Death is only another step (Nessa)

Ved Alains fortsatte forsøg på at komplimentere hende rystede Nessa bare på hovedet, så det sorte hår atter løb ned over hendes skuldre. Hendes mundvige pegede let opad, men hendes øjne kiggede på ham med nysgerrighed. Han havde sandsynligvis haft et par andre kvinder med hjem i denne lejlighed, men hun forstod ikke rigtig hvorfor, hun følte en lille smerte i hjertet ved det. Hvorfor denne reaktion fra hendes side, når hun ingen krav på ham havde og ikke ville lave nogle krav på ham? Han var fri ligeså meget som hun var, hvilket hun lige havde brysket sig af.
Nessas blik fulgte Alain, da han gik hen for at skænke op til sig selv. En knap så underlig følelse af deja-vu kom over hende og hun tog en slurk af sit eget glas i forsøget på at ryste det væk. Nessa havde brug for, at leve i nuet på dette forhold i stedet for det forhold de havde haft sidst de var sammen. De var begge blevet ældre og havde sikkert ændret sig. Desuden var hun ikke ude efter et så gammelt bootycall. Med et stygt smil mod hans ryg overvejede hun dog stadig muligheden - og om det var hans bagtanke med alt dette ståhej. Følelsen, der fulgte med den tanke, var ikke just ubehagelig. De havde haft det sjovt og de skulle nok ikke ses igen efter dette. Alains åbenbart luksuriøse liv lå utrolig langt fra Nessas eget liv, der var fyldt med klamme moteller og ligeså klamme mænd.
Da han vendte sig mod hende, satte Nessa sig ned på stolens armlæn og mærkede varmen skyde op i hendes kinder ved kommentaren. For at skjule det vendte hun ansigtet væk, tog endnu en gang glasset op til munden og krydsede langsomt det ene lange ben over det andet. Måske udsynet ville tage hans fokus væk fra hendes ansigt, der ellers aldrig rødmede. Dette gamle bekendtskab gjorde underlige ting ved hende.

Et eller andet sted var det måske forståeligt at hun kunne have tanker om han havde været sammen med andre, men det var nok et væsentlig mindre tal end man lige skulle tro. Måske havde han haft mulighederne men han var også en kræsen mand og tog ikke en bare fordi de bød sig til. Den slags var tiden alt for dyrebar til. Den tanke med tiden var dyrebar var mærkelig for ham, han var trods alt virkelig gammel. Han var en fri sjæl men kun til det punkt han tillod sig selv at være.
Måske havde de en vild fortid sammen men samtidig så havde han aldrig set på det som et bootycall. Ganske vist havde de lavet ting sammen men der havde altid været stærke følelser omkring det, selvom de ikke altid havde sat ord på det.
Han kunne godt se at hans kommentar fik hende til at kigge væk, men det var ikke for noget dårligt, så godt kendte han hende trods alt. Så gik han roligt tættere på hende imens han tog en tår mere og stoppede så en lille meter fra hende. "De er også smukke..... Jeg vil ikke skåle for den gang..... Jeg vil hellere skåle for nu"
Så holdt han glasset hen til hende som musikken spillede og hans smil var fastlåst på hende. Det var stadig ikke til at sige hvad aftenen ville bringe men det skulle nok blive en skøn aften. Han tænkte slet ikke på om de skulle se hinanden bagefter eller ej, det var om at leve i nuet

Nessa løftede blikket mod Alains løftede glas og rejste sig yndefuldt fra stolen, mens hun trak glasset op mod sit bryst. Hun lukkede hurtigt den meter, der var mellem dem, så der kun lige var nok luft mellem dem til at de kunne have deres glas. Hun havde fået samlet sig selv igen og følte sig praktisk talt normal, da hun kiggede op på ham gennem sine øjenvipper med et drilsk smil. Hun var ikke helt bevidst om hvorfor hun havde lukket mellemrummet mellem dem så hurtigt, men mest af alt havde hun brug for, at han ikke så hende som en lille, sød menneskepige. Dette var nemlig bestemt noget, som hun ikke kunne fordrage og sandsynligvis aldrig ville komme til at elske. En gang i mellem tog menneskepigen dybt inde i Nessa dog over, og så var der ikke så meget andet at gøre end at vente på, at hun fik fniset af. Det intense blik, som Nessa sendte Alain over glasset, viste bestemt, at hun ikke havde i sinde at falde i en million stykker, hvis han rørte ved hende, som en svag menneskepige sandsynligvis ville.
"Det er næsten som om, at du læser min tanker," Nessa slikkede langsomt sin underlæbe før hun lige så langsomt lod sit glas falde mod hans. "For nu..."
Nessa tog glasset op mod læberne og lod væsken fylde hendes mund. Da hun tog det væk, slyngede hun langsom det resterende indhold rundt i glasset og betragtede udsigten over byen fra lejligheden.

