Deal with the Devil (Maze)

Tid: 21:28
Sted: Morgans Psykologpraksis
Vejr: Næsten helt vindstille og sommervarmt

Netop som man troede der ikke kunne ske noget spændende i den her by..... Netop som man overvejede at rejse videre.... Så sker der sådan noget! Hvor heldig kan man lige være?! Sådan var Morgans tankegang lige pludselig blevet alt sammen på grund af en spændende nyhed. En ting var at der var andre Djævle i byen men når den Djævel han havde fået hints om ikke bare var en hvilken som helst Djævel så kunne man jo ikke undgå at blive spændt. Så han havde brugt et stykke tid på at finde ud af alt det han kunne om hende og det havde egentlig kun øget nysgerrigheden gevaldigt. 'Mayana Davôs'..... Mazikeen..... Kært barn har mange navne....
Efter at have fået en noget mere indgående viden, steg nysgerrigheden også omkring at få kontakt til hende. Ganske vist var han skabt med et ganske særligt formål. Måske vidste hun ikke hvem han var, men han var fuldt ud klar over hvem hun var. Han brugte ikke sit rigtige navn specielt meget men når det nu var for hende så gjorde han selvfølgelig. Hun ville modtage et særligt brev fra ham der i første omgang lød som en officiel indkaldelse:

"Frk. Mayana Davôs, de er blevet indkaldt til samtale hos Cand. Psych. Morgan L. Withers for at dræfte de problemer de har været ude for. De bedes stille på adressen i brevet fodnote til en nærmere samtale og udredelse den efterføldende onsdag 21:30. De bedes melde dem hos sekretæren der vil sende dem ind. På Forhånd Tak Mvh Morgan L. Withers"
Det ville på ingen måde fange hendes interesse, det var han godt klar over. Så længere nede skrev han med en skrift Djævle kunne forstå:
"Jeg glæder mig til at møde dem Mazikeen.... Hilsen Dragonash"

Der var gjort klar til hun skulle dukke op med et par detaljer selvfølgelig. Selv vinen var nøje udvalgt. Han var iført dyre italienske sko, et sort jakkesæt med en mørk lilla skjorte til. Den stod lige nøjagtig nok åben til man ville kunne se halskæden der fortalte mere om hvem han var. Og passede historierne om hende så var hun lige på trapperne. Selv stod han og kiggede ud af vinduet inde på sit kontor imens han ventede på sekretæren meldte hendes ankomst

Målbevidste skridt kom stilfærdigt gående ned af gaden. Lyden af de klikkende hæle, ekkoede næsten beroligende igennem gaden. Ejeren af de hvide louboutin's med den mørkerøde lakering i bunden, var Maze. I dagens anledning bar hun en hvid knækort kjole, med traditionel udskæring. Ved første øjekast ville man aldrig tro hun var en djævel, tværtimod. De mørkebrune krøller, var sat op i en messy bun, så hendes lysebrune øjne havde frit udsyn, på nær et par løse krøller langs siden. Siden sin ankomst til Di Morga havde Maze været en travl kvinde. Fra omstruktureringen af magten iblandt sin artsfæller, til forretningsmæssige udvidelser, med henblik på territorial overtagelse. No sleep for the wicked, var på nuværende tidspunkt hendes mantra. Men selv om Maze var en ny spiller i byen, var spillet velkendt. Hun var ikke i tvivl om at der var nogle nøgle figure i byen, som hun gerne ville have på sin side. Den vindende side. Hvem kunne også takke nej til det? Til hende, specielt med det hun havde at byde. Et mindre smil bredte sig på hendes læber.

