But, I'm the messenger of God, right? - Khaa

På en af de øvereste etager på hotel Quatre, havde Alias netop forladt en prostituerets værelse. Han foldede sin pung sammen igen, og stoppede den tilbage i baglommen på sine bukser. På vej ned af gangen løb han desværre ind i en gammel bekendthed, hvilket indledte et heftigt flugt forsøg. Han havde i virkeligheden kun to muligheder, han kunne blive og kæmpe, eller han kunne løbe sin vej. Hvis man kendte Alias, ville man også vide, at når det kom til konfrontation, så stak Alias helst halen mellem benene. Selvfølgelig bortset fra hvis det var en kamp eller diskussion han med hundred procents sikkerhed vidste han ville vinde. Ellers var han faktisk også ret god til at tale uden om, og distrahere.
Han vendte sig væk fra jægeren og løb.
Okay, der var et par muligheder, elevator, brandtrappe, vindue, gemme sig på et værelse hvor en eller anden idiot havde glemt at låse døren efter sig. Han skulle vente på elevatoren, så det var en ret dårlig løsning. Brandtrappen var okay, han var hurtig nok. Vinduet, der var langt ned, og det ville højst sandsyneligt gøre nas. Og det med at finde et værelse? Hvor mange døre skulle han ikke igennem for det? Og ville jægeren ikke bare snuse sig frem til ham alligevel? Fint. Trappe.
Han var næsten fremme ved brandtrappen, da en duft nåede hans næse. Han vendte sig omkring, og bankede hårdt på døren bag sig, han tog i håndtaget. Det måtte have været hans heldige aften, for englebassen havde glemt at låse døren! Han forsvandt ind i værelset og hamrede døren i bag sig. Det perfekte coverup! Jægerne ville måske kunne følge Alias fært her til, eller også ville englens duft forvirre ham, og han ville tro at Alias havde taget brandtrappen, for.. Det var vel den mest logiske løsning ikke? Det her var vel egentlig helt hul i hovedet.
Han vendte sig om mod duften, og lænede sig ind mod døren, med ørene slået ud, lyttede. Han lod en finger glide op foran hans læber "Shh.." hviskede han til englen.
Jægernes fodtrin blev først højere, stoppede så et enkel øjeblik, hvor efter de igen blev svagere, og Alias kunne høre vægten mod trapperne. Haha! Got ya' fucking stupid dog! lød klangen af en stemme, en stemme som kune Alias kunne høre.
"Soooo... Hallo there, nice to met you!" sludrede han, hen vent til englen, selvfølgelig.

"So, I know what you're thinking! What the hell.. Oh no, sorry! I'm horrible when it comes to cursing! But.. eh.. What the.. bip? Is this dude doing in my room? Right? That's what you're thinking.. Annnnnddd.. I can explain.. I think.. So, Some while ago.. Eh, years maybe? I kinda made this really fucked up werewolf mad, oh! Sorry again, for cursing! But, then I kidnaped one of his omega's, made him my slave, raped him and stuff.. But he was actually fine with it, right? But his pack members didn't find it that funny, So hell broke loose ofc.. Oh sorry! I should really watch my mouth.. I know.. Anyway! They'd tried to find me ever since.. Want to kill me or something? Idk. But one of them, just saw me, here, right now, and.. I just needed a place to hide, and your sweet angel scent was perfect! Thank you! And yes, this is why I am standing in your hotel room."
Sagde han.

Khá så hurtigt vampyren der gemte sig, men Khá var helt rolig og sad i sin stol imens han betragtede den noget nervøse vampyr. Selvfølgelig så var Khá i sin menneskelige skikkelse så det var ikke helt så slemt at se ham.
Først lod han bare vampyren ævle løs imens han bare nikkede lidt til ordene.
Så rejste Khá sig roligt og sagde stille og roligt:
"You say sorry for your foul mouth.... And yet you speak of rape .... Killing.... Can you see how that is contradictory in it self?.... "

Lige pludselig blev døren sparket voldsomt op og en mand pegede en automatriffel direkte mod Alias og sagde iltert: "Step back sir! He is pure evil! We will kill that bloodsucker!"
Khá's øjne blussede op i hvide flammer og hans stemme var dybere og nærmest majestætisk:
"You will do no such thing! Lower that weapon or i will sear your flesh and soul with every sin you have ever committed! So before unneeded violence happens.... GO!"

