Let's meet up! (Alina)

Tid: 23:30
Sted: En undergrundscafé tæt ved gyderne
Omgivelser: Udenfor ikke så mange mennesker

'BIIIP!' Charlie vænnede sig aldrig til at bruge en mobiltelefon men han havde dog kommet så langt at han kunne bruge den når det blev nødvendigt. Og lige denne aften var det en gammel ven der havde skrevet til ham. Det var 'Mad Dog'. En ung varulv Charlie havde hjulpet ud af en kneben situation. Selvom Mad Dog var spinkel af bygning og mest af alt lignede en hjemløs så var en varulv der gik amok jo stadig farlig. Og denne aften havde Charlie fået en besked fra ham: "Hey buddy! Alt for længe siden! Har et mega sweet hangout i gyderne. Kom og tjek det ud!
Bare kig efter det skilt der ligner en irsk nisse der er blevet ødelagt! Cya!" Charlie havde ikke andet at give sig til den aften så han kunne jo lige så godt kigge på det.
Så da han havde snuppet et bad på et herberg, havde han taget et par jeans på og sorte praktiske sko. Så havde han ligeledes taget en sort t-shirt der sad godt stramt om hans meget muskuløse overkrop. Så var det på med den slidte læderjakke og afsted.

Hver gang han kom ned i gyderne, kom han til at tænke på hvor langt byen var faldet når steder som det her fandtes. Det ene sted kunne der ligge en narkoman med en kanyle ud af armen, lidt længere nede en luder der var ved at give blowjob for alt for lave penge. Alt hvad der ikke var velkommen i midtbyen kunne man finde her ude. Charlie fik også en del tilnærmelser af de mange ludere der ikke havde fundet en endnu. Han var jo også meget stor og muskuløs. Dog takkede han nej imens han med et årvågent blik kiggede videre.

Efter en god lang søgen fandt han også den faldefærdige bygning med skiltet han var blevet fortalt om. Der var et par stykker der mindede om dørmænd men de lod Charlie fint slippe igennem da han ikke just virkede som ordensmagten. Indenfor var det næsten lige så slemt som udenfor men der var alligevel hyggeligt indrettet som en bar. Der var mange der var godt fulde og folk der havde taget noget men man gjorde det ikke åbenlyst her inde. Der kørte roligt musik og alle virkede velkomne. Så kastede Charlie blikket rundt for at finde Mad Dog

påklædning

Alina havde mødtes med en gamle ven som hun ikke havde set i noget tid. De Havde besluttet sig at tage ud for at drikke en øl. Det var lidt underligt det hele og havde hun ikke kendt ham så godt var hun ikke taget afsted. Alina var blevet overrasket over hvordan byen havde ændret sig og hvordan gyderne var blevet til så skumlet et sted som det var nu. Det havde være Mad Dog som havde valgt stedet fordi han ville invitere en til at mødes med dem sener. Hun havde ikke så meget i mod det, en ven af hendes venner kunne blive en ny ven. Ellers ville en øl eller to også gøre det nemmer.

Hun lå sin leder jakke inde ved væggen mens han hentede øl til dem begge. Der var mange på denne kro lige i aften og det var ikke lige hende, men gensynet med en gammel ven fik det til ikke at virke så slemt. Da de ankom var der mange der allerede havde været meget fulde og flere havde væltet ind i hende. Men hun havde valgt at være ligeglad og se den anden vej eller skubbe til dem for at komme væk.  Den ene af de tre øl der blev placeret foran hende skvulpede over selv om det nu ikke gjorde det stor. Men før Alina kunne nå at sige noget til Mad Dog havde han prøve at sige noget til hende hvorefter han forsvandt igen. Hun sukkede og satte sig tilbage i båsen som de havde valgt. Efter lidt tid kiggede hun rundt for at se om hun kunne se hvad han skulle.

