The Strenght of my life [Jacs]

Ames var ikke meget for at indrømme det, men dette sted havde måske været perfekt for dem at flytte til. De havde hele deres liv levet på et børnehjem i England og det havde faktisk været hendes søsters ide at rive alle rødder op og flytte til et helt andet land og derefter åbne et autoværksted. Hun havde indtil videre mødt en ekstremt sød fyr ved navn Caine og hun var løbet ind i hendes gamle.. flamme hvis man kunne kalde ham det Nicholas. Han var den fyr som havde været tættest på hende, hun havde stolet på ham og lukket ham ind i hendes hjerte for så at miste interessen for hende – fordi hun ikke bare hoppede i seng med ham.
Han var dukket op på deres værksted og hun havde ikek vidst hvad hun skulle sige eller gøre. Hun rystede lidt på hovedet og skrev til hendes søster ”Hey Jacs, skal vi mødes til en i parken eller noget?”

Hun var ude og gå for at lette tankerne, hun havde lige været på værkstedet og hun vidste at Marko lige for nu havde taget over dernede. De sidste to aftner hun havde været på værkstedet var hun blevet overrasket af blasts from the past eller lækre fyre – så hun turde faktisk ikke lige være dernede. Hun trådte ind i parken og hun kunne ikke lade være med at smile en smule. Græsset dansede let i den blide sommervind og solen stod over denne smukke park!

Hun gik i sin egen verden og glemte helt hvor hun var eller at hun måske skal passe på, så der gik ikke længe før hun væltede over en hund som kom løbende og lige pludselig lå så lang som hun overhovedet var. Hun skyndte dog at vende sig om og lade som om at hun bare lod og slikkede sol. Hvad var det med hende og falde hele tiden. Det var 3 dag i streg at hun faldt – hendes bukser ville ikke kunne blive ved at holde til det.

Jaqcue havde, med nød og næppe, nydt sine få dage fri fra værkstedet. Hun brød sig ikke om at være væk derfra for længe. Biler var ikke blot hendes erhverv, men også en passion, en hobby. Så arbejde for hende, var ikke decideret arbejde. Men Ames passede biksen, efter at hun nærmest havde taget Jacs i hoved og mås, og smidt hende ud af værkstedet. Det var ikke faldt i god jord hos den mørkhårede kvinde. Det var med ypperste modvilje at Jacque havde forladt stedet. Det meste af hendes første fridag, havde nok gået med at surmule over situationen, men efterhånden som dagen skred frem havde Jacque overgivet sig til tanken.

En sms fra Ames havde bippet ind på hendes mobil. Hun ville mødes i parken.. men til en? en hvad? Umiddelbart lød det som om Ames inviterede på en øl, men Amy drak jo ikke? Jac hævede et bryn idet hun formede en svag trutmund, der indikerede undren og skepticisme. Hun gjorde derefter et kort træk på skuldren, gik ud og trak jakken på og begav sig afsted mod parken.

Der synes altid at være en vis mængde mennesker i byen. Jacque missede med øjnene da hun rettede de mørkebrune øjne mod et af de mange skilte, der reklamerede for alverdens ting. Solen stod højt og det virkede relativt varmt, men forårs sol var utilregnelig. Ligesom man tager sommerskytset i brug, så øs regner det og der ligger rimfrost på græsset. Dagen efter hvor man tager fat i vintertøjet igen, så er det plus fremten grader og vindstille. Men som man siger; En kvindes humør er, som vejret i April... Det var godt nok Maj nu, men det er irrelevant!
Jacque havde selv synes at hun var smart, og var gået på kompromis med det lunefulde vejr. Hun havde taget et par lavtaljede, skinny jeans på. En rød trekvartærmet bluse klædte hendes slanke, lidt spinkle figur godt, idet den sad tæt og havde v-udskæring med snøre. Hun havde dog ladet de høje hæle ligge derhjemme og istedet benyttet sig af et par flade, neutrale støvler der passede til stilen. Det mørkebrune hår hang løst over hendes skuldre, hvorpå hun bar en sort jakke. Jac lod blikket vandre over omgivelserne da hun nåede til parkens indgang. Amy var virkelig ikke svær at få øje på... hun lå midt i det hele, på græsplænen heldigvis, og lignede en der forsøgte at redde en pinlig situation. Jacque kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af hendes klodsede, sære, men højtelskede søster. Jacque gik hen mod hende og lagde sig nonchalent ved siden af Amy, som om det var det mest naturlige i verden.

