Back and forth

Tid: Tidlig aften
Vejr: Støvregn men en smule svag sol
Dato: 17. Maj
Sted: Legepladsen
Omgivelser: Ikke flere nu, de sidste forældre tog deres børn med hjem for et par timer siden


Libertine havde valgt at tage en tur ind til byen, denne dag uden at være usynlig, eller bare lidt dematerialiseret. Hun lignede nu et helt almindeligt menneske, der var ude at gå en tur i aftensolen, nyde den svage støvregn der ramte hendes hud. Hun var glad for, at selvom hun var et spøgelse, kunne hun stadig føle gode ting, såsom vand mod sin hud, følelsen af andre mennesker, den sjældne gang hun var i så tæt kontakt med nogen af dem.
Libertine havde valgt at tage hen på legepladsen, da hun godt kunne lide børnenes legeredskaber. De var så hyggelige, syntes hun, og hun kunne specielt godt lide gyngerne, som hun nu sad på en af. Der hang kun to på stativet, og de var lavet af brede dæk hængt op i jernkæder. Hun sad faktisk meget behageligt på den, og gyngede langsomt frem og tilbage med ansigtet lænet tilbage og lukkede øjne, imens hun nød regnens små blide dråber der ramte hendes kinder

Lucifer kom går fra et borlig område, dum dame måtte han ikke være der fordi børne synes han var uhyggeligt af ser på, så nu var han går over imod legepldsen der vil nok ikke være nogen børne tilbage, det vil være mærkeligt hvis der var, han kom nærner og kn ser en ynger kvinde sid på en gyng, hende havde han ikke set før, men det kun også være lige meget, han sad sid på en bænk.
han hade lidt regn, det gjort af det er sværer af fly da ens vinger bliv våde og tung, så han er nødt til af går rundt indtil det hold op med af regn.
han var glad for sol og hade den på en måde på sammen tid, han død på høj lys dag og nu er det næster kun sol som han varm ham indvendt, han kigger kort op hvor han kigger på kvinde som sidder på gyng, ellers var legepldsen tom for liv.

Libertine løftede blikket da hun hørte lyden af skridt der nærmede sig legepladsen. Hun kiggede på manden i lidt tid, før hun sænkede blikket mod sandet under sig, som fungerede som en slags pude for børn, hvis de nu valgte at hoppe af gyngen, eller hvis uheldet skete, at de faldt af. Hun lod sin bare fod glide frem og tilbage i sandet i takt med gyngens rytme. Hendes hår ville normalt have været fyldt med sand nu, men hun havde i dagens anledning, altså turen til byen, sat sit hår op i en løs knold, der halverede hårets længde. Folkene i byen var nok ikke helt vant til at se en pige, der aldrig nogensinde havde fået klippet sit hår, ikke en gang i hele sit liv.
Libertine mærkede et blik på sig igen, og hun vendte derfor blikket tilbage imod manden, og hun lagde hurtigt mærke til, at han kiggede på hende. Hun sagde ikke noget, bevægede sig ikke, men kiggede bare på ham i stilhed

Seth traskede med ganske rolige skridt hen af det smalle fortov, han var på vej hen til legepladsen bare for at lave nogle skitser, eller måske for at tage den i øjesyn? Han vidste det ikke helt, og det kunne vel komme an på så meget, der var jo mange muligheder på sådan en legeplads, eller nej, de fleste muligheder var for børn, fra en alders grænse 3-10 år, han lo lidt, og nu var han på vej ned til den, og var godt omkring 180 år ældre end det tilladte til at kunne være på den, men ... who cares? Det var jo aften og folk havde taget deres børn med hjem, så hvad gjorde forskellen? En bøde på 200 kr.? Han fnøs lidt og spyttede noget mund vand ned på den hårde asfalt. Nu var han kommet til lågen ved legepladsen, og kunne nu begive sig ind i en verden som han havde oplevet for omkring 130 år siden. Han smilede stille over tanken, og gabede lidt, det kunne nu endelig være lidt svært at holde styr på elver årerne, de var meget komplicerede, også at skulle sammenligne det med en menneskes krop ville være endnu sværer, derfor sagde han som oftest bare at han var de 17-18 år og ikke 198, da folk sikkert ville tro han var binde gal? Han trak lidt på skuldrende, og gik ind på lege stedet, og kiggede lidt rundt med et stille blik.