Det så ud som om han var gået hen mod døren og havde mødt en han kende. Hun kunne ikke se dem så godt fordi der hele tiden var en ny som spærrede for hendes udsigt. Men det hun kigge se gjorde hende lidt nervøs, hun ville bestemt ikke op og slås med ham det var sikkert. Alina var også altid bange for at sige noget dumt når hun mødte nye personer fordi hun ikke havde været god til at snakke med dem før hen. Hun var dog blevet bedre til det og prøve så vidt muligt ikke at vise at hun var nervøs. Hun viste ikke hvad de snakkede om men til sidst kom de hen mod det bord hun sad ved. Hun rejste sig op lige før de nåede der hen og rakte sin hånd frem mod den ny tilkommende mens hun smilte.

”Mit Navn er Alina, Hyggeligt at møde dig. ” Hun var ikke sikker på om hun tale højt nok men i det mindste prøvede hun at være høflige og smile til ham fordi. Hun ville sætte sig ned igen efter han havde præsenteret sig og vis han havde taget hendes hånd. Vis ikke han ville give hånd ville hun bare have sat den ned i hendes ene baglomme fordi hun ikke viste hvor hun ellers skulle gøre af den.

Charlie var en mand der var nem at genkende blandt andet fordi han var så stor som han var.
Der gik heller ikke længe inden Mad Dog næsten råbte til ham. "Charlie! Hva så buddy! Godt at se dig mand!"
Nærmest som altid hoppede Mad Dog op og forsøgte at bumpe sin brystkasse mod Charlies som en slags primitivt manderitual. Det gik aldrig godt men Charlie sagde aldrig noget til det og ganske som de andre gange greb Charlie hans hånd så Mad Dog ikke bare faldt ned på gulvet.
"Godt at se dig Mad Dog..... Hvordan har du det?"

Mad Dog rettede på sig selv og trak ham nærmest afsted imens han sagde: "Jeg har det megafedt..
Jeg tænkte bare at en god aften med gode venner ville være svedigt...."
Da de så kom hen til bordet, så Charlie den smukke unge kvinde der rakte hånden frem. Charlie måtte lige samle sig kort da hun var meget iøjenfaldende. Hans skarpe sanser afslørede hun var varulv og grundet hørelsen kunne han sagtens høre hende. Mad Dog var allerede listet af igen.
Så Charlie rakte hende den store hånd men gav et forsigtigt håndtryk. Dog var det klart hvorfor han var forsigtig. "Jeg hedder Charlie...... Hyggeligt at møde dig også.... Skal vi?...."
Han smed jakken og hængte den over stolen og musklerne blev mere tydelige i den lidt anstrengte t-shirt. Så satte han sig og tog den ene øl hvorefter han skålede med hende.

"Nå..... Hvor kender du ellers Mad Dog fra?" Han ville jo gerne starte en samtale lidt roligt

Hvorfor blev hun altid så nervøs når der var nye omkring hende, det var ikke lige frem fordi hun ikke havde løst til og møde andre.  Hun kunne godt mærke at han var forsigtig da han trykkede hendes.  Hun nikkede da han spurgte om de skulle sætte sig og opdagede derefter at Mad Dog igen var væk. Det fik hende til at trække på skulderne for det var ikke første gang han havde gjort noget lignende. Hun lyttede opmærksomt til hvad han sagde og måtte fokusere på hans ansigt for ikke at stirre for meget på hans krop. Dog huskede hun nogen gang at kigge væk så det ikke blev ubehageligt for ham. Alina tog et den sidste af de øl som stod på bordet og skålede med ham.

”Jeg lærte ham vis nok at kende da jeg boede på byens børnehjem til en fest i den anden ende af byen. Men det er nu nogen år siden jeg sidst så ham. Hvad med dig? ” hun håbede på at man ikke kunne høre at hun var nervøs. Hun tog en tår af sin øl men hun lå hovedet på skrå for at signaler at hun lyttede til hvad han sagde det var i hverfald hendes måde at gør det på. Alina kunne nu god lide hans navn der var et eller andet ved det hun kunne bare ikke lige sætte en finger på hvad. Hun var positivt overrasket for hun plejede at være mere nervøs og ikke rigtigt kunne få sig selv til at sige noget når hun sad med fremmede og specielt når de så godt som Charlie gjorde.

”Hvor længde har du været i byen? ” hun var ikke sikker på om det var det rigtigt at spørge om men nu havde hun gjort det og så måtte hun vente og se hvordan han reagerede på det. Hun var ikke helt sikker på om Mad Dog var forsvundet med vilje eller ej.

