Dag efter fuld månerne er de slemme - Ashley White

Det var tidlig om morgen, omkring 6 stykke plus minus, sol var stadig på vej op, men de første solstråler var, kommer frem på himmel og var begynde at give varm fra sig, og det tyder på at de skulle gå hen og bliv en varm dag, fugle rundt omkring i træerne var også begynde at giv liv fra sig, nogle mere aktiv end andre, når få hjorte kun man få øje på hvis man var heldig, dyr livet var begynde at vend tilbage til skov efter tre nætter med fuld måne, hvor varulve har været på spil, og gjort skov mere farlig end den plejer at være, men det var godt for den her omgang, så gik der en hele måned end der kommer en fuld måne igen og forstyrre dyreliv og hvad der nu ellers lever herude i skov.

Aleksei vågne ved at en ræv var over og snuse til ham, den løbe dog sig vej lige så snart han rørt på sig, han lå på mave og var kun iklædt nogen sort shorts som var godt ødeladet men dække dog stadig hvad der nu skulle dækkes der ned, han rulle om på ryggen og kiggede op på himmel, han kørt en hånd herover sit ansigt og derefter sit halv lang hår, han var godt øm i hele kroppen efter de sidste tre nætter, det var ikke lige altid lige sjov at være varulv, han kæmpe sig op af sidder og kiggede kort rundt, han var stadig i skov kun han ser, han kiggede derefter ned af sig selv og kun ser et halv store sår her over brystkassen, det skulle renes og nok også sys.

Men han havde ikke noget at sy med, og renes det var ikke noget problem, der var flere søer her i skov og så var der de varme kilder op i bjerger, men første skulle han finde sin sportstaske med sine ting i, så han havde noget andet tøj at tage på og et håndklæd at tørre sig med, når han havde fået tage sig et bad af en form.

Outfit - men med frit hængende hår

---

Som et typisk A-menneske var Ashley på benene så snart solens stråler begyndte at brede sig over Di Morgas. Og selvom hun ingen planer for dagen havde, hverken skole, arbejde eller noget helt tredje, så stoppede det hende bestemt ikke i at stå tidligt op; at det var blevet en vane at hun skulle gå en bestemt rute hver morgen, fra hendes hjem nær Søen La marécage og rundt i Forét, gjorde hende bestemt intet, da hun nemlig aldrig oplevede det samme hver dag. At det så resulterede i at en mindre sti så småt var begyndt at blive skabt, det var noget andet, for fulgte en nysgerrig sjæl den, ville de finde hendes ellers noget så skjulte hjem mellem alverdens træer og buske.

De sidste tre dage havde skoven dog ikke været så fuld af liv som den plejede og selv planterne på hendes vej havde sendt faretruende signaler, men overfor hvad havde anede hun vitterligt ikke. Det var måske også derfor at hun denne morgen havde valgt at dreje til højre ved træet ved den store sten, ikke så langt fra La marécage. Og som hun havde bevæget sig igennem det høje græs, havde hendes grønne øjne spottet noget sort i en busk. Nysgerrigt, men forsigtigt, havde hun bevæget sig der over og til sin overraskelse havde hun fundet en sort sportstaske. Selvom hun ikke burde, så havde hun lynet den op og rodet lidt rundt i den, men det eneste hun havde fundet i den var lidt tøj (tydeligvis til en mand) og et håndklæde. Tasken havde hun derefter svunget over skulderen og idéen om at finde taskens ejermand var selvfølgelig dukket op, også selvom hun som der efter havde tænkt at det nok ikke ville ske, for skoven var jo trods alt stor.

Med tasken over skulderen, bevægede Ashley sig videre i hurtige skridt, men en ræv der passerede hendes vej, fik hende til at stoppe og tage hurtigt kik i den retning den var kommet fra. Uden at tænke yderligere over mulige konsekvenser skiftede hun retning og der hvor ræven var kommet fra, bevægede hun sig nu hen.

Aleksei kiggede sig rundt, for at få sig en ide om hvilke vej han skulle gå, for at finde sin sportstaske, han kun ikke lugte den lige nu og her, så den var et stykke bæk fra ham, der var vind stille så det var ikke fordi at lugte bliver blæst væk fra ham, når der var ikke andet for bare at begynde at gå og håber på at han ser noget, på et tidspunkt som siger ham noget eller at han opfang lugte af sin taske, han havde dog ikke gået længe før han hørt en svag lyd, fra en som gå eller så lyder det, en kraftigt dufte af natur, det må næste kun være en elv og de plejer ikke at være glad for varulv, da varulv ødelader skov sagde de.

Ikke lige fordi han gad en elv her og nu men da han lige skulle til at gå videre for at undgå person, kun han lugte sin sportstaske, så person havde hans taske kun det tyder på, nåh så må han nok heller bliv og få din taske, må han tage kamp hvis det kom der til, ikke fordi han håber det da han ikke rigtig giver noget lige nu, han var øm og træt i kroppen, var enlig også slutte men det kun han heller ikke rigtig gør noget ved lige nu og her, havde han planer om at få en masse kød når han kommer tilbage til byen.

