Over the hill - Kate Melora

Skyerne lå i mindre plamager hen over himlen, som tegn på at himlen havde fået eksem som ville gå i udbryd hvert øjeblik det skulle være. Det var ikke til at vide, hvornår den første regndråbe ville falde, men den var vist velkommen på dette tidspunkt, vejret ville stige i graderne senere på dagen, og en forfriskende brise inden hedeslaget ville sikkert blive taget imod med åbne arme. Jays blik havde vendt sig op imod himlen, og betragtede skyernes grå toner, der adskilte sig i forskellige mindre farver, afhængig af hvordan solen ramte dem denne rolige formiddag. Om et par måneder ville folk strømme til Frankrig, og invadere deres turistattraktioner.

Jay hadede og elskede det på samme tid. Turisterne gav ham arbejde som fotograf, oftest dem der tog på bryllupsrejse til udlandet, men også grundet mulige oversøiske bryllupper. Dermed var der flere lommer at tage fra, og mere mad på bordet. Han var gået et godt stykke ind i skoven, på en af de mere kendte stier, som fyldte omtrent to en halv meter i sin bredde. Ned langs siden af stien befandt sig en mindre å, hvor man kunne ane de mindre skovfrøer, skøjteløberne, og andre insekter som summede omkring fugtigheden. Fuglene havde fået lavet deres redder færdige hen over foråret der endnu havde et tag omkring landet, inden den rigtige sommer begyndte for alvor. Omkring disse måneder satte folk vist mest pris på foråret. Der var ikke så mange hektiske distraktioner rundt omkring grundet den sparsomme turisme, men også fordi vejret var mere overkommeligt.

Hans krop var blevet i lang hvid t-shirt som så en anelse for stor ud til ham, på benene havde han nogle mørkegrønne shorts på, med lidt huller hist og her. Enderne var blevet foldet op så man kunne se vrangen på shortsene lige oven over knæet. På hovedet sad der nogle helt runde solbriller, hvor der i siderne var solklapper der beskyttede øjnene fra solen. Om halsen havde han en sølvhaskæde på, hvis vedhæng lignede en fjer, den lå godt beskyttede under t-shirten så man ikke kunne se den. Armene var frie, som afslørede nogle af hans tatoveringer.

Udseende

Kate havde besluttet sig for, at en rigtig urmager og selv proklameret opfinder, da måtte kunne finde ud af at tegne, så denne hobby var hun fast besluttet på at tage op. Af denne grund havde Kate fundet sig en lille, fredelig plet i skoven, hvor hun kunne nærstudere naturen. Den lille å, der løb ved siden af hende, ville have været fantastisk at tegne, men da hun ikke mente, at hun var nået så langt med sin selvlæring turde hun slet ikke gå i gang. Hun kunne mærke hendes hånd krible efter at ville forsøge sig med at tegne en af de skøjteløbere, der løb hen over åen. Udover at de var lidt for hurtigt væk til at hun kunne nærstudere dem, så ville hun ikke ødelægge en så dejlig ting i naturen ved at forsøge og fejle i at tegne den. Kate omjusterede sine ben, hvorpå bogen Jane Eyre lå. Den fungerede i det øjeblik, som underlag til hendes lille tegneblok og hun stak blyanten i munden, da hun trak lidt ned i kjolen, der kravlede upassende væk under hende. Med et blik opad mod det tykke loft af grønne blade, trak hun igen blyanten ud af munden og satte spidsen mod papiret. Derpå var en meget grov skitse af det træ, der stod lige foran hende. Det havde ikke skilt sig særlig meget ud fra alle de andre, men det stod alligevel lidt længere mod hende og derfor forsøgte hun sig med det. Skitsen var faktisk ikke helt gal, men det var tydeligt, at den var tegnet af en amatør. En kold brise løb igennem træerne og Kate skuttede sig let. Hun havde lagt jakken op af et træ, så hun kunne side på den, uden at tilsmudse hendes hvide kjole. Kate bemærkede, at det ene ærme havde fået nogle blystreger, og hun forsøgte at gnubbe dem væk. Bogen med blokken begyndte dog at glide ned af hendes lår og hun forsøgte at gribe den. Bogen og blokken ramte dog jordbunden først og med et irriteret suk, tog hun blokken op og børstede den.