Lidt som hun selv gjorde, gjorde han alt hvad han kunne for ikke at stirre på hende så det blev ubehageligt. Hun var jo meget smuk, så han ville heller ikke ødelægge noget.
Som de sad der, kunne han godt mærke hun var nervøs så han ville gøre hvad han nu kunne for at hun fik det nemmere med hele situationen.
Charlie tog en god tår af sin øl men holdte blikket på hende for at vise han var interesseret i hvad hun sagde. Hun virkede rigtig behagelig så han ville heller ikke være uhøflig.

Da hun så spurgte om hvor han selv kendte Mad Dog fra, måtte han lige tænke sig om en ekstra gang. Charlie kunne sagtens huske det men 'Jeg skiftede form for at styre Mad Dog der var gået amok' var nok ikke den bedste måde at forklare det på. Det var jo heller ikke sikker at hun havde registreret han var varulv selv.
"Jeg lærte Mad Dog at kende ved..... Et slagsmål der var blevet for voldsomt kan man vel sige.. Og jeg synes at 6 mod 1 var snyd så jeg hjalp Mad Dog... Og så har vi ellers været venner siden da...."

Da hun spurgte hvor længe han havde været i byen, kiggede han kort ned på den lidt specielle halskæde han havde. Det lignede jo en talisman fra indianere hvilket det jo også var. Så smilede han og så lidt tænkende ud. "Hvor længe?..... Åh det er vel ved at være en 3 år siden jeg kom hher til eller noget i den stil.... Hvordan lokkede Mad Dog så dig her hen?"

Alina tog en beslutning så måtte det enten være den rigtigt eller ej. Hun tog en tår af øllen mens hun lyttede til hvordan han fortælle om hans møde med Mad Dog. Hun viste godt at Han var varulv det var en af grunde til de snakkede sammen til og starte med. Alina kunne godt fornemme at Charlie også luftede af varulv men Mad Dog havde også fortalt hende det. Hun var ikke sikker på om hvor vidt deres møde var fordi hun i sjov havde snakke om at være en del af en flok eller om det var et tilfælde.

”Han havde en svær periode på det tidspunkt hvor jeg mistede kontakten til ham. Som så mange andre havde han svært ved at styre sin anden side når han blev vred… Men jeg giver dig ret i at det ikke var fair vis det var 6 mod 1. ” Hun smilede efter hun havde sagt det, hun ville ikke lige frem til at fortælle alle at de snakkede om varulve, nogen kunne være ude efter dem som altid. Det var først nu hun lå mærke til hans halskæde, den var virkelig flot selv om hun ikke rigtigt kunne se hvor den kom fra.

”Så er du ikke helt nu her omkring. Hhmm vi blev enig om at mødes for at samle op også fik han lov at bestemme hvor, jeg fulde enlige med fordi det kunne være det ville blive en interessant aften… Hvilket jeg må sige det ser ud til at blive. ” hun bed sig i læben og satte sig tilbage mod væggen mens hun så ham ind i øjne ikke sikker på hvor længe hun kunne holde øjenkontakten mellem dem. Hun smilede igen og tog en tår mere af øllen. ”Så hvordan lokkede han dig her hen? ”

Charlie trak lidt på skuldrene og blinkede nærmest drilsk til hende hvorefter han sagde:
"6 mod 1 er ikke fair nej..... Men de lærte det på den hårde måde..... Siden da har Mad Dog en tendens til at male et lidt voldsomt billede af mig..."
Han så den korte forandring i hendes øjne der indikerede en forsigtig nysgerrighed som hun fik øje på halskæden. Det generede ham nu heller ikke at hun var nysgerrig omkring ham for han var også nysgerrig om hende.

Så tog han en tår af sin øl og kiggede rimelig intenst på hende. Charlie var jo født varulv og havde også ustråling som en stolt varulv.
"Det er ikke så tit jeg siger det om nye ideer fra Mad Dog men jeg tror han har ramt plet den her gang.... Noget siger mig at aftenen har meget at byde på..."
Langsomt satte han øllen fra sig og begyndte kort at grine.

