Girls night! [jacs]

Det var så længe siden hun havde set hendes søster – det føltes som evigheder, men sandheden var jo at de så hinanden næsten dagligt. Men det var forfærdelig længe siden de bare havde lavet noget sammen – hygget og snakket ud. Hun havde dækket helt op til det store tøsehygge. Hendes søster var hoppet i bad efter at være kommet hjem og i mellemtiden havde hun taget nattøj på, lukket alle gardinerne og stillet stearinlys op. Hun havde været inde på deres værelser og hentet deres dyner, som hun let havde smidt på sofaen. Bordet var dækket med chokolade, vingummier, popkorn og hvad der ellers hørte til. Hun havde sat en film på og ventede egentlig bare på hendes søster ville melde sin ankomst.

”Du jacs?...”

Hun sagde det med en lidt tøvende stemme og det var rimelig tydeligt at hun gerne ville snakke med sin søster. Hun holdte kort hånden over hendes lille kors som Jacs havde givet hende til at passe på hende. Hun bed sig i læben da hele hendes situation blev vendt i hovedet på hende.

”ville du blive sur hvis jeg flyttede ud i skoven og boede?”

Hun vidste med rimelig stor sikkerhed at hendes søster ville komme galoperende og forlange en forklaring, så hun skyndte at putte sig helt ind under dynen og lod blikket se lidt skræmt mod badeværelsesdøren.

Jacque havde lige slukket for bruseren da hun hørte amys stemme. Hun tørrede det værste vand væk fra hendes øjne, inden hun pressede vandet ud af håret.

"Mmmmh?"

mumlede hun blot og trådte roligt ud af badet. Jacque lagde et håndklæde om håret og skulle til at tørre kroppen idet Amy nævnte noget med at flytte ud i skoven.

"What?!"

udbrød Jacque og svang håndklædet rundt om kroppen uden og gik ud og stillede sig i døråbningen ind til stuen hvor Amy sad.

"Er du seriøs?"

spurgte hun undrende og lidt forvirret, men i et roligt tonefald.

Hun sad og ventede på at hendes søster ville komme farende, for hun var ikke et sekund i tvivl om at hun ville komme farende og nærmest angribe hende. Men hun hørte pludselig et opråb ude fra badeværelset og vidste at nu kunne det ikke tage længe. Hendes søster kom så ud kun iført håndklæde og et blik som sagde det hele. Hun nikkede så en smule til hende og kiggede ned i jorden.

”jeg er i problemer Jacs”

Hendes stemme var blid og man kunne tydeligt høre forvirringen i hendes stemme – hun vidste bogstavlig talt ikke hvad hun skulle gøre og hvis der var en ting hun kunne regne med var det hendes søster. Men hun vidste også at hendes søster på ingen måde kunne være partisk i denne sammenhæng, hun hadede Pumaen og hvordan ville hun reagere når Ames sagde at hun stadig havde følelser for ham.

”Jeg kan ikke se andre løsninger, jeg vil ikke have at nogen bliver såret”

Hun havde åbnet for deres tøseaften og ville nu se om Jacs overhovedet havde overskud til at høre på hende eller om hun bare gerne ville se film og slappe af.

Jacque foldede armene over kors og nedstirrede Amy med et varsomt og dog underende blik. Èt der mest af alt sagde: Hvad har du lavet og hvor alvorligt er det? Jacque ville umiddelbart ikke sige mere, før Amy havde forklaret sig. Så hendes kommentar var blot:

"Sig det"

Hun kiggede på hende og kiggede så kort ned i jorden. Hun ville gerne fortælle hende det hele, men hun anede ikke hvordan pokker hun skulle gøre det. Hun trak vejret let og kiggede op på hendes søster nærmest med bedende øjne.

”Du må ikke blive sur… ”

Hun vidste at uanset om hun sagde det eller ej, så ville hendes søster blive sur og hun ville blive overrasket. MEGet
endda og hun vidste at hun ville få en overfusning uden lige.

”Jeg har kysset med Nicholas og ved at jeg er ved at få følelser for ham igen – han kom forbi værkstedet og pludselig.. ”

Hun bed sig kort i læben og vidste at det var slemt for hendes søster at få af vide, hun havde alle dage hadet ham og hun vidste at hun ville gøre det i alt den tid Ames var tæt på ham.

