At prøve lykken?

T: Irl
S: Skaterparken.. Whoa :b ?
O: Der er forholdsvist tomt.
V: Køligt.

Rampen så alt for gigantisk ud til Nuukas nerver, da hun pludselig stod på toppen af den. Hun satte sig ned på den, og spændte sine gamle inliners ordentligt fast. Det føltes som årtier siden, hun havde gjort det her, og hun frygtede hun ville skvatte så snart hun rejste sig op - men det skete ikke. Hun smilede let for sig selv og trak vejret dybt ind, før hun lod sig glide ned fra kanten, og pludselig steg voldsomt i fart. Efter hvad der føltes som et splitsekund sad hun på toppen af rampens anden side. Hun belsuttede, det måtte være nok chok for i dag, og tog de en smule for små skøjter af, før hun satte sig ned på rampens midte, og kiggede sig omkring. Der var temmelig øde, efter hvad hun kunne se. Hun nynnede stille for sig selv, og holdt udkig for at se, om der kom nogen.

En lille, spinkel skikkelse kom nærmest flyvende i høj fart hen over asfalten med næsen lige nede i jorden - kun meget få millimeter skilte vedkommendes næse og så den stenhårde, grå asfalt ad. Det var tydeligt at se, at personen var fuldt optaget af noget eller nogen. Den farverige og hurtigløbende knægts navn var Andy. Eller det passede egentlig ikke. Det var oprindeligt Andrés. Men han haaaadede det navn, så han bad altid folk om at kalde ham ved hans kælenavn; som så var Andy. "IIH! Så kom dog her - jeg vil jo bare hjælpe dig!" skrålede han og strakte ivrigt sine arme ud mod den kat, som han jagtede. Han havde jagtet den hele vejen fra skolen og så her hen. Havde troet at den var faret vild og ville derfor hjælpe den med at finde tilbage til sit retmæssige hjem. "Mis-mis, kom nu her. Jeg gør dig ikke noget. MIISSEEER!" blev han ved. Men uheldig som han var, så han ikke det skateboard, han lige om lidt ville falde over. Han satte foden ind under det, og faldt så så lang han var ned på jorden. Dum og klodset som sædvanlig.

Hun hørte nogen råbe et eller andet.. Misser? Hun hævede blikket og så en kat der pilede afsted med en dreng lige i hælene. Hun bemærkede et par sekunder inden skateboardet der lå foran ham, men nåede ikke at reagere, før han sagde hej til asfaltan. Hun rejste sig hurtigt og gik over mod ham med hastige skridt. Hun frygtede allerede det værste.. Hjernerystelse? Hul i hovedet? Bevidstløs måske? Hun forsøgte at holde hovedet koldt. "Er.. Du okay?", startede hun, og afventede om der kom en reaktion.

Andy kom med en svag pibende lyd kun få sekunder efter hans fald. Av for katten, sikke et fald. Dumme miskat. Lidt efter hørte han en ukendt piges stemme. Spurgte om han var okay. Han fik rullet sig selv rundt, så han nu lå på ryggen og sendte hende så bare sit allermest strålende smil, som om intet var hænt. "Jeg har det helt fint," svarede han, hvorpå hans smil bredte sig yderlige på hans svagt lyserøde læber. Han satte sig op i skrædderstilling og tog sig lidt ømmende til hovedet. Mjaar, hovedpine. Ikke nuuu. Han rystede bestemt på hovedet i et tåbeligt forsøg på at ryste smerten ud af sit hoved. Det så nok lidt dumt ud, men det var han sådan set ligeglad med. Han smilede lidt svimmelt til hende, før han rejste sig op ved at sætte håndfladerne mod jorden og lige som presse sig selv op ad. Han smilede tilfredst og klappede sine hænder mod hinanden i glidende bevægelser, som når en håndværker er færdigt med sit arbejde. "... Men tak fordi du spørger," tilføjede han i et stort smil og drejede sig en kvart omgang, så han stod med front til hende.

// Nu er det min tur til at spise =3 brb.

Hun smilede lettet, da han virkede til at have det okay. "Jamen.. Selv tak?" sagde hun muntert, og kiggede et øjeblik efter katten der var stoppet op og gloede dumt efter dem. Da den bemærkede, der blev holdt øje med den, vendte den rundt og pilede videre. Lidt efter var den ude af syne. "Var det din kat?", spurgte hun lidt undrende, og smilede en smule forvirret over alt det, der var sket på så kort tid. Hun kløede sig lidt i nakken. "Åh, ja.", mumlede hun mest til sig selv, da det gik op for hende, hun ikke havde præsenteret sig, men bare sad og rablede op. "Jeg hedder Nuuka.", sagde hun smilende og nikkede et par gange, nærmest som om hun ville understrege, at det altså passede.

Andy blottede sine tænder i et stort smil til hende, hvorefter han kiggede i den retning, katten var løbet, da hun spurgte til den - om den var hans? Han rystede kort på hovedet og flyttede atter sit blik hen på hende. "Niks. Det' ikke min kat. Jeg ved egentlig ikke hvems, det er," svarede han med et let skuldertræk og havde helt i mellem tiden glemt at smile, så han vendte hurtigt sine mundvige op ad i et fornøjeligt smil, inden han rakte sin hånd frem mod, efter hun havde præsenteret sig. "Jeg hedder Andrés. Meeeen jeg vil fortække, at du kalder mig Andy. Det kalder alle mig nemlig. Andrés lyder så ... wrædr," sagde han smågrinende og skar en grimasse, eftersom han ikke rigtig kunne finde et ord for, hvad han mente om sit eget navn.

