Shoud I beg? - Angelique Dümont

På strip klubben De strip-tease, havde en yderst betagende ung doktor, netop placeret sig selv i en af de mørke båse. Hans sorte jakkesæt sad som skræddersyet på hans velskabte krop, og komplimenterede hans uimodståelige ydre. Med dette udsende fulgte dog også en personlighed, en personlighed der udgav sig for at være utrolig charmerende, men i virkeligheden ikke var mere end blot fascinerende, for den rette psykolog. Bag det varme smil, og de mørkebrune øjne, gemte der sig en pint sjæl, der i gennem mange år havde udviklede sig til denne mentalt forstyrrede mand.
Denne mand der nu, på en af de få aftner han ikke arbejde, sad her, på en strip klub, helt alene, med endnu et glas whiskey i hånden. Dog, ville han aldrig selv indrømme, hvor ensom det egentlig gjorde ham. For, havde han ikke miste den følelse? En følelse af ensom? Havde han ikke mistet dem alle, i gennem så mange år? Hvad havde han overhovedet tilbage, ud over skønhed? Og et indre had, han brugte i mod alle der kom ham på tævs.
Hvis du spurgte ham, ville han aldrig indrømme noget, han ville smile selvsikkert, lægge hovedet på skrå, og komme med den mest flabede kommentar, han kunne hive ud af sit mentalt forstyrrede sind.
Alias var ikke typen der havde undt af sig selv, faktisk havde han ikke undt af nogen som helst. Han gjorde som det passede ham, når det passede ham, og den der prøvede at sætte sig op imod ham, skulle sent komme til at fortryde det.
Han lænede sig tilbage i sin bås, tog en tår af sit whiskey glas, og spejdede ud i lokalet. Til han fik øje på endnu en skønhed til samlingen. Men det var mere end det, der fascinerede ham. Hun duftede af noget andet. For selv om klubben var fyldt med mennesker, og mere end det, så kunne han godt skelne dufte fra hinanden, ikke godt nok til at vide hvad hun var, men blot nok til at vide at hun var anderledes. Og det der var anderledes, var det der tændte ham. Oh oh, pretty one, come on over, let me show you.. An easy way to relax.. Lød en hæs stemme, et sted dybt inde fra.
Han følte sig beruset, ikke af alkohol dog, måske af overlegenhed? For han var dem overlegen, hver og en. Det var i hvert fald af den tro han selv var.

Selvom Angelique var et af stripklubbens øjesten, så havde hun denne dag ikke bestiget podiet for at vise sit talent med at bevæge kroppen og hofterne. I stedet for havde hun holdt lav profil, undgået opmærksomhed, og bare betjent de kunder der nu havde bedt om en drink. Efter at have brugt det meste af aftenen, og størstedelen af natten på at gemme sig bag bardisken, var hun dog blevet skubbet ud på gulvet hvor det var meningen at hun skulle sørge for at kunderne brugte flere penge, og at hun samtidigt tilfredsstillet folk omkring sig. Der var hun så, blandt mennesker der savlede, og var gustne. Mennesker hvis tanker var så fyldt af begær og ensomhed, at de valgte at komme sådan et sted, frem for at bruge deres fredag nat på noget mere spændende, såsom.. familie, venner, kærester, eller en simpel tur i byen med folk de rent faktisk kendte. I stedet endte de her, liderlig og alene.. og med en drøm om at forlade stedet med en smuk kvinde ved armen, som de kunne kneppe og skride videre. Belastende. Ikke desto mindre var der skam et par af stripperne der arbejdet som glædespiger efter fyraften, det var ikke fordi deres indkomst her, gav dem et liv i luksus. Slet ikke faktisk. Tøserne udnyttede derfor hvad de kunne få, og hvis det var en håndfuld euro ekstra, så gjorde de sig umage.

Sådan en tøs var Angelique dog ikke, hun havde haft sin regel fra start af. En aftale med stripklubbens ejer. Hun smed aldrig alt tøjet, dvs. ingen havde fået lov at se hende nøgen endnu, og hun skulle ikke give nogen klam fyr en omgang andet end en lapdance. Det var reglerne, og dem overholdt han da.

