The darkness - [Zakaroff]

Tid: 02.40
Sted: Skoven
Omgivelser: En del andre elver
Vejr: Kold vind.
Outfit: Zakaroff's skjorte, og et par trusser.
Tag: @Zakaroff

For få timer siden var Angelique blevet kidnappet fra sit nye hjem med Zakaroff og deres lille hund. Hun havde ligget og sovet efter at have sagt farvel til kæresten der skulle ordne noget arbejde. De havde snakket om hendes syn, at hendes far var død, og at hun skulle besøge sit gamle hjem. Situationen var farlige, det vidste de begge to, hvorfor hun havde overladt planlægningen til vampyren. Hun havde sagt farvel til ham, set ham gå ud af døren, og havde gået op for at sove videre. Klædt i kærestens skjorte og et par trusser, var hun faldet i søvn igen. Næste gang hun vågnede, var ved en del larm udenfor, og hunden der gøede. Hun kæmpede for sit liv sekunder efter, og nåede ikke at gøre meget før hun var blevet slået bevidstløs. Så havde stammens krigerelver båret hende ud af huset, og skyndt sig hjemad.

Nu, nogle timer senere, var de i stoppede ved skoven. Angelique var bundet på hænder og fødder. Havde bind for øjnene. Og hun havde bind og munden også. Kun hørelsen var intakt, og det smertede hende ikke så lidt at genkende lyden af nogle af mændenes stemmer. Hun havde kendt disse elver, hvorfor gjorde de dog det her ved hende?!
"Shh... she is awake.." lød det fra den ene af dem. Hun prøvede at sætte sig op, gøre sig fra, men de havde brugt magi, og det virkede ikke uanset hvad hun gjorde. Hjertet slog hårdt i brystet, og hun var mildest talt skrækslagen. "Give up already, you cannot get out of this. This ends tonight!" lød det fra en anden. Hun stivnede. Den stemme.. den tilhørte en af hendes barndomsvenner. Brynene var rynkede i forundring. "Yes, it is me.. and you are disgusting! Mating up with a vampire, and not any vampire.. that disgusting piece of shit! You smell of him" der blev sparket ud efter hende, og hun klynkede og krøb sammen. *Oh God, I am gonna die!* tænkte hun med hamrende hjerte.
Bindet blev brutalt trukket af hendes øjne og mund, og hun måtte bruge nogle øjeblikke på at klare synet. Ikke at hun fik chancen, for sekundet efter haglede næver ned over hende. Snart var den hvide skjorte plettet af hendes blod. Blodet blev spyttet ud, og hun prøvede ihærdigt at komme på benene, men blev sparket om hver evig eneste gang. "You have always been a disgrace to our kin, and this ends tonight! Bind her to the tree.. lets take her heart.." hun hørte knap efter mere, lod dem trække af sted med hende, mens hun brugte sine sidste kræfter på at kalde efter Zakaroff. *Babe.. help..*

Zakaroff havde været ude og gøre klar til hendes besøg 'hjemme' da han først mærkede hendes panik. Så han var hurtigt vendt om og fangede stanken af dem der havde taget hvad der betød aller mest for ham. "This will be the last thing you will ever do while breathing....."
Han tog elverklingen fra skabet og fandt duftsporet fra hende og hendes kidnappere. Ja kvikke var de ikke når de var så dårlige til at dække deres spor.
Hurtigere end han nogensinde havde løbet stak han mod skoven for at redde hende. Sporet blev stærkere som hendes frygt byggede sig op og han kunne mærke hvordan han kom tættere på.