Manden faldt nærmest lamslået ud i gangen og løb så hurtigt han kunne hvorefter Khá vendte blikket mod Alias med flammerne i øjnene der langsomt blev mindre. "I believe you were talking about why you ran into the room of a Seraphim?"

Alias skævede hen til englen og sendte ham et skævt smil, prøvede sin charme af, måske det hjalp? Okay måske han bare skulle.. get the fuck out? Eh? Han hørte så igen fodtrin ude på gangen, Well what now? Had there'd been more than one, maybe? Han skævede til døren og trådte lidt væk, så han ikke stod, ligesom midt i det hele. "What?" sagde han nok en smule forvirret over englens svar, som i virkeligheden ikke rigtig var et svar. Men inden han kunne nå at spørge, braste døren åben endnu engang, og jægeren stormede ind. Alias var på nippet til at kaste sig selv ud af vinduet, da englen ligesom bare satte jægeren på plads. Han kunne selvfølgelig ikke lade være med at le. "Damn" grinte han og smækkede døren efter jægeren, okay, så han kunne alligevel ikke gå nu? De stod vel bare og ventede på ham ude foran bygningen alligevel.
Alias betragtede lidt englens øjne og sendte ham så endnu et smil, "Thanks bro!" sagde han og lænede sig op af døren. "Well.. Yes.. Needed a place to hide, your door was unlocked.." sagde han uskyldigt og trak på skulderen. "But.. I could.. Go now, if you want me to?" sagde han roligt, selv om han i virkeligheden ikke havde lyst til at gå, både pga. ulvene, men også pga. var der ligesom ikke et eller andet betagende ved denne engel, ud over hans selvfølgelig total awesome øjne. Han havde en svag fornemmelse af at han måske skulle nedtone sin egen arrogance en smule, for ikke at gøre englen vred, eh? Det var da det sidste han havde lyst til, ik?

Khá satte sig ned i sin stol endnu en gang og rakte armen ud mod en stol inden han sagde helt roligt:
"I am not your..... 'Bro'...... And if you truly didn't want to be here,
you would have left by now.... So might as well stay a while... They will leave soon anyway..... It would not exactly benefit their cause battling an Angel...."

Hurtigt og overraskende elegangt rejste Khá sig imens han sagde: "Might as well grab a chair Alias...."
Så gik han hen til et barskab og hældte en dyr whiskey op i to glas hvor han kom 3 dråber af sit eget blod ned i det ene. "My name is Khá by the way...."
Efter at have smagt på sit glas, rakte han Alias det andet med lidt blod i inden han satte sig endnu en gang. I kraft af at Khá ikke bare var en Engel men en Seraphim, ville selv 3 dråber smage meget kraftfuldt.

"So maybe you can talk a little less frantic now there's not a vampire hunter waiting?"

Alias tøvede et par sekunder, men slog sig så ned på stolen, fordi, hvorfor ikke? Han lyttede med hovedet lidt på skrå og smilede så igen. But.. Why so serious? lød hans indre stemme, og smilede voksede en smule. "Fine, I would actually like to stay, just a few minuts, till the dogs are gone" sagde han og betragtede Khá da han rejste sig og bevægede sig nok så yndefuldt rundt i værelset, han måtte gammel. "Well.. I think that, that depends on the angel?" sagde han så og hævede et øjenbryn, aldrig havde han da mødt nogen varulve der var bange for englebasser, men altså.. Varulve var også fucking dumme, og aggressive, typen der handler før de tænker. "Woa nice one.. But, eh? Have we met before, or is i just some kind of mindgame?" sagde han roligt, og undrede sig over hvorfra Khá kendte hans navn. Han hævede igen et øjenbryn da Khá valgte at tilbyde ham to af de ting han holdte aller mest af, blod og whiskey ofc. Det undrede ham dog stadig, hvorfor? Seriøst.. Kendte de hinanden? "Thanks Khá" mumlede han og tog imod glasset, og vendte det lidt i sin hånd, ikke helt sikker på om hvorvidt han burde drikke det eller ej. "Actually they are not really vampire hunters, they're just some stupid dogs, trying to get some revenge.." sagde han stille og kiggede ned i sit glas. "Stupid werewolfs.." mumlede han for sig selv.

