Terre? Hvad er Terre? //Åbent O__O//

Sted: Midtbyen
Omgivelser: Ikke mange
Vejr: regnen siler ned
tid: eftermiddag
Dato: irl?

"Mhm! Mayotte shimai mashita..." mumlede en irriteret stemme under en blå bambusparaply, som gav lidt farve til den grå tilværelse. En ung mand bar den med et irriteret blik ned i et fugtigt og lettere udtværet bykort. Han sukkede opgivende og lod de mørkeblå øjne glide let hen over omgivelserne for at få øje på et byskilt eller vejskilte eller lignende, men nej. Ranma havde vel forhvilet sig et sted hen han ikke længere genkendte. Han sukkede opgivende og krodsede kortet sammen med den frie hånd. Han stoppede kort op og gik ind under et halvtag ved en nedlagt cafe og kiggede ud på den regnfyldte omverden. Han rynkede på næsen. Nok havde han sin paraply med, men al den kolde vand hugede ham overhovedet ikke.
Han lænede sig stille op ad muren dertil for at vende så langt fra regnen så muligt. "Møgvejr.." mumlede han derefter med et kort stædigt blik.
Terre... hvad er terre egentlig?

Lægere henne af gaden, kunne man høre skridtene fra en pige. Det var Lilly som gik hen af den lange gade. Hendes chokolade brune hår var plask vådt og hang ned af hendes skuldrer og ryg. Et lille smil bredte sig hen over hendes læber, da hun hørte en stemme. Hendes øjne var vand blå, og var helt speciale. Men smukke var hendes øjne også.
Elegante var måske mere ordet. Vandet fossede ned af hendes bare hud. Altså ned af hendes kinder og arme. For Lilly havde kun hendes stramme jeans og en t-shirt på. Elleres havde hun ikke andet på. Jo selvfølgelig undertøj og coverse. Et lille smil, bredte sig hen over hendes læber igen.

"Ora?" mumlede Ranma med et tænkende blik og skød øjnene hen over den drivvåde pige der gik lidt fra ham. Hans chance. "Oy?.. Ano.. Du ved tilfældigvis ikke hvor jeg kan finde et motel eller lignende heromkring?" sagde han og placerede usikkert en hånd bag nakken imens han kiggede på pigen foran sig. *Forudsat 'heromkring' overhovedet er beboet.. det ligner mest af alt en spøgelsesby i øjeblikket.* tænkte han for sig selv og sukkede højt med et meget opgivende udtryk inden han igen kiggede afventende på pigen med et roligt, nærmest fremtvunget smil. Et smil man kun gir til fremmede.

"Ømm.. Jov, nej, kun halvt, men jeg kan jo prøve at hjælpe dig med at finde et" sagde hun stille, og rødmede let i kinderne. Øh.. Hvem var han mon?? Spørgsmålene slørede kort for hendes omverden. "Jeg ved i hvert fald at der ligger et hotel, nede af gaden, men er du da ny her??" spurgte hun stille og strøg let en hånd gennem det våde hår.
Hvorfor skulle der regne lige nu?? Og ikke neår hun var ppå stranden?? Hun elskede jo regn, men ikke lige nu. Det må¨tte gerne vente lidt.

"Tja... det kommer an på hvor 'her' er." sagde han med et usikkert grin inden han med een bevægelse rejste paraplyen og slog den op, som om der nærmest intet skulle til. Han støttede kort dens skarf imod brystkassen inden han trådte ud i regnen og kiggede på hende. "Øhm.." prøvede han kort og lod paraplyens rækkevide strækkes lidt så hun også kom i læ, selvom hun alligevel var så gennemsølet at det nok ikke ville gøre en forskel. Dog sørgede han sig ligeså grundigt for at han ikke selv kom ud for den kolde regn.
"Sådan der." sagde han og smilede derefter stille.
"Så.. hvad hedder du?"

Hun smilede let.."Øh.. Jeg er Lilly, Lilly Montago"sagde hun og rødmede let. "`her´ er der??"sagde hun og pejede på hotelet. Men det kunne ikkke rigtig ses lige nu. Øh.. hvordan skulle hun forklare hvor det lå?? tankerne slog hende kort.
"øm.. Den vej??" sagde hun og rødmede let. Et lille smil bredte sig hen over hendes læber.

"Hehe. Rart at møde dig Lilly. Mit navn er Ranma Saotome." sagde han og tænkte kort over at give hende hånden.. tja.. Hænderne ville nok ikke gøre en forskel? Han rakte hende stille hånden med et kort smil, stadig holdende paraplyen i den anden hånd, sørgende for at den ikke veg fra sit job een eneste gang. Han ville hellere ha en finger i øjet end at skulle have kontakt med det pokkers vand lige nu.
Han vendte kort hovedet den vej hun havde peget med et tænkende udtryk. "Javel så."

"Øh.. skal øhh.. jeg øh.. Følge dig derover??" spurgte hun nuttet og smilede let. Hun grinede nuttet ogf lidt genret, før hun rødmede let.
"Ømm.." hun klemte let han shånd, før hun fjernede den og lod den hæænge slapt ned af siden.
Hun havde lyst til at forvandle sig lige nu-

Ranma kiggede i en tid på hende med et usikkert udtryk. "Eh? Ja det må du gerne." sagde han med et kort smil og tog stille sin hånd til sig igen. Han kiggede kort på den. Ingen virkning. Godt. Mængden af vand var nok ikke nok. Ranma smilede kort for sig selv inden han igen vendte hovedet imod gaden.
"Er der noget galt?" sagde han så, siden hun virkede nærvøs.

"Okay.. " sagde hun stille og begyndte at gå stille og roligt. "Ømm.. Jeg lider bare af angst lige for tiden" sukkede hun stille og bed sig let i læben.
Det emne hadede hun, memn stadig var man jo nød til at tage det op, så man vidste at hun var svag lige for tiden..

//Logger måske lige pludselig men svare når jeg kommer på igen xF

"Angst?" sagde Ranma undrende og begyndte ligeså at gå ligeså stille ved siden af hende. Han hævede kort øjenbrynet med et tænkende udtryk. "Angst for hvad?" uddybede han så og kiggede sig omkring. Var der overhovedet noget at være bange for i denne stille lille by? Mhm.. måske var han bare ikke klar over hvad der gemte sig nede under byens rolige ansigt.
Uvidende indtil videre.

//det i orden :D //

"Ja angst" mumlede hun lettere sukkede. "Man kan vel sige at jeg er abnge for t miste og minder, som omhandler at være alene, og den angst tvinger mig til ikke at spise" MUMLEDe hun let, og kiggede kort ned i jorden. Man kunne godt se at hun var spinkel, men det klædte hende bedre end andre.