Solen skinner - Jaster

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Maddie sad i græsset med hovedet lænet tilbage og lukkede øjne. Hun smilte og nød lyden af børn der lejede og glade stemme. Hun nød solens varme stråler og den kølige luft.
Maddie kiggede rundt da hun åbnede øjnene og lod hovedet glide frem igen. Hun smilte til en lille pige der kravlede forbi. Maddie's ben var solbrædnte og bare. Hendes hår var brunt og hendes arme var også solbrænte.
Hun kiggede på en familie der sad og snakkede mens de spiste noget mad. Hun blev slet ikke sulten af at se på det, hun blev bare glad på deres vejne. For de havde jo en famlie at være sammen med, det havde Maddie ikke. Hendes mor var lige død.
Maddie lagde sig ned i græsset og lagde de bløde hænder på maven.

Jaster kom gående ned gennem parken og fik øje på en pige der sad i græsset og smilte stille og gik hen til hende "hey"sagde han med et stille smil på sine læber og kiggede på pigen "jeg hedder jaster"sagde han med et smil og kiggede bare på pigen med et smil

Maddie kiggede på ham. "Hej, jeg hedder Maddie!" sagde hun sødt. Hun smilte blidt som altid. Hendes øjne gled igen hen på den lykkelige familie og derefter hen på en hjort der lige så stille drak af et lille vandløb der var i parken. Hun smilte over alle de gode ting og kiggede på børnene der legede fangeleg.
Hun kiggede igen på ham. "Sæt dig da ned," Hun klappede på jorden ved side af hende. Det var godtnok en halv meter væk hun klappede, men det var bare noget hun gjorde med et smil.

Han kiggede på hende "hyggeligt at møde dig"sagde han med et smil og satte sig ned "hvad laver du så her"spurgte han og kiggede på hende "lad mig gætte tager sol"sagde han med et stille smil og grinte stille og kiggede så lidt rundt på det der skete i parken

"Ja, selfølgelig gør jeg det! Det er jo en 'pigeting'," sagde hun og grinte med. "Hvad laver du her?" Hun så spørgende på ham og smilte igen. Så kiggede hun igen over på den søde familie og en gruppe kaniner der hoppede langs kanten af vandløbet.
Maddie kiggede på ham igen. Hun smilte hele tiden for det var jo altid hyggeligt at møde nye folk.

"okay så det er det"sagde han med et smil og kiggede på hende "hm ikke rigtig noget sidder her og snakker med dig ellers laver jeg jo ikke noget"sagde han med et smil og kiggede på de kaniner og smilte stille

Hun kiggede på ha med et smil. "Jaa...det gør jeg," sagde hun.
Familien rejste sig og en baby fik lov til at kravle på græsset mens moren, faren og mormoren pakkede maden og tæppet sammen. De andre børn der var i familien løb og legede med alle de andre børn i parken.

Han kiggede på børne "se lige den lille der"sagde han og pegede på babyen og kiggede på hende med et smil og var glad for at der var en han kunne snakke med men han kom bare i tanke om at han ikke kunne få nogen børn med sin kæreste og det pinte ham lidt

"Nuuurgh!" sagde hun sødt. "Jeg elsker børn...de er så søde og nuttede!" Hun så sødt på ham. "Er der noget galt?" spurgte hun og så bekymret på ham. Det så ud som om der var et eller andet han var ked af eller træt af. Hun var ikke træt af noget, for hun kendte så mange børn. Så mange små børn der elskede ta være sammen med hende.

Han kiggede på hende med et stille smil "ja men det er lidt privat"sagde han med et smil og kiggede på hende "så kan jo ikke fortælle dig det for kender dig ikke godt nok til at stole på dig osv"sagde han og kiggede på hende med et stille smil

"Nej, man kan vel aldrig stole på almendelige mennesker, vel?" sagde hun og så sig rundt. Hun havde taget smilet af læberne og kiggede nu bare på kaninerne. Hun holdt øjnene fra babyen. Det var en meget sød baby, så hun ville ikke kigge på den for meget.

"er du menneske"sagde han og kiggede på hende "jeps du mennesker men jeg er så en dæmom"sagde han stille så det kun var hende der hørte det i stedet for alle rundt om dem skulle høre det ville jo ikke være så godt

"Ja, det havde jeg fornemmet, men hvis det er noget med at din kæreste eller kone ikke kan få børn, kan i jo altid adoptere?" sagde hun sødt og så på ham. Hun kiggede over på babyen. "Man kan adoptere sådan nogen som den baby der;" HUn pegede på babyen og smilte.

"ja men hun kan få børn men det er mere ham herren over stedet der gør det svært"sagde han og kiggede på hende med et smil

"OKay," Hun rejste sig og gik ud af parken og hen mod skoven. Hun gik ind i skoven og væk.

//Out^_^//