Nu rendte hun så rundt blandt folk, klædt i noget bling bling der ikke dækkede særlig meget af røven. Det opfyldte dog dagens tema, som netop var bling bling, og da farven var gylden, tiltrak det sig en del blikke når klubbens dæmpede belysningen engang i mellem ramte hende og blev reflekteret. På fødderne havde hun et sæt matchende høje hæle, og håret hang løst over hendes skuldre i bløde bølgede lokker. Hun var ... sexet. Hvem der denne aften var kommet ind på natklubben, anede hun ikke. Og imodsætning til vampyren, kunne hun ikke gætte folks racer blot ved at trække vejret dybt ind. I stedet havde hun netop serviceret en kunde, vendte sig rundt, og bemærkede mandens blik mod sig. Et sensuelt smil trak over hendes læber, og hun bevægede sig roligt og med vuggende hofter hen mod ham. Derpå standsede hun ved bordet, håndfladerne endte mod bordpladen, og hun lænede sig frem. "Anything I can do for you, sir?" spurgte hun pænt og lokkende. At hun havde med en blodsuger at gøre, havde hun ingen anelse om.

Outfit

Selv om han ikke havde kaldt hende over, ikke direkte i hvert fald. Vendte kvinden alligevel sin opmærksomhed mod ham, og hvordan kunne hun ikke? Sådan som han så ud. Han vendte dog alligevel sin opmærksomhed mod kvinden og gav hende et velovervejet elevator blik. Det var på ingen måde skuffende, hun var en naturlig skønhed selvfølgelig. Det eneste problem med nutidens strip klubber var tøjet som kvinderne var klædt i, han kom fra en anden tid, hvor alting var en smule mere gemt væk og dermed en anelse mere mystisk. Hvilket han godt kunne lide, at alt ikke bare var ude i det åbne med det samme, så havde man knap nok noget at glæde sig til. Men tiderne havde ændre sig, og kvinderne i dag var bare.. Anderledes, men det havde vel også sine fordele. Kvinderne var knap så hæmmet, og det bar betydningsfuld nemmere at få dem overtalt til diverse seksuelle agendaer.
Hans øjne zoomede langsomt ind, først på hendes ansigt, han reflekterede over hver eneste detalje, og lod sit blik hænge et ekstra sekund ved hendes øjne, da de var en anelse usædvanlige, om det skyldes hendes race, kunne han ikke gætte.
Hans øjne gled ned over hendes krop, som var minimalt dækket af det guldfarvede kostume hun bar, han stoppede igen et kort øjeblik ved hendes ben, for selv om det var mørkt i lokalet, så overså han selvfølgelig ingen ting. Når man som ham, var genfødt med et rovdyrs perfekte nattesyn, så så man selvfølgelig kun endnu bedre ved total mørke, eller dæmpet belysning som nu. Han smilede kort ved tanken om hvordan hun havde fået påført disse ar, og et par grumme tanker flød sammen i hans hovede, hvilket blot gjorde hende endnu mere attraktiv i hans øjne.
Han vendte sine øjne mod hendes ansigt igen, da hun nåede over til hans bor, og gengældte hendes charmerende smil, men et tilsvarende. Han tog den sidste tår af sit glas, og skubbede det langsomt over mod hende, "Oh hello there darling, yes a refill would be nice, whiskey?" svarede han i et lige så venligt tonefald som hun havde spurgt ham i.

Manden her var pæn i tøjet, så ret ung ud, men moden. Det var det første indtryk man umiddelbart fik af ham. Alt for ung for hende hvis man spurgte, men ganske attraktiv alligevel. Det var noget specielt over ham, noget hun ikke lige kunne sætte en finger på. At han i tankerne havde forsøgt at få hendes opmærksomhed - eller lignende, vidste hun af gode grunde ikke, men alligevel stod hun nu foran ham.

Hans blik gled over hende, og hun lod ham glo, det var trods alt hendes job. Ved hendes spørgsmål var der vidst alligevel noget hun kunne gøre, og hun smilede det bedste hun havde lært, og blinkede let til ham. "On the way, love.." svarede hun. Angelique var virkelig ikke den flirtende type, at det kunne fremstå sådan, skyldtes kun at hun var på arbejde, så snart hun havde fri, ville hun aldrig lægge an på en mand sådan her.. men det var trods alt hendes job at fange mændenes opmærksomhed. Hvad angik hendes violette øjne, var det en del af hendes forbandelse, en forbandelse kun ganske få kendte til, og endnu færre der troede på. Selv blandt hendes egen race! Om end.. det blandt lyselverne ikke blev betragtede som en forbandelse, tværtimod!