”og Caine.. ”

Jacque himlede med øjnene da Amy bad hende om ikke at blive sur. Selvfølgelig ville hun blive sur! Det lå i kortene? Når Amy sagde sådan, så var det ofte fordi at det hun ville sige, i høj grad ville fremprovokere det, som hun sagde at Jacque ikke måtte blive. Det vidste de begge to godt. Så da Amy fortalte om Nicholas, måtte Jacque facepalme sig selv. Da Amy så nævnte Caine.. så forstod hun strakt problematikken.. udover det at hun havde kysset med Puma. For det var i høj grad et problem i sig selv!
Jacque strammede læberne lidt og stirrede hårdt på Amy ud gennem sprækken mellem to fingre.

"Du har..."

Mumlede hun roligt, trods omstændighederne. Så tog hun en dyb indånding og fjernede hånden fra sit ansigt.

"Kysset?... Puma?"

Spurgte hun så, som om hun ikke rigtigt kunne forstå det.

"I værkstedet?"

Sagde hun så pludseligt, som om at det var ved at gå op for hende hvad Amy egentlig prøvede at sige omkring det.

"Og pludselig hvad, helt præcist?"

Sagde hun så, men der lå en ulmende vrede der lå skjult i den ellers rolige stemme.

Hun vidste hendes søster ville blive sur og hun havde også regnet med det. Hun vidste at det måske ville ødelægge deres aften, men hun havde brug for at snakke med nogen om det, men hun vidste ikke hvem og den eneste hun ønskede at snakke med var hendes søster. Hun elskede hendes søster og havde håbet at hun måske ville hjælpe i stedet for at dømme udfra fortiden, men Jacs havde i mange, mange år hadet Nicholas efter det han havde gjort ved Ames – at Ames så vendte tilbage til ham lige nu, måtte være frustrerende og helt igennem irriterende for Jacs. Men hun måtte da lytte til hendes søster? Hun lod de brune og uskyldige øjne kigge op på Jacs og det blik hun sendte hende var slet ikke til at tage fejl af. Hun kiggede kort væk da hendes søsters ord atter begyndte.

Hun kunne så også tydeligt se at hendes søster kæmpede for at bevare roen og hun vidste at det udelukkende var på grund af Ames at hun gjorde det. Havde det været en eller anden tilfældig person havde hendes søster helt sikkert ikke kunnet bevare den ro som hun lige nu kæmpede med. Hun nikkede så kort og bed sig let i læben.

”Eller han kyssede mig, men jeg stoppede ham ikke ligefrem.. Jeg.. han.. vi”

Hun vidste faktisk ikke hvad hun skulle sige, for hun var faktisk stadig i tvivl om hvad der egentlig var sket. Hun havde stadig sin uskyldighed, men alligevel følte hun at de havde været sammen – dog med tøj på og uden egentlig at være sammen. Det var utrolig svært at forklare.

”Jacs – jeg kan godt lide ham, jeg ved ikke hvad der er – men lige så snart han er tæt på, mister jeg alle parader og føler mig lidt mere fri… giver det mening?"

Hun kiggede blidt på hendes søster og hun vidste at det her var svært for dem begge. Hun var selv meget uerfaren på det her punkt og når det så kom til Jacs havde hun den erfaring hun kunne dele ud af – men den anden person som var involveret var bare ikke den bedste person at snakke med Jacs om. De havde et eller andet forhold og Ames havde aldrig ønsket at vide hvilket.

Jacque holdt en hånd op for ligesom at bede om stilhed, imens hun processerede informationerne. Hun vendte blikket væk fra sin søster. Da Jacque hørte den usikre stammen: 'Jeg.. han... vi' Så spærrede Jacque øjnene op og blikket fløj tilbage på søsteren.

"What?!"

Udbrød hun.

"I værkstedet? Hvorfor der kunne have dukket kunder op? Blandt deres biler? og mine biler? Hvad tænkte du på?!"

Udbrød hun så, ude af stand til at tilbageholde sit temperament. Hun slog frustreret ud med armene og gik fra den ene ende af rummet til den anden.

"Det er under al kritik! Værkstedet er helligt område! Det skal behandles med respekt! Har du måske nogensinde set sådan noget ske i en kirke? Nej vel? Det fordi at man respekterer kirken som et helligt hus!"