I hendes venstre hånd, svang hun en pose med en gave. Mens der i hendes højre lå invitationen hun havde fået tilsendt. Det var ikke så ofte at Maze blev kaldt ved det navn hun havde båret dengang hun var menneske. Mayana. Få kendte det, de fire kronprinser, djævle hun selv havde været med til at skabe, og en håndfuld andre. Ikke at det gjorde hende noget. Hun havde nemlig gjort sig sine egne undersøgelser, og forhørt sig hos diverse prominente djævle. Så hun var velvidne om hvem hun havde med at gøre. Og selv om de begge havde en del årtier på sig, havde de aldrig haft fornøjelsen af at være det samme sted på det samme tidspunkt. Enten havde hun dukket op, til ruinerne af hvad han havde efterladt sig, eller omvendt.

Mazikeen, tog invitationen frem, dobbelttjekkede adressen, inden hun lagde den tilbage og trådte ind. Hun gav sekretæren et afventende blik, som tydeligvis gjorde hende nervøs. Med en næsten rystende stemme mod telefonen, fortalte hun Morgan at gæsten var ankommet. Det var tydeligt at Maze's ry var blevet en smule omtalt, siden hendes ankomst. Specielt uheldet med de 13 andre djævle, der nu ikke længere var til. Og alt sammen fordi de skulle prøve på at underminere hende. Et suk undslap hende, imens hun trak sin sorte frakke af, hun fandt en knage den kunne hænge på, inden hun igen vendte sig imod sekretæren. "Jeg overlader den i din varetægt, hold et vagtsomt øje med den, hvis du ønsker at beholde de pæne øjne." Smilet Maze bar virkede oprigtigt, og det var det vel også dels. Kvinden nikkede, inden Maze endnu engang lod sit blik vandre. Stedet var overraskende stilet, og virkede til at bærepræg af ejerens øje for detalje.

Da telefonen kort summede, var han hurtigt henne og tog den hvor han sagde: "Ms. Billings? Hun er kommet? Fantastisk, jeg kommer selv ud....."
Så lagde han på og rettede ganske kort på kraven inden han gik hen og åbnede døren. Der ville Maze kunne se en dyr smag i møbler der dog var meget stilren i antikviteter. Specielt det smukt udskårne skrivebord i Ibenholt og læbermøblerne med rammer af kirsebærtræ.
Først bukkede han meget ærbødigt med et intenst glimt i øjet og sagde: "Frk? Velkommen til..... Det var dejligt at de kunne komme med så kort varsel......"
Så vendte han blikket over mod sin sekretær og sagde: "Når de har afsluttet det de skal så kan de godt tage hjem Ms. Billings...."

Så rettede han sig lidt mere op og drejede en kvart omgang så han stod med siden til døren så hun kunne komme til. "Denne vej hvis de vil være så venlig?"
Han var nysgerrig og spændt på deres møde. Ikke kun fordi hun var den hun var men også på grund af de ting de kunne opnå sammen. Ud fra hvad han havde fundet ud af så sørgede hun for resultater lige som han selv gjorde.
Efter hun var kommet ind på kontoret, lukkede han døren bag dem og straks fik hans øjne et mere velkendt nærmest rødligt skær.
"En stor fornøjelse endelig at møde dig..... Mazikeen..... Eller hvilket navn foretrækker du?...."

Så gik han hen og åbnede et skab hvor han tog en meget gammel flaske vin ud og åbnede den langsomt hvor han hældte op. "Jeg håber et glas Châteauneuf-du-Pape tiltaler?..... Det er utrolig hvad en Pave vil gøre for at hans hemmeligheder ikke kommer ud..... Men det gjorde de nu alligevel......" Det var en meget sjælden vin Morgan altid havde gemt til en ganske særlig lejlighed. Og sådan et møde som det her var jo.
Han rakte meget elegant det ene glas til hende og skålede. Men som det var gode manerer når man havde en vis stand, smagte han ikke på den før hun gjorde.
"Hvad bød dig at tage imod invitationen?......"