"Som Mad Dog nu en gang gør bedst tror jeg.... Han ringede højrystet og ville have hans buddy med i byen og se det nye sted han havde fundet... Og her er jeg så...."

”nogen gang skal man også lære det på den hårde måde for nogen forstå det. ”  Alina blinkede drilsk igen mens hun drak noget mere af hendes øl. Hun var ikke sikker på om han lå mærke til hendes nysgerrighed men det var vel heller ikke vigtigt, eller var det? Hun blev i tvivl om hvordan hun havde det for hun vil gerne have han lå mærke til hende men så alligevel ikke.

”Han har sine stunder må man sige… hvor kommer den fra vis det er okay jeg spørge? ” Hun smilede lidt og så igen på hans halskæde dog var hun blevet nervøs over om hun havde spurgt om noget forkert. Hun satte sig tilbage igen, mens hun lå sin ene hånd ligge på bordet mens hun hold øjenkontakten mellem dem men dog på en behagelig måde.

Hun grinede sammen med ham, hun kunne godt lide hans latter. ” Jeg er glad for du er her Charlie ” Hun rødmede svagt da det gik op for hende hvad hun havde sagt og at hun havde sagt det uden at tøve. Alina satte håret bag det ene øre før hun så på ham igen og bid sig i læben. Det var virkeligt underligt det her og bestemt ikke noget hun var vant til men det var bestemt ikke noget hun havde noget i mod det.

Charlie kiggede kort ned på sin halskæde og så tilbage på hende med et intenst smil. det gav en rar fornemmelse at hun holdt øjenkontakten og han måtte indrømme at hun var rigtig charmerende selskab. Normalt set når han mødte en anden varulv, skulle de altid slås. Så det her var nyt men dejligt.
"Den her?... Jeg voksede 'op hos Sarsi-stammen i Nord-Amerika.. Da jeg nåede en vis alder, skulle jeg ud og rejse for at finde mig selv som de sagde... Shamanen i stammen gav mig den her som en gave inden han døde..... Det er faktisk den rejse der førte mig på de her kanter til at starte på.... Du skulle have set mig da jeg ankom.... Jeg vidste knapt nok hvad en bil eller telefon var...."

Han smilede tilbage til hende da hun sagde hvad hun syntes om selskabet, men han blev ikke selv forlegen eller noget som helst. I stedet tømte han sin øl og lagde selv sin hånd på bordet imens han fastholdt sit blik i hendes. Hun var meget meget smuk, og havde en meget tiltrækkende personlighed også. Det var en noget nyfunden interesse.
Så kneb han kort øjnene sammen men nikkede så en gang inden han sagde:

"Ved du hvad Alina? Jeg er faktisk også glad for du er her..... Jeg nyder dit selskab.... Og så klæder det dig med lidt farve i kinderne..."

Hun kunne set det intense smil og den måde han fortalte om hans fortid var meget spændende at høre på og hun lyttede meget godt efter. Det gav dog et stik et sted i Alina da han snakkede om stammer, det måtte hver en deres ord for en flok, nogen hun aldrig havde hade været en del da men gerne ville på et tidspunkt. ” Det lyder spændende men det må også have været en lang rejse… Det ville jeg gerne have er sikker på det måtte have kravet en del tilvænning for dig det måtte ikke have været nemt ” hun lå sin hånd oven på hans og så på ham igen og mærkede hvordan han fast holde hendes blik det var på igen måde ubehageligt hun kunne forsvinde i hans øjne.

Tanken fik hende til at smile, han var bestemt smuk og hun kunne tydeligt mærke at hun var tiltrukket af ham. Det havde hun ikke oplevet i nogen år og var derfor lidt usikker på det men viste det ikke udadtil. Da han sagde han også var glad for hun var der var hun glad for at høre det betød hun ikke var den eneste om at kunne lide det her og skulle lige til at svar ham da han overraskede hende ved at sige at det klæde hende med farve i kinderne hvilket fik varmen til at stige hende til hovedet så hun blev meget mere rød i hovedet. Hun slap deres øjenkontakt uden det var med vilje og skulle næsten lige til at flytte sin hånd fra hans for at skjule hendes ansigt. Vis dette ikke havde afsløret at hun var tiltrukket af ham så viste hun ikke og et eller andet sted var det lidt pinligt at sidde på en kro som denne og rødme som en anden skole pige.

