Træning ved vandet. //Liony

af Gæst Tors 1 Jul 2010 - 13:52

S: Stranden La Plage
O: Helt fredfrydt ikke en sjæl
V: Regnvejr og meget blæsende
T: midt på eftermidagen
D:..

Regnen styrtede ned og vinden hylede, det havde i det hele taget været en møgdag, men det havde ikke stoppet Reinia i at tage ned på stranden, hun havde besluttet sig for det og sådan var det bare. hendes tøj var gennemblødt og håret hang fordi det var blevet vådt, hendes læber var enda meget blå af kulden men hun lod det ikke påvirke hende. hun sukkede lidt før hun lavede et sving i luften og prøvede at træne med luften, hun havde gjort det i så mange år nu at det hele var en rutine for hende. hun lukkede øjnene og lavede smeld med tungen mens, for enhver anden ville det se ud som almindlig træning

af **Liony** Tors 1 Jul 2010 - 14:31

Det regnede, mens de dråberne blev hevet frem og tilbage af den kraftige vind. Det kunne godt være, at de fleste folk mente det var dårligt vejr. Aldeles ikke. For Liony og hendes kat Yuyani nød endda det sjældne vejr om sommeren. Et vejr, der kan genopfriske én, når man er nede på bunden. Noget vejr, som får én, - og især hende og katten til at føle sig mere levende en før.
De gik ved strandkanten, - eller det gjorde katten ihvertfald. Liony var gået helt ned i vandet ved stranden, så det gik helt op over knæene på hende. Efter hendes højde, er det dybt ned. Selvom det styrtede, havde Liony's hår ikke skiftet en mindste farve. Det var stadig blodrødt, og så bare en smule mørkt ud i det mørke frembrud. Den sædvanlige hvide og tynde kjole var gennemblødt af regnen, helt uden at være gennemsigtig.
Hun, som hverken frøs i vandet eller af regnen, gik bare videre i vandet parallelt med Yuyani. Ikke engang kæmpede hun for at komme gennem vandet med benene og de bare fødder på stenene, så hun gik bare, som alle væsener gør på jorden.
De bemærkede begge en fremmed pige, der så ud til at øve sig på et eller andet. Måske træning? Men hvorfor så her i dette vejr og sted?

af Gæst Tors 1 Jul 2010 - 17:14

hun smilte for sig selv da vinden hun trænede med tog mere fat i hendes hår, hun elskede det, elskede sit element som man nu kaldte det. hun stoppede pluslig op midt i en bevægelse og så lige frem for sig, hun rettede sig op og lændte hovedet tilbage og kiggede op på den mørke himmel før hun tænkte på hvad der kunne være en udfordring for hende mens hun trænede. et suk kom fra hende, ikke højt næsten lysløst og hun lavede et sving med armen og der blev næsten stille, som om regnen ikke ville falde til jorden, men med et begyndte vejret at blive være var det mon en udfordring eller var det bare naturen der forberedte sig på et kæmpe uvejr.

af **Liony** Tors 1 Jul 2010 - 17:32

Liony betragtede roligt pigens bevægelser og sving i luften. Det måtte være en vind behersker. Men af hvilken race? Det var for langt væk til at vide det. Derfor gik hun roligt tættere på indtil hun ca. var 100 meter fra pigen. Lidt af gangen kom 'informationerne'.
"Reinia.. 120 år.. Dæmon.." mumlede Liony ord for ord. Det forklarede jo det hele. Eller næsten.
Hun så op på himlen, som denne Reinia havde gjort. Det var helt sikkert noget med hende at gøre. Selv bølgerne blev vildere og kraftigere. Underligt.

//Sorry, har ikk' så meget krea lige for tiden ^^'

af Gæst Tors 1 Jul 2010 - 17:39

hun opførte sig som om hun ikke vidste er der var andre end hende, men hun havde skam opfanget den fremmede og katten ud af øjnkrogen, hun hun ville ikke sige et ord, hvis hun ville kigge måtte hun da det, hun skulle ikke blande sig. et lusket smil bredte sig over hendes læber og hun prøvede at få mere kraft i vinden, mennesker ville blive panikslagende når de opdagede hvordan det blæste når de havde lovet en lille byge. hun vendte pluslig ansigtet mod hende og kiggede hen på katten og rettede sig mere op "kan jeg hjælpe dem?" hendes stemme var som altid meget piget og voksen på samme tid, men vinden gjorde det næsten umuligt at høre for blot et menneske