Som elverne trak afsted med hende, stoppede den ene af dem op som var han frossen bortset fra den intense smerte i hans øjne. Lederen kiggede på ham og knurrede: "Come on what are you doing?!"
Snart kunne der høres en svag hvislen og den anden tog sig i panik til halsen. "Whh..... Helpp...... Mee......." Rundt i skyggerne kunne der høres en stemme de kendte men alligevel mere kold end en grav om vinteren:
"First mistake..... You did not cover your tracks..... Last mistake you will ever make.... You took my love..... "

Alt var begyndt at blive sort omkring hende, som trykket lettet fra grebet hun havde haft om sin hals. Hun gispede efter luft, og kæmpede for at komme på benene, uden held. Hun lå på alle fire og hostede, mens hun genkendte den truende fornemmelse af Zakaroff. Han var der, og han var vred. Hun endte på sin flade, og så sig rundt helt forvirret.
"You... take him down. And you.. kill her!" råbte lederen. Angelique så mod ham med panik i blikket, og forsøgte at samle kræfter til at hive sin magi frem for at redde sig selv. Hun var dog alt for afkræftet, og det gik ikke så hurtigt. I sidste ende fik hun dog skabt nogle flammer der slikkede sig op ad hendes arme. En kugle af ild blev formede i hendes hånd, og hun sendte den efter elveren der var på vej mod hende. Han forsøgte at afværge kuglen, men flammerne fangede hans tøj, og satte ild i ham.

Elveren der var sendt efter ham, trak et sværd og kiggede nærmest rundt i mørket for at få øje på Zakaroff der grinede koldt et eller andet sted. Snart hørtes endnu en lav hvislen og den skræmte elver tog sig desperat til halsen. Et sekund senere kom et perfekt snit til syne der næsten var hele vejen om til nakken. Blodet begyndte at løbe hvorefter elveren faldte død om. Ikke længe efter faldte den anden elver om efter at have været svøbt i flammer.
Lederen bandede voldsomt på elvisk og formede noget energi i den ene hånd til at smide efter hende. Den hvislende lyd kom igen og lederen begyndte at skrige som hans hånd faldt ned på jorden. Zakaroff trådte ud af mørket med elverklingen op mod halsen af lederen. Hans øjne glødede rødt af koldblodig raseri.
"These blades cut very well.... Elven craftmanship..... Now.... I will let her decide what happens to you.... You know this blade..... Do you not?...."

Zakaroff fik hurtigt og effektivt elimineret truslen, og Angelique var lettet som han trådte frem og hun så ham. Hendes skuldre snak, og hun sank en klump. "Kill him..." lød det hurtigt fra hende. Denne mand skulle ikke være nogen trussel for hverken hende eller hendes lille familie. Naturligvis var hun bekymret for hvalpen derhjemme, hun anede ikke hvad der var sket med den trods alt. Mens Zakaroff gjorde arbejdet færdigt, kæmpede Angelique sig på benene. Hun havde ondt og blødte stadig, men hun var i det mindste ikke længere i fare.

Zakaroff trak på smilebåndet som hun gav sin ordre hvorefter han tvang den nu skræmte elver til at kigge på hende. "Look at her...... Take this with you to the afterlife.... If any of your kind ever touches her again.... I will personally kill every single one of you..... And i will take my time....."
Elveren begyndte at skrige om nåde da endnu en metallisk lyd kom og hovedet faldte af. Kroppen havde ikke ramt jorden inden Zakaroff var henne ved hende.
"I ran as fast as i could.... Are you ok my love?....."
Hans øjne glødede stadig rødt men der var reel bekymring at spore i hans øjne

Hendes blik mødte elverens sekunder før Zakaroff skar hovedet af ham. Knap havde kroppen ramt jorden, før vampyren var hende hos hende, og hun støttede sig straks til ham. "I will be, my love. Thank you for coming.." svarede hun. Et træt smil blev sendt ham. "I think I need a few stitches, a shower.. and your arms.." tilføjede hun snart og strøg blidt hans kind. Hans bekymring var kær, og hun var taknemlig for at han havde reddet hende, igen.

Han lagde armene fast om hende som hun støttede sig til ham hvorefter han trak lidt på smilebåndet. "I will always come to save you my love....."
Meget stille løftede han hende op i sine arme og begyndte at gå imens han sagde: "Let's go home then.... You have a little puppy waiting for you......." Dog stoppede han ved siden af den elver der stadig stod lammet af hans gift.
"Should i kill him? Or should we let him go as a warning?...."

Hun var i hans arme kort efter, og puttede sig indtil ham. "I hope he is alright.." hviskede hun angående hvalpen. Hun vidste trods alt stadig ikke om den var kommet noget til. De havde ligget og sovet i samme seng da alt det her var startede. Hvad angik elveren, sank hun en klump. "Let him live, my dear.. he can be a warning to the rest of them.." svarede hun dæmpede.