Lidt tid efter tog hun sammen og så på ham igen og fik endelig sagt det hun gerne ville. ” Jeg nyder bestem også dit selskab Charlie… sådan noget må du ikke sige, rødmer jo bare mere af det. ” hun smilede drilsk til ham i håbet om han ville se det som om det ikke havde været meningen at hun ville trække sig væk fra ham og var nervøs for hans reaktion på det der lige var sket.

Han nikkede stille af hendes ord om tilvænning inden han besluttede sig for at blive lidt mere direkte i sin forklaring. På et sted som det her var der ingen der rynkede næse af det alligevel.
"Nej det var heller ikke specielt nemt.... Man kan vel på en måde sige jeg stadig tumler lidt med det.... At gå fra at være indianer til pludselig at være en del af deres fortællinger var også noget specielt.... Halskæden var en gave fra Shamanen da jeg blev voksen. Jeg er opvokset med hvad jeg er og stammen accepterede mig selvom det kunne ende galt..."

Først kiggede han lidt undrende på hende som hun nærmest trak sig tilbage men både farven i hendes ansigt og hendes måde at se på ham, afslørede fint hvad det handlede om. Han syntes jo kun det var rigtig dejligt hun var tiltrukket af ham, da det absolut var gengældt. Han havde ikke følt sådan en tiltrækning før og da slet ikke på den korte tid de havde snakket sammen.

Så grinede han let og blinkede en gang til hende med et varmt og intenst blik han egentlig ikke havde lyst til at fjerne fra hende. Hun var meget betagende.
"Det er vel kun et godt tegn? Og den røde farve i dine kinder, klæder dig rigtig godt faktisk.... Det klæder dig at smile"

Alina havde siddet og lyttet til hans fortælling, som var meget spændende at høre på men der var noget som ikke gav mening. Hun kunne godt se han var stor af bygning men hun forstod stadig ikke det med at det kunne ende galt. Hun var dog glad for at de havde accepteret ham alligevel. ”Du må sige til vis der er noget du har brug for hjælpe til så. Det er en flot gave, jeg kan godt forstille mig at det er meget underligt at gå fra at høre historierne til at være en del af dem. ” hun smilede til ham igen og havde overvundet sin tilbagetrækning ved at tage sig sammen. Det kunne ikke passe at hun skulle sidde her og opføre sig som en skolepige.

Hun lå sin hånd tilbage på hans mens hans hun blinkede tilbage til ham. Hans varme og intense blik fik hende til at smile, selv om hun ikke var rød i hele hovedet mere fik hans ord farven til at blive ved hende kinder. Det var længe siden hun havde været uden for sådan en følelse så hurtig. Det var mærkeligt at tænke på og et eller andet sted strejfede tanken hende at det var en drøm og når hun vågnede i morgen var det aldrig sket. ”Det kan være et godt tegn vis det er gengældt, ellers vil det gå hen og blive pinligt eller akavet. Mange tak Charlie det er dit smil der smitter. ” Drillede hun og gav hans hånd et klem. Alina var ikke sikker på hvor længe de havde siddet og sakket, et eller andet sted var det også lige meget men det var måske alligevel en god ide at få noget luft der var mere rent ind det der var at finde i denne kro. Hun tog ikke blikket fra ham det kunne hun ikke men alligevel undrede hun sig lidt.

Han tog sig selv i at komme med en kort latter som hun tilbød sin hjælp. Det var jo en god idé for ganske vist havde han været der et stykke tid men der var ikke rigtig nogen der havde taget sig tiden til at hjælpe ham med at lære civilisationen at kende. Det meste havde han fundet ud af af sig selv.
Dog følte han også for at foklare hende hvad han mente med fortællinger. "Jeg hørte en del fortællinger men jeg blev selv en slags fortælling. Når jeg.... Skiftede form.... Så var det som regel fordi jeg stoppede den hvide mand i at ødelægge reservatet. Man kan vel sige jeg blev en slags bøhmand for dem"