"Ja, man må sige at du har talent for at finde de bedste solsteder i Di Morga, Ames."

Sagde Jacque stilfærdigt og lagde begge arme om bag hovedet og lukkede nydende øjnene, for ligesom at understrege sin pointe. Det var da et godt sted at slikke sol? Der var ingen træer, buske eller lignende og lige nu, var der ikke en sky på himmelen.

Hun lagde godt mærke til at hendes søster kom gående og hun vidste simpelthen godt at hun havde set det ellers så fine stunt som hun lige havde været igennem, hun kunne ikke lade være med at grine lidt af både sig selv og situationen. Hun lagde hovedet en anelse tættere på hendes søster og smilte for sig selv bare. Hun var den eneste som egentlig kunne være tæt på hende uden at såre hende, hun havde i hvert fald aldrig gjort det og hun lignede ikke en som nogensinde ville gøre det. Hun elskede hende og for hende var Jacs tryghed, hun var hendes styrke og hednes klippe når hun havde brug for en af støtte sig op af. Hun bed sig let i læben og trak vejret en smule roligere .

”Du Jacs?”

Hendes stemme var lige så blid og forsigtig som den altid havde været, hun var bare den totale modsætning af hvad hendes søster var. Hun lod blikket glide kort op på himlen og så de mange fugle som valgte at flyve rundt på himlen, de fulgtes ad og valgte at nærmest danse over himlen. Hun smilte lidt over situationen og alligevel var hun ikke helt tryg ved at snakke med hende om dette.

”Nicholas kom ind i værkstedet her for et par dage siden”

Hendes stemme knækkede en smule, denne fyr havde knust hende -han havde brugt tid på at lukke op for hende og komme ind i hendes hjerte, men derefter havde han mistet interessen fordi de ikke havde været fysisk sammen – end ikke delt et kys. Men han havde været tættere på hende end nogen anden nogensinde havde været og hun var såret. Hun lukkede kort øjnene da tårerne let pressede sig på. Hun rystede på hovedet og ville ikke græde mere over den… mand.

”Den store flotte Mercedes i værkstedet ejes for resten af en Caine Blackwell”

Et lidt lillepigeagtigt smil lagde sig på hendes læber da hun nævnte hans navn. Hun havde nydt at være sammen med ham og han havde faktisk imponeret hende en lille smule. Et bldit fnis forlod hende og hun skyndte at vide sig i læben i håb om at hendes søster måske ikke havde hørt det.

"Hmmh?"

Mumlede Jacs, da Amy spurgte hende. Jacque lod de mørke øjne hvile på hendes søster ud af øjenkrogen, men da hun nævnte Nicholas, rullede Jacque om på siden med hovedet hvilende på den ene arm. På denne måde kunne hun bedre holde opmærksomheden på Amy. Hun vidste hvordan den... Jacque kunne ikke rigtigt finde et passende ord. Men pointen var, at han havde såret Amy meget, og af denne grund brød Jacs sig virkelig ikke særlig meget om ham. Skønt Nicholas, havde en form for intensitet i sin væremåde, som også påvirkede Jacque. Han havde på en måde en kontrol over Jacque, som han i langt større grad havde haft på Amy, dengang de havde noget kørende. Jacque kunne høre i Amys stemme, at hun stadig var ramt af hans manglende interesse. Det havde været Jacque der skulle samle skårene op og forsøge at lime dem sammen igen. Amy havde altid været en følsom person.

Jacs rynkede let på brynene og så hende med en undrende mine.

"Hvad ville han?"

Spurgte hun i et toneleje der matchede hendes ansigtsudtryk. Dog da Ames pludseligt kom i tanke om en helt anden fyr, måtte Jacque se overrasket på hende. Det fjogede lillepige grin og den fnisen, som hun sendte afsted sammen med navnet Caine Blackwell, var ikke til at tage fejl af. Det var søreme fra den ene yderlighed til den anden! Jacque trak selv på et fjoget grin, nok i reaktion på Amy, fordi at hun vidste at hun var in for nogle saftige detaljer på sin ellers ih og åh så søde og uskyldige søster. Måske den æra, var ved at være ovre? Hun nippede Ames blidt i armen for at få hendes opmærksomhed igen.

