working for libra, so need to settle in, mate ( Khá )

tidspunkt: 14:25 og så frem af.

vejr: solrigt og stille og roligt, trods det kølige oktober vind.

følge: Heavy, Shadow, Doc, Psycho og Happy.

køretøjer: 2 range rovers black, 3 militær lastbiler med deres ting.

Kuuma kørte i den forreste Range rover med trailer med 3 harley davidson's på, imens bilen var fyldt med enkelte ting til et hjem, imens Heavy Shadow og Psycho kørte en lastbil hver fyldt med ting, som 2 senge i hver, skuffer, skabe til uniformer, 6 våben skabe, alt de skulle bruge for og lave en lille militær fløj til 6 mand, Doc og Happy kørte i den anden range rover bagerst med en trailer, også med 3 harley davidson's, imens de 3 lastbiler var i midten, og den bagerste bil havde en masse kasser inde i med et tæppe hen over, men enhver idiot i Libra ville vide det var den nye Libra Enforcer's afdelings våben, alt fra Ak'47 riffler, til russiske snigskytte riffler, og russiske hånd pistoler, maskine pistoler, haglgeværer, og tunge maskine kanoner, + en masse ammunition, skyde skiver, alt til en skyde bane, sandsække, hele skidtet.
Kuuma vidste at han skulle møde en vis hr Khá, eller sådan noget, som skulle være en engel, men mere havde han ikke fået at vide fra Bossi, Bocc, black Swan, kom an på hvem da sagde det, men for ham var hun Bossi.
Han kørte roligt i sin nye uniform, med sorte franske militær støvler, sorte kamp bukser med et pistol bælte, med en strike one 9mm russisk pistol i forude 3 magasiner, med en fransk kommando jakke med ordet Libra Enforcer på ryggen, og en elefant hue med sorte handsker, han's mænd havde samme uniform og våben på sig, selv om han mest skulle være bodyguard, så havde de sørget for informationer, da de ville være professionelle, og ikke amatører, dog havde de også fine jakkesæt, til når de skulle være bodyguard's, så vel som anonyme, dog ville man hurtigt kunne genkende de russiske varulve, Veteran War Dogs, han kørte dog roligt støt til med de 90 i timen, imens de andre kørte bag ved ham.
Han røg stille og roligt en cigaret imens han kørte med den ene hånd på rettet, og havde vinduet rullet ned, så den rene bjerg luft kunne komme ind i den store range rover, og han skævede til GPS'en, for at bemærke de snart var fremme, og han skruede så bare roligt op for sin CD afspiller hvor Five finger death punch spillede, og han nikkede let imens han tog et par hiv af cigaretten, for at ryge den færdig efter at have pustet røgen ud og knipse cigaretten væk, og bare køre videre, for at dreje af ved et sving, for at køre dybere ind i bjergene.
Han bemærkede det store citadel, og blinkede lidt, for stille at køre videre, dog standsede han let ved porten, for at dytte, som signal til de var fremme, 1 lang dyt, 3 korte, 1 lang dyt, og ås ventede han, da denne Khá skulle have fået at vide af Bossi AKA Black Swan, at de kom, for at establere et sted de kunne være, selv om de stadig havde safehouses, Kuuma's gamle hjem og Nikolai's gamle hjem, dog så han sig stille omkring igennem porten og så ud til og kunne lide hvad han så, dog kaldte han de andre over walkien, han havde liggende på forsædet, hvor da også stod en aflang kuffert, og man ville vide da var en Ak47 inde i den hvis man kendte Kuuma, dog snakkede han med de andre over walkien på russisk.

Khá sad ganske roligt og kiggede på nogle papirer oppe på sit kontor da han hørte signalet fra hvad der var en mindre militærkonvoy. En tjener kom løbende ind og sagde: "Herre? Deres gæster..... Er ankommet..."
Khá rejste sig og sagde: "Meget vel. Få dem parkeret i borggården så kommer jeg selv ned og tager imod dem"
Tjeneren nikkede og løb afsted igen. Khá var iklædt et hvidt jakkesæt med sort skjorte og et rødt slips. Egentlig var han ikke så begejstret for lejesoldater men de skulle nu nok nå til enighed.