Da person kom til syn kun han ser at det er en kvinde og hvis ikke en elv, da der var ingen lang ører at ser, så kun det også være at hun var en aspara, men det var hele klar hans taske som hun gik rundt med over den en skulder, ”morgen, det er min taske du bære rundt på, jeg vil gerne havde den tilbage, hvis det er” sagde han rolig man træt i stem.

Chancerne for at støde på nogen i skoven på denne tid vidste hun var små, men skulle det ske, så var sandsynligheden også lig nul at denne person var ejermanden til den fundne sportstaske. Det var i sandheden en umulig mission hun havde pålagt sig, hvis man da kunne kalde det det. Først efter Ashley havde gået i et stykke tid, gik det op for hende at måske havde vedkommet ikke glemt sin taske i busken, men måske havde vedkommet gemt den i busken? Tanken var fjollet, men… den var måske ikke helt forkert. Hun havde hørt historierne om diverse magiske væsner, men aldrig rigtigt mødt nogen, trods hun havde levet i godt og vel 100 år. Men hun havde da hørt det fra andre asparaer, om møder med vampyrer, varulve, elver og alt muligt andet! Og så var der altid skrækhistorierne, altså dem man fik fortalt som barn.

Som hun gik i sin egen verden og tænkte på sandsynlighederne for at støde på nogen, bemærkede hun heller ikke den halve nøgne mand der pludselig stod ikke så vildt langt væk fra hende. Faktisk, havde han ikke givet lyd fra sig, så havde hun nok ikke set ham. Og noget overrasket var hun også blevet, da hun havde vendt ansigtet i den retning, hvor stemmen kom fra. ,,?!" … Hun var tom for ord og der gik ikke mange sekunder før hun mærkede en varm følelse overtage hele hendes hoved. Inden for sekunder ville hun have et knald rødt hoved og det var udelukkende fordi han stod der, næsten nøgen foran hende. Og selvom hun forsøgte at lade være, så kunne hun ikke undgå, at tage et lidt diskret blik på hvad der stod foran hende. ,,..Din.. Taske?" Fik hun til sidst fremstammet og i starten var det tydeligt at høre på hende, at hun slet ikke var med. Sekunder efter, blev hun dog mindet om sportstasken. ,,…" … ,,Hvad er der sket?" Spurgte hun så efter nogle sekunders stilhed og hentyd selvfølgelig til de skræmmer som han havde på sin bare mave.

Han sagde eller gjort ikke rigtig noget, da han ikke rigtig kun gør mere, nu hvor han havde tage kontakt til kvinde, som bære rundt på hans sportstaske, hun så næste ud til at hun gik rundt i hendes ejer lille verden, lige indtil han snakke til hende, så hvis det ikke havde været for det, kun det godt virke til at hun bare var gået videre ude at opdager ham, han lad også godt mærke til at hun rødmede da hun første fik øje på ham, for at sige det lige ud var det svært at over ser det.

”Ja det er min sportstaske du har der” sagde han og peger kort på taske som hun bære over den en skulder, hvorefter han kiggede kort ned af sig selv, hun hentyder nok til hans sår hen over brystkassen, det så slemmer ud en det var, da det stadig ikke var blevet rens og skulle nok sy derefter, ”det her, er fra en kamp med en anden varulv” sagde han og kiggede over på hende, han kørt kort en hånd gennem det halve lange hår, for at få lidt bedre styre på det.

”Men må jeg få min taske eller” spurgte han og kiggede på hende, hun stod jo stadig med den over den en skulder, så han kun kom videre og finde sig et sted at få tage en form for bad og for rens sår, så må han ser hvad han finde ud af med at for det sy sammen.

En anden varulv sagde han. Selvom Ashley havde hørt ham uden problemer, havde hun alligevel gentaget disse ord et par gange inde i sit eget hoved. Kunne det passe? Der var ingen grund til at lyve, så hvorfor kunne det ikke? En smule opslugt af sine egne mange tanker om hvorvidt det passede eller ej, blev hun igen mindet om at han gerne ville have sin taske. ,,..S-selvfølgelig", svarede hun ham efter lidt tids stilhed og begyndte så endelig at flytte på sig og bevægede sig hen imod ham.

Han var vel ca. 20 centimeter højere end hende. Det lange brune hår klædte ham, selv også nu hvor det var en smule rodet - ja alt i alt, så var han en meget flot mand. ,,Lad mig hjælpe dig", sagde hun, som hun nåede over til ham. Varmen i kinderne var der stadigvæk, men det var vel klart, for han stod trods alt næsten nøgen foran hende. Tasken blev placeret foran ham og så kunne han jo ellers bare gå om bord; hun havde kikket i den tidligere og det var jo nok tøjet som lå i tasken som han ville have. ,,Jeg kan heale dine sår", forklarede hun dæmpet og rakte derefter hendes hånd ud imod ham. ,,Du kommer ikke til at mærke noget.. Bare ræk mig din hånd", tilføjede hun derefter og sendte ham samtidigt et lille venligt smil. Alt hun ville, var jo bare at hjælpe.