Han grinede stille for sig selv inden han tog endnu en tår af sit glas uden at fjerne blikket fra Alias.
"No we have not met before..... It is safe to say that my eyes see more than others... Other than that i have a fair talent of reading people.... And should you think of playing with my blood i would suggest otherwise.... You would die faster than the sun could kill you...."

Ved den så nedladende kommentar om varulve, kunne han ikke lade være med at ryste på hovedet inden han satte sig lidt frem og lænede albuerne på sine knæ.
"Stupid dogs you say?.... Oh you are not the brightest of your kind are you? Hiding from them in the room with one such as me.... I wield Holy Fire....."

Så blev glasset ellers tømt inden Khá smilede nærmest flabet til Alias og sagde:
"Since you called them stupid... Yes that man was a Vampire Hunter.... Yes Werewolves are not always the brightest always but they are proud.... A werewolf would have attacked you with fang and claw first.... That man carried an AR with holy bullets.... Or at least he thought they were..... So the Werewolf sent him in to check for dangers..... In their eyes you are the stupid one hiding with an Angel...."

Alias havde stadig ikke taget en tår af glasset, sad bare og drejede det lidt mellem sine hænder imens han lyttede. "Aha?" sagde han og så ham i øjnene, så han var en af dém. Oh how he hated those mind control freaks.. ek. But on the other hand, if he really wanted to take a look around in the fucked up mind of Alias', he could just as well draw him a map, he could'n find his one way around in there anyway. tænkte han.
"What? But you gave it to me?" sagde han og stirrede ned i sit glas, måske mistforstod han hvad Khá mente, da han højst sandsyneligt havde antydet at han kendte til Alias' evner, men Alias sind var flygtigt. "Oh.. Well, actually I'm all filled up anyway" sagde han og kørte en finger rundt i grænsen til glasset, så de 3 bloddråber sitrede utålmodigt nede i glasset, han så op. "Want it back then?" sagde han så og sendte ham et lettere flabet smil. He just couldn't help himself.
"A what? Fire?" sagde han igen forvirret, selvfølgelig helt udvinde om hvad Khá var, eller kunne.
Alias sendte ham igen et smil, ikke det mindste fornærmet, måske burde han være det? "Actually.. Werewolfs are stupid.. So are vampires, met af few stupid angels too" sagde han og grinte lavt, måske mest af sig selv. "Oh so you think they just wanted to play a little?" sagde han og tænkte kort. Når Alias sagde lege, mente han egentlig en slås, men for ham var alt leg, han tog stort set ingen ting alvorligt. "So you think of me as a coward? For not picking a fight, when I can choose not to? Is that really so? If you think about, I'm actually the smart one, right, for hiding here maybe saved my life? And that's a pretty god alternative I think, anyway, survival of the fittest, right? Or, was that Darwin? And you're more af a God's man right? But don't i get points for choosing the high way? Being peaceful?" Sagde han og hævede et øjenbryn. Han kunne diskutere det hele dagen, faktisk. Og han ville højst sandsynligt skifte mening et par gange, og lave om i sin historie, og sige ting der slet ikke gav mening. For tro det eller ej, så led Alias af en mental lidelse, der nok klassificerede ham, som værende mere eller mindre psykotisk, And he kinda liked it.

"Yes i am giving you three drops of my blood.... A customary peace offering for vampires.... You cannot do anything with it anyway.... Other than enjoying the taste....."
Så lyttede han ellers roligt til Alias' forklaring på hvorfor han skulle være den kloge i alt det her. Det eneste han egentlig havde ret i var at der fandtes dumme individer ligegyldig hvad race de så måtte være.

Dog kunne han ikke helt lade være med at grine inden han kørte hånden igennem det let gyldne hår og satte sig godt til rette.
"So you think you chose wisely?..... Instead of facing your adversary?..... You have a long way to go to be among survival of the fittest then.... Yes it can be wise to dodge a fight.... But thinking less of an enemy is plain idiocy..... Already by considering the strategy of their possible opponent, they show themselves higher in the food chain...... Yes i am a man of God... You get points for being peaceful... But not for being stupid.... "

Så holdt Khá sin hånd frem og en flamme af den klareste hvide ild kom frem. Den ville give en følelse af solen men uden at skade Alias da han ikke rørte den. Så begyndte flammen at danse over hånden i et smukt mønster imens Khá sagde:
"This flame..... The more my opponent have sinned.... The more it will burn them..... I have a feeling it would make a pile of ash out of you....."

