Why settle for less? (Alexa)

Tid:01:00
Sted: Northman's Natklub
Omgivelser: Natklubben summer af gæster der er i godt humør

Det var vel begrænset hvor længe man bare kunne gå der hjemme og passe sig selv. Der var jo så meget af byen at se, så mange spændende væsner at møde. Og så var der meget få ting der var lige så underholdende som at se folk gøre sig til mere end de var og at det så gik galt. Men Kaylan besluttede sig for at nu skulle der ske noget så han kiggede lidt på sagerne og blev enig med sig selv om at en tur på Northmans Natklub var lige det der skulle til.
Men først..... Tøj! Det var længe siden han havde moret sig med at købe tøj så det første af dagen skulle selvfølgelig gå med det.
Han fandt den bedste herretøjsforretning han kunne og gik ind for at kigge sig om. Ekspedienten var der med det samme til at hjælpe og komme med råd. Men det blev lige så hurtigt klart at Kaylan var en der vidste hvad han ville have. Hjælpen til at finde det, blev dog modtaget.
Denne gang blev det et casual outfit der stadig viste stil.

Outfit

Det lange smukke hår blev sat så de spidse ører lige nøjagtigt var dækket. Nu var Northmans et sted for alle væsner men der var alligevel ikke nogen grund til at skilte med det.
Den seneste tid havde han også brugt noget krudt på at øve sig i bilkørsel så han rent faktisk vidste hvad han lavede. Det gjorde så at han også selv valgte at køre. Igen fordi den var behagelig at køre i så tog han sin blanksorte Porsche. Han var ikke mærkedyr når det kom til biler men den lød og kørte fantastisk! Som han ankom til natklubben, fik han parkeret og nikkede mod de personer der sendte ham blikke inden han smilende gik indenfor. Der var allerede godt gang i festen og man anede da også de første der var begyndt at te sig tåbeligt. Egentlig ville han starte med at finde sig et sted at sidde men ville lige hente noget at drikke så turen startede ved baren.
Der fik han bestilt den dyreste Whiskey med is de havde og smagte på den med et tilfreds suk. Så vandrede blikket ud over dansegulvet med en fornemmelse af det nok skulle blive en spændende aften

outfit
 
Det var ved at blive senet eller det var i hverfald hvad nogen ville kalde det men ikke Alexa, det havde nok også noget at gøre med at hun var vampyr og at hun nogle gange ville ønske at natten ville vare ved emne det kunne hun selvfølgelig ikke styre og det havde hun lært at leve med det.  Hun var taget ud og drikke med et par stykker tidligere på aften men de var enten gået hjem igen, forsat til et andet sted eller var gået under bordet. Så hun sad for sig selv ved et af de små borde på Northmans natklub, der var virkelig gang i den i aften og det var ved at nå det tidspunkt hvor nogen måske kunne finde på at starte en slåskamp over noget som hvem skulle have lov til at tage hende her med hjem eller bare en simpel lighter.
 
Hendes blik vandrede rundt på de forskellige som var til stede mens hun tog en tår af hendes eget glas. Lidt fra hende var der en lille gruppe drenge for hendes sted ville hun skylde på at de alle tre var mennesker og at de to af dem forsøgte at for den sidste af dem til at gå hen til hende. De sendte hende i hverfald en del blikke og mumlede lavet. Vis hun gad kunne hun nok godt høre dem, men det gad hun ikke det ville heller ikke være okay at lytte efter andres samtaler bare fordi man kunne. Kort tid efter kom den ene af dem hen mod hende tydeligvis fuld, hun hævede et øjenbryn og så på ham mens han begyndte at komme med en masse tilfældig score bemærkninger.
 

Hun rejste jeg opgivende og gik helt hen til ham og hviskede ham i øret for hun skubbede ham tilbage mod hans venner. Men da hun mærkede ham tage fat om hendes ene håndled for at prøve at trække hende med sig vente hun sig om og gav ham et slag i ansigtet med indersiden ad hånden så han slap hende og begynde at bakke baglæns. De to andre fyre prøvede at få fat i deres ven før han ramte ind i nogen af dem på dansegulvet men for sent. Alexa smilede for sig selv om gik tilbage til hendes plads hvor hun kunne holde øje med hvad de ville gøre, men efter som hun havde givet fyren næseblod gjorde de ikke andet ind bare at kigge ondt på hende, hun gav dem et lige så koldt blik tilbage før de forsvandt ud ad døren.