Han var selv ganske solbrun så det var lidt sværere at komme til at se han ligeledes fik farve i kinderne. Men det var rigtig dejligt selskab syntes han, hun var virkelig sød og tiltalende. Nu var han lige pludselig glad for at han takkede ja til at mødes med Mad Dog.
Så kiggede Charlie rundt en gang og spurgte lidt diskret:
"Mad Dog er ikke kommet tilbage endnu så han har haft bagtanker med det her.... Men hvad siger du til at komme med udenfor og få lidt frisk luft? Og så kan du forhåbentlig forklare mig hvorfor du ser undrende ud?"
Folkene var også begyndt at blive rimelig højrystet der inde. Charlie så på hende med et forventningsfuldt blik

Hun smilede da han kom med en kort latter, hun blev kort usikker på om han gjorde det for at afslå hendes hjælp. Men efter som han ikke sagde noget lod hun det være, det var op til ham om han ville benytte sig af hendes tilbud eller ej. Alina lå hovedet på skrå mens hun igen lyttede til hans fortællingerne igen, det lød urealistisk i hendes øre, ikke fordi hun ikke troede på ham men fordi hun ikke helt kunne sætte sig selv ind i det. I hverfald var hun ikke i tvivl om at han kunne skræmme dem han ville så bøhmand kunne han godt være. Hun nikkede tankefuldt og tog en tår mere af hendes øl. ”Det må ikke have været nemt. ” hun sendte ham et forsigtigt smil, hun havde ikke viste hvad hun ellers skulle sige, var ikke sikker på om hun enlig selv ville til høre ’den hvide mand’ lige i den her sammenhæng og heller kunne hun lade være med at tænke på hvordan dem som fortalte hans fortælling klarede sig uden ham.

Alina opdagede ikke at han fik farve i kinderne og det var måske også meget godt for så ville hun ikke vide hvad hun skulle gøre med hende selv der efter. Hun så sig kort rundet efter Mad Dog men han var ikke at se nogen steder og det var gået op for hende at det her havde været hans plan hele tiden så han kunne slippe væk, men det gjorde hende ikke noget. Alina var glad for at være taget afsted sammen med ham selv om hun i starten ikke havde være meget for det. Hendes blik vente tilbage til Charlie da han spurgte hende om hun ville med udenfor og bekræftede hende i at Mad Dog havde haft en bagtanke med det hele. ”Jo tak, det vil jeg gerne… Jeg kan forklare det når vi kommer udenfor.”  Hun smilede varm og gav hans hånd et sidste klem før hun tog sin hånd til sig og tømte hendes glas, den havde trosalt være gratis også kunne hun ikke lade den så tilbage. Alina rejste sig og tog hendes jakke mens hun ventede på ham, da hun var sikker på han var klar gik hun med ham ud så de ikke blev væk fra hinanden i mellem de mange andre væsner.

Da de kom udenfor tro hun en dyb indånding, det var rart med noget frisk luft. Hun satte hænderne i baglommerne og vente sig mod ham igen, i tvivl om hvordan hun skulle forklar hvorfor hun undrede sig. Uanset hvordan hun havde vent og drejet det i hendes hoved på vejen ud havde det lyt forkert at sige men hun havde sagt hun ville forklare det så hun måtte vel bare prøve. Alina så på ham som hun stod der ved siden af ham. ”Jeg undre mig bare over hvor hurtigt jeg er begyndt at stole på dig uden rigtigt at kende dig. ” Hun smilede og bid sig i læben som var en vane hun havde fået for længe siden. Før de var kommet ud havde hun taget sin jakke på.

Det havde så absolut heller ikke været nemt for ham tilbage i reservatet. Han var stolt af hvad han var men med så mange andre ting så var der skyggesider ved det. Stammen havde respekteret ham meget for hvad han var men folk frygtede ham også selvom de ikke havde sagt noget. Der herskede heller ingen tvivl om at han kunne være yderst farlig. Det viste sig i sit mest ekstreme tilfælde da han i et vredesudbrud endte med at slagte hele sin stamme. Det var i hvertfald det han selv troede der var sket.
"Det var det heller ikke. At holde den hvide mand væk, faldt overraskende naturligt for mig men de andre vidste også hvad jeg var. Så der var en respekt der oftest viste sig som frygt.... Nu har jeg ikke været tilbage i rigtig lang tid men sidst jeg hørte noget så var jeg stadig en eftersøgt mand...." Han trak lidt forsigtigt på smilebåndet, han håbede jo ikke det skræmte hende væk men han havde jo altid været en ærlig mand.