Flammen forsvandt igen inden Khá smilede til ham med ordene:
"And if you think 'Gods Men' are all peaceful.... You are gravely mistaken.... Maybe a conversation will reveal more of where i am on that scale"

Alias vendte blikket tilbage til sit glas og betragtede den lidt mørkere farve rød, som blodet havde givet hans whiskey. Han smilede kort, hvad mente Khá med at han ikke kunne gøre noget? Han lod en finger glide hen over glassets kant, og igen sitrede blodet let. Hm? Men han ønskede ikke at gøre Khá vred, så han lod det ligge, og rettede sit blik mod ham igen. "Really?" sagde han stille, ikke rigtig et spørgsmål, bare en undren. Han havde nu alligevel aldrig før mødt nogen der havde gjort det, men en gang skulle vel også være den første. Han gav et kort grin fra sig og rystede bare lidt på hovedet, "But it got me this far didn't it?" sagde han lettere drillende, hvis han virkelig var så dum som Khá antydede, ville han nok ikke være kommet så langt som han var, han havde alligevel et par hundrede år på bagen, det kunne ikke alt sammen være held, kunne det? Hvis det var, var den eneste grund han kunne komme i tanke om, at en eller anden skytsengel passede på ham, men det lød endnu mere åndssvagt end held-delen. "I'm quite good at thinking less of everyone, but it's not really an insult actually, it just how I am." sagde han roligt. Selvfølgelig følte han sig overlegen, men det betød ikke at han havde en manglen evne for respekt, hvilket i sidste ende nok også var den eneste grund til at han prøvede at holde bare en smule styr på sit egen vanvittige sind, som sagt, han havde ikke lyst til at gøre englen vred.
Hsn lænede sig lidt frem i stolen, da Khá valgte at afslører endnu en af sine evner for Alias. Det gjorde ham ikke noget, egentlig fandt han det meget interessant, sådan at lærer om andres evner. Han kiggede på den lille flamme der folede sig ud i Khás håndflade, og sendte ham et skævt smil, "Pretty" mumlede han og lænede sig tilbage igen da flammen forsvandt. Han udbrød så et barnligt grin og rystede på hovedet, "What? Me? No way, I'm as innocent as a lamb" sagde han sarkastisk og blinkede legesygt med øjenvipperne.
"Oh really? Sounds intriguing, please do tell" sagde han, og for første gang førte han glasset op til sine læber og tog et tår. Han blinkede kort og et lettere grumt smil faldt om hans læber, hmm. "Hmm.. I'm having a hard time placing this... How old are you?" spurgte han så, og så ned i glasset igen, Måske Khá havde troet Alias talte om Whiskyen, men lige på det punkt, havde han overhovedet ikke svært ved at sætte et årstal på, han var ligeså meget et luksus dyr som Khá nok var, og på det seneste havde han brugt meget af sin egen tid, på at drikke den ene flaske whiskey efter den anden.

Khá kunne ikke lade være med at grine lidt inden han igen tog en tår af sin whiskey og sagde: "Innocent as a lamb? You truly must be the black sheep of the family then.... I can conjure the flame again and you can put your hand into it.... Then it will be easy to see just how innocent you really are..... "
Reaktionen på de tre dråber blod var ganske tydelig og Khá fik set nøjagtigt det han håbede på.

Da Alias så spurgte om hans alder, smilede Khá nærmest drilsk men alligevel underligt majestætisk inden han sagde:
"I am 5000, 405, and 3 years old....."
Ganske vist var det baseret på flere ting blandt andet en genfødsel og det faktum han oprindelig set var blevet skabt som en entitet der tog bolig i andre. Men det var en længere forklaring Alias selv måtte fiske efter hvis han fandt det interessant.

"My guess would be.... Everything taken into consideration.... You must be.... Around 400.... A little above that...."