Da han kom ned i borggården, var tjenere allerede ved at genne køretøjerne på plads inde i gården så de stod pænt og ikke fyldte det hele. Det var ganske tydeligt hvad det var for nogle folk der var ankommet og hvilket liv de havde levet. Men hvis de regnede med de fik det lige så frit i Khá's slot så ville de få sig noget af et chok. Khá havde sørget for forfriskninger til dem i form af alt fra kildevand til øl og vin. I stedet for havepavillionen var der stillet et langt bord op hvor alle mændene kunne sidde og de kunne få reglerne på plads. Han ville sjovt nok ikke bare lukke en flok soldater ind i "Arcana Sanctum" uden der var nogle regler på plads

Han gik direkte hen til Kuuma med hænderne foldet og sagde bestemt: "Kuuma velkommen til. Hvis de og deres mænd vil tage plads henne ved bordet så kan vi snakke termer?" Khá fremstod lige nu som et menneske da der ikke var nogen grund til at vise hvad han var endnu.
"Og lad endelig den AK47 ligge på forsædet"

Kuuma sad roligt og studerede tingene med sine hårde mørke gule øjne, fra de tunede roder fra den store range rover, dog så han en eller anden gut i fint tøj komme løbene ud, for at åbne porten og guide dem ind, hvilket gjorde ham vred, for han kunne fanme godt køre bil, dog tøjrede han sin vrede, og lod den lille tjener guide dem ind, og han gjorde tegn til sine mænd om at følge instruksterne, ved og snakke russisk til dem over walkien, og alle sammen bekræftede på russisk, før de kørte ind og fulgte instruksionerne som de skulle for tjeneren.

Kuuma slukkede sin motor, og så over imod en eller anden fin herre, som måtte være Hr Khá, da kom ud for og tage imod dem, og han's mænd så rolige ud, trods deres hårde gule, brune og mørke øjne så sig omkring, med et mistroisk blik, fra mænd da havde været i krig alt for længe.
dog steg de ud efter ordre fra Kuuma, og samledes sig om ham i et slags geled, trods den var tydet på at de kunne dække hinanden i en cirkel på 360 i diagrammet, dog så Kuuma på det lille menneske, dog var lugten ikke ren nok, ikke en vampyr, ej en varulv, renere, for ren, dog kunne han ikke helt bedømme det, dog var det tydeligt at Kuuma scannedet manden, Hr Khá, som en erfaren soldat da undersøgte alle trusler, dog havde han's mænd taget deres våben over ryggen, ikke fordi de troedet de ville blive angrebet, det var bare simpel vane, så de skarpladte AK-47 riffler sad i stropper over deres skuldre, hvor de lyn hurtigt kunne tages ned, og hvis Khá havde læst papirene ordeligt igennem, var de ikke typerne da sikrede deres våben ret ofte, imens deres jern hårde øjne så sig omkring, dog stod Heavy bagerst hvor han med sine 225 cm og 210 kilo muskelmasse havde gjort sig fortjent til sit navn.
Shadow og Happy på hver sin side af sig med deres masker trukket ned og deres øjne rettet rundt, og så Doc og Psycho som stod bagved Kuuma, dog så de alle sammen på det alt for rene menneske da han snakkede til deres deling's føre, og det var tydeligt de alle sammen var fuld blod's varulve, da fulgte en leder, og det var Kuuma, dog havde Black Swan bedt dem være høflige og ikke bide hovedet af nogen, både bamalt og fysisk, dog lyttede Kuuma roligt ,og sagde roligt, med sin dybe stemme, da ebbede af tegn på en da råbte meget for at overdøve granater og lyden af fly da fløj over og sprøjtede kugler over alt i håb om at myrde så mange som muligt.
''tak, Hr Khá, og termer? så da er regler for mig og mine drenge?''
Kuuma lød ikke vred, men han's stemme så ikke ud til og reagere på den bestemte stemme i Hr Khá's stemme, da den eneste han lyttede til var Black Swan, og det var tydeligt, da disse kamphunde var som rigtige hunde, lyttede kun til deres ejer, dog nikkede han en enkel gang ved ordet at lade sin Ak47 blive i bilen, han havde sin Strike one 9mm, og en sort kamp dolk i støvlen, dog fulgte de med over til stolene, Kuuma satte sig roligt ved den yderste stol, imens Heavy satte sig over for ham, med Doc og Happy ved siden af Kuuma og Psycho og Shadow ved siden af Heavy, og de så lidt usikkert på drikke varene, hvor efter hans mænd så på Kuuma, som nikkede en enkel gang, og de rejste sig for at hente øl, og sætte sig ned igen, imens de takkede på russisk, og de gav Kuuma en øl, som tog en enkel tår, og brummede tilfreds, dog skævede han's hårde mørke gule øjne til Hr Khá, om han tog ordet, eller om Kuuma skulle, det var tydeligt Kuuma ikke var bange for denne Khá, og hans mænd så heller ikke bange ud, men deres spændte kroppe tydet på stor mistroisk, som folk da var blevet jaget hele livet, som hunde da var blevet mishandlet, sparket, råbt af, slået og spyttet på, udskud, selv om de var første klasses soldater, de var dog ikke desertører, men de var æreløse, lejesoldater, selv om de i princippet ikke var lejesoldater da de var uddannet livvagter og teknist set var livvagter for Libra organisationen, dog fungerede de også som enforcer's, hvis Libra havde brug for nogen da kunne angribe, og som havde erfaring med det, så var det Veteran War Dogs, de skulle bruge, og sådan lød aftalen, bodyguard og enforcers, og det skulle Hr Khá gerne være informeret om, forude deres info om dem.