Efter der var faldet ro på igen og ingen lod til at kunne huske hvad der var sket alligevel, tog Alexa sit glas og gik op mod baren for at få det fyldt op igen og finde et sted hvor det ville være nemmere at falde i snak, hun slå kun folk som gjorde sig fortjent til det. ”Dobbelt whisky. ” hun var nødt til at tale højt for at overdøve musikken.

Hans skarpe øjne vandrede udover natklubben imens han smagte på den lækre whiskey og snart fik han da også øje på en flok drenge der helt bestemt mente en smuk kvinde skulle med dem. Der gik dog heller ikke mere end et par sekunder inden den ene af dem fik et meget hårdt slag og de endte med at bakke væk fra hende. Kortvarigt havde Kaylan et ansigtsudtryk der vidnede om at det havde nok gjort rigtig ondt. Men næsten lige så hurtigt som det sjove var startet, stoppede det igen. Han var ikke specielt fan af slåskampe men det var alligevel anderledes end et rum fyldt af fulde individer.

Da hun så kom op til baren, kunne han ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet inden han kiggede på hende og sagde med en hypnotiserende stemme: "Den næse bliver rigtig yndig i morgen..... Flot slag...." Man kunne høre på ham at der var noget accent men det ville være svært at vide hvorfra med mindre man kendte til hvor han kom fra.

Han skulle netop til at sige mere da de tre unge mænd der ville have hende, kom tilbage. Den ene tog ved Kaylans skjorte og sagde vredt: "Hey! Vi er ikke færdige med hende så pis af!" Kaylan løftede en pegefinger og sagde til hende: "Hvis du lige vil have mig undskyldt...." Så vendte han ryggen til hende men så på de tre unge mænd. Den ene af dem begyndte at skrige imens han løb væk fra Kaylan hvorefter de to andre løb efter den unge mand.
Så vendte Kaylan blikket tilbage på hende og smilede.
"Sikke noget.... Mit navn er Kaylan..... Rart at møde dem Ms?"

Alexa kunne ikke holde et smil tilbage da en snakker om hendes slag mod en af de mænd som var ude efter hende, hun kunne dog ikke høre hvor han var fra men det betyd heller ikke så meget for hende. ”Tak, det vil jeg give… ” hun vente blikket mod ham og de fyre som hun ellers troede var forsvundet, da den ene tog fat i den mand hun havde stået og talt med, undslap et irriteret hvæs hende mens hun så mod dem og spænde i alle musklerne parat til at slå dem alle sammen i gulvet vis det var det hun var nødt til men da Kaylan spurgte om hun ville have ham undskyldt, nikkede hun bare sammenbidt. Alexa skjulte ikke hvad hun følte, det havde hun aldrig haft brug for.

Hun kunne ikke lade være med at grine over hvordan de tre unge mænd bare løb deres vej og gengældte derfor hans smil. ”Hvad end det var du gjorde havde de godt af det, men kommer de igen bliver de til natmad, og tak igen. ” hun havde sagt det som om det var det mest naturlige i hele verden men det var det jo også for hende bare ikke for alle andre. Alexa satte sig ned på en af de små stole i baren før hun vente sig om mod manden ved siden af hende. ”I lige måde Kaylan, jeg hedder Alexandra men bare kald mig Alexa. ” hendes blik forblev på ham mens hun tog hendes glas for at tage en tår af det og sætte det igen. ”Hvad bringer dig hertil? ”Hun smilede skævt til ham før hun forsatte. ”Jeg går ikke ud fra at det var slagsmål du var ude efter eller for at beskytte mig mod de fyre. ” Hun lavede en håndbevægelse i den retning som de 3 unge mænd var løbet afsted i.

Da hun nævnte hvordan de unge mænd ville blive til natmad hvis de dukkede op igen og hun så takkede ham, nikkede han nærmest ærbødigt med nakken. Ja hun var direkte omkring hvad hun var, men det generede nu ikke. Han vidste jo hvad hun var helt naturligt og han var jo selv tilsvarende direkte. Så hvis folk spurgte ham om hvad han var, så svarede han selv direkte. Men der var igen ingen grund til at vifte rundt med de spidse ører.
"Ingen årsag...." Så satte han sig på stolen ved siden af imens han sørgede for at vende sig over mod hende. "Rart at møde dem Alexa...." Så tog han selv en tår af sit glas inden han så svarede på hendes spørgsmål: "Det blev kedeligt hjemme.... Så jeg besluttede mig for at gå lidt ud for at se om ikke det var mere spændende.... "