Alias drejede igen glasset lidt mellem hænderne, han kunne ikke lade være med at smile lidt over hele sitationen. Så havde det måske alligevel været held, at han netop idag skulle rende ind i Khá, for jo mere han talte med ham, jo mere havde han lyst til at blive, og høre mere. Han lagde hovedet lidt på skrå og sendte ham et uskyldigt smil, "Ahh.. How.. compelling as that sounds, I think I'll have to pass, maybe next time?" sagde han og sendte ham endnu et smil. Han tog en tår mere af whiskyen og lukkede kort øjnene, nød den stærke brændende fornemmelse som whiskyen efterlod sig i hans hals. Dog havde blodet haft en lidt anden virke, og underligt nok, gjort ham sulten. Han rystede let på hovedet, i et forsøg på at rysten den lettere rastløse fornemmelse af sig, desuden havde han næsten lige spist.
"Ah.." sagde han stille og grublede lidt over det, mente han at han var blevet genfødt i flere omgange? Han slikkede langsomt sine læber, og prøvede at genkalde smagen af englens blod, kunne han smage andet end engel? Var der noget han havde overset? "So.. Always been an Angel?" sagde han stille "Or is this taste, not as pure as you let me believe?" sagde han stille og kiggede op og mødte Khás blik et øjeblik.
Han rykkede lidt på sig selv i stolen, så han ikke længere sad så afslappet, men måske nærmere på kanten. "Oh now you're just flattering me, I'm actually younger.. about 300 I think? I afraid I can't remeber how old excatly.. Hm.." sagde han stille og ledte forgæves efter et årstal i sit eget hovede, men uden held, han havde glemt det, eller også havde hún taget det..

Selvfølgelig var det svært at pinpoint helt hvad Khá var da det ikke var som en typisk engel. Men alligevel kunne han ikke lade være med at grine lidt og af en eller anden grund følte han for at fortælle Alias noget om sig selv. Der kunne alligevel ikke ske noget ved det.
"No i was a mortal man at first..... I inherited powers not meant for mortal hands... Those i served, cursed me for not obeying them.... I was embraced by Hell and became a Devil who wielded the power of the dead...... When i refused Satan, i was robbed of my power which killed me.... And after a good while in Purgatory i was reborn as a Seraphim....."
I første omgang sagde han ikke noget om hvad magt der lå bag at være Seraphim, det ville bare komme til at virke arrogant. Så han måtte spørge mere ind til det hvis han ville vide mere.

"So the taste is even more pure than other Angels..... Maybe that is why your palate reacts in a different way......."
Så sad han ellers og ventede på hvad svar der kunne komme ud af Alias der dog så tænkende ud

Alias rynkede panden i et forsøg på at følge med i Khá historie, men den forvirrede ham mere eller mindre. Den engle han før havde mødt, havde været anderledes, og Khá var den først af sin slags han nogen sinde havde talt med. Der gav ham en følelse af respekt.
"Wauw, that's quite something of a biography you have'd put together there, tell me.. Exactly what is a Seraphim?" spurgte han nysgerrigt, og tog endnu en tår af sit gals, uden videre tanker. Han bildte måske sig selv ind at han kunne smage Khi andre racer i hans blod, måske var der lidt sandhed i det, eller også var det pga. den usædvanlige smag der Khás blod havde, som han aldrig havde smagt før. Han kunne mærke hvordan hugtænderne summede et skjult sted bag hans læbe, en følelse der måtte betragtes som lyst, og ikke sult. Han havde lyst til mere, men han kunne godt dy sig, han var mæt.
Han så op igen og smilede, "Could be.." sagde han stille og rejste sig så langsomt, og satte glasset fra sig på en reol, og tog et par langsomme skridt hen imod vinduet. Han løftede forsigtigt ned i en af Persiennerne så han kunne se ud, det var heldigvis stadig overskyet, og regnen stod ned. Skyerne var stadig helt mørke, og en hver tanke om solen, kunne han gemme langt væk, der var intet at frygte. Hans blik bevægede sig så ned på gaden, hvor han spejdede efter fjenden, men han kunne ikke spotte dem der før havde jagtet ham ude i gangen, de havde måske givet op?