( tjek Libra klan siden, for info om Kuuma's mænd, og tjek emnet Certified Soldier for Kuuma's informationer delt med Black Swan AKA Millicent, da alle disse informationer er videre givet til Khá, godkendt af mig, så du har noget til emnerne og så Khá ved lidt om disse mænd o.o )

Khá satte sig ved bordenden og kiggede rundt på de hårdføre soldater. Han kendte dem udemærket og deres regiments historie. Khá's venlige og rolige øjne begyndte pludselig at gløde i en flot gylden farve. Han kiggede først hen på Kuuma og sagde: "Ja som i også burde være orienteret om så er der en suprem magt her på stedet og det er mig. Jeg har stillet faciliteter til rådighed og ikke krævet noget for det. Så jeg forventer alligevel en vis form for respekt. Så længe i respekterer mig, vil jeg naturligvis også respektere jer. Jeg er ikke jeres overordnede eller noget. Men først vil jeg gerne høre om hvad i forventer af stedet og så kan vi altid afstemme der fra. Sultne?"


Khá klappede en gang i hænderne og en flok tjenere kom ud med tallerkener og fade med overdådige retter. Nogle lidt mere fine end andre og nogen der passede bedre til soldater. Tjenerne var i forvejen blevet bedt om at sætte tingene fra så åbenlyse vinkler som muligt så det ikke virkede som om de forsøgte noget på mændene. 
Khá gav en anderkendende skål rundt til mændene og hilste på Kuuma på flot russisk. Igen som et tegn på anerkendelse