Hun ligner en som ikke rigtig tro på ham til at starte, selvom det lyder mærkelig at en aspara ikke har hørt varulv før eller heller ikke har mødet dem, da de jo normal holde til i skov/natur, hvor varulv plejer at være under fuld måne, men hun var så en undtager side det virker til at hun ikke havde styk på en varulv før nu, ”tak” sagde han som svar da hun endelig svar ham på om han må få sin taske igen, han kiggede rolig ned på hende da hun kom, tætter på ham, det var rimelig normal at folk var lave end ham, og det var så heller ikke nogen undtager med hende da han var højere end hende.

Han kiggede på hende da hun snakke til ham, når hun kan hjælp ham, på hvilke måde er det så, han vidste enlig ikke så meget om aspara magi, udover det er natur magi eller noget der ligner, hvis han ikke tog hele fejl på det punkt, han smiler svagt af det næste hun sige, og kiggede ned på hende, da hun rakte ud efter ham, tog han fat om hendes håndled og stoppe hende på den måde, ”det er pæn af dig at tilbød din hjælp, men tror det er bedst at sår bliver rens første, end du behøver at heale, hvis nu der sidder noget i sår” sagde han og kiggede på hende.

Han kun godt nok ikke mærke noget der sat i sår men vil hellere være sikker end hun skulle heale ham, han slip hendes håndled og samle sin sportstaske op og tog den over skulder, nu skulle de bare finde noget vand til at rens sår med.

,,..!?" Hun havde udsendt et lille overrasket gisp. Det var gået så hurtigt, ja hun havde faktisk slet ikke set ham løfte hånden, og nu, nu holde var hans store hånd placeret omkring hendes spinkle håndled og han stoppede hende i at gøre det hun helst gerne ville; at hjælpe andre, på nuværende tidspunkt; ham. Forsat med kinderne varme og pæne røde, skævede hun ned på hans hånd. Trods berøringen var minimal, så kunne hun alligevel mærke den varme som han udsendte - og det var en varme hun aldrig nogensinde havde oplevet før.

Om han takkede helt nej til hendes hjælp, var hun ikke helt sikker på, men inden hun nåede at sige mere, slap han hendes hånd. ,,Du forstår ikke…", prøvede hun, samtidigt med at hun fulgte ham med øjnene. ,,Beskidt eller ej, så ville det blive det samme. Miner evner er i stand til det, så please."  Behøvede hun virkelig at tigge og be? Det føltes sådan. Hun kunne ikke tvinge ham, men det var lige før at hun bare overvejede at gribe fat i den selv samme hånd han havde brugt for at stoppe hende til at heale ham med og så ellers bare forsøge. Endnu en gang valgte hun at løfte hånden op, dog rakte hun den ikke imod ham som før, nej denne gang ventede hun derimod på at han ville række hånden til hende. Det ville ikke tage lang tid, og selvom han måske ikke udstrålede det der mindede om smerte, så vidste Ashley at han ville komme til at have det meget bedre efter en omgang aspara healing.

Han smiler svagt af hende, at hun ikke havde opdaget at han havde løfte sin hånd eller det så så ud at hun ikke havde, men så hurtigt synes han nu heller ikke at han er, men overfor hende var han måske, ”jeg forstå dig godt” sagde han og kiggede på hende, han kiggede kort rundt og mener at sø ligger den vej, han kun godt høre at hun virker, prøver på at overtaler ham til at lad hende heale ham, og at få ham til at forstå hvordan hendes magiske virker, ”virker sin magi også så at den fejer ting, der muligvis sidder i et sår eller lukke den bare sår men ting ind i” spurgte han og kiggede på hende.

Han kiggede på hende da hun løfte hånd igen men rakte dog ikke ude efter ham som før, så noget havde hun lært af det, han var ikke hele sikker på at hun forstod, hvad hans problem var angår hendes heale, han gad ikke at skulle bliv heale, for derefter at skulle skære i sig selv for at få noget ud af sår, på grund at hun havde heale ham, så vil han heller får det vasker og kun få fejer alt det der nu kun være i sår, hvis der overhoved var noget i sår, han kun jo ikke mærke noget lige nu.

”Det er op til dig om du gå med og hjælp mig, men nu gå jeg ned til søen og få vaske sår her” sagde han og kiggede kort på hende, end han begynde at gå ned mod søen, det skulle vaske nu og samtid gad han ikke rigtig at venter på et svar fra hende, da han kom ned til sø stille han sportstaske fra sig og gik derefter vi ned mod sø, han gik ude i søen og sat sig ned da han var kommet et stykke ud i søen, hvor han hurtigt vasker sit hår end han begynde at vaske såret.

Da han rejse sig op efter noget tid, gik han op fra sø og over til sin taske og tager håndklæd op og begynde derefter at tørre sig, ”kom frem med hånd” sagde han rolig og rakte selv sin en hånd frem, dog holdt han den lukket om noget, hvis hun rakte hånd frem, vil han åben sin hånd og lad det falde ud af hånd som han holder om, det var en klo fra en varulv han havde tager ud af sår, ”hvis du havde heale mig, vil den havde sidder i min brystkassen” sagde han og kiggede på hende.