Han nikkede som respons på Alias' første kommentar for ganske rigtigt så var det jo noget af en biografi Khá efterhånden havde fået sig.
Og mærkeligt nok så var snakken egentlig hyggelig nok så han valgte også at svare ærligt på hans spørgsmål.
"A Seraphim is the highest ranking Angel besides the Archangels themselves..... I was reborn with a very important task so i was deemed fit to wield the power of one... No one told me more of why though...."

Så gik han selv hen til vinduet og med en gylden glød, gennemsøgte han nærmest mørket for at se om der var nogen.
"It is easier to explain with my true form..... But it would be stupid.... It takes a bit more room...And it would injure you greatly standing near me"

Alias blev stående ved vinduet og kiggede ud, han fandt regnen beroligene, der var egentlig taget ikke noget vejr han ikke brød sig om, man kunne nok godt argumentere for at solrige dage kunne være lidt halv irriterende, men så blev man jo bare indedøre. Han vendte sig halvt om mod Khá igen og tænkte kort over det, "Ahh.. Archangles.. See now that is something I remembers.. Tell me would it be stupid to kill one of those?" sagde han drillende og blinkede til Khá, for lige præcis dét havde Alias gjort, selvfølgelig havde han det, hun havde været pisse irriternede? Og det var så let, de skide engle var så satans naive, de troede på alt hvad man fortalte dem. Khá var anderledes, men det skyldte måske også det fact at han ikke altid havde været så hellig som han gav sig ud for at være nu. "Ahh.. Well then I think I will pass, otherwise thanks" sagde han og sendte ham et sarkastisk, men venligt smil. Han forlod vinduet og gik tilbage til den stol han før havde siddet på, dog satte han sig ikke ned, men valgte at blive stående. "So.. How would you save a vampire form hell?" spurgte han, igen nysgerrig som han var, han ledte vel også efter svar, ligesom alle andre gjorde.

Han trak lidt på skuldrene inden han sagde:
"I doubt it would be wise.... And the four ruling Archangels are....They sometimes act above their station.... But they do surpass me in power by leagues..... God would make sure none of them died again.... One of the reasons why no Archangel have been on earth for a very long time...."

Som Alias gik tilbage til stolen, stod Khá stadig og kiggede ud. Nød egentlig bare den rolige lyd af regnen.
Derefter drejede han sig kort rundt og så på Alias med et blik der var beroligende og dog alvorligt på en gang.
"I wouldnt... It is not my job to save anybody from Hell.... That task befalls to one self..... But i can provide guidance.... Sanctuary.... Healing.... Or a formidable opponent when it has to happen... This may seem weird... But i would like you to invite you to my home.... It is the castle in the mountains.... I have a feeling it would make alot more sense to you there... And no harm will come to you there"

Alias sendte ham et smil, der kunne betyde hvad som helst, men som egentlig betød intet. Han trak så lidt på skulderen, hun kunne selvfølgelig have løjet for ham, han var i tvivl.
Han betragtede Khá betragte regnen og igen gled et smil over hans læber, men denne gang pga. et minde der kort varigt fyldte hans forstyrrede sind, på et split sekund var det væk igen. Han var tilbage i værelset, og blev faktisk utrolig overrasket over det forslag som Khá nu gav ham, og det var ikke tit at Alias blev overrasket, der skulle en del til. "So, I'm doomed?" sagde han stille og kiggede ned over sig selv, han kunne godt bruge et bad, og at få noget andet tøj på, det her var ikke ligefrem ham.. Men det var nemt at bevæge sig rundt i, og det gjorde ikke noget når der faldt et par dråber blod forkert. Han ville dog til en hver tid, helst være iført en af sine italienske skræddersyede jakkesæt. "I must admit it sounds tempting, but I'm not sure I would trust you.. And what is even more impotent, I do not trust myself.. I may try to kill you, and it is not at all personale, but sometimes I become someone else, and when I am this person, I can not control myself at all.. I would must regret it if I made you mad" sagde han så, helt ærligt, for det var sandheden, han kunne ikke styre det selv, og når stemmen kom, så var der ikke meget at gøre ved det. Han var bange for at hvis det kom til en kamp mellem de to, ville hans chancer være meget lig nul, bestemt hvis Khás fortælling om flammen havde været sand.

