Both at Work..... (Angelique Dümont)

Tid: 01:30
Sted: De striptease
Omgivelser: En klub der nærmest summer af liderlige mænd
Påklædning: Praktisk sort tøj og sorte sko, samt sort frakke. Selvfølgelig hans bedemandshat

De vagtsomme øjne søgte fra under hatten rundt i det ellers fyldte rum. Et eller andet sted sad der en mand der ikke vidste at det ville være den sidste nat han nogensinde trak vejret. Et eller andet sted sad der en stakkel der igennem længere tid havde truffet nogle rigtig dumme beslutninger.
Zakaroff gik først lidt rundt og betragtede selvfølgelig også danserne, mest af alt fordi han vidste Angelique ville være på arbejde.
Der gik da heller ikke længe inden han fik øje på sit mål. En fed mand i nålestribet jakkesæt med overskæg og hår der var redt lidt for meget tilbage.
Han sad lige nu og oste på en cigar imens en ung dame dansede foran deres bord. Ved siden af målet sad der var der nok kunne betragtes som hans bodyguard. En meget stor blond mand i sort jakkesæt der sad og skulede.

Først gik Zakaroff hen til en servitrice og bestilte en flaske dyr champagne til 'målet' og ventede til den var blevet afleveret. Da servitricen havde sat flasken, pegede hun over på Zakaroff og han blev viftet over til bordet.
Da han kom der hen kiggede manden på ham og spurgte: "Grazie..... Du vil tale med Sancho?...."
Zakaroff nikkede og satte sig roligt ned ved siden af bodyguarden der lige pludselig blev stiv som et bræt og med et meget smertefuldt ansigtsudtryk. Derefter vendte Zakaroff blikket over mod Sancho der var ved at panikke men Zakaroff sagde meget hurtigt:
"Du vil gøre klogt i at tage den med ro..... Ikke sige hvad der foregår..... Og tro mig... Du slipper ikke væk..... Powderking......"
Sancho kiggede rædselslagent på Zakaroff imens han satte sig meget stille ned igen og spurgte:
"Scuzie..... Du kan få alt.... Bare skån mig...."

For Angelique var det en ganske almindelig aften på arbejde. Liam havde det fint, og Lena havde tilbragt en del tid med sin søn. Det betød så at for at veninden kunne få fri, havde Angelique taget hendes vagter. Hun havde derfor haft en del arbejde at se til, og selvom hende chef var sød - formentlig fordi han havde haft besøg af Zakaroff den nat - så var arbejde et arbejde.
Angelique havde været på arbejde i nogle timer efterhånden, og hun ville få fri om ikke så lang tid. En halvtime så kunne hun endelig tage hjem og hvile sig. Hun var træt, og havde haft en hård nat. Efter at have serviceret rundt omkring på klubben - Lenas pligter og ikke hendes men hun måtte dække venindes afdelinger trods alt - havde hun nu forladt selve gulvet og var gået om bagved for at gøre sig klar til danseshowet på podiet hvor hun havde sin faste plads ved et af de forreste scener. Hun var en fantastisk danser, og hendes chef viste hende gerne frem.

Snart spillede musikken nok engang, og Angelique smuttede ud sammen med sine kollegaer og slog sig løs. Tøjet var knap så praktisk som hun ville have det skulle være, men hvad valg havde hun? Chefen ønskede det, og hun fulgte trop.
Hun lod musikken fylde kroppen, og det gik da også ganske fint. Snart havde hun en masse mænd der kom med tilråb og smed med sedler, og hun nød opmærksomheden og gjorde det hun var bedst til. At vække deres begær og lyst efter hende. Alligevel søgte hendes blik rundt, og da hun spottede Sancho - som hun trods alt kendte og som var stamkunde - opdagede hun hurtigt hans ansigtsudtryk. Han var skræmt fra vid og sans! Bodyguarden så ikke ud til at have det bedre .. men tværtimod var han en mand i smerte, og så.. faldt blikket på den and de delte bord med. "Oh fuck.." hviskede hun og anede ikke hvad hun skulle stille op. Nok fortsatte hun dansen, men blikket hvilede ved det bord. Hun måtte se at få den dans over, og nå derhen før den vampyr slog manden ihjel i klubben!