"Og hvad, helt præcist, lavede denne Caine Blackwell i vores værksted med sin... flotte Mercedes?"

Jacque drillede Amy lidt, med sine antydninger, men det gjorde ikke situationen mindre underholdende.

Hendes søster reagerede næsten som forventet på at høre hans navn. Hun havde faktisk aldrig vidst hvor langt hendes søster og Nicholas var gået og hun ønskede ikke at vide det. Hun bed sig lidt i læben og lagde sig ligeledes om på siden, og hvilede let på armen. Hun lod blikket kort falde ned på græsset før hun kiggede op på hendes søster med et let og måske prøvende smil. Hun var blevet såret dybt og hun vidste at Jacs havde haft æren af at prøve at samle hende igen og det havde ikke været nemt. En person som Nicholas så det de havde haft som nærmest intet, men for Ames havde det ramt utrolig hårdt at han bagefter var forsvundet og havde prøvet med Jacs. Hun træk let på skuldrende.

”Han var .. Nicholas. Vi snakkede lidt om fortiden, han valgte sige at han mente det var på tide at jeg kom over min mentale smerte og huskede på at jeg var kommet væk fra det sted. Han var faktisk sød og sagde måske nogen ting jeg havde brug for?”

Hun kunne tydeligt se på Jacs at hun ikke brød sig om Nicholas, han havde en anden indflydelse på hende end han havde haft på hende selv. Han var bare en person som kunne få folk til at gøre som han ønskede og hun vidste at Jacs altid havde hadet ham, men de havde vidst også leget lidt sammen. Hun mærkede en blidt nippen i armen efter hendes lille grin og hun rødmede en lille smule. Hun bed sig let i læben og mærkede den røde farve danse let over hendes kinder – brændende.

”Hans bil var blevet påkørt og han spurgte om vi kunne lave den – jeg kiggede kort på den og sagde at det kunne vi sagtens”

Hun valgte ikke at sige mere, hun spurgte jo ikke hvad der efterfølgende var sket – hun sendte hende et blidt smil og det var slet ikke til at skjule at hun skjulte mere end det, hun kunne ikke lade være med at grine og blive lidt fjoget lige så snart de snakkede om Caine… hvorfor? Han var jo.. dreamy!

De mørkebrune øjne hvilede undersøgende på Amy. Da hun slog blikket i jorden, for dernæst at se på hende, virkede det nærmest som om at Amy tænkte på noget, som hun ikke havde lyst til at sige. Dette undrede Jacque. De to søstre havde altid delt alting mellem hinanden. Så at holde noget tilbage for hende? Det kunne næsten kun betyde at det havde noget med hende at gøre? Eller at der var noget der var enormt hemmeligt. Jacque trak trak læberne lidt skævt, så hun nærmest dannede en undrende trutmund. Burde hun spørge?

I samme nu åbnede Amy munden og begyndte at fortælle om sit møde med Nicholas. Jacque lyttede stille med, men var ved at kløjes i sit eget spyt, da Ames nævnte noget med at han havde været sød. Den side havde Jacque vist overset. Jacque rullede rallende om på ryggen igen og stirrede op i himmelen.

"Nicholas er ligeså sød, som en puma i et buskads, Ames!"

Kunne Jacque ikke dy sig for at sige.

"Den kan da være meget nuttet bag et tykt, panseret glas i zoologisk have, men den er og forbliver et rovdyr."

Sagde hun imens hun forsøge at komme sig over kvælningen af sig selv. Det var klart at de to piger så vidt forskellige ting i en og samme person. Tilgengæld havde Jaque endnu til gode, at møde den gode Hr. Blackwell, som Amy åbenbart synes ganske godt om. Jacque trak atter på et bredt smil, da hun så søsterens reaktion. Hun blev ildrød i ansigtet og grinte fjoget ved hendes minder. Jacque betragtede Ames med et afslørende blik.

"Uuuh, details, Ames! Hvad skete der så?"

Spurgte hun interesseret og rullede om på maven og lagde hovedet i begge sine hænder, imens albuerne var placeret i græsset. Jacque bøjede det ene ben bagud og afventede ellers spændt på, at høre de saftige detaljer.