Ordene ville ingen ende tage. Det var jo direkte blasfemi og gudsbespottelse at have sex i værkstedet. Utilgiveligt.

"Det eneste tegn på intimitet man ser i kirken er det kys man giver hinanden når man bliver gif...."

Jacque blev stille et kort øjeblik, idet skrækscenariet udspillede sig for hendes øjne.

"Omg.."

Hun vidste godt at hendes søster snart ville eksplodere og hun ville ikke kunne gøre noget som helst ved det overhovedet. Hun kiggede kort op på hende og hun kunne godt se at hendes søster havde svært ved at bearbejde det hele og hun kiggede kort ned – hun overdrev, de havde jo ikke rigtig været sammen overhovedet. Hun så op på hendes søster igen og mærkede at frustrationerne i hende selv også var begyndt at vokse.

”Jacs! Vi var ikke sammen!”

Hendes stemme blev en smule mere hård, dog slet ikke hård nok til at normale folk ville opfatte den som hård. Hun lod blikket ramme hende søster og hun rejste sig så op. Hun vidste udmærket at værkstedet var helligt og hun ville bestemt ikke dyrke sex der og det var slet ikke meningen at de overhovedet skulle have været så intime der som de havde været – men tingene var stukket lidt af og hun ville faktisk for en gangs skyld i sit liv ikke undskylde.

”Jacs værkstedet havde lukket – jeg var i gang med at gøre rent fordi jeg ikke kunne sove, jeg spillede noget musik og dansede lidt rundt. Han stod der pludselig og minderne og følelserne væltede tilbage, han var så blid og .. jeg havde savnet ham!”

Det var vidst første gang nogensinde at hun havde stået sådan op foran sin søster, men det havde generet hende længe hele det dilemma her og nu var det sku på tide at hun fik gjort noget ved det. Jacs måtte lægge sit Nicholas had på hylden og se på hendes søster behov i stedet for sit had. Da hendes søster så valgte at stoppe nærmest alt hun havde gang i og bare stå og sige tre små bogstaver blev det hele en smule mere forvirrende. Hun lod de uskyldige øjne ramme hendes søster spørgende – hvad tænkte hun nu på?

Jacque blinkede et par gange, inden hendes fokus ligesom vendte tilbage til situationen. Det var en meget skræmmende tanke hun lige fik der. Men hun skubbede den hurtigt væk, specielt da Amy begyndte at tale. Først åndede Jacque lettet op..  tanken om besudling af værkstedets karma, var for meget for Jacs. End kunne hun aldrig selv drømme om at gøre sådan noget. Alle andre steder end værkstedet. Det var en direkte spot og hån mod hende, fordi at værkstedet betød virkelig meget for hende. Det var Amy også udemærket klar over - det var derfor hun blev så vred på hende. Jacque bed godt mærke i den hårde tone, som Amy havde benyttet sig af og det faktum at hun havde rejst sig op. Men Jacque anså det ikke som andet, end at Amy forsøgte at forklare sig. Hun havde dog aldrig gjort det før, hvilket blot måtte betyde at hun mente hvad hun sagde. Jacque tænkte sig kort om.. måske hun skulle prøve at tage den lidt mere med ro? Lytte lidt mere? Jacque tog en dyb indånding. Ja, det ville hun prøve. For Amys skyld. Jacque prøvede at være lidt mere villig, idet hun forsøgte at lytte til de næste ord som hun sagde, men hun kløjes næsten i sit eget spyt da Amy begyndte at forklare for blid og fantastisk han var og roserne kunne næsten ikke blive mere røde.

"Jeg vil ikke høre mere!"

Jacque vidste at det var løgne. En illusion, som Amy ikke kunne gennemskue. Det var derfor at Jacque hadede ham så meget, for han brugte det til sin egen fordel. Ligesom han havde gjort før i tiden. Hvorfor han netop nu, havde søgt tilbage til Amy, vidste Jacque ikke.. men det kunne næppe være godt. Jacque gik roligt hen mod Amy.

"Ames.."

Hun holdt en kort tænkepause og så så på Amy med et ærligt og alvorligt blik.

