En mørk aften i skoven - Mikala privat

Sted: Inde i skoven

Tid: 01:20

Vejr: Fuldmåne med få skyer på himlen

Omgivelser: Ikke meget, man kan høre ugler i træerne, ellers er det bare lyden af Cricker der er højest.


Cricker komer gående igennem skoven midt om natte, han var ikke helt sikker på hvad han egentlig lavede der. Detbegyndte vidst med en mærkelig lyd der kom herinde fra. Imns han gik havde han en lille ildkugle til at flyve foran sig så han kunne se noget. Der var rimelig mørkt selvom månen lyste, det var nemlig bladene der skyggede. Enkelte stder kunne lyset skinne igennem men det var ike tit man så det.
"Hmm. du har vist begvet dig lidt for langt ind i skoven Cricker min ven"
Sagde han til sig selv for at bryde de tavshed der var.

Mikala stod op af et træ lidt fra ham hun så i mod ham men bliv hvor hun var da hun ikke ville se lige med det samme af nogen eller noget hun hørt han tale med sig selv hun følde en mærkelig trang til at overfalde ham og skade ham men hendes 2 ander dele stoppe hende " hvorfor skulle jeh overfalde en som ikke har gjor mig noget som helst 2 sagde mikala stille til sig selv hun så på ham og rykke sig en smule længer væk

Cricker havde ikke lagt mærke til at der var andre end ham selv i skoven, dog havde han bare for en sikkerheds skyld en hånd på sit sværd. Man kunne jo ikke være for forsigtig, og det var jo bedst at være på den sikre side i tilfælde af at han skulle bliver overfaldet. Han stoppede op og kiggede sig omkring, han tog en dyb indånding for at nyde natten. Det var ved at være lidt sent, men han måtte finde ud af hvor den lyd kom fra, selvom det måske kunne ende i slagsmål. Det kunne jo være en der havde brug for hjælp. Han stoppede op igen efter lidt tid.

Mikala sukke og gik i mellem træene hun lindte et spølse når man så hende på afstand hun gik lydløst i gemme skoven tilbage i mod skove søen hun hade sin pistol på sig samt hendes taske med at hun kunne får brug for hun ramme ind i et træ med et bump " av for pokke da dumme træ " sagde Mikala vredt hun gik uden om den og gnubbe sin næse som hun hade slog ind i træet det blød en smule og man kunne se hendes blodspor i mørker for hendes blov var en smule selvlysen

Cricker havde hørt en sig et eller andet og var blevet opmærksom på at han ikke var alene længere.
"Er her nogen?"
Han kiggede sig omkring, og hen imod hvor lyden kom fra, han listede sig stille og roligt derover imod, han vidste ikke hvad han ville finde men han håbede på at det var noget venligt. Han havde ikke brug for flere fjender i hvert fald. Han var nået derover og så nogle lidt selvlysende blod pletter på jorden. Han satte sig på hug.
"Hmm, hvad pokker er det? Er det blod?"
Han snakkede til sig selv igen, han kiggede op og ind imod træerne hvor blodsporet førte hen.

Mikala var ned ved skove søen og vaske blodt af sig hun hade en smule ondt i næsen men ikke så slemt mere " hør hevm kan det være når jo det er den dreng jeg så tidliget i aften han må ikke se mig 2 sgade mikala og forsøget at gemmer sig

Cricker havde fulgt blod sporene og var kommet ned til søen hvor de stoppede. Han kunne ikke helt forstår hvorfor de gjorde det.
"Hmm de stopper her, men er hun fladet ned i søen? Nej der er ikke ringe i vandet og jeg ville have hørt det."
Han blev ved med at snakke til sig selv. Han var lidt forvirret da der ikke var nogen. Han rejste sig op og kiggede sig omkring.
"Hallo? Er her nogen?"
Han råbte ikke, det var mere lidt høj snak.