Kuuma fulgte roligt hr Khá med øjnene, han vidste ikke meget om denne mand, udover at han var en engel, en ældre en, så vel som soldat, som dem dog da denne mand hverken virkede dominerende eller truende, begyndte Kuuma at slappe af, og han's mænd begyndte derfor at slappe af, dog lyttede Kuuma med en respektfuld alvor, og han svarede med en mere rolig stemme, mere venlig stemme.
''ja det er vi, Hr Khá, og vi respektere det, dette er dit territorium, og vi er blot gæster, så vi respektere din ejendom, dine folk, og dit hjem, men kan høre vi snakker samme sprog.. broder''
han sagde broder, som tegn på han accepterede Khá som en af dem, en soldat, dog grinede de venligt, da de åbenbart havde spillet hårde for sjov's skyld, dog skulle man ikke tvivle på at de ville bombe og myrde hvis beordret, dog var de stadig varulve, og russere, en slem kombo når det angik alkohol, kvinder og mad.

de rykkede op af bordet så de sad ved siden af Khá og rundt omkring ham, og anså ham allerede som en af dem, som en broder, og de drak af deres øl, imens de snakkede på russisk, hilste varmt på Khá med venlig og høflig respekt, dog fik han klap på ryggen og de sagde deres navne, imens Kuuma fulgte med før han roligt sagde.
''vi takker dig for maden, og drikken, broder''
han tog sin maske af så hans hårde men rolige ansigt kom til syne, så vel som de enkelte ar i hans ansigt, han skåledet sammen med de andre, og de så glade på Khá da han også snakkede deres moders mål, så de snakkede videre på russisk, om dette flotte sted, de forklarede om deres militær karriere, at de var kriminelle men blev soldater istedet for fængsel, og var blevet sat i samme deling, og de snakkede også indbyrdes sammen, og så allerede stort set ud til og se Khá som en af deres egne, han fik oven i købet en sort beret oven på hovedet, så de råbte muntert og nikkede anerkendene.
Heavy AKA Yuri spurgte Khá om han kunne tænke sig og smage deres moder's drik, hvilket ville sige dyr ægte og ren dyrket god vodka, og se så alle sammen forventning's fulde på Khá, imens de havde spist og drukket hans mad og drikke, så de ville selv tilbyde noget.

Det var ikke det selskab han var vant til men der var en meget mere behagelig stemning da de havde anerkendt hinanden. Khá havde jo før brugt tid i en hær så derfor kunne han godt sætte sig ind i deres jargon. Igen svarede han Kuuma på russisk: "Jeg har brugt en del tid i diverse hære så russisk var også et sprog jeg hurtigt tog til mig. Og hvis i kommer til at føle jer mere hjemme af at jeg snakker jeres modersmål, så gør jeg med glæde det"


Det hele var godt nok lidt løssluppent nu, men det var også det der skulle til for at de kunne sameksistere. Og selvom de allesammen havde været kriminelle, var de alligevel blevet anerkendt som profesionelle soldater. Det var ikke nogen lille bedrift. Han spiste og drak på ligefod med dem og morede sig. Kriger til kriger. 

Da han blev tilbudt en ægte vodka, smilede han stort og sagde igen på russisk: "Det må jeg sige, det vil jeg rigtig gerne. Jeg har ikke smagt rigtig Vodka siden jeg var i Moskva for 200 år siden. Jeg er beæret"
Det var ikke nogen lille gestus for en russer så selvfølgelig tog han imod. Ganske vist kunne Khá ikke blive fuld men det smagte jo stadig godt

Kuuma sad roligt og spiste og drak, snakkede med sine brødre, og nød tingene som de fremgik, dog kunne han se på Khá at han hurtigt var faldet ind i deres måde og være på, Kuuma lyttede roligt med et smil, og svarede på russisk med et smil.
''det anede mig, broder, men jeg mener mine drenge ville føle sig mere hjemme, vi har ikke været hjemme i nogle år's tid, på grund af KGB''
Kuuma så rolig ud, trods han forklarede lidt om deres historie, og Khá burde vide at KGB var det russiske hemmelige politi, da ofte var ude efter at genere militæret, og disse mænd havde åbenbart ikke været en undtagelse, da de ikke kunne vende hjem, til deres elskede hjemland, og det var en smerte for dem.
de kunne godt lide Di Morga, men det slog aldrig rusland, deres hjem, det sted de var fødte, og det sted de gerne ville dø, forklarede Kuuma's mænd for Khá.