Og så var der arrene, dem havde hun mange af, og hun end ikke gjorde sig umagen at skjule dem. De symboliseret hendes hårde liv, og det skammede hun sig slet ikke over.
Snart havde hun rettede sig op, og smuttede efter den whiskey han lige havde bestilt. Det tog hende ikke mere end få øjeblikke at få bartenderen til at give hende et nyt glas der var fyldt, og så bar hun den tilbage til manden på en bakke. Det blev sat ned, og hun smilede igen. "Anything else, sir.?" spurgte hun sukkersødt.

Han nikkede, og betragtede hende, da hun gik. Hun var selvfølgelig lige så indtagende bag fra, som for fra. En kvinde som hende ville han ikke have det mindste i mod at lærer bedre at kende. Tvært i mod, håbede han at netop dette ville ske, ellers så han frem til en mere eller mindre kedelige aften. Han kunne selvfølgelig altid gå en tur langs havnen, og finde en uskyldig sjæl, der kunne blive hans underholdning i et par timer. Men han var mæt, og han havde ikke lyst til at jage lige nu, han havde lyst til at lære denne utrolig smukke kvinde at kende, og muligvis lokke hende i fordærv. Han kiggede op igen da hun kom tilbage, "Thanks hon'" sagde han roligt og rakte ud efter sit glas. Han tog en tår, og nød den brændende fornemmelse whiskyen skabte, som den løb gennem hans krop. Han så op igen og tænkte et øjeblik, hvad kunne hun give ham? "Oh, let me think" sagde han stille og sendte hende et lettere flabet smil. "What do you have to offer?" spurgte han så og gav hende igen elevator blikket, han ville have afklædt hende med øjnene, men da hun knap nok havde noget af afklæde, måtte han nøjes. "What do they call you, darling?" spurgte han så, og fandt hendes øjne med sine egne.

Han kunne tilsyneladende godt lide sin whiskey, og hun havde heller ikke regnet med andet. Man plejede ikke at bestille noget man ikke brød sig om, og alkoholen her var ikke dårlig.
Hun ventede dog til han var færdig, for derefter at spørge om der var noget specifikt han ville have fra hende. Nu var hun der jo, og han havde hendes fulde opmærksomhed, så.. hvorfor ikke. Det flabet smil, svaret samt blikket der gled over hende, talte om en uartig mand, men det var de fleste her.. eller så troede de at de var det. "I am called Angel, and I can offer you a lot. A lapdance maybe? Best thing.. you don't even need to move.." hvad angik Angelique, foretrak hun at holde sig fra de private danse som nogle mænd gerne ville have. Hun brød sig ikke om at være alene med fremmede mænd. De var sjældent særlig behagelige, og hun følte sig mest tryg omgivet af andre.. såsom udsmidere. At hun så lige havde tilbudt en vampyr en lapdance, anede hun ikke. Deres blikke mødtes dog under alle omstændigheder, og de violette øjne rykkede sig ikke fra hans.

Han blev først noget betaget over den stærke øjenkontakt Angelique holdte, det var ikke ofte at folk gengældte det så intenst, de fleste ville blive generte og kigge væk næsten med det samme. Men ikke Angelique, og det fortalte ham noget om hendes personlighed, eller hendes attitude? Måske var hun ikke så let at rykke rundt med som han først havde troet. Han så væk til sidst, og tog en tår af glasset igen. "Angel? Really?" sagde han og kunne ikke lade være med at grine kort, "You certainly dosen't look like one", Or smell it either.. sagde han så, hvilket som sådan ikke var en fornærmelse, men hun kunne måske godt have brugt et lidt mere opfindsomt navn. "Yearh I can't call you that, sorry hon', what's your real name?" spurgte han så og kiggede på hende, hun kunne fortælle ham det, eller han kunne finde ud af det selv, det var op til hende. "Lapdance you say?" sagde han and slog blikket ned for at tænke, ville han det? Ja, men han ville ikke kun det. "I'm not sure I can leave it at that.. If you start, I will just be left, longing for more" sagde han så helt ærligt, for det var sandheden. "But please sit down, have a drink? Keep me company?" sagde han så og skubbede sit glas over mod hende, indbød hende til at tage en tår, hvis hun ville.