Da hun rejste sig og kom tættere på rimelig hurtigt, var han sandt at sige ikke overrasket. Ikke fordi han mente han nemt kunne få hende til det eller noget, men fordi han vidste så udemærket at hun gjorde som der passede hende og faldt hende naturligt at gøre. Så klagede han selvfølgelig heller ikke over at have hende så tæt på.
Alain var skam fuldt ud klar over hun ikke var en skrøbelig og nærmest uskyldig menneskepige, selvom den del af hende midlertidigt kunne tage over. Når man kendte hende så kunne man læse tydeligt i hendes øjne hvordan hun havde det. Og på samme måde kunne hun altid læse ham som en åben bog. Det var hun den eneste der nogensinde havde kunnet.
"Såvel som du læser mine....." Så lod han ligeledes sit glas møde hendes til en skål inden han smagte på væsken og sukkede lavt. Det var stadig en noget speciel tanke at vende med sig selv hvordan dagen havde gået og nu stod han her sammen med hende. Roligt men varmt lagde han hånden om hendes talje på en måde så han ikke virkede som om han forsigtigt spurgte.
"Skal vi starte med at få noget at spise? Eller hvad kunne du tænke dig?"

Nessas mund vendte sig langsomt op i et lille smil ved hans kommentar, og en lille perlende latter kom ud af hende. Da Alain rakte ud efter hende lod han hende lægge armen om hendes talje. Hun var ekstremt bevidst om hvordan han rørte ved hende - hvor, hvor meget tryk der var, hvordan hans varme emmede over i hende og fik hendes blod til at boble. Helt bogstaveligt kogte hendes blod, hvilket gjorde hende lettere springfarlig - igen helt bogstaveligt. Med store evner kommer stort ansvar for ikke at springe folks hoveder af.
Nessa smøg sig op af Alain for derefter at trække væk fra ham og hans varme omfavnelse. Drillede slentrede hun hen til pladespilleren og kiggede ned på den. Med et kast med håret kiggede hun igen op på ham ved hans spørgsmål.
"Det kunne vi da godt," svarede Nessa og tilføjede under sit åndedrag: "Hvis det er det, som du har lyst til...".
Nessa lod de sidste dråber fra hendes glad falde ned i svælget og gik tilbage mod bordet, hvor hun kunne skænke op til sig selv. På vejen derhen lod hun blidt en hofte dumpe drillende ind i Alain.

Ganske vist var han fuldt ud klar over hvad hendes blod kunne, hvor farligt det egentlig kunne være. Men samtidig så havde de kendt hinanden i rigtig lang tid, så han stolede også fuldt ud på at hun kunne styre det så der ikke skete noget uheldigt. Ganske vist var det længe siden de havde set hinanden men det føltes som om det var i går. Der var selvfølgelig sket en masse i den tid men de havde jo muligheden for at 'catch up'.
Hans blik fulgte hende intenst som hun gik hen til pladespilleren, hun vidste udemærket hvordan hun bevægede sig. "Der er meget jeg har lyst til....." Hans toneleje var drilsk og lokkende. Så tømte han sit glas som hun gik forbi ham endnu en gang og han kunne da heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. I stedet for at sætte sig og spise, pakkede han bare maden ud og stillede på bordet så man kunne tage som man havde lyst. Hurtigt stod han ved hende og gav hendes hofte et klem inden han satte sit glas og sagde: "Skal vi ikke sørge for jeg kan skåle med dig igen?....."

