Aften i skoven - Lilly/Privat

T: Aften..
O: Træer, træer og atter træer
V: Skyet, køligt
S: Skoven

En sen aften fløj en lille blå fugl misfornøjet gennem skoven. Den landede elegant på jorden, i mellem to høje træer, og begyndte at pippe højlydt. Fuglen forvandlede sig pludselig til en dreng, da den ikke var nogen almindelig fugl, men faktisk en animagus. Ren, som animagusen hed, børstede støvet af sit tøj. "Hvor besværligt" Sagde han frustreret til sig selv og så rundt, der var vist ikke nogen i nærheden. "Hmm..." Mumlede han, og lagde tænkene en finger på hans kind, "Hmm..."

Påklædning:
Skoene: http://www.girlsaccessories.dk/wp-content/uploads/waltz_70_black_1.jpg bare i brun!


Lilly traskede lydløst gennem det fugtige græs, som knirkede under hendes fødder. Hendes smukke lyse hår hang flat, som sædvandeligt, men hun havde et spe´cialt hårbån i. Det var nærmest flettet i falsk lænder, og sadperfeckt hen over hedndes hår (Profil billedet). Hendes uskyldighed, kunne ses i hendes ellers så smukke baby blå øjne. Men noget anderledes var over hende. Det var hendes øjnes kant, som havde fået et mørkt omrids, efter hun døde. som sko havde hun sanddaler som snoede sig op af hendes ben. Hun kiggede let op da hun så en smuk fugl flyve hen over ´himlen. Det fik et lille smil frem hen over hendes læber.
Hun fulgte den lille fug og kom så hen til det sted, hvor den skulle have landet.. men der stod der en ung mand, eller nærmere dreng. "Hej" hviskede hun let.

Ren fik et chok over den pludselige hilsen. "Du må ikke forskrække mig sådan." Mumlede han halv irriteret. Han vendte sig om og fik øje på en pige med blond hår. Han måtte indrømme at hun var smuk, hendes blå øjne reflekterede månen, og kjolen hun var iført passede perfekt til hende. Han var dog stadig en smule muggen. "Hej" Svarede han hende og så i et kort øjeblik væk, inden hans øjne igen faldt på pigen. Der var noget ulevene over hende, hun var ihvertfald ikke et normalt menneske, kunne han se

"Undskyld" hviskede hun let og rødmede svagt i kinderne.
un lod let hendes blik hvile let på ham.. "Du var den lille fugl fra før" sagde hun og smielde, let. Hun betragtede ham med de baby blå øjne, som der let lyste´engang i mellem.
Hun kiggede op på ham."Jeg ømm.. Hedder Lilly, Lilly Montago" hviskede hun still, og strøg sig fosigtigt gennem håret. Hun kiggede let på ham. Ha måtte være fuglen fra før, det skulle han bare være. Hun strøg let hendes hår til side og vendtede let på at han vi,,e sige noget.

//logger svare imorgeb!

Han så ned (ikke fordi han var genert eller noget), "jo, jeg er den lille blå fugl." Han så igen op på Lilly og rakte hånden frem imod hende. Han stammede fra en fin slægt, og var derfor høfligt anlagt. "Det gør ikke noget, Jeg er Ren Le Bleu." Sagde han med et smil der var en smule overlegent. Slægten Le Bleu var en rig og fin slægt der levede som konger. Dog ikke mere, efter ulykken...

//Okay ^^

Lilly tog let hans hånd, og gav den et lille klem. Hun trak derefter hendes hånd væk, og lod den falde ned af siden på hende. Man kunne nu se den smukke sølvring hun havde på. Elegant og lidt stor var den, men stadig noget af det smukkeste der fandtes.
Hun smilede let til ham, før hun rødmede let i kinderne. Hun betragtede ham let, og smilede så forsigtigt igen. "Det er et specialt navn du har, men det er også meget smukt" hviskede ghun let og smilede så til ham. Hun bed sig let og forsigtigt i underlæben.
Hendes nutted´hed, stammede nok fra hendes hvide kanin skikkelse, med de store smukke blå øjne, som skinnede elegant.