han kigger væk da hun kiggede på ham, hvorfor gik han enlig her over fra borlig område, han hader enlig børn de lamer for det mest altid, man nu var de her ikke da det var aften dejligt nok, efter lidt tid rejse han sig op og går over til en klatervæg, hvor han klater op og sidder sig på toppe, han kort kort rundt og fik øje på en ynger mand kom går ind på legepladsen, typick nu er der en til, kun han ikke bare være lidt i fred bare engang skylde, han puske til sit pandehår da det drille ham, det skulle snart klippers igen, ind det bliver for lang, han kiggede kort ind på kvinde ind han koggede op på aften himmel, det må være irriteret med så lang som hende, han sider bare og kigger op på aften himmel, det bliver en lys natten af måne og alle stjerne, så er det nem for han af fly medmind det bliver videre med af regn.

Libertine lod blikket glide hen på den nyankomne mand. Endnu en hun aldrig havde set før. Det undrede hende næsten en smule. Efter alle de gange, hun havde svævet omkring i byen og betragtet dens indbyggere, var der aldrig nogle af dem, der kom i nærheden af hende, hun havde set før. Det virkede ikke som om, at den nye havde lagt mærke til hende, ikke ligesom ham den anden. Han virkede en smule underlig, syntes hun, imens hun betragtede ham, som han kravlede op på klatrevæggen og satte sig. Han virkede egentlig lidt fraværende, men tja, sådan var hun jo også selv oftest.
Hendes blik blev igen trukket opad, og endnu et par små dråber ramte hendes kinder, og fik et lille smil til at brede sig om hendes læber. Hun elskede den følelse, det var så.. Afslappende, gjorde det lettere for hende at tænke på andre ting end døden, fx naturen og dens skønhed. Hun overvejede lidt, om ikke hun skulle tage en tur rundt en dag, finde alle de smukkeste steder i naturen, hun kunne, sådan så hun vidste, hvor hun kunne tage hen for at slappe af og nyde hvordan det naturlige var så meget smukkere end det mekaniske, end al det mennesker og andre væsener havde skabt. Alt i alt, så var det naturlige bare pænere

han sad bare og kiggede op på himmel indtil det begynde af regn lidt mere, hvorfor skulle det også regn lige den dag vil han har alle mest lyst til af fly sig en tur, han fandet en smør frem og tænde den hvor han begynde af ryge, han ryge noget af smør ind han smid resten væk, han giver enlig ikke rugtug noget i dag, han er enlig bare dårlig humør ud over det han plejer af være, han kigger kort over på den anden mand, ikke noget spænde ved ham ser det ud til.

Han mumlede lidt, og kiggede hen på de to andre personer der tilsyneladende os havde slået sig ned på denne legeplads, dog havde de vidst været her i noget længere tid i forhold til ham, men det var der selvfølgelig ikke noget at gøre ved? Og hvis der var, hvad skulle han så gøre? Det var jo ikke noget man kunne bestemme som sådan, han sukkede kort, og lod sig rive ind i en tænkende verden fyldt med alverdens ting og sager, og det kunne vel godt nok være lidt svært at holde styr på, da han hurtigt kunne skifte emne over til noget der slet ikke havde noget at gøre med det forrige emne, nej noget helt andet, han kunne vel starte med et emne om at himlen var blå til at en gammel dame skulle til at tage benene på nakken for at komme over på den anden side af gaden... det var nu endelig meget forskelligt, og kom helt an på hvordan det grundlæggende emne var, om det var vigtigt eller ej, det var så ikke helt til at vide. Faktisk var han lidt ligeglad med det, og kunne vel komme på en masse ting at tænke på, uden endelig at fatte hvad han tænkte på. En lille mumlen røg ud igennem hans læber, og endte bare med at var et roligt indåndende åndedrag. Han kiggede lidt op på himlen og betragtede let stjernerne mens han lod en hånd glide igennem hans sorte hår. Kiggede så hen på den anden mand, som vel nok var en vampyr efter hvad han kunne mærke i atmosfæren, da den virkede tyk og dog let, hvilket så ville vise sig at den anden person, kvinden, var et spøgelse eller ånd, hvis man kunne sige det sådan? Han trak kort på skuldrende, og var lidt usikker på om han skulle bryde tavsheden med at sige et eller andet, måske bare et hej eller noget ligne. Han anede det virkelig ikke, men det endte vel nok med at han sagde et eller andet, hvis de to andre ikke gjorde.