af **Liony** Tors 1 Jul 2010 - 21:56

"Århh.. Ellers tak," Det var det eneste hun kunne sige med et smil. Hun gik længere og dyber ned mod havet, som truede med de høje bølger, men en smule vand skadede ikke noget. Lidt efter gik vandet hende op til hofterne, og bølgerne fik det til at gå op til brystet på hende. Hun smilede varmt til havet, så kort tilbage på sin kat, som sad fredfuldt på en sten og så på hende. Det var tid til en dukkert uanset vejr, så hun fik sig hurtigt forvandlet sig til en spættet sæl. Det mest 'sjove' ved den var, at den var kridhvid og hverken lysegrå eller brungrå. Det skete som altid, - hun blev altid hvid, når hun skiftede form.
Men hun nød turen nede i havet. Det så altid uforandret ud dernede, og hun følte sig tryg. Ret meget faktisk. Liony svømmede nogle hundrede meter væk og så tilbage til stranden. Hun vendte sig om, så hun havde udsigt for det stadig truende vejr. Gad vide hvorfor det er sådan.
Hun kom op på land rystede sig lidt på kroppen og lod sin hale dumpe ned under de sidste små bølger til stranden.

af Gæst Tors 1 Jul 2010 - 22:04

hun så efter hende og trak på skulderne før hun igen begyndte at træne, hun lukkede øjnene igen og lavede et smeld med tungen, og idet hun lavede smeldet begyndte tordenvejret for alvor, hun snurrede lidt rundt og grinte før hun trænede endnu mere, men stadig opmærksom hvis der skete noget omkring hende

af **Liony** Fre 2 Jul 2010 - 16:05

Liony klappede vandet med halen og så op på pigen. Skulle hun tale til hende? Eller ikke? Måske skulle der gå en smule længere tid, før hun 'begyndte'. Det lignede ihvertfald hende, at få folk til at tale med hende i stedet for, at tale med andre først.
Hun kom helt op på land, og ikke engang sandet kunne fjerne det lysende hvide farve fra hendes krop. Af og til var det virkeligt ret underligt, når hun skifter form.

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 17:23

hun stoppede træningen og vendte blikket mod hende, hendes øjne stirrede på hende før hun smilte blidt "genere vejret dig? jeg kan godt stoppe det hvis du vil have det"sagde hun sødt og så rundt før hun langsomt så på hende igen

af **Liony** Fre 2 Jul 2010 - 20:39

Liony så på pigen. Hun var jo ikke i stand til at tale, - i hvert fald ikke det rigtige sprog. Derfor forvandlede hun sig hurtigt til sig selv. De to halefinner blev længere til ben, kroppen tyndere og slank og afslørede en kjole, derefter armene, som var finner. Der opstod en hals og et mere rigtigt menneske hoved. Håret var hvidt, og den oprindelige maske fyldte hele ansigtet denne gang.
"Øhm.. Det er fint nok," var kun det Liony kunne sige. Hun smilede varmt, satte sig ordenlig tilpas i sandet og så på den vilde udsigt. Hun holdt sine håndflader op mod himlen, som om hun skulle mærke regnen. I stedet havde hun bare hindret det i at regne på hende.

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 20:53

hun så på hende og smilte "jamen du skal bare sige til hvis du syns det går for vidt" hun smilte lidt og satte sig ned i sandet og lagde hovedet på knæene, hun sukkede lidt før hun langsomt lukkede øjnene og tænkte på sit liv hun havde haft, hvor meget hun ville gøre for at få det igen

af **Liony** Fre 2 Jul 2010 - 21:03

"Jatak." sagde hun og så op på den mørke himmel. Liv? Endnu en person med en fortid?
"Øhm.. Jeg er Liony, og det er Yuya." Liony gav sig et nik over mod katten, som var faldet i søvn på stenen. Så fredelig og tam. Den skilte sig helt ud fra vejret.

af Gæst Fre 2 Jul 2010 - 21:48

hun så på hende og fik vejret dæmpet lidt "jeg er Reinia Angelius" sagde hun stille og så ud på havet og sukkede hun lukkede øjnene og rejste sig langsomt op og så på hende "din kat ser ud til at sove tungt, tidevandet er på vej så jeg tror du skal hente din lille ven" sagde hun sødt og smilte

af **Liony** Lør 3 Jul 2010 - 11:39

"Åh, tak for oplysningen. Artemis skal nok passe en smule på, ellers ville hun bare give besked til Yuya," sagde hun smilende.
"Desuden kan Yuya ikke sove så særligt tungt, som hun ser ud til at gøre. Det er bare en slags ekstra 'hvile' for at få sig til at være iblandt de normale katte." Liony tog en håndfuld af det tynde sand og lod det sive stille og roligt gennem mellem fingrene.
"Hun er faktisk helt vågen nu, og ved vi taler om hende. Bare du kalder på hende eller på nogle former forventer, at hun skal komme, gør hun det. Hun har en evnen til at telepatere og høre folks tanker.." Et blik på sit hår fik hende til at gipse. Hun lukkede hurtigt øjnene, ignorerede hårfarven og åbnede dem igen, som om intet var hændt.

af Sponsoreret inhold

Træning ved vandet. //Liony

Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony

Sv: Træning ved vandet. //Liony