"Jeg kan virkelig ikke lide ham, men det er ikke derfor jeg stiller mig sådan på tværs. Udover den åbenlyse tendens til voldelighed og magthunger, så er der bare noget ved ham som er forkert. Han er farlig, Amy.."

Hun kunne godt fornemme på hendes søster at det var noget af en mundfuld for hende og hun ville da selv have reageret på nøjagtig samme måde hvis Jacs havde sagt at hun var forelsket i en eller anden idiot som var voldelig og måske endda et væsen. Men Nicholas var slet ingen af disse ting! Det måtte hun da kunne se? Ames var normalt aldrig nogensinde hård eller på nogen måde opfarende, men hun havde følt at det var den rigtige måde at komme ind til Jacs på i hendes lille og ophidsede verden. Hun viste at værkstedet var helligt for hende og at hun elskede det. Det samme gjorde Ames og hun brugte mange timer dernede, hvilket havde givet hende problemer allerede. Hendes søster tog nu en dyb indånding og prøvede virkelig at få fatningen tilbage og det lykkedes da også for hende. Men hendes ord lød så og hun vidste godt at Jacs på ingen måde ville kunne overtales til at give Nicholas en chance, men det gjorde ondt på hende.

”Jacs for søren.. du lytter ikke!”

Hun kunne godt se at det måske så dårligt ud at han før i tiden var gået fra hende – men de havde ikke så meget som kysset den gang. Det var måske hende som havde kastet følelser til en som måske ikke havde gengældt dem – men lige nu var det anderledes. Hun lod de brune øjne søge hendes søster som nu kom tættere på hende. Hun kunne godt mærke den alvor som lå i hendes søster og hun vidste næsten hvad hun ønskede at sige.

”Jeg ved at du ikke kan lide ham. Han er ikke voldelig Jacs? Han har aldrig nogensinde været det mindste grov overfor mig? Han er blid og kærlig og siger at han altid vil beskytte mig? Han er ikke farlig, han er blid og kærlig. Han får mit hjerte til at hamre afsted og et smil på mine læber … er det ikke det vigtigste?”

Hendes blik så nærmest sørgeligt mod hendes søster – hvordan kunne hun tro at han var voldelig? Han havde jo aldrig gjort hende noget?

Jacque betragtede Amy med et bedrøvet blik, idet sørgmodigheden indtraf i søsterens. Jacque holdt umådeligt meget af hende og det gjorde ondt på Jacque at se hende sådan. Men det ville være en bjørnetjeneste at give det forhold hendes accept. Skulle Jacque nogensinde give den, så måtte pumaen tage sig sammen og bevise at han end ikke var andet end det lam, som Amy standhaftigt påstod at han var. Jacque vidste at det nok aldrig ville ske - helt simpelt fordi, at han ikke var noget lam, men derimod et rovdyr. En puma er en puma, uanset hvilket skind man trækker nedover hovedet på den. Jacque lagde begge hænder på hver sin side af Amys skuldre og trak hende roligt ind i et kram.

"Kære, søde, Amy.. Jeg elsker dig og du betyder rigtig meget for mig.. Men du er så frygteligt blåøjet."

Jacs vidste at hun ikke kunnet tvinge Amy til at holde sig fra ham, hvis hun virkelig ikke ville. Hun ville ikke stoppe med at prøve, før Amy bad hende om at lade være, men gjorde hun det.. Så måtte hun også tage de konsekvenser der var. Man måtte jo også huske på, at beskyttelse ikke blot bestod i fysisk sikkerhed. Men det at de havde tag over hovedet, mad på bordet, en seng af sove i og et arbejde at stå op til -dét var jo en sikkerhed i sig selv og det havde Jacque knoklet for siden de var små. Det var derfor værkstedet betød så meget, for det gav dem muligheden for at leve, selvom de ikke var rige. Jacques hjerte ville helt sikkert briste hvis Amy en dag, bad Jacque om at holde sig væk. For Jacque gjorde aldrig noget halvt. Hun tog en dyb indånding og slap så sin søster, med disse tanker i hovedet. De dybe mørkebrune øjne var trist vendt mod jorden idet hun vendte sig om og gik tilbage mod badeværelset for at skifte til noget tøj.

"Du kender min holdning. Jeg vil ikke tale mere om det."

Sagde hun fast besluttet, selvom den lettere melankolske følelse blandede sig lidt deri.