Det var måske for mange et plat navn, men det gav egentlig ret meget mening når man tænkte på hendes navn. Hun smilede underholdt ved svaret, og kvalte latteren. "Oh, I am no angel, dearest.. and my real name is Angelique.. therefor Angel" lod hun ham vide. Det var ingen hemmelighed at hun havde det navn, og hun var heller ikke bange for at sige det. Han ville alligevel høre det fra andre hvis han gad spørge sig omkring.
Hun tilbød ham snart en lapdance, og de fleste mænd ville have elsket et tilbud - naturligvis noget de betalte for. Manden her, var dog ikke helt tilfreds, for han ville tydeligvis ikke nøjes med bare en dans. "I know, love. But I can only offer you a dance, nothing more.." hun hverken kunne eller ville. Hun var godt nok ingen engel, men hun knaldede sgu heller ikke bare til højre og venstre.. ikke når hun ikke ville i hvert fald. Fyren her var pæn, men ikke hendes type. Han var alt for.. kær af udseende. Snart ville han dog have hende til at sætte sig, og hun smilede. "Well, if you pay for the company, I am sure we can figure something out.." blev svaret mens glasset landede foran hende. Hun kunne da sagtens sætte sig og snakke, hvis han betalte fik hun ikke chefen efter sig, og alle var glade.

Alias lagde hovedet lidt på skrå og lyttede til hendes forklaring, det gav mere eller mindre mening, men han synes nu stadig det var en helt del plat. "Well I would have liked it better, if it was Angie" mumlede han stille og kørte en finger over kanten på glasset. "anyways Angelique is better than angel, but I would like to know your full name, if i may?" sagde han roligt, og tænkte igen over hvad hun var, når nu hun ikke var en engel. Han kunne ikke helt sætte en finger på den duft hun udstrålede, men måske det var fordi han ikke så tit havde stødt på en af hendes race, og alligevel vidste han med sikkerhed at han havde mødt en præcis som hende før, men hvem? "And that is why I will try and refuse" sagde han så charmerende som han kunne, og nikkede igen mod sædet overfor sig. "Oh i will pay you all ready, sit down" sagde han, måske en anelse kommanderende, men det var blot sådan han var. Han var vel egentlig også typen der var vant til at folk gjorde præcis som han bad dem om, man kunne slippe afsted med meget med et udsende som hans, og så var han ikke så dårlig endda til at manipulere, et par hundreds års øvelse og man blev ret god til hvad som helst. "So.. hon' tell me something real.. Maybe i secret?" sagde han stille og lænede sig ind over bordet, imod hende. "And by the way, I'm Dr. Yahew" introducerede han sig selv. Han var meget formel af sig til tider, og lige præcis med titler, var han stadig helst på efternavn med folk han ikke kendte.

"Darling, you can call me what ever you want.." svarede hun. Angie var skam også et af de navne hun gik under, men i virkeligheden, var det her arbejde, så han kunne kalde hende lige hvad han ville, hun havde ikke tænkt sig at klage overhoved. Når kunden var glad, var chefen glad, og så fik hun sin bonus. Mere perfekt kunne det vel ikke være.
Så ville manden havde hendes fulde navn. Se, normalvis ville folk slet ikke vide hvad hun hed.. eller hendes veninder for den sags skyld. At forblive anonym, eller blive kaldt ved søde ord frem for navn, var det de fleste var vant til. Naturligvis vakte det hendes opmærksomhed at han ville have hendes fulde navn. "What for? It is not like you will get to know me in person, is it now?" endte hun med selv at spørge, og selvfølgelig havde hun ikke bare tænkt sig at give ham sit navn. Ikke sit fulde navn i hvert fald. Af gode grunde anede hun ikke at han var blodsuger, og heller ikke at han prøvede at gætte hvilke race hun var. Det var nu heller ikke en let ting, men hvis hun satte håret op, ville han ikke være i tvivl. Hun foretrak at folk ikke vidste hvad hun var, primært fordi hun havde haft rigeligt problemer med sin race indtil videre. At være født kongelig og ende hvor hun var fordi hun var anderledes var ikke positivt. Det sidste hun ville, var at ende som en eller andens våben.
Pludselig gav han sig til at kommandere rundt med hende, og hun skød det ene bryn i vejret. Hvad bildte han sig ind? Hun var dog på arbejde, så at gøre ham utilfreds var hun ikke interesseret i. Derfor plantede hun røven i sædet, og betragtede ham roligt mens han lænede sig frem og både præsenteret sig og krævede at vide nogle hemmeligheder. Hvad var der dog galt med ham? Han var.. anderledes, og selvom hun ikke dømte folk, så var der noget ved ham. "Well doctor, I have no secrets to tell.." svarede hun bare. Charmerende eller ej, så havde hun ikke tænkt sig at fortælle ham noget frivilligt. "I cannot say anything dirty about this place, so.. what kind og secrets are you interested in..?" endte hun med at tilføje spørgende og nysgerrigt.