Khá så roligt på ham og kunne nærmest se oprigtigheden i Alias' øjne. Det virkede selvfølgelig også underligt at en engel skulle invitere en vampyr hjem. Men igen så var Khá heller ikke som langt de fleste af sin art.
"If you do not trust me, that is your choice.... I am certain of my actions and my words.... I cannot and will not lie....."

Så satte Khá i lænestolen og virkede rolig hvilket han også fuldt og fast var.
"I had a small idea that you worked that way... Remember i said i started as a mortal man? I being known as the name i go by now...
Had to choose a mortal vessel of exact it's justice.... So in know a fair amount of not always controlling my actions.... And you would not make me mad.... I would only defend my self as needed but i will not harm you well knowing you do not control your own actions"

Alias der stadig stod op havde svært ved at afgøre hvad der burde være let. Han burde takke nej, og lade det være ved det, men lysten i ham krævede en andet udfald, han var nysgerrig og han ville gerne tage imod Khás tilbud. Burde han? Han lyttede så opmærksomt og smilede kort, "Even though, I recall that you once told med, that if I would try and harm you, you would kill me, faster than the sun itself?" sagde han så og blinkede drillende til Khá "How do I trust you then?" sagde han stille og kiggede mod døren, for selv om Khá havde truet ham på livet, havde han stadig lyst til at gå med ham, underligt, som hjernen hos en psykopat fungerede. På samme tid som alt dette var der et sted dybt inde i Alias, der havde en fuldstændig anden agenda, en stemme i hans indre der lige nu udtænkte forbudte planer, hvilket i sidste ende højst sandsynligt ville ændre i en total katastrofe. Men der var intet at gøre, han havde absolut ingen kontrol.
"I'm afraid this is doomed to go wrong, but I will go with you anyway, for even when the sane part of me is screaming not to, I get this insane though, that I just have to do the exact opposite.. And so I will" sagde han og tog et skridt hen mod døren, "Let the way Angel of God!" sagde han og ventede på at Khá ville vise ham vej til hans hjem.

Khá kunne ikke lade være med at grine lidt inden han så nikkede og sagde:
"Yes i did.... When you're in control... I will.... You can measure your actions..... The voice within you cannot.... So if you attack me, now i know you're not in control.... So i will not harm you... I only guard my loved ones with such ferocity..... So as before.... The trust is up to you....."

Kommentaren om Angel of God kunne heller ikke undgåes at få Khá til at trække lidt på smilebåndet inden han så gik ud af hotellet med ham. Der var ganske vist et par blikke der vandrede efter dem, men ejerne af de blikke lod til at ville holde sig i baggrunden for nu.
Så ledte Khá ham hen til en flot sort Aston Martin og åbnede den ene dør.

Alias vendte det et øjeblik med sig selv og nikkede så, han var stadig ikke helt sikker på at han kunne stole på Khá, men på den anden side, som før nævnt, var han nysgerrig, og han var god til at gøre det præcis modsatte af hvad en mand ved sit fulde fem ville have gjort. "But, how will you know when I'm sane, and when I'm not? Sometimes I don't even know it myself" sagde han igen ærligt. Det var underligt hvilken virkning denne engel have på ham, han følte at han var langt fra sig selv i dette øjeblik, men alligevel var han ikke den anden, den indre stemme, hvor var den henne? Den plejede ikke at være tavs så længe af gangen, den havde som regel en mening om alting, måske var det englen der holdte den på afstand? Måske.
Han fulgte efter ham ud af hotellet, det regnede stadig, så solen var ikke noget problem, og han kunne dermed let sætte sig ind i bilen, og lade Khá tage ham med til sit slot i bjergene. Han kunne tydeligt huske sidste gang han var blevet inviteret til et slot i bjergene, men det kunne umuligt været det samme sted, det andet slot havde tilhørt en vampyr. "I think that I have decided to trust you for now, Until proven otherwise" sagde han.