Yuri, altså Heavy, spurgte ind til Khá's tjenestes tid som soldat, og de andre hamrede næverne sammentykkene i bordet, som tegn på han godt måtte fortælle dem om det, de ville selv gerne fortælle om deres hvis han var interesseret i og lytte til deres snavs fra fortiden.
de kaldte deres tjenestes tid for snavs, da de som sorte beretter, den russiske top elite, så havde de deltaget i en masse hemmelige operationer, som var ulovlige, men for og hjælpe moder rusland, hvilket havde indebæret at torturer spioner, mishandle deres familier, den slags, de var ikke stolte af det, men ordre var ordre, og alt det havde KGB på dem, så et fængsel ventede på dem når de kom hjem, hvis de altså var heldige, blev forklaret af Doc, hvilket fik folkene til og grine let, dog så de ud til og nyde Khá's selskab, hvilket de også gjorde.

de bemærkede han's store smil, som var svar nok for dem, og Happy rejste sig op for at gå over til en af bilerne, og Kuuma sagde roligt.
''det var da det mindste vi kunne gøre, comrade, og har de ikke? må vi gøre noget ved''
de havde hele tiden snakket russisk, tog tydeligt, da de godt kunne gå hen og blive lidt underklasse sprog, som ofte var meget gebrokket i det, Kuuma så dog Happy komme tilbage med flasken, som var formet som et kranie, og havde nogle små shotglas med, som blev stillet til alle ved bordet, hvor efter han satte sig ned og fyldte sin shot op, og delte flasken videre, imens den stærke duft af god vodka spredte sig kort varigt, hist og her, før den blev hevet væk af vinden, dog efter at have fyldt alle op, stod den ved Khá, så han kunne fylde sin op, og se sad klar til og skåle på deres nye hjem og godt fremtidigt samarbejde, når Khá var klar.

Khá kiggede med et anerkendende smil som flasken blev delt rundt hvorefter han selv hældte et glas op til sig. Inden han drak, kaldt han en tjener over og sagde stille: "Hent mit gamle billede..."
Tjeneren nikkede og løb hurtigt indenfor. Khá løftede endnu en gang sit shotsglas og skålede på flot russisk. Da de nok ville gøre ham følge, bundede han det hurtigt og hamrede glassget i bordet med bunden op ad. "Det smager fantastisk drenge! Nå lidt historie..."


Tjeneren kom ud og rakte Khá et billede der så blev lagt på bordet. Det var Khá fra den gang han stadig var Djævel. På billedet lignede han et indtørret lig med askegrå hud. I stedet for øjne havde han et par glødende røde orber. Han var iklædt nogle sorte troldmandskåber. "Sådan så jeg ud en gang. Jeg har kæmpet i samtlige store krige. Men jeg kæmpede for dem der havde noget af passende værdi. Mit våben var den Arkane Flamme. En blå ild af ren magi så den ikke kunne slukkes med mindre jeg ville det. Som i nok kan se er der sket en del siden da"


Der havde været en meget stor indsats for at gemme hvad der skete under krigene men dem der havde kæmpet imod ham havde aldrig glemt det. Han kunne udrydde en hel panserbattalion ved at kigge på den så den blev opslugt af blå flammer. 
"Så ja... Jeg er ikke just stolt af alt jeg har lavet..."

// sorry sent svar, ikke haft det så godt på det sidste, håber det cool :o

Kuuma og han's brødre sad roligt og fulgte med i tingene's udvikling omkring sig med mild ro, og de nikkeder anerkendene ved at Khá hældte op sit glas, dog så de nysgerrige ud, ved han's ord, med rolige blikke.
de fulgte tjeneren, dog skåledet de sammen med Khá da han skåledet på deres hjemsprog, og de brølede højt og bundedet deres shot, for at knurre som tilfredse ulve, og de så endnu mere glade ud ved udsigten til historie, de klappede anerkendene og knurredet som glade ulve.