Outfit

Ganske kort havde Zakaroff vendt blikket op mod scenen som hun gik i gang og han måtte indrømme at hun vidste virkelig hvordan hun skulle bevæge sig og hun var virkelig smuk.
Men Zakaroff var her på arbejde. Så ganske roligt vendte han blikket mod Sancho igen imens han hældte et glas champagne op og rakte til Sancho. "Let's have a polite and pleasant talk.... Drink...."
Sancho's paniske blik fortalte at han ganske enkelt ikke turde andet.

Imens Sancho drak med rystende hånd, kunne Zakaroff ikke lade være med at nyde hvor bange Sancho var, nærmest som om han vidste hans liv var slut.
"I beg of you..... I will pay you anything!..... I......."
Zakaroff kiggede på ham med et ildevarslende blik inden han sagde:
"You have been stupid.... Sold your poison to women too young....
Making them pay you back with their bodies.... Some very angry and wealthy parents wants justice.... Tell me Sancho..... Which poison is worse.... Yours or mine....."

At hun var blevet spottet af vampyren var meget muligt, manden vidste trods alt godt at hun arbejdet der. Det var hverken nyt eller en hemmelighed for nogen. For stamkunderne, kom de jo for at se netop hende. Eller, de af dem der havde smag som passede på hende.

Ærlig talt kunne Angelique ikke vente med at få dansen overstået. Hun ville ikke have at manden blev slået ihjel på natklubben. Hvis først stedet blev lukket ned for at politiet kunne undersøge et mord, ville hun miste sit levebrød og ikke kunne betale sin husleje. Zakaroff var her tydeligvis ikke for at nyde selskabet af en kvinde eller synet af en, og sådan som Sancho var ved at tisse i bukserne af skræk, sagde det hele så tydeligt. Ingen andre end Angelique syntes dog at have lagt mærke til noget.

Omsider var dansen overstået, og hun smuttede om bag ved hvor hun kunne snige sig væk fra de fleste blikke. At hoppe ned fra podiet og sætte kursen i deres retning ville bare fange for mange blikke. At skifte tøj havde hun sgu heller ikke tid til, og hun fangede egentlig blot en blå silkekåbe som matchede outfittet, og trak den hen over sig men uden at lukke den. Derpå skyndte hun sig ud, let og elegant sneg hun sig forbi folk, og tiltrak sig så lidt opmærksomhed som muligt. Så nåede hun omsider bordet. Hun lænede sig ind over Zakaroff bag fra, for at kunne hviske ham i øret til trods for at den var dækkede til. "Don't kill him here.." hviskede hun mod ham.

Så sad de ellers og betragtede dansepigerne nærmest som om de var to venner der var ude og have en god aften. Eller mere præcist Zakaroff gjorde. Sancho gjorde alt hvad Zakaroff bad ham om selvom det var ganske tydeligt at han rystede af skræk.
Zakaroff grinede ganske let men ildevarslende som hun gik af scenen hvorefter han skævede til Sancho og sagde stille:
"We will have company soon.... Do as i say and play along.... Or you will draw your very last breath very soon....."

Sancho nikkede stille og tændte en smøg ganske bævrende. Der var alligevel lidt flere rettigheder med når man var stamkunde.
Der gik ganske rigtigt heller ikke særlig længe inden hun stod lige bag ved hende og hviskede.
Zakaroff trak på smilebåndet på en måde så han ikke en gang behøvede at vende hovedet før man kunne mærke det hvorefter han alligevel drejede hovedet let og sagde:
"I am not killing anyone.... Yet.... Have i threatened to kill you Sancho?...."

Med Zakaroffs negle ildevarslende tæt på hans nakke, drejede han meget nervøst hovedet og sagde med rystende stemme:
"Nnn.... No.... We are..... Talking.... B.... B...... Business....."