Så kiggede han kort rundt inden han så tog en tår mere og spurgte: "Hvad med dem?.... Det kan vel ikke kun være for at finde natmad som de så smukt kalder det"
Hans eget blod havde været eftertragtet men det var nu ikke lykkedes nogen at få fat i det endnu. Selvom blod fra en Fae skulle være eftertragtet

Alexa så på ham mens han fortalte om at det var blevet kedeligt derhjemme og derfor var han her nu.  Hun flyttede blikket rundt på de andre gæster i natklubben og studerede dem nøje mens den indre uro rørte på sig, men hun skubbede den væk mens hun vente sig om mod Kaylan igen. ”Jeg håber du finder noget mere spændende her for det ser ikke ret så spændende ud. ”  hun sendte ham et lille men uskyldigt smil før hun satte sig ned ved siden af ham før hun bundede hendes glas mens hun lyttede til det spørgsmål som han stillede hende. Hun var ikke taget ud i aftes for at finde noget natmad men vis folk ligefrem bad om at blive spist havde hun ikke noget i mod at gøre det.

Alexa satte glasset på bordet foran hende og vente blikket mod ham med et fornøjet udtryk i hendes øjne. ”Ville det gøre nogen forskel for dig om jeg var eller ej?”  Hun flyttede ikke blikket fra ham men hun satte albuen på bordet ved siden af glasset og hvilede hagen i hendes hånd. Et eller andet sted morede hans spørgsmål hende, det var ikke så meget fordi han spurgte hende lige frem, men det var mere hvad grunden for det var. Hun overvejede flere muligheder så som ville han gerne se på mens hun spise? eller ville han lægge blod til selv? Eller også var han bare nysgerrig og så ville der ikke rigtigt være noget sjov i det.  Hun havde godt lagt mærker til at han duftede anderledes ind så mange andre hun havde mødt, men efter noget der mindede om 700 år havde hun lære ikke at gør så meget ud af det.

Hun trommede tænksomt med en finger på hendes hage mens hun studerede hans træk. ”Men for at svar på dit spørgsmål så er svaret nej, min mad gør sig selv fortjent til at blive spist eller det som er værre. Jeg var her fordi nogle venner ville i byen med de er taget videre og jeg har ikke lyst til at smutte hjem i nu. ” forklarede hun ligegyldigt mens hun sende ham et nyt smil og rettede sig op igen.

Han grinede inden han kiggede lidt rundt inden han så svarede: "Nej det har de ret i..... Jeg havde nu troet at den her slags steder var mere underholdende... Men det lod til jeg tog fejl.... Men så må man jo bare selv skabe sig noget underholdning"
Endnu en tår af hans glas røg ned i halsen inden han så betragtede hende igen. Det var nyt at nogen var så direkte uden at overdrive sig selv. Han havde et foruroligende talent for at læse folk hvilket havde reddet ham op til flere gange. Nogen havde forsøgt at fange ham men han var jo her så det var ikke lykkedes dem.

Så rystede han let på hovedet af hendes spørgsmål inden han svarede: "Ikke spor..... Men spørgsmålet er jo om hvor meget sans for kvalitet man har hvis det er et sted som det her man finder føde.... Men de slår mig ikke som en der tager hvad som helst.... Måske......"
Han havde ikke lige tænkt over hvad han gik efter, det var meget sjovere at tage tingene som de kom og denne gang var ikke nogen undtagelse.

"Det er aldrig sjovt når ens venner vil tidligt hjem.... Men det er jo ikke ensbetydende med en aften er spildt....."
Han prikkede sig selv i fingeren med en noget speciel ring inden han så lod tre dråber af sit unikke blod lande i det glas der stadig var noget i. Derefter skubbede han glasset hen til hende og sagde med et lumsk smil: "Vel?....."

Et foragteligt fnys undslap hende da han kom med den sidste bemærkning og rystede på hoved. ”Jeg spiser ikke alt jeg kan få og det er bestemt ikke alt jeg vil have men når nogen irritere mig nok ender de med at blive mit bytte. ” hun havde en advarende tone i hendes stemme mens hun smilte stadig. Blod var blod og vampyrer kunne ikke leve uden, jo der var forskel på hvordan det smagte, men når uroen var stor nok var det ligegyldigt hvad man spise for at få sit fokus igen så længe man ikke slå nogen ihjel i processen.  Hun nikkede kort da han sagde aften ikke nødvendigvis var spilds bare fordi ens venner var gået hjem, det havde han ret i plus vis hun kede sig kunne hun sikkert finde arbejde i løbet af natten et eller andet sted.