Kuuma og han's mænd fulgte tjeneren da kom ud, og de så nysgerrig på billedet af Khá, og de nikkede roligt, de havde selv været i kampe med djævle, og ikke at det havde været en fornøjelse i sig selv, dog levede de stadig, og deres fjender lå i graven, de lyttede dog interreseredet til Khá's lille historie, og så rolige ud, de kendte til det at slå ihjel, bare enten med kniv, næver, objekter omkring sig, eller med skyde våben, sprængstof, slagstave, det hele, de var kendt som krigs veteraner trods deres unge aldre, da der var så mange ældre krigere, veteraner af tiden, og toppen af elite, og de følte sig ikke særlig stærke, i forhold til denne engel, hvis styrke de kunne fornemme, dog var de selv hårde, hvis man tog en kamp med dem, dog var de ikke ude på kamp med denne engel, ikke af frygt, men af respekt, desuden kunne det ikke gå og kæmpe med hinanden.

Kuuma tog sig den lille ting, og klappe Khá på ryggen med et venligt blik, som tegn på at han ikke behøvede og undskylde over for dem, eller være stolt, før han sagde med rolig dyb stemme.
''du behøver ikke være stolt af det, men du bør respektere det, for fortiden former hvem vi er, og tid er magten, ikke penge, og mandtal, og våben, men tid. tiden vil før eller senere tage os alle, uanset hvem vi er, og hvor gamle vi er, mange ting kan vi overvinde, men aldrig tiden selv''
han klappede ham kort og hældte en shot mere op, i sit og Khá's glas, for at række flasken videre, og han skåledet da han's brødre var klar, og tømte sin shot, før han tørredet sig om munden og tænkte lidt, før han roligt sagde sin egen historie med han's brødre.
''2006, Afghanistan, operation rogue, mig og gutterne skulle hente en russisk ambasadør, som var røget i krydsild blandt amerikanerne og muslimerne, et skide krig's offer, og vi blev sendt ud, som team Rogue, fordi det skulle forgå i hemmelighed, da de høje bosser i rusland, ikke ville blandes ind i krigen, så de sendte os, haha, og tja det gik fint nok, dog endte det i en massakre, en fanden's masse døde, men ikke os, fordi det var ikke en mulighed, og vi kæmpede os 150 kilometer igennem fjendeland, mig og brødrene her, og den skide ambasadør, som klynkede som en lille kælling, ha, papirnusser, og det værste var at vi røg i vorkuda, et russisk militær fængsel, et levene helvede, i 2 år, for at have reddet den nar, hvor vi senere røg ind i krigen mellem syrien og islamsk stat, i nogle år, før vi skred ud igen, vanærede, men vi kæmpede længe, gjorde forfærdelige ting, vi ikke er stolte af, men vi må leve med det, eller skære vores struber over''
han smilte ikke ved sine ord, dog strøg han en tommelfinger over sin strube ved ordene at skære vores halse over, som tegn på cut i halsen, og han sagde ikke mere, før han tog en shot mere til, alle, og bundedet den, og det var tydeligt, da var meget mere historie, end hvor det kom fra, selv om det også var tydeligt da var ting han ikke ville fortælle, brutale ting de havde gjort i krigen's navn, vanærede soldater's sidste kald.

Han tog imod shottet og kiggede rundt og ventede på de andre var klar til at skåle. Så blev det hældt ned og sat kraftigt som de andre der sad omkring bordet. Der var ikke den mindste tvivl om de var garvede soldater men de var blevet det før de burde. Som andre før i tiden, havde gruppen gjort ting de helst ville lade blive i fortiden. Noget Khá så udemærket selv kendte til. Han tænkte tilbage på de ting han havde gjort, der ville få blodet til at fryse til is i årerne på langt de fleste dødelige. Ting der lå langt over hvad menneskets fatteevne ville kunne holde til.