At Zakaroff kunne regne ud at hun ville dukke op hos dem vidste hun af gode grunde ikke. Derfor dukkede hun op lige bag ham kort tid efter, og hun kunne høre smilet i hans stemme ved hans svar. Mandens bekræftende svar fik hende til at rulle med øjnene. Ja det sagde han jo nu, og det betød ikke det ikke ville ske senere. Sanchos svar var heller ikke just beroligende. "I mean it, Zakaroff.. Do it outside.." svarede hun bestemt og gik om på den anden side af bordet med armene overkors og hvor hun kunne se ned på begge mænd. Hendes blik hvilede dog udelukkende på vampyren, blikket alvorligt og udtrykket komplet blottet for morskab. " You are at work, and so am I.. Don't bring the coops into this" tilføjet hun alvorligt.

Ganske kort var det som om hans øjne blussede op i rødt som han så på hende da hun sagde hvad han skulle gøre.
"Don't even try...... To pass me an order.... No one does that......"
Så vendte Zakaroff kort blikket mod Sancho og sagde ildevarslende:
"How my mission ends.... Depends entirely on how this man handles it...."
Med et blik der vendte mod hende endnu en gang, denne gang med en mere rolig øjenfarve.

"I ensured increased working conditions for you.... It would be stupid to ruin that..... You should know that i wont kill him in public....."

Hans øjne flammede op i deres velkendte røde skær, og hun mærkede et sug i maven. Den ene side af hende bød hende at være trodsig, den anden var mere fornuftig. Tænderne blev bidt hårdt sammen som hun fortsat stod med armene overkors. At se seriøst ud var i forvejen en udfordring med hendes manglende påklædning, men man kunne roligt sige at hun gjorde sit bedste alligevel.

"I know nothing.. You do what you like, you always do so.." svarede hun blot ved det sidste. Hænderne endte fladt mod bordpladen som hun lænede sig frem og ind over bordet for at opretholde øjenkontakten med vampyren. "I can't afford losing this job, and you know that" blev hendes alvorlig afslutning. Hun overvejede faktisk at slå sig ned hos dem bare for at sikre sig der ikke skete noget.. Men det ville hendes chef næppe gå med til.

Han grinede ildevarslende og smilede så hugtænderne næsten var blottet hvorefter han tog hatten af og satte på hovedet af bodyguarden der tydeligvis ikke havde det særlig godt.
"You will not lose your job..... You know that very well.... Not unless your boss wants to meet his maker before time....."

Så rakte Zakaroff ind i sin lomme og fandt et kreditkort der blev lagt på bordet uden på noget tidspunkt at fjerne sit blik fra hendes.
"But if it makes you more comfortable... You are welcome to charge the sufficient amount for your company for the time we are here.... Of course nothing sexual.... "
Så kiggede han på Sancho igen der var meget meget nervøs. "What should we get to drink?"

Meget kort strammede Zakaroff sit greb hvilket fik Sancho til lidt febrilsk at sige:
"Ch..... Champagne..... Whiskey....."

Hun rullede med øjnene ved hans svar, selvbevidst narrøv. Ja ja, enhver der satte sig op imod ham ville tydeligvis være jordens største idiot, og det var hun måske også siden hun turde give ham ordre eller sågar rulle med øjnene af ham. Ærlig talt blev det gjort uden omtanke. Måden han så satte hatten over bodyguardens hoved fik hende til at sukke. "Forcing him to let me stay wouldn't change anything.." svarede hun.

Så smed han ellers sit kreditkort på bordet, og hun hævede brynet. Virkelig? "Of course not, like I would ever touch you.." svarede hun skulende. Ikke fordi der var noget galt med udseendet, men nærmere fordi han skræmte hende! Og det var ikke det faktum at han var vampyr der var så skræmmende, men nærmere at han kunne påvirke hende som han gjorde. Han forvirrede hende ganske enkelt.

"Whiskey it is then.." blev hendes svar bare inden hun snuppet kortet, og valset op for at få bestilt til dem. Det blev en af de dyreste whisky de havde stående, mest fordi hun håbede det ville gøre ondt i hans lomme at skulle af med så mange penge for en flaske whisky. Fem minutter senere dukkede hun op med en bakke hvorpå der var en flaske og to glas, samt en lille fin spand med isterninger. Det hele blev sat ned, kortet blev rakt tilbage til Zakaroff, inden hun skænkede op til begge men og satte glassene foran dem. Hendes blik havde kun ganske kort forladt Zakaroff undervejs.