Han gav hende et anerkende nik, som i og med han var tilfreds med at hun gjorde som hun fik besked på. For egentlig, så længe han betalte hende, ejede han hende. Til en hvis grad selvfølgelig, der var does and don'ts, men mere eller mindre, ja så ejede han hende. Derfor var han selvfølgelig også nysgerrig, hvor meget kunne han få hende til at gøre? "I know I can, but I don't want to" sagde han så helt ærligt og trak på skulderen, "Why not, maybe I would like to get to know you? And actually, it usually goes like this, stangers are on lastnames, people you know a bit are on firsts, and friends and family call you by some kind of nickname. So, please, let me call you by your lastname, just for now?" Sagde han så, og sendte hende et smil der kunne betyde mere end en ting. "We all have secrets, actually I know one of yours" sagde han så en smule mere drillende, og ikke helt så alvorlig som før. Han var stadig ikke helt sikker på hendes race, men han var kommet i tanke om hvor han kendte den duft fra, som både hun og en anden han havde mødt bar med sig. En lille sød elver ved navn Ozzie, fuldstændig dækket i arene fra forskellige vampyr bid, inklusiv hans eget. "Well.. sagde han og rykkede sig så lidt igen, så han nu sad tættere på hende end før, så han kunne læne sig ind mod hende. I en hurtig bevægelse lod han et par fingre glide gennem hendes hår, og dermed fjerende han hendes hår fra hendes øre og satte det bag ved hendes øre så han kunne læne sig helt ind til hendes øre, for at hviske, "What about you not being human, nor angel.. Tell me, Am I correct, when i assume, that that scent of yours, belongs to an elf?" hviskede han mod hendes øre, inden han lænede sig tilbage, og betragtede det spidse øre, der stadig var synligt.

Han ejede hende ikke, og hun kunne skride når det passede hende eller hvis han blev for meget. Hun havde dog ikke i sinde at fortælle ham lige netop dette. Det gik man ikke en glad kunde ud af. Lige nu, legede hun med, og han havde I grunden ikke overtræt nogle af hendes grænser. Faktisk opførte han sig eksemplarisk i sammenligning med andre hun havde oplevet. Mænd kunne være nogle svin, han her flirtende og var anderledes, men han havde endnu ikke tvunget hende til noget. Et godt tegn hvis msn spurgte hende.
Manden krævede dog et efternavn, og han gav en forklaring på hvorfor. Hun sukkede, tænkte over det. Han var læge af en art, opførte sig ikke som verdens største svin, havde ikke været truende, var ung, tydeligvis med røven fuld af penge. Det kunne vel ikke skade.. Eller hvad? Det var tydeligt at hun tøvede, men i syvende og sidste så nikkede hun. "Very well, my last name is Dümont" svarede hun.
Snart mente han at han kendte et af hendes hemmeligheder. Hun troede ham naturligvis ikke, og regnet i stedet med at han ville fyre en eller anden cheesy bemærkning af. Det havde hun nemlig. Prøvede mange gange før. "Really? Which one is that..?" endte hun med at spørge med et let hævede bryn. Han havde rykkede sig tættere på, og hun fulgte hans hånd med blikket da han strøg hendes hår om bag hendes øre. Naturligvis reagerede hun ved at trække sig bort og løfte hånden for at dække sit øre igen. Imens gik det op for hende at han ikke var noget menneske. Imens han snakkede, analyseret hun ham. To racer kunne lugte sig frem til andre racer, vampyrer og varulve. Hans hånd havde været kold, hans hud var bleg.. Hun sad ved en vampyr. Det kunne ikke være andet. "What the hell are you doing!" udbrød hun. Havde han tænkt dig at reklamere med det? Hun kastede et blik rundt. "Keep your fingers and your fang to yourself bloodsucker.." advarede hun derpå skulende. Magen til uforskammethed!