Ved hans kommentar grinede Nessa hæst og satte sit glas ned på bordet, før hun kiggede tilbage på ham med et kast med håret.
"Det ville ikke være dårligt, hvis du mener man kan skåle til fedtet, amerikansk takeaway", absurditeten ved kombinationen stod pludselig klart for Nessa, der kiggede sidelæns hen på Alain, da han pludseligt stod ved hende side.
Klemmet om hendes hofte kildede let, hvilket fik hendes hofteknogler til at banke let ind i bordet og smilet tilbage på hendes ansigt. De to var også en lettere underlig kombination, men Nessa følte sig alligevel rart til mode mens hun stod der i hans store, pæne lejlighed. Hun vendte sig rundt, så hun kiggede udover lejligheden og lænede sig op af bordet. Hvis hun havde spillet sine kort rigtigt efter hendes død, måske endda efter hendes møde med Alain, kunne hendes liv også have set sådan ud. En pæn lejlighed passede dog ikke rigtigt til jobbet.
Nessa satte hænderne i bordet og skubbede sig fremad, ud i rummet, så hun kunne se det hele. Glasset stod stadig på bordet og hun regnede lidt med, at Alain ville skænke noget til hende. "Hvordan har du formået alt det her?" spurgte Nessa men indså, at det nok ikke egentlig var der, det skulle starte. "Hvad har du lavet i al den tid? Hvorfor er du her i Frankrig?"
Nessa endte sine spørgsmål ved at lade blikket falde fra lejlighedens loft til Alains øjne. Et intenst blik til at følge de mange spørgsmål.

Han kunne ikke lade være med at grine over hendes kommentar om maden hvorefter han kørte en hånd igennem det kraftige hår og sagde: "Hvis jeg skal være ærlig så er skålen vist mere for selskabet...." Det var ganske vist en absurd kombination med maden og de dyre drikkevarer, men så igen de to sammen havde heller aldrig rigtig fulgt hvad andre mente var passende. Det var mere for hinanden.
De to virkede også lidt som et 'odd couple' når de var sammen men de havde alligevel en gave for at ramme en lækker synergi med hinanden. Det smil hun havde, kunne han slet ikke stå for så han havde også et smil der slet ikke kunne fjernes og så selvfølgelig den intense glød i hans øjne der efterhånden var et kendetegn med hende i nærheden. Som hun stod lidt fra bordet og kiggede rundt, gik han hen og fandt en lækker og virkelig dyr Bourbon hvor de så begge fik et glas. Som hun spurgte om de ting, gik han hen til hende og rakte hende det ene glas imens han svarede:
"For at svare på det hele på en gang.... Jeg er forfatter nu.... Kritikerne hader mine bøger men de sælger helt fantastisk.... Der er ikke så mange der er glade for at man fremstiller historien som den rent faktisk foregik... Jeg er i Frankrig fordi jeg tænkte jeg ville prøve med noget ny luft om man vil....." Så skålede han med hende og smagte på den lækre drink

Nessa hørte den klukkende lyd af væsken, der blev fyldt op i glassene, men fjernede ikke blikket fra Alain. Det blik, som han sendte hende igen, da han gik over gulvet for at give hende det ene glas, sendte en mærkelig følelse igennem hende. Og hun troede, at hendes blik på ham var intenst. Dog fik det hendes mundviger til at bøje sig let opad, da hun sagtens kunne genkende blikket. Det var ikke ligefrem et blik, der skreg sex, men Nessa kunne alligevel ikke lade være med at associere det med det. Historie og utrolige minder vældede op ved tanken og hun lod sit eget blik falde mod det glas, som Alain rakte hende. Hun tog det, taknemlig, og med billeder på nethinden og spørgsmål, der ikke ligefrem sømmede sig for situationen. I et forsøg på at skjule de tanker, duftede hun til væsken. Ikke ligefrem billigt sprøjt, men det skulle næsten også undre hende, hvis Alain begyndte at servere sådan noget – han var ikke ligefrem typen.
Ved Alains ord kunne Nessa ikke lade være med at grine en smule og smilet blev siddende på hendes ansigt, da de skålede. Hun kiggede undersøgende op på ham og tog glasset op til læberne. Væsken gled ned i hendes svælg og varmede øjeblikkeligt hendes krop op.
"De sælger tydeligvis ikke dårligt..." grinede Nessa og kiggede rundt i lejligheden. "Men du er vel også en af dem, der kan sige, at de ved en god del om historien". Nessa vidste faktisk ikke præcist hvor gammel Alain var, men hun havde også altid været bekymret for at snage for meget. Hun levede på et need-to-know, hvilket hun havde det fint med, men til tider kunne hendes nysgerrighed også blive for meget for hende. "Nyt sted men væsnerne man forsøger at slippe væk fra følger åbenbart efter en". Nessa blinkede smilende til Alain og satte sig ned i sofaen. Den var lige så blød som den så ud, og Nessa - en fortaler for alt blødt - blev underligt tilfreds indeni. "Man skulle næsten tro, at du forsøgte at drikke mig under bordet med al den alkohol, du hælder op til mig," spøgte Nessa med et uskyldigt smil.