Mikala så ned på ham hun sad i et træ da han snakke højt falde hun ned bag ved ham og ømme sig en smule hun hade ondt i ryggen efter at være landet på den hun kompå bene men valke for meget og snuble ind i ham ved et uheld

Cricker fald sammen med hende, men fik sig hurtigt vendt for at se hvem eller hvad det var. Da han så det var en pige kom han hurtigt på benene og rakte en hånd ud.
"Har du brug for hjælp?"
Han kiggede på hende med et smil. Han virkede meget venlig

" åh undskyld og ja " sagde Mikala oglod ham trække hende op igen da hun var komme på bene rette hun på sit tøj og hendes hår hun var noget klodste når hun vældte ander hun smilede stille til ham hendes øjen har en hybmotisk magt over dem som så ind i dem

Han kiggede lidt på hende op og ned for at finde ud af hvad hun var for en.
"Mit navn er forresten Cricker"
Han rakte en hånd ud for at sige ordentligt hej til hende.

//srry den lange ventetid men mit net har været træls :(//

" jeg er Mikala men de fleste kalde mig Mika 2 sagde mikala og tog hans hånd og sagde ordenlig goddag til ham hendes øjne fanget hans i et svaget øjeblik

Han kiggede på hendes øjne i et kort øjeblik og derefter på hendes hånd. Han smilede til hende og gav hende hans.
"Det er skønt at møde dig, men hvad laver du herude så sent?"

2 åh ikke noget leder bare efter noget at spise men det er svære at fiden mad her ude på denne tid af dagen 2 sagde mikala og tog sin hånd til sig hendes hud var blød og varm hun var ikke kold som nogen tro hun hade det ikke nemt mere

"Noget at spise? Mener du bær eller sådan noget?"
Han så sig lidt omkring, der var da ikke meget man kunne spise herude. Det skulle da lige være hvis man jagtede, men det gjorde man vel ikke om natten

" bær og svampe " sagde Mikala hun satte sig ned i græsset ved søen og slappe af hun ville helst ikke skade ham eller noget hun følde sit splidte i 3 dele

Han kiggede på hende da hun gik ned imod søen og valgte at følge efter.
"Bær og svampe siger du? jamen det mætter da ikke særlig meget gør det?"
Han kiggede undrende på hende og satte sig ned ved søens bred.

2 næ men det er det eneste jeg kan spise 2 sagde mikala hun sad og slappe af og fik sig et hvile

Han skulle lige til at spørge hende om noget men han ville ikke, han følte at han måske spurgte for meget.
"Hmm. Jeg skal ikke blande mig"
Han kiggede på hende og smilede

//srry det lange svar men jeg er på fyn xD //

Mikala sad og så på søen
hun mindes sin barndom her i denne skov
hvor hun var født og opvokset

/ det gøre ikke noget //

Cricker kiggede på hende, han kunne nok se at hun tænkte på et eller andet men stadig... Han ville ikke trænge sig på, men han kunne stadig ikke lade være med at spørge.
"Er der noget galt? du ser lidt trist ud?"

" hvad åh nej det er ikke noget sad bare og tænket 2 sagde Mikala og så ned hendes øjne var lysegule(sulten) men efter hvad viste hun ikke rigtig endnu hun hade aldrig været så sulten før nu men hun kunne ikke finde ud af hvad hun ville spise

Han trak på skuldrene og kiggede på hende
"Er du sikker? Du så lidt ked ud af det"
Han kiggede sig omkring, efter hvad vidste han ikke helt.

2 der er ikke noget 2 sagde mikala og så på ham med stærke lysen lyseguleøjne hun var meget sulten men efter hvad viste hun bare ikke hun fik som tider en trang til at bide og spist ander væsner men hun gjore det ikke

Han blev en smule forskrækket da han så hendes øjne.
"Hvad sker der for dine øjne? Det har jeg aldrig set før"
Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere,men han ville ikke gøre hende vred så han holdte sine hænder fra sit sværd.

//Så er der grillmad :D brb//