Da Morgan kom ind og bød hende velkommen, lod hun sit blik glide henover ham. Velklædt, symmetriske træk, og indbydende. Det var de første indtryk hun gjorde sig. Med et stilfærdigt smil, gav hun ham et anerkendende nik, inden de fulgtes til hans kontor. Det var ikke så ofte Maze kunne tillade sig at ankomme med så kort varsel, men hun vidste at undtagelser kunne gøres. Og i aften var en undtagelse vær.
"Fornøjelsen er skam min, og du må kalde mig Mazikeen. Maze er oftest det alias andre racer gør brug af når de omtaler, yours truly." Da døren blev lukket, og den dyre vinflaske blev trukket frem, kunne Maze ikke skjule frembruddet af et større smil. Da hun så det mørkerøde skær i hans blik, lod hun sit eget syrlig grønne samt ravgule skær, glide henover sine ellers lysebrune øjne. "Hvilket navn fortrækker du, at blive kaldt?"

Selv om de ikke tidligere havde mødtes, havde han et godt kendskab til hendes smag, så meget var tydeligt. Da hun tog imod glasset, lod hun indholdet cirkulere, inden hun stilfærdigt tog det op til sine mørkerøde løber. Den sødlige smag ramte hendes tunge, med et mindre syrligt spark. Nydelsen var en synd i sig selv.

Maze gik lidt tættere på ham, inden hun rakte ham gaven. Hvis der var noget de havde tilfældes, så var det et øje for detalje. "Det der bød mig at tage imod invitation, var blandt andet dit ry. Og så havde jeg også nogle regalier i min besiddelse, du måske godt kunne tænke dig at få tilbage?" Hun smilte bredt, det var ikke så ofte Maze gjorde noget for en anden, uden at være sikret at få noget igen. Men da initialerne på værkerne og smykkerne, var hans, var det kun på sin plads. Selv om Morgan ikke var en af de fire kronprinser, var han ligesom hende, blevet tilbedt, ja næsten forgudet. Og det var regalierne et sentimentalt bevis på. Hendes lysebrune øjne, var endnu engang over ham. Afventende.

"Nu er dette møde jo et ganske særligt et.... Så jeg synes du skal bruge det navn du foretrækker...Jeg går ud fra det var navnet der vakte den indledende interesse?.... Men en særegen fornøjelse at møde dig.... Mazikeen......."

Som hun smagte på vinen, stod han og fik alle sanseindtryk med han kunne af det og nikkede stille som tegn på han var tilfreds. Han havde jo gået efter det allerbedste til sådan et møde. Han var skam fuldt ud klar over de ting hun havde opnået og helt præcist hvor effektivt hun gjorde det. Der var nok Djævle rundt omkring så det at man nåede et punkt hvor den overnaturlige verden vidste hvem man var.... Og frygtede... Hun havde så afgjort sat et blodigt stempel så man ikke spøgte med hende. Endnu en af de ting han fandt tiltalende og respekterede. Han frygtede hende dog ikke da der ikke havde været grund til det endnu.

Så smagte han kort på vinen og lukkede kort øjnene i nydelse hvorefter han satte sit glas og tog imod gaven. Dog fjernede han i første omgang ikke blikket fra hende da han viste hende en respekt der ellers var svær at få. "Mit ry ligefrem?..... Spændende..... Lad os se....." Så nærstuderede han gaverne fra hende og en klar glød i hans øje viste at han var utrolig glad for det. Specielt en fingerring han havde fået fra den allerførste kirkelige han fik til at skifte til at tilbede mørket. "Utroligt..... Jeg troede de var gået tabt..... Og nu jeg tænker efter......"

Han gik hen til et skab og fandt en meget flot udskåret trææske med gyldne beslag og åbnede den foran hende. Nede i var der en halskæde formet som ranker fra en rosenbusk men i sølv og med små torne. Selve vedhænget lignede en meget klar sort diamant. Så stak han sig i fingeren og lod en enkelt dråbe blod ramme diamanten der lyste svagt op med en rune der bar hendes navn. "Rygtet om dine gerninger gjorde det her tydeligt.... Kender du den?......."