Måske virkede han ikke sådan men når han mødte en så tiltalende der ikke så på ham som et monster så vidste han ikke helt hvordan han skulle håndtere det. Han var jo efterhånden vant til at blive stemplet som en dræbermaskine.
Han smilede som hun gav hans kæmpe hånd et klem hvorefter han rejste sig og tømte sit glas. "Det lyder rigtig godt..." Han havde ikke noget imod at være et sted som det her men der var alligevel en risiko ved at der var så mange, specielt når de blev fulde. Og kunne han undgå at skulle i slagsmål så ville han helt sikkert det. Hurtigt var han klar og gik med hende udenfor hvor han ligeledes tog en dyb indånding af hvad der nok var det nærmeste de kom af frisk luft.

Som hun så nævnte hvordan hun stolede på ham, kiggede han overraskende roligt på hende med et varmt smil imens han sagde: "Jeg skal ikke kunne sige hvorfor.... Men jeg er en simpel mand så jeg gemmer ikke rigtig på noget.... Så hvis der er noget bestemt du kunne tænke dig at vide, så spørger du bare...." Så blinkede han nærmest drilsk til hende og sagde: "Men pas på.... Jeg kunne finde på at gøre det samme"

Alina viste ikke helt hvad hun skulle svar til det han fortalte hende, men han skræmte hende ikke lige nu, men hvad skulle hun sige? At hun var ked af han var efterlyst eller at han ikke havde set hans stamme længe? Hun viste det ikke for hun ville ikke have at han skulle blive nedtrykt eller blive i dårligt humør. Måske skulle nu bare lade være med at sige noget og bare vise ham at det var okay for nu var han et andet sted. Alina smilede tilbage til ham uden at vise den mindste form for ændring i hendes holdning til ham eller på nogen måde at virke skræmt væk.

Alina havde trosalt heller ikke været den perfekte varulv eller person, hun havde ikke snakke med hendes familie efter hendes første forvandling. De var trosalt mennesker og hun havde ødelagt deres ellers så perfekte familie. Hun havde altid haft svært ved at binde sig til nogen efter det, men måske ville denne gang være anderledes.

Hun lyttede til ham mens hun havde hovedet let på skrå, hun begynde at tænke over hvad hun enlig gerne ville vide om ham og kunne enlige ikke finde ud af hvor hun skulle starte. ”Jeg vil gerne vide alt, måske ikke på en gang men vil rigtigt gerne lære dig bedre at kende Charlie. ” Man kunne næsten ligefrem høre det varmen fra det smil hun sende ham i hendes stemme. ”Jeg tro lige jeg kan klar det. ” hun blinkede drillende igen mens smilet aldrig forsvandt fra hendes læber. Hun stod og så sig lidt om før hendes blik vente tilbage til ham. ”Skal vi gå en tur? ” Alina kunne godt bruge at strække benene noget mere og det kunne være en god mulighed for dem at snakke noget mere uden der ville være en del fulde mennesker omkring dem som larmede.

Ganske vist kunne minderne godt påvirke hans humør til det negative men han havde efterhånden levet med det i så lang tid at han efterhånden bare accepterede det som det var. Sket var sket og det kunne han ikke ændre. Dog syntes han ikke lige han ville fortælle hende at han rent faktisk havde nedslagtet sin egen stamme, med mindre hun selvfølgelig kom ind på emnet. Han var jo meget ærlig af natur og der var jo ingen grund til at nægte hende svar når hun nu havde behandlet ham som hun havde indtil nu.