Han smilede stille og ildevarslende inden han så på hende med et blik der ville fryse de flestes blod til is.
"I am well aware that i am no appealing man...... But thank you for the subtle compliment......."

Som hun gik op for at hente drikkevarer, tog Zakaroff en pille og kom i munden på bodyguarden og tvang ham til at synke den hvorefter bodyguarden faldt lidt sammen. Om hvor vidt hun så ham var egentlig ikke så relevant. Det var ikke fordi han havde lyst til at gøre hende ondt eller genere hende men et arbejde var et arbejde.
Da hun kom tilbage med bakken, tog han let sit kort tilbage og virkede på ingen måde generet af det.
"Thank you for such nice service...... Sancho.... Take your drink....."

Zakaroff holdt ikke fast i hans nakke men alligevel var Sancho rystende nervøs da han tog det ene glas whiskey

Pulsen steg naturligvis ved hans blik og tone, og hun var ikke helt sikker på om det var af frygt eller spænding at det skete. Hun svarede dog ikke på det, gik i stedet efter den flaske whisky de havde bedt om.

Hvad han gav bodyguarden anede hun ikke, hun havde heller ikke set det, men da hun kom tilbage var han faldet sammen og virkede ikke som andet end en grøntsag. Hun undgik at se mod ham, og havde blikket rettet mod vampyren. Hun forstod ham ikke, men hun havde ikke tænkt sig at lade ham ødelægge sit arbejde mere end nødvendigt. Han takkede, og hun nikkede stift mens hun bare satte sig ned. "Anything else..?" spurgte hun mens hun betragtede Sancho der ærlig talt lignede en der kunne dø af et hjertestop. "What has he done?" spurgte hun kort efter Zakaroff. Vel ikke mere end det sædvanlige gik hun udefra, eller hvad?

Zakaroff smilede og smagte selv ganske lidt på det. Han kunne ikke tage så meget til sig med mindre det var blod, da det var længe siden han havde taget føde til sig. Men dog nok til at han kunne nippe lidt og smage den fantastiske whiskey.
"No that will be fine for now....... Unless you want a snack Sancho?" Den rædselsslagne mand rystede på hovedet lige så meget som han rystede på hænderne.

Ved hendes spørgsmål, smilede Zakaroff og fandt en telefon frem.
"The pictures are on that.... Also on that....."
På mobilen var der billeder af flere mænd i pænt tøj og nogle meget forhutlede piger i sexet undertøj der nærmest så ud til at ryste og opførte sig som om de fik tæsk. På det ene billede havde Sancho en pige i snor der gjorde klar til at tage en bane kokain. Selvom billederne ikke var de bedste, kunne man ane blå mærker

Sancho ville ikke have en snack, og hun slog sig derfor ned ved bordet. Snart spurgte hun dog til hvad manden havde gjort, og fik en telefon skubbede hen imod sig. Hun samlede den op, og så på det billede der var på skærmen. Hun sank en klump. Hvorfor? Fordi hun rent faktisk genkendte to af de piger på billedet. Ja prinsesse eller ej, var det ikke det bedste miljø Angelique befandt sig i, og de piger var faktisk ret søde og prøvede bare at tjene til deres daglig brød. Den ene arbejdet hårdt for at betale sin syge mors medicin og hospitalsregninger. Det her var forfærdeligt.

Hun sank en klump, og satte langsomt mobilen fra sig. Det var blandede følelser hun gik omkring det her. Manden fortjente tæsk, så meget var sikkert. Om han fortjente at dø, ja Angelique ville gerne selv gøre det, men var det fordi det lige pludselig handlede om personer man selv kendte? Det var ikke fair. Hun trak vejret dybt ind og skubbede telefonen mod Zakaroff igen. "Well, I don't knwo what to say.." blev hendes svar, stemmen en kende hæs, og hun måtte rømme sig.

Zakaroff smilede roligt imens hun kiggede på billederne, men ikke fordi han nød at se hende have det sådan. Mere fordi at måske kunne hun se for sig selv at han ikke bare dræbte folk fordi han kunne.
Da hun så lagde mobilen fra sig igen, viste han hurtigt billederne til Sancho der blev endnu mere bleg. Nærmest som om han vidste hvad vej det førte.
Zakaroff kiggede på hende efterfulgt af ordene:

"I have never met parents or relatives so adamant to hire me.... They almost had a bidding war over who got to pay the contract....I even managed to get one of the girls out alive.... So what do you say Angelique?..... Any requests to what should happen to him?"