Hendes søster havde altid været strid ved hende, ikke på den onde måde, men hun pressede hende altid – hun ville hjælpe hende til at være den person som Ames gerne ville være, hun ville gerne åbne sig og komme frem i livet. Hun lytteed nu til hendes stemme da hun snakkede om Nicholas og et grin forlod hende let, hun førte hånden ned i jorden og legede blidt med en græstot. Solens stråler dansede ned over de to søstre og den varmede helt afsindigt. Hun bed sig kort i læben og betragtede hendes søster med et sødt smil.

”Syntes ellers du har været bag glasset og nusse lidt med den søde puma?”

En lettere drillende ton lå i hendes stemmeleje og dette var en sjældenhed når det kom til Ames – hun ville måske heller aldrig have sagt sådan til andre mennesker, men til Jacs kunne hun sagtens finde på at snakke sådan, hun ville ikke påføre hende smerte for at være en smule mere flabet end hvad normalen var. Hun opfangede så også pludselig at hendes søster viste en kæmpe interesse for hendes møde med Caine og hun vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle sige, der var jo ikke sket noget som ville kunne betegnes som stort i Jacs´ verden.

”Han.. jeg tjekkede hans bil og den skal vi arbejde på og han inviterede mig på middag og ja.”

Hendes smil forblev på lægen, hun var ikke meget for at sige hvad der var sket, hun vidste at Jacs kunne være overbeskyttende, og at Ames var hjemme ved ham var på ingen måde typisk Ames kultur.

”Vi spiste, fik en øl og tog hjem til ham”

Hun sagde det kort og roligt til hende, som om det faktisk var ingenting, selv om det var en kæmpe sag for hende. Alle andre mennesker havde man ved sætningen hjem til ham – været med seksuelle hentydninger, men det var dette bestemt ikke.

Jacque lagde uskyldigt den ene pegefinger op til underlæben og lod blikket vandre tænkende ud til siden, inden det landede på Amy igen. Hun kneb øjnene lidt sammen og betragtede søsteren ud af øjenkrogen. Et vagt, skævt smil lå på de bløde læber. Det intense blik i kombination med det lidt sjofle smil, afgav et ansigtsudtryk der bestemt ikke opfordrede til andre opfattelser end en vis kropslig akt.

"Måske jeg også er en puma?"

Hviskede hun hemmelighedsfuldt, hvorefter hun betragtede Ames lidt, inden hun begyndte at le. Jacque viftede affærdigende med hånden idet hun lo, for at understrege at det var sagt i spøg.

"Dét er en ting, som jeg skal se, før jeg tror det."

Sagde hun i et mere normal tonefald, da hun var holdt op med at le. Jacque tænkte lidt over det, men sagde så til sidst:

"Jeg tror den kære puma kigger lidt, men ikke helt kan bestemme sig for hvilket bytte den skal have til middag."

Jacque rettede blikket mod jorden og rev et græsstrå af. Det værste var vel, at han havde valget. Han kunne jo få folk til at gøre hvad som helst - ihvertfald hende, måske hendes søster og måske mange andre også.
Jacque hævede begge bryn da Amy begyndte at fortælle om sin oplevelse. Hun kunne ikke holde et bredt smil tilbage. Hun var glad på sin søsters vejne, men samtidig lidt tilbageholdende. Bare hun nu ikke skulle igennem det samme, som med Nicholas. Det havde været hård for Ames. Men Jacque ville ikke ødelægge det for hende, ved at påføre hende sine egne bekymringer. Hun skulle lige til at spørge mere ind til hvordan middagen var gået, men i samme nu fortalte Amy at hun var taget med ham hjem. Jacque frøs fuldstændig i sine bevægelser og gloede på hende med åben mund.

"Bambi says what?!"

Udbrød hun overrasket og stirrende måbende på Amy.

"Drak du øl?! ... og ... og,"

Jacque var lamslået.. han må virkelig kunne noget, hvis ham Caine kunne få Amy.. altså få dén Amy, til at tage med ham hjem. Jacque førte langsomt og meget forsigtig sin pegefinger frem mod Amy og prikkede hende en enkelt gang på overarmen.

"Omg, hun er ovenikøbet virkelig. Bambi totally got laid, and its no dream."

Sagde hun overvældet. Et smil begyndte dog langsomt at bane sig vej til hendes læber, og hun så nysgerrigt på Amy.