Den første forvandling var altid meget voldsom og det var utrolig få der rent faktisk accepterede en efter det var sket. Charlie havde haft en voldsom forvandling men stammen havde hele tiden accepteret hvad han var på trods af de var så forsigtige omkring ham. Det var først den ene gang hvor det gik galt at han måtte tage benene på nakken.
Men så vidt han vidste var han den sidste tilbageværende af sin stamme, dette var dog noget han undgik at tænke for meget på

Da hun så fortalte hvor meget hun ville vide om ham, kunne han heller ikke lade være med at smile over det. Det var forfriskende at nogen ville vide noget om ham, det havde han aldrig prøvet før.
"Det er jeg glad for du siger.... Jeg vil også meget gerne lære dig at kende, det er nyt for mig at nogen er så rolige omkring mig....." Han kunne ikke lade være med at komme med en kort varm latter da hun blinkede drilsk til ham hvorefter han svarede tilsvarende drilsk:
"Dejligt.... Jeg skal nok lade være med at spørge om du kan lide sexet undertøj eller den slags...." Det var tydeligt i hans dybe men varme stemme han drillede lidt. Som hun så spurgte om de skulle gå en tur, nikkede han til hende og sagde: "Hellere end gerne... Men du må nok føre an, jeg kender ikke det hele endnu"

Alina var glad for at høre at han også ville lære hende at kende og kunne ikke lade være med at se så bekymret på ham da han sagde det var nyt for ham at nogen var rolig omkring ham, det gjorde lidt ondt på hende at hør ham sige det. Hun lå en hånd på hans arm mens hun stadig ikke kunne skjule hendes bekymring. ”Charlie du er et nyt sted og folk kan ikke se hvad du har været igennem, det er okay at lukke nogle ind, det er ikke alle her der er efter dig. ” hun håbede at hun havde forstået ham rigtigt at det var det han var bekymret for. Hendes bekymring blik ændrede sig da han kom med en varm latter og hun smilede varmt tilbage over hans drilske svar.

”Det kan vi nu godt snakke om vis det er men jeg fortækker at vi gør det et sted med lidt færre øre og måske lidt mere alkohol også. ” hun havde selv en drilsk tone og et blik som også var drillede. Hun lyttede til ham igen og smilede stadig varmt før hun flyttede hendes hånd fra hans arm og tog hans hånd. ”Så kom. ” hun begynde at gå mens hun stadig havde fat i hans hånd og begyndte at føre dem væk der fra ned af nogen af side gaderne og mens hun gik ved hans side og viste vej for dem.

”Hvad laver du når ikke er ude og gå sammen med mig eller er sammen med Mat Dog? ” hendes stemme var stadig varm og hun holde enlig stadig hans hånd men hun havde ikke lyst til at slippe den med mindre han træk den til sig men så var det også okay, hun havde bare ikke selv lyst til at slippe hans hånd mens de gik hun have et sted hun gerne ville viste ham og det var der de var på vej hen.

Det var ganske rigtigt nyt for ham det hele, og byen havde desværre ikke ligefrem vist sig fra sin gode side overfor ham, så det var desværre ret ofte han måtte kæmpe for sin plads eller bare for at overleve da mange faktisk havde set ham som et jagttrofæ. Det var de så åbenlyst ikke sluppet afsted med at gøre. Da hun så lagde hånden på hans arm, smilede han og mødte hendes blik endnu en gang hvor han så svarede hende:
"Det tror jeg at jeg skal vænne mig til..... Men så er det da godt du kom.... Måske er byen ikke helt så slem alligevel...."

Egentlig var han lidt overrasket over hendes svar men det fik ham da til at smile mere og nikkede så en gang inden han svarede:
"Hvis du synes? Så skal jeg da ikke stoppe dig..... Jamen så lad os se hvad vi finder ud af.... Det kan da kun blive interessant....." Det generede ham egentlig ikke at hun tog hans hånd så han fulgte roligt efter hvor hun ville lede ham hen. For første gang i lang tid følte han at han ikke behøvede at være på vagt hele tiden.

Som hun spurgte ham hvad han lavede, tænkte han lidt over det og svarede: "Godt spørgsmål..... Finder hvad end job der lige kan bruge mig tror jeg..... Ellers jager jeg efter føde.... Jeg kan selv styre hvornår jeg.... Skifter...."
Hun gjorde ikke tegn til at ville slippe hans hånd så han så heller ingen grund til at slippe hendes. Det var jo dejligt