Det meste af hendes opmærksomhed blev rettet mod hans finger i det han prikkede hul på sig selv og duften af hans blod blev overvældende stærk, et ufrivillige hvæs undslap hende mens hun så på hans blod der faldt ned i glasset. Hun hævede det ene øjenbryn og så på ham mens han skubbede glasset hen til hende. Hun studerede hans ansigt for tegn men det eneste hun opfangede, var det lumske smil og hendes egen uro der igen rørte på sig. ”Jeg kan ikke finde ud af om du er godt dum eller modig. ” sagde hun og vente kort blikket ned mod glasset men samlede det op og duftede til det før hendes blik mødte hans og hun satte det ned foran ham igen.
”Fortæl mig hvorfor du opgiver dit blod frivilligt på den måde for i mit hoved er der kun to mulighed. Enten er det giftigt og du i er her i virkeligheden for at prøve at forgifte mig eller også vil du prøve at give mig smag for dit blod så du kan komme på min liste over bytte fordi du keder dig for meget. ”Hun sende ham et sødt men skævt smil og rejste sig op før hun forsatte. ”For vis du ellers bare ville have mig til at drikke dit blod ville du have tilbudt mig din finger eller dit håndled, måske din hals. ” hun lo kort og gjorde mine til at ville gå. Han forvirrede hende og hun havde ikke lyst til at finde ud af hvad det var han var ude efter fra hende plus vis der var andre vampyr tilstede ville de utvivlsomt også have lugtet at han havde prikket hul på sig selv hvilket nok ville få et par stykker til at komme hen mod dem snart eller også ville de vente til hun var gået.

Han trak lidt på skuldrene inden han så sagde: "Jeg sagde heller ikke du tog alt.... Nærmere tvært imod.... "
Det at hendes tone var advarende generede ham egentlig ikke. Nogen ville nok mene han var dumdristig eller for selvsikker men ligemeget hvad så lå det til hans natur at være sådan. Han var jo trods alt prins hvor han kom fra.

"Det må de selv afgøre...."
Selvfølgelig var hendes mistro ganske forståelig men for ham var det et simpelt tilbud, hverken mere eller mindre. Han ændrede heller ikke fremtoning på nogen måde, nærmere var han overraskende rolig. Det ville ikke være første gang at en vampyr havde fået smag for hans blod, men det var første gang han tilbød det.
Hendes mistroiske kommentar kunne han dog ikke helt lade være med at grine lidt af inden han sagde: "De er vist ikke vant til en venlig gestus..... Mit blod er på ingen måde giftigt eller specielt vanedannende.... Ikke mere end andet blod af høj kvalitet.... Desuden den smule der, kan kun duftes på meget når afstand.... Specielt i et sted som det her..... Men det kan sagtens være at håndled eller lignende bliver aktuelt.... Smag på det hvis de har lyst... Valget er op til dem..."
For at vise lidt velvilje, strøg han håret væk fra den ene side og afslørede en af hans spidse ører

Alexa fnys af ham mens hun lå arme over kors. Han fik det til at lyde som om han viste mere om vampyr ind hun selv gjorde hvilket hun bestemt ikke bryd sig om. At alt han sagde fik hun ikke rigtigt mere lyst til at drikke hans blod det kunne godt være det duftede godt og hun måske ikke havde smagt noget der minde om men. ”Beklager men ellers tak vis jeg ville have en smagsprøve tager jeg selv. ” sagde hun kort og vente sig for at se på resten af dem der var tilstede. I hendes hoved lød han højrøvet og mest af at som en nar der troede han viste alt hun blød sig ikke om det men det betyd ikke at hun ikke kunne lide ham hun var bare meget uenig med at tanke gang.

”Jeg er bestemt ikke enig med dit i den måde du tænker på og du kan komme tilbage og fortælle mig hvor vanedannende dit blod er eller hvor tæt på man skal være for at kunne lugt det når du har været vampyr i over 500 år. ” hun så på ham kort før hun besluttede sig for at betale ved baren. Ud af øjenkrogen så hun en mand kom hen mod dem og et nyt hvæs undslap hende mest af ren vane ind så meget andet mens hun vente sig om og så på manden som skiftede retning og gik uden om. Alexa vente sig mod Kaylan igen og løftede igen et øjenbryn da han afslørede det ene af hans spidse ører, han var Elver eller noget andet med spidse øre. ”Det var hyggeligt Kaylan men jeg bliver nød til at gå nu, og vis du har lyst til at lege katten efter musen tro jeg gerne den fyr der vil være med. ” hun sende ham et smil og pegede mod den man der havde skiftet retning for lidt tid siden.
Hun drejede om og gik mod døren. Da hun kom uden for sukkede hun og ønskede kort at hun kunne mærke hvordan luften fylde hendes lunger igen men rystede så tanken væk og gik ned på fortovet hvor hun stoppede for at få noget luft.