Han ville stadig gøre hvad hun foreslog såfremt det ikke gik imod hans kontrakt. Der var trods alt et omdømme at tænke over

Mens billederne blev vist til den idiot til Sancho, sad hun og tænkte over det hele. Hun havde lagt armene om sig selv, trak kåben tættere om sig. I princippet kunne det der have været hende. Sancho havde mange gange før prøvet at lokke hende med sig hjem eller videre ud i byen hvor hun havde takket nej. Sikke en idiot. Og hende der havde troede det bare handlede om stoffer.

Zakaroff så mod hende, og som han begyndte at snakke, vendte hun sit blik mod ham. Deres blikke mødtes, og hun hørte ham tale ud. Hvad? fik hun nu mulighed for at beslutte hvad der skulle ske med fjolset? Hun så da mod Sancho mens hun overvejede det. Hun var ikke fan af at lege Gud, men en ting kunne alle blive enige om, denne mand fortjente at blive straffet. "Same thing as he did to those girls.." blev hendes rolige svar. Øje for øje, og tand for tand. Det var vel ikke forkert eller for meget.

Som hun udtalte de ord, blussede Zakaroff's øjne rødt men på en anden måde end når han blev vred. Med et smil der afslørede hugtænderne, nikkede han en gang og sagde:
"I was hoping you would say something like that......"
Hvor meget Zakaroff end tog for sine missioner eller hvorfor han gjorde det, så var han stadigvæk nu en gang det han var. Så efter et kort blik på Sancho, betragtede Zakaroff hende med et nærmest dragende blik. For som en hver anden der havde afsagt en dom så skulle hun også have muligheden.

Sancho prøvede ganske kort at komme væk men sad igen tvunget til sin plads og Zakaroff sagde til hende:
"Would you want any evidence of his... Punishment? Or would you care to watch? Or even better, help?"

Hans øjne blussede op i en rød farve, ikke af vrede.. var det mon opstemthed? Hun var ikke helt sikker. Hugtænderne var tydelig som han smilede, og maven trak sig sammen. Hans svar gjorde hende ikke just videre tilpas, men hans dragende blik og tonen var som en magnet, og hun kunne hverken se væk eller svar. Pulsen var steget igen, og .. vent, hvorfor blev hun opstemt af hans tone og udtryk? Hun brød sig ikke om det, brød sig ikke om denne side af sig selv.

Hans forslag til hvad der kunne ske, og at hun kunne være indblandet i selve straffen, åh Gud. Det kunne hun slet ikke svare på. At skade nogen havde hun aldrig gjort, ikke andet end når det havde været selvforsvar, og selvom idioten her fortjente det, så kunne hun altså ikke bare tæve ham. Hun havde det ikke i sig. At bakke helt ud af det ville dog være for let, og hun ville føle sig svag. "I can watch.." konkluderede hun derfor. Hun lænede sig frem, og rakte efter Sanchos arm hvor hun fangede hans håndled og tjekket klokken på hans fancy dyre ur. "My shift is over in fifteen minutes.." bekendtgjorde hun.

Zakaroff's blik blev på ingen måde mindre dragende og han kunne næsten dufte den effekt det havde på hende. Men det var dog ikke noget han kommenterede direkte.
"You want to watch?..... Oh it will be special...... Come to my home in an hour..... I will leave the basement door unlocked....... If you're still sure you want to watch....."

Han slikkede sig næsten om munden ved tanken og rejste sig op med Sancho der blev nødt til at følge med hvorefter han tog sin hat på igen. "I will look very much forward to your visit dear Angelique....
But be warned, it will not be for the faint of heart....."
Det var ikke fordi han ikke troede på hun havde mave til det, men hun skulle stadig være sikker. Efter et ærbødigt buk, smilede han dragende til hende inden han forsvandt ud i natten med Sancho.