Som han nærmede sig, tog han heller ikke blikket fra hende på noget som helst tidspunkt, hans intense øjne var nærmest fastlåst på hende.
Det var også et blik han havde haft overfor hende før hvilket også endte med at være en aften der så absolut ikke gik stille for sig på nogen måde. Som de snakkede sådan til hinanden og igen brugte tid sammen så kunne han da også godt mærke minderne komme tilbage igen, fornemmelserne fra den gang var der også. Så hans tanker var heller ikke just sømmelige, men han havde nu aldrig lagt skjul på hvis noget behagede ham.
Hans eget blik vandrede over skønheden foran ham og den første tår af den lækre varmende væske gled ned i halsen på ham.
"Ja de har egentlig solgt ganske fint....." Han kunne heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Ganske rigtigt så havde han aldrig fortalt hende hvor gammel han rent faktisk var, ikke fordi han ikke ville men fordi det ikke rigtig virkede nødvendigt. Men han kunne heller ikke lade være med at komme med en drilsk kommentar med et lokkende toneleje. "Hvordan holder jeg mig så for en mand på lige godt 3200 år?....."
Han nikkede en gang stadig med blikket fastlåst på hende inden han sagde: "Ja men dem man gerne vil møde har en tendens til at finde en alligevel også...." Roligt gik han efter hende og satte sig i den anden side af sofaen dog ikke specielt langt fra hende. Så kunne han da heller ikke lade være med at grine lidt inden han sagde: "Det kræver noget mere end to glas..... Men du lader da også til at nyde det fint?" Et lille svar på hendes dejlige spøg

Det tal, som Alain så skødeløst havde smidt på bordet som sin alder, overraskede Nessa en smule, men ikke synderligt. Hun havde fået regnet sig et godt stykke derop af og blev overraskende dejlig til mode ved tanken om, at hun ikke var helt gal på den i forhold til hans alder. Dog kunne hun ikke lade være med at tænke på, at hun med hendes små 250 år blot var et lille barn i forhold til ham. Den tanke virkede lidt ubehagelig og utrolig uanstændig, men uanset hvad, så lignede hun alligevel en, der var cirka 10 år yngre end ham, hvilket hun aldrig havde overvejet. Det bidrog i hvert fald på ingen måde til at gøre de to til et mere umage par end de var i forvejen. Langt ældre menneske mænd gik rundt med yngre kvinder hele tiden - men en aldersforskel på 3000 år var alligevel lidt mere end de 40 år.
Da Alain satte sig ved hendes side lod hun blidt en finger løbe over hans hud. "Du er i hvert fald ikke skinddød... endnu," Nessa kiggede igen op på Alain og smilede et selvtilfreds smil. Måske var det ikke så galt, at være ung og smuk på de 250 alligevel.
Det selvtilfredse smil på Nessas ansigt blev erstattet af et, der var mere beskedent, ved hans svar på hendes joke. Han havde dog ret: "Af alle de folk jeg har mødt, så er jeg da glad for, at det var dig og ikke så mange andre, der er dukket op ud af det blå."
Nessa havde en tendens til at forme sig langt mere ubehagelige bekendtskaber, der var bygget på langt mindre gensidig respekt end det forhold, som hun havde med det væsen, der sad foran hende i det øjeblik. Nessa rystede på hovedet og grinede for at ryste det mere følelsesmæssige emne af sig.
"Det er også sandt, jeg har altid kunnet drikke utrolig meget, før jeg må bukke under," Nessa grinede og løftede glasset før hun lod det falde mod hendes læber, så hun kunne drikke. "Dog med den mængde af mad, som jeg har spist i dag, så skal der nok ikke så meget til før de dårlige valg begynder at indtræffe."