Libertine kiggede lidt hen på den nyeste ankomne. Hendes blik hvilede på ham, uden nogen videre interesse, faktisk rimelig neutralt. Hun var ikke god til at genkende andre racer, for hun havde aldrig haft brug for det før, så hun havde ikke på nogen måde specialiseret sig indenfor racernes kendetegn. De eneste hun kunne genkende, var andre spøgelser, da de jo var som hende selv, og hun kunne ligesom mærke, når nogle af dem var i nærheden. Libertine sukkede lavt for sig selv, lukkede øjnene i og gyngede lidt mere frem og tilbage, nu i lidt større svingninger, så hun blev løftet lidt højere op over jorden, hver gang hun kom frem og også tilbage. Hun holdt fast i jernkæderne der holdt gyngen og lænede sig lidt tilbage, da hun med sin kropsvægt fik skubbet gyngen bagfra og forud. Det føltes en smule underligt, de var tre på legepladsen, ikke særlig langt fra hinanden, men ingen af dem sagde et ord. Hun var ikke selv personen til at bryde tavsheden, da hun nu desuden også var mere koncentreret af at gynge. Dette fik regnen til at ramme hende mere, nu den havde taget en lille smule mere til

han kiggede kort rundt, ingen af dem sagde noget, det gør ham ikke noget, så behøver han ikke af høre på dem, kvinde var nok et spøgelse eller en ånd, mand vil han nok gæt på af han er en elver, han er selv rert selv af ser hvad han skulle være for en race, han ligner et menneske 100% synes han selv, nu havde han jo også være et menneske for mange år tilbage, ind af dem lever nok på det tidspunkt, efter lidt tid hop han ned der fra og gik over til et halv tag hvor han sad sig for af være i læ for regn, han sidder sig på en bænk som stå der ind under halv tag.

Han tænkte at han nok hellere måtte bryde tavsheden "Erhm hey...." sagde han svagt dog højt nok til at lydbølgerne kunne blive sendt ud så man kunne hører hvad det var han sagde, han kiggede lidt fra den ene til den anden og vidste ikke helt om de ville svarer, men det var der jo ikke noget at gøre ved hvis de ikke gad at snakke, og han kunne jo ikke tvinge dem til det på nogen måde, eller kunne han? Nej det mente han nok ikke at han kunne, og det ville på den anden side være fuldstændig forkert af ham. Han kløede sig lidt i håret og ventede på at de ville svarer mens han kiggede ned, og lod sig bare blive våd af regnen. Han fandt regnen som et bad kunne man vel kalde det, en renseles ceremoni, der vaskede alle sorte byrder væk fra skuldrende, og gjorde en person til en ny sjæl blandt andre. Dog ikke sådan død død sjæl, men sådan så man kunne lade de tunge bryder der havde siddet på ens ydre og indre. Nogen gange satte disse byrder sine store ar, rundt omkring på kroppens lemger, andre gange på det ydre og nogen gange sagde man ar det satte sig på ens hjerte. Han kløede sig lidt i håret da alle disse tanker omkring byrder, fik ham til at komme over på fortællingen om Jesus Kristus, en mand man så for at være guds søn, han fnøs lidt, og kiggede rundt inden han fortsatte sin tankegang.