Præcis en time efter, sad han i en lænestol i sin stor med ærmerne på sin skjorte rullet op, afventende

At han ligefrem kunne dufte det han gjorde ved hende, anede hun ikke, og hvor pinligt det ikke ville være at finde ud af det. Hun kunne ikke styre det, og var selv ret skræmt over det! "Alright.." svarede hun ikke specielt højt, for ærlig talt kunne hun ikke finde stemmen til det. Hun var ret sikker på at hun ville komme til at fortryde denne beslutning. Hans efterfølgende ord bekræftede blot den tanke hun netop havde haft.

Zakaroff trak dog idioten på benene, og Angelique rejste sig også op. Hun nikkede, og som hans dragende blik atter låste sig fast i hendes, bed hun tænderne hårdt sammen og forsøgte ikke at lade sig påvirke af det. "Okay.." sagde hun, og så efter dem som de forsvandt ud af døren, Sancho ligbleg af skræk.

En time senere troppede hun op på hans dørtærskel. Hun gik ind, eftersom han jo bare havde sagt at kælderdøren ville stå åben. Hun fandt ganske rigtigt døren ulåst, tøvede et stykke tid, men bevægede sig derned. Hun så sig omkring, sank en klump, og fik lokaliseret vampyren der sad i en stol, med ærmerne rullede op. Hendes puls var for længst steget, og hjertet hamrede hårdt i brystet.
Angelique havde selvfølgelig skiftede tøj, jeans, høje støvler, en hvid top, og en læderjakke. Håret var slået ud.

Outfit

Da hun kom ned til ham, rejste han sig fra sin stol med et smil der nærmest hev i en. Han var klædt i sorte bukser, bordeaux-rød skjorte og en sort vest. Håret var sat i en perfekt hestehale.
"Angelique..... Wonderful...... Come.... Better take a drink from the table..... It can help...."
Så rakte han armen ud mod et bord hvor der var både vin og stærkere ting. Uden helt at tænke over det, kunne han ikke få blikket fra hende men egentlig havde han heller ikke lyst. Der var jo en grund til han kiggede så dragende på hende.

Derefter åbnede han en dobbeltdør til et mørkt rum hvor man kunne høre en klynken. Så tændte Zakaroff lyset ind til et rum der var fyldt med flere torturredskaber end man turde drømme om fandtes.
Sancho var bundet til bordet med lænker og med et solidt halsbånd til at holde hans hoved nede. Lige nu var han også bundet for munden.

Zakaroff trådte til side så hun kunne se Sancho der allerede havde et hav af mærker der ikke helt kunne defineres om det var snitsår, slag med pisk eller værre. "You wanted him to feel what he did to the girls.... Shall we start by giving him his own drugs?...."

Zakaroff rejste sig op, hendes blik endte automatisk i hans. Hun brød sig ikke om det her, men hun følte heller ikke at hun kunne bakke ud nu. Hans dragende smil skræmte hende ikke mindre, og selvom hun havde haft en time til at tænke over det, følte hun blot skrækken vokse. Hun måtte ikke føle sådan, det var forbudt, forkert!
Hun tvang sit blik fra hans, og så mod det bord han havde stående med drinks. Godt, hun havde behov for noget til at dulme nerverne, for alt det her ville helt sikkert blive for meget før eller siden. Så for en gangs skyld, greb hun noget af det stærkeste alkohol han havde stående, og skænkede op til sig selv. "Well, thanks.." sagde hun bare med så rolig en stemme som hun nu kunne mønstre. Hvordan han så på hende, forsøgte hun bevidst at ignorer. Hun kunne ikke helt tolke hans blik, eller betydningen bag det, og det kom fra en der ellers var vant til folks blikke.

En tår blev taget fra glasset, og hun fulgte med ham hen til en dør i nærhed. Den blev åbnet, lyset blev tændt, og hun kunne høre en klynken derinde fra, formentlig Sancho. Hvem skulle det ellers være? Zakaroff flyttede sig, og hun kunne se manden derinde, bundet til bordet, og ikke i særlig god stand. "Mhm, we can do that.." svarede hun og tog endnu en tår af glasset. Naturligvis havde hun ikke tænkt sig at proppe noget i munden på manden, men det var jo en start, og kun rimeligt hvis han havde udsat kvinderne for det samme.. hvad han jo nok havde.

