbryn, havde han aldrig set det før?
det overraskede hende faktisk, vand var et kendt element.
,, Okay, så må jeg jo hellere vise dig lidt" hun blinkede, og så så mod jorden..
,, Det er nok bedst at vi finder en skovsø.." svarede hun stille.. og så sig om..
,,Eller.. jeg kan måske bare lave en..?" hun tænkte sig om og så så på ham.
,, Ehm.. Cricker? kan du lave en fordybning i jorden.. det ville gøre det lidt nemmere for mig?" hendes tonefald var blidt..

"Jo sagtens"
Cricker nikkede smilende til hende og fik nogle rødder op af jorden, der hjalp ham med at lave et hul, han koncentrede sig meget, men flere af gangene måtte han lave noget om på grund af fejl, det var ikke helt så nemt som han troede det ville blive, men det lykkedes ham da til sidst at få det lavet, for at få hullet til at være stabilt fik han rødderne til at sno sig langs kanten hele vejen ned så der ikke ville falde jord derned i, det var egentlig ikke nødvendigt, men det var nu mere for at teste hans evner.
"Så skulle det være ordnet, er det godt nok?"
Han kiggede på hende og var lidt stolt over det han havde lavet.

Cia smilede. og betragtede det han gjorde.
jo han var god, rigtig god efterhånden, synes hun.
Cia nikkede anerkendende. ,,Smukt " svarede hun glad over at han gad..
,,helt perfekt" hun smilede.
og efter at have studeret det let, lod hun hånden, med håndfladen ned ad mod fordybningen rækkes ud.. Der lød en hvislen, en summen? og roligt blev hullet, som Cricker havde lavet, fyldt med vand.. Det var nemt her, for skovjorden var fugtig.
,, se så.." hun gjorde en meget simpel ting, trådte ud på vandet, og sank ikke..
vandet holdt hende oppe, som vejede hun ingenting..
,, Ikke noget bestemt du vil se?"

Han kiggede på vandet og så forundret på Cia.
"Hmm, kan du få det til at regne hvis du ønsker det?"
Det var måske et lidt dumt spørgsmål at stille, men det kunne jo godt være at hun kunne, han ville nemlig også godt se hvad der skete hvis han selv kom i kontakt med vand der var blevet hidkaldt via magi, mon det havde en anden effekt på ham en normalt vand ville? Han kiggede på hende da hun gik ude på vandet og smilede til hende. Han kedede sig ikke og han var nu meget glad for at hun var kommet, hun var en meget interessant person.
"Der er nok også noget jeg burde fortælle dig"