Efter de begge sad i bilen, kørte han roligt afsted imens han kiggede ud i regnen.
"To answer your question.... My eyes allow me to see peoples true nature and what they are..... And When you change, your eyes change.... Maybe not physical always... But what i see in them will be different.... And our short conversation so far reveals alot about who you are. So it's not hard to see when 'another mind' is in charge...."
Der gik heller ikke længe inden de kom ud af byen og han pegede op på bjergene hvor man lige kunne ane hans slot. "I live up there...." Khá havde godt lagt mærke til en forandring hos vampyren i hans bil. Ikke sindsmæssigt som han selv havde snakket om men mere på den måde at Alias virkede allerede nu til at tænke mere over situationen end hidtil.

"So what made you trust me?"

Han lyttede på Khás forklaring og trak på skulderen, der kunne måske være noget om det, men han var stadig ikke helt sikker på at Khá kunne regne den ud, nogen gange var han både det ene og det andet, og det gjorde det virkelig svært at være.. Sig selv. Det var en genlyd, som et ekko i hans hovedet, og han frygtede et kort sekund at det var vanviddet, der var ved at vågne, men der var stadig stille, og det gjorde ham både bange, men også rolig på samme tid. "Cool" mumlede han bare og fulgte vejen med øjnene. Han kiggede op i den retning Khá pegede og måtte indrømme han var en smule imponeret over havd han havde set ind til nu. Han kendte godt den livstil som Khá havde valgt at leve efter, Alias gjorde det selv, en stor del af tiden, lige for tiden ikke så meget, han havde hverken et hjem eller en bil, men han havde et job der gav ham mere end havd han havde brug for, og så ejede han en strip klub, og jov så var der selvfølgelig de seneste par århundredes opsparing, så hvis han bestemt sig for det, kunne han nok også godt købe et slot, men det var ikke lige på listen over ting han manglede.
"Ahh.. Good question.." sagde han og smilede grumt, "The fun thing about being insane, is that I do not always make the dissions.." sagde han roligt og lagde hovedet lidt på skrå "And the ones I do make, is not always the greatest ones, but you already know that, right?" sagde han stille, da Khá jo havde sagt at han kendte en del til Alias allerede, selv om han knap nok havde fortalt ham en eneste ting om sig selv. Men det var fint, han brød sig ikke om at tale om sig selv egentlig, det var spild af tid. Han ville meget hellere hører om Khá.

Khá sendte et roligt smil tilbage og ganske kort blussede hans øjne op i en gylden farve hvorefter han sagde:
"Your decisions have still led you to where you are now.... And true,
insanity comes with that disadvantage.... And ones own decisions have a tendency to be coloured greatly by ones mental and emotional state at the time...."

Snart kom de tættere på slottet så det var nemmere at se de forskellige detaljer. Borgmuren, tårnet, og selvfølgelig kunne man snildt se hovedbygningen. Porten gik op og de kørte nu ind i en slotsgård der var præget af gotisk stil med et lille ægyptisk touch, dog kunne man godt se at det var en mand af nutiden der boede der. Ganske vist var der et par bygninger hvis funktion man ikke kunne se, men der var elektrisk belysning og hvad der tydeligt var en garage. Han parkerede og steg ud hvorefter han sagde:
"Welcome to my home"

Alias nikkede roligt og smilede for sig selv, "The only good thing about it, is that I do not deny it, I can openly say that I'm mental ill" sagde han roligt. Okay måske var han ikke altid lige ærlig om det, men han var det overfor sig selv, og det var vel også det vigtigste? Han mindes han havde læst en af de der selv-hjælps-citater om at det første skridt imod helbredelse var at erkende overfor sig selv at man havde et problem. Dog skulle der nok lige mere til, i hvert fald i Alias' tilfælde. Ville han nogen sinde blive sig selv igen? Det var svært at svare på, den eneste han var sikker på kunne redde ham ud af det her rod, havde forladt ham, selvfølgelig først efter at han havde prøvet at slå ham ihjel, så hans chancer var ret dårlige. Men måske der en dag ville dukke en ven op, der kunne redde hans sjæl? Måske.
Han vendte sit blik mod slottet, og stod ud af bilen. Han så sig lidt omkring og nikkede få sig selv. "Impressing, how did you get a place like this? Cause' I would really like the name of that realtor" sagde han drillende. Han havde intet ønske om at bo et sted som dette, ikke lige nu i hvert fald. Men han var dog hjemløs, han kunne måske godt bruge lidt hjælp på den front, men det var noget han nok aldrig ville indrømme alligevel.