Hun fulgte efter derind, så sig omkring i tortukammert, og var overvældet over al den skræk og rædsel.. og ikke mindst smerte og lidelse, man kunne komme til at opleve derinde. Tænk hvis hun blev den næste? Tanken strejfede hende, men hun troede ærlig talt ikke at Zakaroff ville gøre det, ikke fordi manden ikke kunne, han var langt dygtigere med våben og mere fysisk overlegen end hende, men.. han havde haft utallige muligheder til at skade hende, og havde ikke gjort det.

Zakaroff nikkede til hende inden han gik hen til et lille metalbord med forskellige redskaber. "Very well......"
Så skar han et meget lille snit og lod lidt af sit blod lande i en skål inden han tog en flaske med en mælkehvid væske og blandede i til det var en underlig grå væske. Imens Zakaroff fyldte en kanyle med væsken, forklarede han:
"By mixing the drug with my blood, it will travel through his system alot faster, so he feels the effect alot faster.... And by using such a small amount of my blood, he will not be paralyzed... It will only induce an agonizing pain.... And he will be addicted alot faster....."

Så gik han hen til Sancho og kiggede med et koldt blik. "This will not be over soon......"
Sancho forsøgte voldsomt at kæmpe imod men kunne ikke rykke på lænkerne. Nogle af pigerne havde udført seksuelle tjenester for at få et fix så Zakaroff stak Sancho i lysken og tømte kanylen.
Meget få sekunder efter var det som om et lille område omkring svagt ændrede farve og Sancho begyndte at vride sig mere imens han forsøgte at skrige så godt han kunne med munden bundet.

Så begyndte han at græde voldsomt og øjnene blev mere rødsprængte med udvidede pupiller på grund af stofferne. Zakaroff kiggede på ham uden at virke særlig påvirket af det.
"In a matter of minutes he will be completely addicted..... But the pain will go on for about 3 minutes more....."

Zakaroff gik i gang med det han var bedst til, og i mens stod hun blot og observeret ham. Hvor var det her underligt, og hun havde allerede en dårlig smag i munden, en smag der i høj grad ikke skyldtes det glas hun stod med. I stedet betragtede hun ham tavst, og lyttede blot til hans forklaringer undervejs. Hendes hjerte slog stadig hårdt i brystet, det her var virkelig ikke noget hun var begejstret for.

Hans løfte til manden om at hans smerter kun lige var begyndt, fik hende til at synke en klump. Mandens smerter begyndte, og han kunne ikke skrige dem ud. Hun stod et stykke væk, men alligevel kunne hun se mandens øjne skifte farve. Om hun havde ondt af ham? Egentlig ikke, det her havde han selv været ude om, og han fortjente det. Det var det hun prøvede at huske på, at han selv havde bragt denne smerte og lidelse over sig selv, og nu måtte han bøde for det.

Hun tog en tår af sit glas, og trak vejret dybt ind. Stirret på manden, uden rigtigt at se ham, eller opfatte ham. Han var blot en ting..

Der begyndte at komme blod ud af Sancho's mundvige da han nærmest havde tygget sig i tungen og hostede. Dette fik hurtigt Zakaroff til at dreje Sancho's hoved så han ikke ville drukne i sit eget blod. Derefter fyldte Zakaroff endnu en kanyle med den så frygtelige substans inden han gav indsprøjtninger i hænder og fødder. Dette skabte en krampelignende tilstand for Sancho der stadig forsøgte at skrige.

Først stod Zakaroff bare og kiggede imens væsken tog effekt, hvor der kort efter svagt kunne høres en let knasende lyd. Snart blev det tydeligt at det var Sancho's hænder og fødder der spændte så voldsomt at han langsomt selv brækkede knoglerne i hænder og fødder. Normalt set ville en person gået kold af smerten men stofferne forhindrede det i at ske.

Imens Sancho græd og kæmpede mod smerten (uden held) gik Zakaroff hen til hende og så på hende med et blik så intenst.
"Sancho is much weaker than i anticipated.... He will die soon..... I can make him suffer more or do you want me to end it quickly?"