Det næste shot blev hældt ned imens han lyttede til Kuuma's historie. Det var en tragisk historie men dog havde de lært noget af det og blevet mere stolte krigere. De havde lært principper, ære og loyalitet. Ikke nødvendigvis i øjnene af andre men øjnene af de vigtigste. I øjnene af hinanden som brødre. 

Dog kunne han ikke lade være med at rynke lidt på panden og tænke kort. Så sagde han noget alvorligt men alligevel respektfuldt:
"Jeg ved godt at i har været nogle frygtelige ting igennem.... Ting der burde havde aflivet de fleste... Men i kender også krig så godt at i ved at det er noget der kæmpes på mere end en front. Nogle gange er det med en pen, andre gange med et gevær. Men vil folk ikke altid se ned på jer og jeres ære hvis i taler så nedladende om folk som ambassadøren? Jeg siger ikke det der skete med jer var okay... Men hvis i kunne se tingene med andre øjne, ville resten af verden måske gøre det samme for jer. Fuldstændig som jeg gør lige nu"

Kuuma og han's ulve hamrede glade i bordet da Khá tog imod shotten, og da de skåledet, blev da hældt op igen efter at de havde tømt deres shot, og denne blev den sidste da flasken allerede var godt tømt, dog var de stolte af og sidde ved bordet med Khá, soldat med soldat, lige mænd, trods deres stillinger og værdi'er, hvilket de hårde soldater satte stor pris på, med muntre smil og rolige stemmer, imens Kuuma så på Khá hvad da mon gik igennem hovedet på ham, og det var tydeligt han var opmærksom på Khá, med et venligt ansigt's udtryk, hvor efter han nikkede til Khá, glad for hans accept af dem.

Kuuma så roligt på Khá, da sikkert havde sin egen historie og fortælle, og de sad lidt og fordøjede fortiden's minder, imens de spiste, selv om de nød hinanden's tavse selskab, og så af og til på Khá med milde smil.

de så roligt på Khá da han rynkedet panden lidt, og de lyttede roligt til ham, imens de nikkede roligt og glade ved han's ord, dog så de tænkende ud, før Kuuma svarede for dem.
''det er som man tager det, dog kan vi aldrig vende hjem igen, forvist for vores land for evigt, som forrædere, men du har fuld kommen ret, broder, dog er det så svært i længden, men jeg kan se din pointe du, dog er det så svært, når det sted man elskede og savner, aldrig er en mulighed, at vende tilbage til''
han smilede roligt og nikkede imens han tænkte over hvad Khá havde sagt.

Han nikkede roligt som Kuuma fortalte videre og kunne godt se det fra deres vinkel af. At være stemplet som forræder var aldrig en god ting. Alle ville rynke pande af en forræder ligemeget hvad motivet så end måtte være. Khá havde ganske vist ikke gjort det samme men han havde heller ikke nogen samvittighed da han for eksempel angreb Vatikan-staten. Den gang naglede han sit eget navn fast i historien for evigt. Han fik en idé der måske ville hjælpe dem lidt og få dem til at se lidt lysere på deres egen skæbne. Kort blussede hans øjne op og da flammen var væk, smilede han til dem og fik endnu et shot hældt op.

"Ja så vidt jeg husker så er der en regel med at man ikke må stoppe før flasken er tom? Skål de herrer!"


Samtidig med de andre, tømte han sit glas og smækkede det i bordet. Snart kom en tjener hen til ham med en æske i lakeret fyrtræ. Khá kiggede på Kuuma og sagde alvorligt: "Jeg ved hvor frygteligt det kan være at savne sit hjemland... Så betragt det her som en symbolsk gave. Den er fra Zhar-familiens gamle sommerpalads"
Æsken blev skubbet hen til Kuuma. Nede i den lå der en autentisk Matryoshka-dukke. Flere dukker inde i hinanden. Utrolig velholdt. Det var en Khá hentede for mange år tilbage. Det var ca det mest russiske symbol man kunne give