Ganske rigtigt så havde det vel for nogen været skødesløst af ham bare at slynge sin alder ud på den måde, men samtidig så viste det også noget hun sådan set godt vidste. Hans meget høje alder havde gjort at tid ikke rigtig var en faktor der spillede ind hos ham som sådan. Tiden var bare noget der skete lige som alt andet uafhængigt af mængden.
Det kunne selvfølgelig godt virke underligt og føles mærkeligt hvis man var ham nær men hans alder tænkte han aldrig rigtigt over. Han var jo udødelig. Alderen ville alrig hente ham og der var da mange der havde forsøgt at dræbe ham igennem tiden. Der var bare ikke nogen der havde haft specielt stort held med det. Det havde også i Middelalderen givet ham flere navne, såsom 'The Scourge' 'The Undying' eller blandt korsridderne: 'The Devil that Walked as a Man' Måske lidt fjollede navne men det var de navne folk havde fundet ham på.
Da hun strøg hans hud med fingeren, returnerede han med et meget intenst smil og sagde: "Det lod til at da jeg nåede 30 holdt Fader Tid op med at forsøge at indhente mig....."
Han var ganske bevidst om hvad han var men vidste ikke specielt meget. Han var den eneste af sin art han nogensinde havde mødt.
Så nikkede han roligt til hende og svarede: "Jeg vil da også sige at når det kommer til min fortid så er jeg rigtig glad for du var den del af den der fandt mig...." Han var blevet jagtet af mange og langt de fleste af dem var døde, enten ved hans hånd eller af tidens tand. Det var dog over 50 år siden nogen sidst havde forsøgt at tage hans liv. "Det har du ret i.... Der skal meget til....."
Så skålede han nærmest med hende og tog en god tår inden han så strøg hendes knæ og sagde: "Om hvor vidt det er en dårlig beslutning afgør vi vel selv.... Og hvis det er må jeg bare drikke mere for at følge med dig...."

"Jeg kan forestille mig, at det at ligne en på 30 for evigt kan være lidt nemmere end at ligne end på 19 end gang i mellem," med sin frie arm viste Nessa tydeligt, at hun refererede til sin egen krop som var blevet fastfrosset, da hun var de 19. Det havde dog været meget konkret, da hun var blevet djævel. "Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal være fornærmet eller beæret, når jeg bliver spurgt om ID."
Nessa grinede og kiggede op mod Alains smil. Det var helt mærkeligt atter at være målet for et smil, der var så åbenhjertigt og oprigtigt. Ved det smil indså Nessa, at hun egentlig savnede at være sammen med en person, der faktisk kendte hende. Hvad hun var og hvordan hun var under skalen af den påtagede mambo-mystik, der var god til forretningen, og hendes ligeglade attitude. Størstedelen af tiden var hun faktisk pænt ligeglad, så det var ofte pænt besværligt at gøre sig gode venner med nogen som helst.
Nessa svingede umærkeligt glassets indhold rundt og betragtede væsken, der skvulpede rundt. Hendes mørke hår gled ned over skulderen og dækkede en smule for hendes ansigt. Nessa kiggede dog op ved hans ord og hun smilede blidt over bemærkningen omkring de dårlige valg. Hun trak en hånd igennem håret, men det faldt alligevel tilbage indover hendes ansigt.
"Så jo mere alkohol, jo færre dårlige beslutninger?" et umærkeligt stød gik op igennem Nessa, da Alain støg hendes knæ. Hun smilede listigt og drak resten af glassets indhold. Der var ret meget tilbage, da det var kort tid siden, at han havde givet hende mere og en varme bredte sig igen gennem hende. Glasset hævede hun derefter mod Alain med det samme listige om munden.

"Tja det kan have både fordele og ulemper altid at ligne en på 30... På et eller andet tidspunkt vil der være nogen der stiller spørgsmål... Og forklaringen rynkecreme holder ikke så længe.... Men jeg har da formået det indtil videre..."
Som hun gestikulerede ned af sin egen krop, fulgte hans blik med vilje hendes hånd som et subtilt drilleri. "Ja den kan så være noget mere kringlet.... De skulle bare vide hvor meget mere der er til det.... Men korte liv har også en tendens til at give hurtige fordømmelser..." Mennesker havde jo en tendens til at komme med hurtige fordomme eller anklager uden at have den fjerneste idé om hvad der måske kunne ligge bag. Det gav en velkendt varme at sidde med hende igen, både fordi de unægtelig havde en masse historie sammen men også fordi at de kendte sider af hinanden som der måske ikke altid blev sat ord på. Hun kunne se gennem hans ydre såvel som han kunne se igennem hendes. Han kunne ikke lade være med at slippe et kort grin om hendes kommentar om alkohol og beslutninger hvorefter han sagde: "Det var en måde at se på det...."
Han gengældte hendes smil hvorefter han med samme hastighed tømte sit glas. De var vist begyndt på en tur ned af 'memory lane'