"He is.... He was scared but he is safe......" Zakaroff vidste jo godt at den lille fyr betød meget for hende, så han havde sikret sig at hvalpen var sikker.
Som hun fortalte hvad der skulle ske med den lammede elver, nikkede han og sagde til elveren:
"The venom will pass soon... Then you run more than you have ever run before.... Warn them of what happened here.... Let them know to leave us alone.... Nod if you understand...."
Elveren gjorde sit bedste for at nikke hvorefter Zakaroff gik afsted med hende. Han gik i en rigtig god hastighed og i det skjulte men han løb ikke for han ville være forsigtig med hendes sår

Godt at hvalpen var okay, og hun var lettet, hvad var synlig. "Thank you darling.." hviskede hun. Derpå snakkede han til den lammede elver, der vidst forstod det, og så var de på vej. Hun lagde hovedet mod hans bryst og skulder, og slappede af mens han var forsigtig med hendes sår og skader. Lidt af hans blod havde hun i sig, hvorfor hun da ikke blødte særlig meget, og nogle af de overfladiske sår og rifter var skam også ved at heale.

Han skyndte sig alt hvad hendes sår tillod og sørgede for at de ikke blev set og fandt snart tilbage til deres hjem. Som de kom ind af døren, satte han hende forsigtigt ned og sikrede sig lige at hun var ok.
"I would love to fix your wounds right away but there might be a little puppy who wants to see his mommy.... Should i get him?"

Det tog sin tid, men de var omsider hjemme. Han satte hende ned, og hun fandt balancen. Hans ord om deres lille hvalp fik hende til at smile. "Oh it can wait, let me see Fang first, he probably misses me.." svarede hun og stavrede hen til en stol hvor hun kunne sidde ned. Hun var ret udkørt.

Han smilede og nikkede til hende som han gik hen til døren ind til kontoret og åbnede. Med det samme kom den lille hvalp stormende ud så hurtigt at den nærmest faldt over sig selv. Zakaroff samlede ham op for at give ham til hende så hun ikke behøvede at bukke sig ned efter ham. Hun helede godt men der var stadig sår man skulle passe på.
"Yes Fang.... Mommy's home...."

"Hello sweety.." hilste hun snart kærligt på hvalpen som hun tog i sine arme. Halen viftede frem og tilbage, og hunden var over hende med poter og tunge og prøvede at slikke hende over hele ansigtet. "Easy now, easy.. I am alright honey.." hun strøg den beroligende og prøvede virkelig at få den til at falde ned. Det var svært, hunden var stadig en hvalp og den havde lige oplevet en traumatisk oplevelse. Hun søgte trøst hos hvalpen og gav den samtidigt en del kærtegn og kærlighed. Noget tid senere faldt hunden da også til ro og hun smilede og satte hvalpen ned der rystede sin pels og gabte før den luntede rundt mellem benene på dem.

"He was scared but he is a very corageous little fighter....." Zakaroff smilede roligt og lod hende sidde lidt med hunden imens han selv gik efter sin lægetaske. Så sikrede han sig lige at der var det i han skulle bruge hvorefter han hentede varm vand og klude. Derefter gik han ind i stuen igen og kiggede på hende og Fang der endelig var ved at falde lidt til ro igen. Efter Fang havde sikret sig hun var ok og havde tøffet lidt rundt, gik han hen i sin lille plyskurv og lagde sig inden han faldte i søvn. Det var noget nemmere for den lille hvalp at falde til ro efter alt var som det skulle.

Hendes blik fulgte hvalpen, og hun sukkede dæmpede. Det var da godt han kunne falde i søvn trods alt der var sket. Angelique vendte blikket mod Zakaroff, og smilede træt. Hun var udmattet og havde ondt. Stille og roligt knappede hun dog hans skjorte op, den var godt blodig alligevel og skulle skiftes. Det samme gjaldt for trusserne men hun beholdt dem på for nu. Et bad efter det her, og så kunne hun slappe helt af uden at skulle ordne mere. Der var da også et par sår der skulle tilses og syes.