"Angelique Dümont" gentog han og nikkede for sig selv, "Miss Dümont, please relax, no now is watching us" sagde han stille og rakte ud efter sit glas og fik taget en tår mere, imens den velkendte brandende fornemmelse af whiskyen igen fyldte hans hals. Han vendte sig blik mod hende da hun kaldte ham et opfundet skældsord for hans race, men for han var det egentlig ligegyldigt hvad hun kaldte ham, selv ham nok havde fortrukket at blive kaldt hvad han var, og ikke et dumt øgenavn. "Fine, I will not touch you, even through I though that I was paying for it?" sagde han så og tænkte lidt over det "Or maybe it's only you who can do the touching?" spurgte han så, det kunne selvfølgelig godt være reglerne. Men helt ærligt, han havde kun strøget hende over håret, det var ikke fordi han havde prøvet at skubbe sin hånd ned i hendes bukser, selv om hun ikke havde bukser på, men metaforisk altså. Det ville han aldrig gøre, ikke foran alle disse mennesker og andre væsner, desuden var voldtægt en af de ting han havde mistet smagen for, det var bare lidt sjovere når modparten var lige så villige som man selv var. "Don't be mad at me, you are safe with me Miss Dümont" sagde han så roligt, i hvert fald for nu, men han ville ikke love noget, det kunne han ikke. Stemmen var et sted i hans hovedet, gemt væk for nu, men hvis den vågende, og valgte at tage styringen, så ville hun højst sandsynligt komme slemt til skade.

Ja måske kiggede ingen, og måske var der nogen der gjorde. Hun var bare ikke interesseret i at folk stillede spørgsmål til hendes ret spidse ører. Hendes rene kongelige blod gjorde dem trods alt ret spidse og fremtrædende. "I am relaxed doc.." svarede hun bare. Derpå greb han sit glas og tog en tår, og hun lagde benene overkors og armene på kryds hen over lårene. "You are not paying for touching me, you are paying for my company.." understregede hun for ham. Der var en politik på stedet, man rørte ikke ved pigerne. At der så kunne være undtagelser som betød ekstra betaling for at man kunne få lidt flere friheder, behøvede han jo ikke at vide.
At han ikke var til voldtægt, var måske heldigt, men det betød ikke at han kunne tvinge hende til så meget andet. Desuden, han havde sikkert specielle evner, hun anede bare ikke hvad for nogle evner, og ville helst heller ikke finde ud af det. Han var blodsuger, og ofte.. gik det galt mellem dem. At han snart bad hende ikke være vred på sig, fik hende til at fnyse, og hun tog sig i at ville rulle med øjnene af ham. "Safe? From who? I was never in danger.. or at least, not until you showed up.." understregede hun for ham med et hævede bryn.

Alias kunne mærke hvordan han blev mere og mere irriteret over denne kvinde, hvorfor var hun egentlig så på tværs? Havde han på noget tidspunkt givet udtryk for at hun skulle være bange for ham? Egentlig havde han bare ville have at de skulle dele denne hemmelighed, at de begge to ikke var menneskelig, men det havde kun gjort hende sur at han havde været anderledes. Eller måske skammede hun sig? Men hvorfor ville hun gøre det, elvere var en af de mest fascinerende racer han nogen sinde havde mødt, i hvert fald dem han havde mødt før Miss. Dümont. She was getting on his nerves. "I could pay for touching you, you know? Make you an offer you can refuse?" sagde han stille. Selv om han egentlig ikke var sikker på at han ville betale i dyre domme for at røre ved hende, når hun opførte sig så fjendligt over for ham, nej tak. "Oh take a chill pill, will you? I'm not here to murder you or anything, stop being so judgmental.." sagde han og rejste sig så op og nikkede kort til hende. "Please come find me, when you change your attitude" sagde han, og så gik han væk fra bordet, og op i baren, hvor han straks indledte en ny samtale med en ny kvinde, han skulle høre reglerne, fra en der ikke var så selvhøjtidelig.

I grunden var det ikke hendes mening at virke fjendtlig. Hun foretrak bare at glemme hun var andet end et menneske. Hendes evner gjorde hende til en freak blandt sine egne, og et våben blandt resten af verden. Så enhver der opdagede hendes race kunne potentielt være en fjende, især en vampyr. Desuden havde hun at nok på krop og sjæl, til at sende signaler om at hendes liv ikke havde været perfekt, og stadig ikke var det. Nok skar hun ikke længere i sig selv, men hun gjorde andre ting i stedet for. "Sorry, it is difficult not to be when you act like an assignment.." gav hun igen, velvidende at det ikke var en smart idé at udfordre eller tirre en vampyr. Manden rejste sig dog hurtigt op, og så var han videre. Hun fnøs og så fornærmet efter ham, mens han fandt en anden til at underholde sig. I stedet endte hun med at rejse sig op, og finde et andet bord hun kunne tilbyde sine ydelser ved. At få ham ud af hovedet var dog ikke let, langt fra. Forpulet vampyr!