"Hvordan overkom du din angst?"

Hun kunne ikke lade være med at sende hendes søster et stort smil og kunne ikke lade være med at grine en smule af hende – hun var simpelthen en tosse hende søster. Hun førte hånden over og kørte kort en hånd ned ad ryggen på hende. Hun stod nærmest og aede hende, med et stort smil på læberne.

”Sød lille misser!”

Hun elskede det blik hende søster sendte hende og kunne ikke lade være med at ryste på hovedet og grine – hun vidste udmærket at hendes og Nicholas havde et eller andet som måske faktisk var meget mere indviklet end nogen af dem overhovedet kunne forstå. Men en ting forstod hun, hendes … Nicholas havde valgt Jacs frem for hende dengang og selv om han virkede så sød nu, så ville han til en hver tid gøre det igen. Hun grinte så mildt af det næste hun sagde og kiggede en smule indgående på hendes søster. Hun kunne se på hendes reaktion at det egentlig gjorde hende en smule.. trist?

”Jacs.. kan du lide ham?”

En blid og forundret stemme forlod hende, hun kunne jo egentlig godt forstå hvis hun kunn e- han havde et eller andet helt usædvanligt over ham og ja Jacs havde det med at være sammen med… umulige typer.. (som Ames). Hun kunne godt se hendes søsters reaktion på det Ames snakkede om Caine, hun stivnede og Ames kunne godt se at Jacs fuldstændig misforstod hende og et grin forlod hende roligt.

”Bambi says – not that kind of ´with him home´”

Hun fortalte så hendes søster at hun havde drukket en øl og hendes reaktion var nærmest det fedeste hun nogensinde havde set og hun nikkede helt stolt til hende, inden hun kiggede en smule blid og nærmest skolepigeagtigt vendte blikket mod jorden. Hendes søster prikkede til hende og hun smilte så igen lidt fjoget.

”Jacs det skete slet ikke det som sker når du tager med fyre hjem”

Et flabet grin forlod hende og hun lagde de bambi brune øjne i hendes søsters og det kom egentlig ikke bag på hende hvorfor Jacs altid havde kaldt hende bambi – det havde hun faktisk altid gjort og det var egentlig lidt sødt. Hun rystede kort på hovedet over hendes søster, hun var simpelthen så nuttet.
”Han viste mig rundt, vi snakkede og.. han gav mig et kys”

Jacque svajede i ryggen imens hun rettede nakken mere ud. En veltilfreds spinden kom fra hendes strube, imens et flirtende blik hvilede på Amy med et drillende glimt. Hun spillede med på joken og lagde i høj grad vægt på de seksuelle undertoner, som lå i at blive kaldt for en 'Sød, lille misser'. Men Jacque kunne ikke lade være med at le af det. Skønt Amy og Jacque var ligeså forskellige som nat og dag, så havde de altid forstået hinanden, som hvis de havde været en og samme person. Det var nok også af denne årsag, at Amy kunne se igennem Jacques (dog ret ringe) pokerfjæs. Smilet blegnede lidt og det sjove gik lidt af. Jacs hadede at tale om ham i en sammenhæng med hende, for hun vidste det simpelthen ikke. Hun kunne ikke give et svar. Hun trak derfor blot på skulderen og betragtede Amy med et sigende blik. Hun var uden tvivl forvirret.

Jacque skubbede de forstyrrende tanker væk, da Amy fortsatte snakken om Caine - se, det var straks noget andet! Det havde dog vist sig at være en misforståelse, det med Caine. Jacque lavede en skuffet trutmund og lagde beklagende hovedet i hænderne igen.

"Ej altså - jeg havde lige håbet!"

Sagde hun. I samme nu nævnte hun noget med Jacques egne oplevelser og hun reagerede hurtigt ved at sende hende et indgående og gennemskuende blik.

"Hey! Hvad mener du med det?"