"Så er det godt at vi har muligheden for at rejse rundt," Nessa slog hænderne op som for at vise hele Frankrig frem for hendes egyptiske ven. Ingen af dem hørte til her omkring, hvilket påviste hendes pointe med, at de nok egentlig bare løb rundt i verden, så der ikke kom for mange spørgsmål vedrørende deres udødelighed.
Da Alain gjorde ligesom Nessa, spredtes der langsomt et smil frem på hendes ansigt og et hun fik et drillende glimt i øjnene. Langsomt lagde Nessa sine slanke fingre om hans glas og tog det fra ham. I samme bevægelse rejste hun sig op og rystede håret om bag ryggen. Hendes kjole havde kravlet op af hendes lår, men med begge hænder omkring glassene var der ikke noget at gøre. Dog havde hun egentlig ikke noget imod det og smilede påtaget sødt ned til Alain. Det var ikke så meget procenterne, men derimod varmen, der radierede fra ham og fra alkoholen, der fik hende til at føle sig en smule mere kæk end normalt. Med svingende hofter gik hun hen for at skænke dem begge mere at drikke. Med hoften på skrå skænkede hun op til dem begge. Denne gang blev det en del stærkere - hun kunne da godt vise ham nogle dårlige beslutninger. For at hun overhovedet stadig var i lejligheden og at hun drak med ham var de to første dårlige beslutninger hun havde taget. Af erfaring vidste hun hvor dette kunne ende, men selskabet og likøren var god. og hun havde på ingen måde lyst til at tage hjem til motellet og ligge alene i en lettere fugtig seng til dagen efter.
Nessa vendte sig atter mod Alain med de to fyldte glas. På vej mod ham og sofaen lod hun sine fødder glide ud af skoene, der pludseligt kunne slappe af efter at have haft hæle på hele aftenen.

Det var jo en af grundene til de ikke blev det samme sted og han ahvde jo rejst utrolig meget. Det var jo netop så der ikke blev stillet spørgsmål ved hans alder. Man kunne være nok så god til at gemme sig eller falde til et sted, men der var altid nogen der ville begynde at stille spørgsmål. Denne by var faktisk den første hvor det ikke var sket.
Som hun nærmest lokkende tog hans glas lagde han godt mærke til hvordan hendes kjole havde kravlet lidt op men hvorfor ødelægge en udsigt ved at sige noget? Hans blik fulgte intenst efter hende som hun gik op og hældte mere op til dem. Hun stod ganske vist med ryggen til ham men lydene fortalte hvordan han lige så godt kunne forberede sig på noget stærkt.
Ganske vist så var der en klar idé om hvor sådan en aften kunne ende henne men det var jo ikke noget der egentlig havde generet dem før så det gjorde det nok heller ikke nu. Og skulle hun overnatte så brokkede man sig vel egentlig ikke vel? Som hun kom tilbage til sofaen, tog han imod glasset og klappede ved siden af sig

Da Alain klappede på sofaen ved siden af sig, løftede Nessa et enkelt øjenbryn med tydelig morskab malet i ansigtet. Bevægelsen fik hende til at tænke på de rige mænd, som var en del af hendes faste klientel, der havde brug for et eller andet fra hende. Dog fik det hende også til at tænke på en engelsk adelsmand i 1700-tallet, der enten hidkaldte sin elskerinde eller sin jagthund.
Nessa udstødte et lille grin. "Vuf," sagde hun træt og uden den store indlevelse, da hun satte sig ned ved hans side, hvor han havde klappet sofaen.
Kjolen havde Nessa ikke rettet på og langsomt - samt med overlæg - lagde hun det ene lange ben over det andet, så hun sad med front mod Alain og det ene ben mod hans. Hun sippede kort fra glasset, mens hun holdt øjnene på ham. Hun anede ikke om hun stadig kunne få en reaktion fra ham, men den familiaritet, som hun følte, når hun var med ham, var ved at tage livet af hende. Hun burde virkelig stoppe med at drikke, men det føltes varmt og rart i hans selskab. Efter et andet sip fra glasset gik varmen igennem hende og hun smilede sødt til ham.
"Di Morga er et mærkeligt sted," sagde Nessa for at vende tilbage til deres samtale. Hun førte en finger rundt om glassets kant og lagde fingeren mod læberne, da den blev våd. "Så mange overnaturlige på et sted må da medføre, at det hele går op i røg på et tidspunkt."