Alias havde fået kvinden bag baren til at hente hendes chef. Hvilken han nu stod og havde en samtale med. De kendte hinanden ret godt, da Alias havde været on and off, stamkunde på stripklubben i længere tid. De kom godt ud af det med hinanden, og derfor spurgte Alias også ind til Angelique, og hvad der skulle til for at få hende for sig selv. De talte lidt videre, og til sidst gik de hver til sidst. Alias havde fået en ny drink i hånden, og gik nu hen imod det bord hvor Angelique underholdte. "Hey Miss. Dümont? I'vd talk to your boss, and he told me, that I could get you for the night, at the right price of course? So do you want to make a little extra, and come with me?" spurgte han, nu ejede han hende ikke, så han kunne ikke bare trække afsted med hende, det var også derfor han nu spurgte hende. For selv om han fandt hende irriterende, så var der stadig noget ved hende der fascinerede ham, ret meget. Og han ville gerne have hende for sig selv, og han ville gerne have hende et sted hvor de kunne tale lidt mere privat sammen.

Af gode grunde anede hun ikke at manden havde fået fat i hendes chef. Hendes fokus havde trods alt været ved at gøre sit arbejde, så manden ikke blev vred på hende. Nok skete det ikke så ofte længere fordi han var bange for at blive gennemtæsket eller truet på livet af en anden vampyr, men hun ville ikke risikere at pisse ham af alligevel.
Netop derfor havde hun lige færdiggjort en lapdance til en kunde da den gode doktor dukkede op. Hun rejste sig op fra mandens skød, en fyr der tydeligt havde en stådreng i bukserne og hvis vejrtrækning indikeret at hun havde tændt godt og grundigt op under ham.

Hun vendte sig mod vampyren, og hævede det ene bryn. "If you are asking for sex, then the answer is no" svarede hun ligeud. De kunne ligeså godt få spilreglerne sat op. Ville han snakke, skulle hun nok være den søde pige og høre på ham mens han talte ørerne af hende. En dans kunne han få.. men ikke særlig meget andet. "Oh, and I am not leaving the club.." hun havde ikke tænkt sig at gå med ham hjem eller sådan noget.

Alias hævede et øjenbryn og gav et grin fra sig, "You really don't think much of me, do you?" sagde han opgivende og rakte frem og tog hendes hånd, inden han begyndte at trække afsted med hende, og selv om hun måske prøvede at stå imod fik hun ikke meget ud af det, han var fysisk overlegen. "No I don not wanna fuck you, if that's what your asking.." svarede han imens han stadig holdte hende i hånden og trak hende gennem klubben. "And we don't have to leave here, I know there is private rooms, just in here, where we can talk without people watching us.." sagde han så forklarende, og slæbte hende med ind i en af disse private båse, og lukkede døren bag dem. Han stillede drinken fra sig på bordet og slap så endelig hendes hånd. "Why do you already hate me? You don't know me at all?" spurgte han så, måske en smule opgivende, men han ville have det her rette ud nu, han ville gennembore den der attitude som hun havde sat op, og så ville han finde ud af hvad hendes problem med ham i virkeligheden var.

Han lo, og det fik hende bare til at hæve brynet. "Nope, not really.." svarede hun ligeud. Hun forblev dog stående til han greb hendes hånd, og trak af sted med hende. Hun fik ikke noget valg, og endte snart med at måtte følge med mindre hun ville falde og blive trukket af sted hen over gulvet. Det gad hun ikke, dertil havde hun rigeligt med værdighed.
Ikke desto mindre var de da enige om ikke at knalde, så langt så godt. Og han ville heller ikke skride et andet sted. Han nævnte i stedet et af de private lokaler, og hun fandt et ledigt rum til det. Hvad fanden ville han med hende? Hun havde jo set han var gået hen til en anden, så hvorfor kom han nu tilbage? Og hvis han virkelig ikke gad knalde.. hva så?
Han slap hende, og hun slog sig ned med det samme. "I don't hate you, I just don't think you are different from others of your kind.." svarede hun med en trækning på skuldrene.

Alias sukkede stille, "That hurts" sagde han stille og kiggede på hende, men egentlig ikke. Der var ikke så mange ting der virkelig kunne skade Alias psykisk, udover ham selv, og den djævel han havde inde i sig, i form af en stemme, der blandede sig i alt han fortog, og på det mest uhåndgribelige tidspunkter. Han betragtede hen smide sig ned på den polstrede bænk og blev så selv bare stående. "And what exactly do you think of us?" spurgte han så en smule nysgerrig. Det var ikke tit han sammenlignede sig selv med andre vampyrer, men når hun smed ham i den boks, ville han gerne vide hvorfor. Han var ikke meget lig andre han havde mødt af sin egen slags, der var selvfølgelig nogen helt konkrete og fysiske sammenligninger, men når det kom til personlighed, og ikke mindst opfindsomhed, fandt han tit, at han skilte sig ud fra mængden. "I find you very diffrent from others of your kind.. " svarede han så, som et modspil til hendes sætning.