Imens hun fik taget hans skjorte af, fandt han ting frem til at rense og sy hendes sår og fik smøget sine ærmer op hvorefter de kunne gå i gang.
"Ready my love?... I promise to be gentle....." Hvis hun accepterede, kyssede han hendes kind en gang inden han trak en stol ud og satte sig foran hende så han kunne starte ud med at vaske de sår der skulle gøres noget ved

Han gjorde klar, og kyssede hende snart. Hun smilede svagt og træt "As ready as I can get. Thank you love.." hun lod ham sætte sig, og han gav sig til at rense sårene. Det gjorde ondt, men hun bed det i sig og sad stille og roligt og bare ventede på at det blev gjort færdigt. Hvor mange sår der var, der skulle syes, anede hun ikke.

Han kunne godt se at det gjorde ondt på hende, også mere ondt end det var nødvendigt. Så han stak ganske blidt med sin negl så hans gift virkede bedøvende der hvor sårene var værst.
"You have growing very very resilient my love..... The wounds are not as bad as we could have feared...."
Ganske vist var der nogen af dem der stadig skulle syes men det kunne klares forholdsvist simpelt.

Hun sukkede dæmpede som han brugte sin gift til at bedøve de værste af sårene, og hun mumlede en tak. Ved hans kommentar trak et svagt smil frem på hendes læber "That's what your blood is doing to me.." engang imellem fik hun jo lidt. Det var dog ikke særlig ofte, især ikke med tanke på hendes tidligere stofmisbrug, så skulle hun ikke ud i et nyt misbrug af hans blod. Hun savnede nu de rus hun havde haft, nogle gange var det bare fedt ikke at skulle tænke, men hun turde ikke tage chancen. Det havde været svært nok at komme ud af trods alt.

En fordel ved hans noget mørke karriere var jo at han var fuldt ud klar over hvad hans blod og hans gift kunne gøre ved hende. Derfor passede han også ekstra på når hun fik noget af hans blod. Dog havde han besluttet at finde en måde så hun kunne få hans blod uden at det endte ud som et reelt stofmisbrug.
"It seems like it yes.... As my blood starts to fuse with your own, you will start to experience some interesting effects.... I will start to suture your wounds...." Det sidste var ment som en advarsel for nok havde hans blod en effekt på hende og han havde bedøvet hendes sår men derfor kunne det godt gøre ondt alligevel når hun var så udmattet

Det svar lød spændende i hendes ører, og hun så da også spørgende mod ham som hans advarsel faldt. Hun var derfor forberedt som han gik igang, og på trods af både giften og hans blod, gjorde det ondt som bare fanden. Ja, hun var træt så hendes smertetærskel var ikke så høj lige i øjeblikket. Tænderne blev bidt hårdt sammen, og hun knyttede næverne mens han arbejdet på hende. Det var da effektivt nok at han var læge og kunne klare det her, og havde hun ikke haft så ondt, havde hun nok også fundet det frækt. For nu, lod hun ham dog arbejde i ro, og fokuseret bare på ikke at besvime af smerte. Det ville være upraktisk.

Han vidste også udemærket godt at hvis ikke det var fordi hun var så udmattet så ville hun sagtens kunne holde til det og de kunne sikkert sagtens have fundet ud af at gøre en leg ud af det. De var jo ikke ligefrem nogen der tog den med ro på den front.
Som han havde syet det værste sår, stoppede han for at se hende i øjnene så hun også fik en chance for at trække vejret dybt og sunde sig inden han fik afsluttet det.
"You are my favourite patient......"

En pause faldt og hun stønnede af udmattelsen, sveden var sprunget frem på hendes pande og hendes krop skælvede af træthed og smerte. Kort efter fortsatte han og gjorde sig færdig, og hun åndede lettet op. Et suk slap hendes læber, og ved hans ord, smilede hun træt og lænede sig frem for at kysse ham blidt på munden. "And you my favourite doctor.." svarede hun dæmpede. Hun rejste sig op "I will take a shower, wanna join me?" spurgte hun snart.