Han var udemærket godt klar over hvordan det kunne virke når han gestikulerede til hende på den måde, men de kendte hinanden godt nok til at vide han ikke mente noget negativt med det overhovedet. Hun var ikke ejet af nogen overhovedet. Da hun så kom med et 'vuf' kunne han heller ikke lade være med at grine selv inden han blinkede til hende og sagde:
"Det var en måde at sige det på....." Hans blik var da også fæstnet på hende, både fordi hun ikke havde rettet på kjolen men også på grund af den måde hun sad overfor ham på. Hun var utrolig smuk og meget tiltalende. Hun kunne sagtens få en reaktion fra ham, det havde hun altid kunnet.
Alkoholen ville nok gøre dem mere løsslupne overfor hinanden men det ville ikke være første gang og når de nukendte hinanden så var det heller ikke så slemt.
"Det er det ja..... Det har vist også været ved at ske et par gange.... Men der er ikke rigtig nogen større magtfaktor der er der i ret lang tid af gangen....."
Så tog han en god tår af sit glas og kunne da godt mærke hun havde gjort den stærk. Hans blik forlod hende ikke på noget tidspunkt og han vendte sig da også mere over mod hende med et smil der nærmest trak i hende

Blikket som Alain sendte hende fik et lille udspekuleret smil frem på Nessas læber. Dog ændrede det sig til et lille oprigtigt grin, da han selv grinede over gestussen og hendes reaktion derpå. Blidt lod Nessa hendes fingre glide henover underlæben, der var lettere fugtig af spyt og alkohol. Glasset lod hun hvile mod sit lår, hvor den efterlod en lille kold cirkel, der fik hende til at gyse, men også medførte en nyfunden på den ellers varme lejlighed og den alkohol, der fik hendes blod til at bruse. Midt i gyset løftede Nessa skulderne, så hendes hår faldt henover hendes ryg i kaskader af mørkt lettere krøllet hår.
"For dig er 'lang tid af gangen' jo også et par hundrede år eller sådan noget," Nessa grinede og rystede på hovedet.
Nessa betragtede Alain, da han tog glasset op til munden og det udspekulerede smil fandt endnu engang frem til hendes ansigt. Hun havde altid nydt at forsøge at drikke ham under bordet og det gode, men ikke vildt stærke, som han først havde fundet frem ville ikke kunne gøre det godt nok. Så snart Nessa, der praktisk talt var alkoholisk trailertrash, blev den, der skænkede op, så blev det noget lidt andet end Alain, der altid ville fremstå som den mere sofistikerede af de to. Som hypnotiseret af måden hvorpå han drak og det smil, der dukkede op bagefter, lænede Nessa sig umærkeligt frem imod ham uden selv at bemærke det.

Han kunne ikke lade være med at slippe et grin da hun kommenterede på hvor meget tid virkede som for ham. Det var også ganske rigtigt en unik størrelse for ham da han normalt set ikke tænkte over det. Tid holdt han op med at tænke over efter de første tusind år. Det var dog ikke til den grad at han ikke vidste hvad det var, det var bare ikke helt så relevant.
"Det kan der være noget om... Men jeg tænkte nu på et par år her omkring... Men jeg forstår dig så udemærket....." Så kiggede han meget intenst på hende og sagde: "Nu skal jeg....."
Så strøg han hånden hen over hvor hun havde støttet glasset, både for at varme hendes ben men også for at have muligheden for drilsk at røre hende.
Da hun så lænede sig tættere på ham, smilede han lokkende og lænede sig også mod hende hvorefter han sagde: "Se det er et syn..... En fornemmelse jeg har savnet....." Lænede de sig ret meget tættere på hinanden, ville de havde udvekslet hvad der nok ville være aftenens første kys

Igen løb der en kuldegysning igennem Nessa fra det sted på hendes ben, hvor Alain havde rørt hende. Hans hånd føltes nærmest brændende mod hendes hud og hendes blod susede rundt i kroppen med fornyet styrke. Hun kunne mærke det boble under huden, hvilket nær havde samme effekt på hende som alkohol. Hun gjorde bemærkelsesværdige ting, når hun havde det på den måde - og de ting var ikke nødvendigvis altid positive.
Da han også begyndte at læne sig mod hende bemærkede Nessa endelig, at hun overhovedet havde bevæget sig og hvor tæt de faktisk var på hinanden. Varmen, der strømmede fra Alains krop, var Nessa tæt nok på til at kunne mærke.
"Tak," mumlede Nessa nærmest lydløst og uden at bevæge de let skilte læber med henblik på hans forsøg på at varme hende. Eller bare fordi han rørte hende.
I en pludselig indskydelse - der sandsynligvis handlede mere om natur end fornuft - lænede Nessa sig længere fremad og lod sine læber finde Alains i et meget blidt kys.

