et opgør med en masse blod // vincent=Privat //

T: 23:00
O: en gammel fjende
V: overskyet
S: skoven



Mikala stod i skoven . Hun hade et opgør med en gammel fjende han var så ond i mod hende selv da de gik i skolle sammen , hade han vært ond i mod hende og nu var hun træt af at han hele tiden og så igen skulle slog eller skære hende . Til blods være gang de så hinande og Mikala kunne ikke fordrave ham efter han hade snitte hende i skuldere , i dag hun holdt for sin bløden skuldere " din nar lad mig så være jeg vil ikke se dig mere . Så lad mig være i fred og kom aldrig tilbage igen " sagde mikala vredt , men han grint bare og snitte hende dybet i knæet så hun faldt . Sammen og lå så hun ikke kunne komme op igen han støde kniven i mod hendes hjerten , men ramte kun hendes skulder stæder for hendes hjerte

" tak skal du har " sagde mikala og kom op og stå hendes sår healde sammen hun så på hendes fjende ahn var noget så vred over at blive forstyret i at gøre det af med mikala hun var en ung og smuk pige med lillaøjen og sløvfarevt hår hun stod bag Vincent da hun ikke har for mange kræfter tilbag at kæmp med

" mikala Tung og jeg har ikke gjroe dem noget de ar min fars fjender så de angreb mig bare uden grund det er nok fordi jeg linde mig far en smule men ellers linden jeg min mor " sagde mikala hun viste at hun var i sikkehed baf Vincent det ture de ikke at rør hende

Vincents øjne glødede munden var ikke gemt under hans jakke, beklædning, menhver gang Vincent talte kunne tænderne ikke ses hans mund, løftede jo også sig få centimeter"´Din far er hvis en slem fyr"sagde han stille, og så rundt om dem hvor mændenne var henne, han havde ikke taget pistolerne frem de var gemt af vejen, han ville jo ikke bruge dem hvis det ikek avr en nødsituation.Skoven lignede sig selv dybe omgivelser, skygger de var meget hyggelig at være her men også en ære at møde Mikala Tung

//sorry manglende krea fortiden//

" tja som tider kunne min far godt være en smule ond men det ænder side da jeg bliv født men ikke tilgav min far at han hadefår mig med min mor da de ikke måtte være smamen 2 sagde mikala hun fløde sig tryg han hade sin pistol i jakke lommen og den var ladt bare for at være på den sikker side

" tja som tider 2 sagde mikala hun satte sig ned hun var øm over det hele efter hendes sår hun stammen forbeningen om sit knæ og sine skulder for at komme mere tilkræfter og bliv stærket endnu hun var ret stærk men lige nu var hun træt og udmatte

Mikala nikke 2 det ved jeg men det er en smule svære når de er flere om en og du skal ikke tænke på mig lige se heller efter dem " sgade mikala og så ned hendes lillaøjne diret af fryget og skræg hun var så bange med lod ham ikke så elller mærke det

Mkala hde ladet sin kaliver 23 powershovgon en hæftig pistol som kunne gøre meget ondt vis man bliv ramt af den hun på stikkeren og holst bare fat omkring den så hun bare skulle trække den frem vis det skulle bliv nødvendig

Vincent kiggede på Mikala var hun helt okay, eller ikke så lod han en bevægelse med hovedet lidt på skrå for at se lidt bedre efter, og så denne bevægelse stoppe."Vi er ikke alene, vi kan ikke være alene her der er andre ved os"sagde han stille tonen var dyb lidt kvaltende som den altid var

//sorry lidt krea tab//

Mikala så ned hun viste at hun ikke kunne være i fred hun var meget være for mange hun var ikke en pige man skulle spøge med da hun kunne være farlig vis man tigerte hende på den rigtig måde men lige nu var hun træt og udmatte

" jer er meget svage " sagde Mikala hun sad op af et træ hun ryste og så ned i græsset og viste ikke hvad hun skulle gøre hun var bange for at komme mere til skade nu men Vincent var der så de gjore hende nok ikke noget mere nu

Mikala lytte stille til skrideten som kom tæt og tæt på dem mikala rejste sig valken op på bene og så uroliget rundt

Malika sad op af et træ.Hun fandet sin ene pistol frem så hun var klar til vis de kom igen men der var ikke sikkert, ar de kom igen sådan lige med det sammen hun kom valken på bene hun så bange rundt. Hun hade en flænge i siden som blødte slemt men det hade hun ikke opdaget