Suk, vinger man ikke kan bruge-Zann oo

T: Irl
V: Små koldt, men ikke rigtig. En let, rolig og stille regne, lidt let vind.
S: På månen? Nej, ved søen
O: Kun Moon og søen


En let vind tog blidt fat i Moons hår. Hendes brune hår. Hun gil ved søen, hendes vinger hang langs hendes siden. Hun var ikke rigtig til at kende igen. Hun havde en kjole på, den var mørkeblå. (Billede) Hun lagde sine hænder bag hovedet med et lille smil på hendes læber. Hendes læber var lidt mere hvide end de plejede at være. Hun var hellere ikke sig selv helt, kun næsten. Hendes personlighed var som den plejede at være. HUn satte lamngsomt sit hår op i en hestehale med et smil. HUn nynnede stille.

Zann gik langsomt ned mod søen med rolige skridt han nåede søens kant ret hurtigt og satte sig på hug mens han havde den ene arm strakt ud med et langt sværd den forkerte vej i hans hånd hans tøj rørte blidt toppen af vandet tøjet blev ikke vådt selvom han så smed sig i vandet han lagde sværdet ned i sin holder og så roligt ud over søen

Hun nynnede videre, bare lidt højere, da hun troede hun var alene. Hun havde ikke set eller hørte ham. Det var lidt mærkelig, hun plejede jo at hører alle folk, der vra ved hende. Hun sukkede kort, før hun forsatte med a nynne. Hendes sl sad stadigvæk på hendes læberne. Hun slog lidt med slog, der bare blev ved med at hænge ned af siden. Hun rystede kort på hovedet. Hun kiggede ud over vandet.