Hendes lille spinderi og hendes måde at være på da Ames aede hende sendte et smil hele vejen op til hendes ansigt – hun elskede simpelthen at bruge tid med hendes søster, hun var hylende morsom, hun var blid som et lam og hun lyttede altid når Ames havde brug for at snakke ud – hun var fantastisk.
Samtidig var der ingen person i hele den store verden hun respekterede mere end hendes søster, hun ønskede virkelig at blive som hendes søster! Hun var så utrolig stærk, stålfast og viljefast, tog hun en beslutning så holdte hun ved den og alligevel kunne hun finde på at svare igen når nogen prøvede at køre med hende. Hun respekterede hende helt til sit inderste og hun ville så gerne være hende. Hun lod så blikket falde på hendes søster og for første gang, næsten nogensinde, så hun en usikkerhed og en forvirring omkring hendes søster. Nicholas var virkelig roden til alt ondt i deres forhold faktisk.

Ames havde selv afskrevet ham fuldstændig, men deres sidste møde havde betydet meget for hende og hun var forvirret. Hun var lige så forvirret som hendes søster omkring ham. Hun bed sig i læben og så på hende med det samme forvirrede udtryk.

”han er forvirrende”

Hun sagde det kort og ville faktisk være villig til at lukke den der, hun vidste at ingen af de to søstre ville være i stand til måske nogensinde at lukke den med ham. Hun lod så blikket grinene falde på hendes søster da hun lavede en fin trutmund og hun kunne ikke lade være med at falde nærmest helt ned på jorden af grin. Hun lagde blidt panden mod det blide sommergræs ingen hun atter kiggede op på hende.

”Du har håbet de sidste 5 år nærmest Jacs! Jeg er måske bare ikke typen der… har sådan .. altså det der.. du ved.. sammen sammen ting.. ”

Hun rødmede og det hele i hende blev bare nærmest forvandlet til lillepigen igen, hun kunne ikke sige det – det var et kæmpe ord, tre meget svare bogstaver at sætte sammen for hende. Da hendes søsters næste ord så forlod hendes mund grinte hun bare.

”jeg har set en enkelt eller to forlade dit værelse igennem tiden Jacs!”

Jacque lukkede puma-debatten med en stille nikken. Det var en endeløs debat. Den havde været lukket og færdig for en længere periode, men nu var den blusset op igen. Måske den aldrig helt blev lukket. Men Jacque ville ikke tænke mere på hverken ham eller alle de indviklede følelser og tanker der berørte begge søstre. Istedet ville hun fokuserer på nuet. Amys grin var meget smitsomt og Jacque reagerede ved nærmest at sprutte af grin.

"Hvad Amy? Hvad er du ikke typen som gør?"

Drillede hun, imens hun lo. Amys generthed var simpelthen hyle morsomt for Jacque. Hendes berøringsangst var noget andet, men hendes generthed måtte man godt prikke lidt til. Jacque fakede et overrasket udtryk, ved det næste Amy sagde.

"Løgne! Altså, jeg er en artig pige."

Sagde hun og smilte sukkersødt.

Hun kunne ikke lade være med at grine lidt da hendes søster også gjorde det og hun lod blidt de bløde øjne falde på hendes søster – hvordan havde hun nogensinde overlevet hvis hun ikke havde haft hende? Da hendes spørgsmål så lød, gik hun et lidt mere irriteret blik i øjnene, hvordan kunne hendes søster så være så utrolig irriterende og så andre tider være lige netop det hun skulle bruge. Hun prøvede i et kort øjeblik at få ordet til at forlade hendes mund men hun kunne ikke rigtig. Hun lukkede øjnene og kiggede på hendes søster igen.

”SEX FOR POKKER!”

Det kom ud med meget mere kraft end hun egentlig havde tiltænkt det og folk rundt omkring vendte blikkene. Hun skyndte sig at tage begge hænder op foran munden og hele hendes hoved blev nu ildrødt og hendes blik lige pludselig totalt panisk. Hun begravede hovedet i græsset og lå der et stykke tid. Hun begyndte nu at snakke igen, dog stadig med hovedet begravet i græsset.

”du er træls Jacs!”

Hun løftede så forsigtigt blikket og kiggede på hendes søster, til at starte med var hendes blik prøvende hårdt og hun holdte det utrolig godt, lige indtil hendes søster sagde at hun var en sød pige og det fik hende til at flække sammen af grin!

”Det var godt nok alligevel det sjoveste jeg har hørt i vores tid her!”

Hendes stemme var drillende og der var en vis frækhed over hendes smil. Hun lagde sig på ryggen i græsset og kiggede let op i luften. En brise blæste let ned over dem.