"Yeah I bet it does. Is that the reason for all your tears?" kunne hun ikke dy sig for at svare. Det var ikke fordi flabet eller hånelig var det første man tænkte om hende, eller noget hun normalt var, men han bad selv om det. Som om han lignede en der var helt ødelagt over hendes grove ord. Han klarede sig nok glimrende, og der skulle mere til end en eller anden tilfældig elvers ord til at ryste ham. At han så oven i købet gerne ville vide hvad hun vidste om dem, fik hende til at hæve brynet. "Your kind is brutal, coldhearted, killers who only think about themselves. They tend to like to play with the food, and take Things.. even if it doesn't belong to them. They never listen to others but themselves, and are driven by their instincts and lust.." fordomme måske. Men indtil videre havde hun ikke mødt en eneste vampyr der på en eller anden måde passede ind i den beskrivelse.
At han betragtede hende som anderledes, passede perfekt. "Well, I am different, and believe me.. not in a good way.." hun var en udstødt. Så hvor han betragtede sig selv som et pragteksemplar af sin race og formentlig den perfekte vampyr, så havde samfundet stemplet hende som nederst i hierarkiet.

Alias skævede til hende og gav et opgivende suk fra sig. Han var stadig i tvivl om hvad han skulle synes om hende, måske var det egentlig bedst bare at gå, kemien var der ikke.
Og dog, så lignede det ikke Alias at give op på forhånd, han skulle bare først vide.. Hvilken indgangsvinkel han skulle tage, hvad ville hun have? Det vidste han ikke, men efter hendes beskrivelse af en vampyr, vidste han præcis hvad hun ikke ville have, så hvis han kunne være alt andet end det, ville han måske kunne forføre hende alligevel? Men.. Det hun beskrev var ham, hvordan lod han være med det? Kunne han lade sig om? Tanken gjorde ham urolig, hvad vidste han tabte sig selv? Men det ville stemmen ikke tillade, ville den?
"Or maybe we are just misunderstood.. By people like you.. Judging me.. Putting me in a box, not even giving me a chance to prove to you, that I'm not at all like that" sagde han stille og kiggede igen på hende. "I don't believe so.. I think you are better than that.." sagde han. Han satte sig ned på sofaen og rakte ud efter sin drink. "But if you really are afraid of me, and don't want my company, you can leave, anytime you want, It was not my intention to scare you." sagde han stille og sendte hende et forsigtigt smil, det sidste mente han faktisk, det havde aldrig været hans mening at skræmme hende.

Der var jo en grund til at Angelique havde det sådan med vampyrer som hun nu havde. Dårlige erfaringer. At han så var præcist det hun beskrev, sagde vel kun at hun jo havde ret. Så da han sagde at det måske var hende der dømte ham for hårdt, var hun tæt ved at bryde ud i latter. Sikke noget fis! "Oh really? Then please, do prove me wrong.." svarede hun og slog let ud med hånden mod stolen. Han måtte da gerne få en time af hendes tid til at bevise han ikke var et kæmpe røvhuld. Og han fik det jo sagt så hun til enhver en tid kunne skride uden at han ville stoppe hende. Desuden, hun var jo her, offentligt, han kunne ikke gøre hende noget, ikke uden at få en mase folk på nakken.

Alias betragtede hende fra hvor han sad. Han var ikke helt sikker på hvordan han skulle overbevise hende, men han havde tænkt sig at gøre et forsøg, det kunne vel ikke være værre end det allerede var? Ærgelig talt så kunne han bare ikke lide når folk ikke kunne lide ham, så hvis han skulle ændre sig en smule for at få hende til at synes om ham, så havde han ikke noget imod det. Han nikkede roligt, "Tak" sagde han stille og nikkede mod bænken, "Do you wanna sit down?" spurgte han høfligt, imens hans tanker stadig vandrede, lige til han fik en ide. "Can i get you something?" spurgte han og rejste sig og gik hen mod døren, "A drink? Or maybe some water?" spurgte han, med hånden om håndtaget, ventede på hende svar.