Han kunne nærmest mærke hvordan det sitrede igennem hende ved hans berøring, han var dog på ingen måde uden reaktion selv. Det var berusende at røre hende og de mange år fra hinanden havde absolut ikke mindsket oplevelsen på nogen måde.
Han havde altid haft en stærk selvkontrol, det kom vel egentlig med de mange år han efterhånden havde levet. Men ved hende så havde han slet ikke lyst til den selvkontrol og lod den også derfor forsvinde som dug for solen.
Hans varme blev ikke forsøgt skjult på nogen som helst måde, hvorfor skulle han også det når de var så tætte.
Hendes indskydelse blev taget imod med samme subtile iver. Hans læber blev lige så blidt trykket mod hendes i et kys der sendte bølger gennem ham

Den forundring over kysset, som Nessa følte, var tydeligt malet i hendes ansigt, da hun langsomt trak sig tilbage fra Alain og lige så langsomt blinkede med øjnene et par gange. Nessas øjne søgte efter noget i hans ansigt, der ville råbe, at kysset var forkert, men den iver, som hans læber havde vist overfor hendes, var det eneste, hun registrerede. Nessas læber var utroligt varme og fugtige. Helt unødvendigt vædede hun dem dog alligevel, mens hun rev blikket væk fra Alain for at fæste dem på sit glas. De kendte jo hinanden - og så alligevel ikke, hvilket fik hele situationen til at virke så sær. Og hvad hvis Alain ikke ville opfriske denne del af deres tidligere venskab? Eller havde en, som ikke ville bryde sig om et lille og relativt uskyldigt kys?
Da Nessa igen kiggede op på manden ved sin side, kunne hun atter mærke varmen i sine læber. Hun var nødsaget til at minde sig selv om, at mødet med Alain og hele scenariet med, at hun tog med hjem til hans lejlighed, aldrig havde handlet om et gammelt bootycall. Alligevel kriblede hele hendes krop efter at røre ved ham igen på en knap så uskyldig måde.
Før hun vidste af det greb Nessa atter ud efter Alain og kyssede ham på en måde, der var alt andet end blid og i forsøget på at komme tættere på ham, faldt glasset mod gulvet.

Som deres øjne mødtes, var der ingenting at antyde omkring at han fortrød noget som helst, det gjorde han heller ikke. Hans blik fulgte hende stadig som hun kiggede væk og lod sit blik hvile på glasset. Alain var en mand der vidste hvad han ville have og var på ingen måde bange for at vise det, specielt ikke overfor hende.
Det var på ingen måde hans intention at illustrere en afvisning overfor hende og de havde jo alligevel kendt hinanden i umenneskelige tider selvom der ind imellem kunne gå lang tid imellem de så hinanden. Og hvis han ikke ville genopfriske deres tidligere relationer så havde han jo heller ikke inviteret hende hjem til sig. Som hendes blik endnu en gang fandt hans, var hans øjne fuldstændig så intense som de hele tiden havde været og med et smil der nærmest trak i hende. Den måde hun så på ham fortalte nærmest hendes tanker og han havde intet problem med at vise sine tanker. Hans krop sitrede efter hende men nåede dog ikke at gøre noget før hun valgte at handle. Så da hun greb ud efter ham for at forene deres læber igen, lagde han armen ved hendes talje og trak hende tæt på så deres kroppes varme ingen måde var til at tage fejl af. Og hans læber fandt hendes med den samme intensitet uden nogen form for tanke om det glas der røg på gulvet

Det voldsomme kys og armen, som Alain havde om hendes talje, var pludselig ikke nok for Nessa, der ønskede at være endnu tættere på ham, der fik hendes blod til at brænde på så berusende en måde. Hans arm, der trak hende imod ham, talte et tydeligt sprog om, at hendes handlinger var velkommen hos ham. Dette resulterede i, at hun med en hastighed, der var lidt hurtigere end et almindeligt, atletisk menneske, endte med at sidde overskrævs på Alain, hvilket fik kysset til at blive endnu dybere. Et lille selvtilfreds suk kom fra hende, og hun afbrød kort kysset for at bide ham i underlæben. Hun lagde dog hurtigt sine læber på hans igen, mens hun lagde hænderne i hans hår for at have mere styr på hvor han bevægede sig henad. Med et skælmsk smil, der besværliggjorde hendes amourøse aktiviteter, hev hun nænsomt i en lok hår for at observere hans reaktion.
Nessa lænede sig kort tilbage for at betragte Alain og for kort at få vejret. Hun smilede lidt over det udtryk som var malet i hans ansigt, som sandsynligvis var et nøjagtigt spejlbillede af hendes eget ansigtsudtryk.