Libertine sænkede gyngens fart en smule, dinglede med benene og kiggede hen på drengen, der havde sagt noget. Hun havde kun lige hørt det, ikke særlig højt, men lige nok til, at hun opfattede hvilket ord, der havde brudt tavsheden og drengens læber. Hun sprang efter endnu et sving af gyngen. Den lille rystelse der gik gennem hendes krop, på grund af hendes landing i sandet, fik hendes hår til at gå løst fra elastikken, så det landede på jorden. Hun kiggede ned på det. Omkring femten centimeter af hendes hår lå i sandet. "Erh, Hejsa" hilste hun lettere akavet tilbage, med et hurtigt vink og et smil, før hun vendte opmærksomheden mod sit hår, idet hun begyndte at trække det til sig. Hun samlede elastikken op, som var landet lidt fra hende i sandet, og satte så sit hår op igen, denne gang en smule strammere, så det forhåbentlig gad blive siddende denne gang. Det var ikke ligefrem fordi, at hun havde et problem ved, at hun fik sand i håret, hun gad bare ikke have det slæbende efter sig den dag. Hun havde engan prøvet at klippe det, men det var vokset ud ligeså hurtigt igen. Hun var død med det udseende, og sådan skulle hun derfor altid se ud. Hendes døde krop tillod hende simpelthen åbenbart ikke at skifte udseende, om hun så kunne lide det eller ej. Heldigvis var hun glad for langt hår, så dette gjorde hende ikke særlig meget, kun nogle få gange, men hun kom altid over det

han kiggede kort op da den anden mand sagde noget, "jamen dav" sagde han kort hvor han sad, efter lidt tid fandte han sin cigaretter pakke frem og tog en smør i mund og tænde den og lad pakke ved side af sig, han klør sig kort i hår og tog noger af hår om bag øret, utroligt de gab af være ud i regn vejret, der er ikke noget galt med regn men bliver ren af det men det betyder ikke af man skal være ud i det hver gang det regner.

Han smilede svagt og kiggede hen på dem med et stille nik, til at bekræfte at han har hørt det, han kiggede lidt rundt for at tænke lidt over om han skulle sige mere, eller lade dem fortælle noget. Dette spørgsmål blev ved med at dukke op i hans sind, og gjorde svært for ham at komme videre i sin tankegang, han sukkede stille og rystede kort på hovedet for at tømme sit hoved for tanker og ikke blive ved med at have det samme og det samme emne inde i hovedet. Han kiggede lidt rundt for at samle tankerne igen og tage en ting af gangen. Han mumlede lidt og anede virkelig ikke om han skulle tage et emne op og begynde at fortælle om sig selv?

Libertine kiggede lidt frem og tilbage imellem dem, da endnu en længerevarig stilhed brød ud. Hun kiggede lidt ned i det fugtige sand, tegnede i det med sin ene bare fod, før hun igen løftede blikket. "Erhm... Hvad laver i to så her?" spurgte hun en anelse usikkert, for at starte en samtale, da en akavet samtale for hende var bedre, end en akavet tavshed. Hun gik lidt hen imod dem, da det lignede, at de var tættere på hinanden, end hun var på dem. Da hun var kommet nærmere kunne hun bedre se deres ansigter, deres træk, mindre detaljer endda, som hun ikke havde kunnet se ordentligt på afstand. Hun kiggede først i et stykke tid på den ene, ham der sad og røg. Han virkede ikke specielt glad for at være der, syntes hun ikke. Den anden virkede for hende mere tænksom. Gad vide hvad han havde at tænke på?

han kiggede kort op da hun gik tæter npå dem, "ikke det her store" svar han kort og ryge videre, da han havde røg færdig smid han resten af smør væk for sig og tog en ny fra pakke, hvorefter han tænde for den og begynde af ryge på dem, "hvad laver du selv her" spurgte han efter noget tid og kiggede kort op på hende hvorefter af kig på den anden mand.

Seth vågnede stille fra sin verden da han fandt det ret dumt bare sådan at forvinde ud fra den rigtige verdens begivenheder, han kiggede op på kvinden og manden ved sin side, og kløede sig lidt i håret, "Tjo jeg sidder vel bare og tænker lidt.." svarede han med et venligt smil og kiggede derefter over på kvinden der så ud til at skulle svarer her om ikke så langt tid, endelig vidste han ikke helt hvad han havde gang i hernede, sikkert bare for at finde ud af hvordan det hele stod til hernede, og bare slappe af som var det enes sidste dag på jorden. Han sukkede kort som så gjorde at en lille dampende sky fra hans mund kom frem. Han mumlede kort og kiggede nu hen på kvinden.