Han smilede igen overraskende roligt imens han lyttede til hendes ord. Ja han kunne ganske rigtigt tolkes som utrolig højrøvet hvilket han på en del punkter også var.
Så rystede han en gang på hovedet, tydeligt af sig selv inden han så forklarede: "Jeg vil skam ikke anfægte din viden omkring den slags overhovedet.... Men jeg ved hvilken effekt mit eget blod kan have da folk flere gange har forsøgt at tage det.... Og nej jeg har ikke været vampyr i 500 år men jeg har været Fae i.... ca 2500 år.... Vil jeg tro... Efter jeres tidsregning" Når alt kom til alt var han jo ikke sikker.

Efter hun var gået, besluttede han sig for at det var en dum måde at afslutte et ellers spændende møde så han skyndte sig ud efter hende. Da Han så fik øje på hende, begyndte det at sne hvilket forundrede mange. Roligt stoppede han op ved siden af hende imens hans blik vandrede udover byen.
"Jeg beklager min arrogante opførsel.... Jeg har meget at lære endnu.... Må jeg ikke gøre det godt igen?"

Det var selvfølgelig ikke til at vide om hun vidste det, men han kunne jo ikke lyve så hans spørgsmål var helt oprigtigt. Langsomt forsvandt sneen inden han kiggede på hende med dragende øjne

Alexa så på ham og rystede bare på hovedet over ham hun gad ikke diskutere om det med ham ligegyldig hvor meget forskellige racer minde om hinanden ville de aldrig kunne sammenlinens. Men hun viste heller ikke noget om at være Fae og viste heller ikke særligt meget om dem eller hvordan det ville være. Men det ville hun heller ikke vide for hun var glad og stolt af at være vampyr. Da hun var kommet uden for og stod der mens det begynde at sne hvilket ikke var normalt på denne tid, men da det hurtigt holde op igen lå hun ikke mere i det.

hun lyttede til det han sagde og tænke lidt over det. ”Jeg ved ikke hvor du kommer fra og det betyder ikke noget for mig men vis det er rigtigt at du ikke er herfra, burde du være mere forsigtigt hvad du siger og gøre for lige pt, kunne du gå for at være natmad for mit vedkommende ” hun flyttede ikke på sig selv. men kunne godt mærke hans blik på hende men gjorde ingenting for at gengælde det. Alexa sagde det kun for at advare ham da for hende var han enlig bare en form for elver eller noget der minde om som kunne spises og også for at sige at han muligvis kunne ende med at irritere hende nok til at hun ville prøve.  

Hun overvejede hvad han sagde og nikkede så som for at give ham et svar på det han havde spurgt om, hun var ikke sikker på hvordan han ville gøre det godt igen men vis han ville forsøge så måtte han gerne prøve nu hvor hun havde advare ham kunne det godt være han ikke ville prøve alligevel. Hun var dog på vagt over for hendes omgivelser og vis hun ikke brød sig om det ville hun forsvinde ud i mørket.

Det var nok som udgangspunkt det største problem ved hans race. Der hvor de kom fra, var der ikke noget egentlig koncept om tid og hans race var herskerracen så de havde tit en stærk arrogance. Og Kaylan var en af de "heldige" der var kommet her til fordi han havde været villig til at omstille sig.

Han kunne ikke lade være med at smile over den arrogance og stolthed der lå i hendes ord, vampyrerne var i sandhed nogle af de øverste i fødekæden. I hvertfald når de havde nået en vis alder. "Det er skam sandt at jeg ikke er her fra..... Langt fra faktisk..... Som start i bod for min opførsel, kan jeg vise dig hvor jeg kommer fra... Ikke med billede, men så tæt på at være der uden egentlig at være der... Og derefter kan vi se på hvad der skal ske for at aftenen bliver noget sjovere... "

Han var heller ikke sikker på hvordan han skulle gøre aftenen bedre endnu men de skulle jo starte et sted, hvilket var derfor han gav det tilbud han gjorde. Og hendes advarsel var ikke faldet for døve ører, han blev bare ikke skræmt så let. Men derfor var han heller ikke dum. Han var på ingen måde sikker på hvem af de to der ville stå til sidst, skulle det komme til kamp, så man kunne lige så godt undgå det hvis man kunne