Tørsten efter blod mættes ikke af et 4årigt barn.

S: Sombre
O: Parkens tomhed.
V: Solen er lige gået ned.
T: 22:30



En yngre kvinde gik rundt i parken og kiggede stille og roligt rundt i parkens tomhed efter et lille barn der sad alene og hjælpeløst. Men kvinden kunne best lide et bytte der forsvarede sig, bare lidt. Hun smilte lumskt og fik så øje på et lille barn. Hun gik roligt hen til barnet og tog det op i sin favn. Hun tog med den frie hånd på hovedet så den ikke så hvad der skete, hun bed sig hurtigt fast og i noget tid. Nogle minutter efter smed hun den blod tomme krop der ikke havde mættet hende fra sig, og gik roligt væk fra det døde barn der bare lå som en klud på jorden. Den blodsugende kvinde var kaldet Victoria.

//Privat Christopher//

Chris sad oppe i et træ, et stykke fra den elegante pige der gik igennem parken. Han vidste udemærket hvad det var hun havde tænkt sig, da han så hvordan hun kiggede på den lille pige der hjælpeløst sad og gyngede. Han undrede sig over hvad fanden et lille barn lavede i parken på denne tid af aftenen. Han trak på skuldrerne, og hoppede ned fra træet. Han satte kursen mod pigen der tørstigt gik videre efter et nyt bytte.. "Hey!" Råbte han, en andelse vredt.. Hun vendte sig om mod ham, og kiggede vredt på ham, med øjne der lyste af mord.. Han kunne se på hende at hun ikke var en vampyr der havde levet specielt længe, hun var ude af kontrol. "Tror du ikke lige du skulle tage at ryde op efter dig selv!?" Råbte han igen. Det var noget svinderi bare at smide resterne af sit bytte inde i midten af det hele...

Victorias skulende blik kiggede så hen på byttet der lå på jorden. Hun kiggede derefter på drengen der kom løbende. "Imorgen er det alligevel væk..." sagde hun og hentyde til der sikkert ville komme andre væsner der tog sig af det. Hun trak på skuldrende og gik roligt videre mod ham.

Han løftede anklagende det ene øjenbryn. "Der er ikke nogen der gider æde et halvfordavet barn, specielt ikke hvis hun er tømt for blod, og det tror jeg egentlig også godt du ved." Sagde han, og krydsede beslutsomt armene. Han så ventende på hende, imens hun bevægede sig over mod ham, han var parat til at forsvare sig hvis hun nu skulle angribe ham.. Man vidste jo aldrig med vampyre..

"Jeg skal nok fjerne hende når jeg går har fra...." sagde hun med stadig det lumske smil på "det lover jeg. Selv vis du ender med at ligge ved siden af hende" sagde hun koldt hendes arme svingede stille fra side til side. Hun havde nogle sorte hansker på, en sort cardigan og hendes jeans sad stramt til hendes ben. Hun havde bare fødder så hun kunne mærke fugten på sine fødder.

Han løftede tvivlende det ene øjenbryn. *Sådan er de bare altid i starten.* Tænkte Chris, og fandt det hun sagde komplet latterligt. Han vendte ryggen til hende og løb med en utrolig fart hen til en bænk der var et stykke væk, på den lille grussti der fulgte hele parken rundt. Han satte sig ned på bænken og iagtog pigen, der stadig stod hende ved den tomme krop. Han lagde beslutsomt armene over kors, og ventede på hun enten ville gå sin vej eller komme hen til ham. Præcis hvad hun havde tænkt sig vidste han ikke.

Hun lavede et vift med hovedet så håret fjernede sig. Hun var kort efter ved da hun brugte vampyrevnen med fart til at komme hen til ham
"Heey!" sagde hun som om de slet ikke havde mødt hinanden. Hun havde et glad smil limet hårdt fast til læberne. Det var som om hun havde to sind et koldt og et blødt.

Han kiggede nysgerrigt op på hende, da hun også hurtigt kom hen til ham. "Ja?" Sagde han, og undrede sig over hvad fanden hun ville, efter at have været så uforskammet overfor ham. Han så ventende på hende, og blev en andelse utålmodig. Og hvorfor skulle han alligevel også lytte til hende, når hun alligevel havde været pisse ligeglad med hvad han havde sagt.