Libertine kiggede lidt rundt inden de begge fik svaret. Hun prøvede at finde et sted, hvor hun selv kunne tage plads. Der var godt nok masser af plads på de bænke, hvor de andre sad, men af en eller anden grund, ville hun ikke trænge sig på ved at sætte sig ved deres side, selvom det næppe ville være dem en byrde, nu de, mere eller mindre, var kommet ind i en samtale, hvis man da kunne kalde den det. Hun valgte til sidst bare at sætte sig ned på det fugtige græs. "Tja, jeg tror bare jeg ville have lidt fred og ro, og her var jo ingen" sagde hun smilende og trak på skuldrene. "Plus, så elsker jeg når det regner, så det er dejligt forfriskende at være udenfor" tilføjede hun med glad stemme og kiggede lidt imellem dem, den ene der virkede mere distraheret end den anden. Det virkede ikke videre som om, at de var glade for at være der, ellers var det bare det, at de ikke gad snakke med hinanden? Hun turde ikke rigtigt spørge, hvis nu hun var helt gal på den

han kiggede over på mand da han sagde hvad han laver her, han nikke bare som svar på det han sagde, hvorefter han kiggede over på kvinde da hun sagde hvad hun laver her, der nikke han også bare som svar, han tog smør mellem to finger, *ja alene det kun hun godt være for hans skylde gør det ikke det stor* tænke han og kiggede op på himmel og håber på af det snart hold op med af regn.

Libertine smilede skævt for sig selv. Hun kiggede usikkert og lettere akavet ned i jorden og begyndte at pille ved de fugtige græs. Hendes hår var blevet næsten helt vådt, og et par sammenklumpede hårstrå havde klistret sig til hendes ansigt. Hun kiggede på totten, da hun svagt kunne se den ud ad øjenkrogen, og hun skubbede den så ligegyldigt til siden. Den havde irriteret hende en smule. Det var ligesom når der sad løse hår på folks trøjer, det skulle bare pilles af, selvom det ikke irriterede personen selv, men når man kunne se det.. Det irriterede bare blikket ekstremt, af en eller anden grund!
Libertine bed sig svagt i læben og kiggede op på dem, først den ene med smøgen og så den anden. "Erh.. Hvad erh.. Hvad hedder i?" spurgte hun usikkert. Hvis de ikke gad snakke, så ville hun ikke bare være den irriterende orm der bare sad og blev ved og ved og ved med at forsøge at starte en samtale

Han nikkede stille og kiggede rundt uden at fortage sig den store mine, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige, det var nu endelig lidt svært at føre en samtale i denne situation, og hvad skulle man idet hele taget sige? Åbne sig op som var man en bog på fem minutter efter et møde?! Han anede det virkelig ikke, og kunne godt mærke at den akavede stilhede havde trådt sig frem fra sit skjul i skyggerne, og ville nu overfalde dem som var de dets bytte for livstid. Han kørte roligt en hånd igennem det sorte hår der var blevet en del vådt dog gjorde det ikke så meget at det var vådt, det var jo bare hår. Dog kunne det irritere visse mennesker som havde brugt evigheder på at sætte det op, og alt det der, men han var meget ligeglad. Han kiggede hen på kvinden som lød til at snakke til dem og smilede stille usikkert, "Tjo jeg hedder Seth..." sagde han roligt og kiggede lidt på den anden mand og derefter ned på hende igen, "Jer?" spurgte han roligt og venligt, og ventede på de ville sige frem.

han kiggede kort på dem begge første den en hvorefter den anden da hun spurget om hvad de hedder, da mand svar kun han vel lige så godt også gør det, "jeg hedder Lucifer" sagde han kort og kiggede på dem og venter på af hun skulle svar dem på hvad hun hedder, han røg smør færdig hvorefter han spytte den ned på jorden, så nu vil der sikke være nogen sur forældre imorgen når de opdage af nogen havde røg på legepladsen.