Hun tog imod hånden, og grinede en smule af hans kommentar. "Wrædr?", sagde hun med et skævt smil. "Så lyder Nuuka.. Blawr?", foreslog hun, og skar en lille grimasse. "Jeg ved ikke.. Andrés.. Det minder mig om dressing?", sagde hun tænksomt. "Kan det godtages som et kælenavn?". Hun bed sig kort i læben. Hun kom til at tænke på sit eget navns noget tætte lighed med ordet 'nougat', og smilede let. "Tilsammen er vi.. Nougat med dressing!", sagde hun henrykt over sit påfund, og blev helt overrasket, da hun opdagede, hun havde sagt det højt.

Andy grinede af hende, efter hun havde givet ham sin mening om hendes eget navn. Dernæst, da hun påpegede at hans navn mindede om ordet 'dressing', rynkede han lidt utilfredst på næsen og slog en vældig latter op. "Nougat med dressing? Se dét er wrædr," svarede han med et halvkvalt grin og nikkede bekræftende. Nougat med dressing ... føj!. Han overvejede det så lidt - hendes spørgsmål om det kunne godkendes. "Tjae ... du må vel gerne kalde mig dressing. Faktisk ... kald mig hvad du vil," endte han med at svare og sendte hende et bredt smil, der denne gang nåede helt op til de blå øjne.

Hun kunne ikke holde en latter tilbage, ved hans kommentar. "Ja.. Det må være hvad der præcis forklarer betydningen af 'wrædr'", sagde hun grinende, og skar en grimasse. En ting hun ville ønske hun ikke havde helt så meget af, var sin forestillingsævne. Hun kunne næsten ligefrem smage det. Hun forsøgte at tænke på noget som karamel is istedet, og lidt efter fik hun da i hvert fald Nougat med Dressing ud af hovedet. "Ørj.. Lige hvad jeg vil?", sagde hun ivrigt og viftede lidt med armene. "Sprødt.. Så må du kalde mig Nuuka?", sagde hun muntert i en lidt drillende tone.

Andy nikkede enigt og smilede optimistisk til hende. Stolt over at han havde besudlet at finde den rette forklaring på ordet 'wrædr'. Han begyndte lige så stille at vippe frem og tilbage ved skiftevis at stå på tåspidserne og hælen(e). "Jep, lige hvad du vil," gentog han og grinede kort af hendes viften med armene. Han lod derefter endnu en latter undslippe hans læber, da hun sagde, hvad han måtte kalde hende. "Jamenn .. neeej ... det er jo snyd, det er dit rigtige navn," protesterede han og viftede lige som hende med armene.

Hun nikkede muntert. "Præcis..", sagde hun muntert. "Jeg sagde jo ikke, du ikke måtte kalde mig andet - bare at du gerne måtte kalde mig det.", påpegede hun drillende og nikkede ivrigt over sit eget påfund. Af en eller anden grund var hun i strålende humør. Hun bemærkede hun stadig stod op, og besluttede sig for at sætte sig over for Dressing.

Andy stod og tågede lidt over det, hun havde sagt, indtil hun så kom med en forklaring. Næ, det havde hun jo ikke - sagt at han ikke måtte kalde hende andet. Hrrm. Et lidt hemmelighedsfuldt og lettere skummelt smil bredte sig på hans læber, idet han påbegyndte sit nye mål; at finde det bedsteste navn til hende. Han lod sin tungespids glide hen over de tre metalringe, han havde i underlæben og stoppede sit vippen frem og tilbage, da hun satte sig ned. "Du, Nuuka ... hvad laver du egentlig her?" spurgte han med et af sine store tandsmil, hvorefter han dumpede ned på jorden igen, så de nu begge to sad og bedre kunne se hinanden. Han pustede til noget af sit lilla, halvlange pandehår og lagde hovedet let på skrå.

Hun kiggede på ham med store, ængstelige øjne, da der pludselig kom et lettere skummelt smil frem på hans læber. Bare hun nu ikke kom til at hedde tefilter eller et eller andet sindssygt. Hun smilede kort ved tanken. "Jeg.. Forsøgte på at rulle.", sagde hun, med tryk på 'forsøgte'. Man kunne jo ikke ligefrem påstå, det var hendes stærkeste side.

Andy fnes lidt ved hendes tanke om, at hun nødig ville blive tildelt navnet 'tefilter'. Hrm, ellers ganske glimrende navn. Men dét skulle han nok ikke bruge. Hun skulle jo helst ikke få mistanke om, at han var noget indenfor den magiske verden. At kunne læse tanker ... dét var ikke normalt. Han kom med endnu et lidt tøset fnis, da hun havde besvaret hans spørgsmål. "Forsøgte du at rulle? Det gik ikke så godt eller hvad?" gættede han sig frem til med et let smil og vippede hovedet til den anden side.

Hun rystede på hovedet og mulede lidt. "Ah ah..", sagde hun pivet og lod hovedet falde ned lidt opgivende, før hun kiggede op med et lille grin. "Mig og balance.. De to ting hører ikke sammen.", sagde hun og skar en lille grimasse. Sådan havde det altid været. Hun havde heller aldrig kunne gå på line, da de andre små piger lige syntes, det var fedt.. Men hun mente nu ikke, hun havde mistet så meget. Magen til stenern beskæftigelse.. Hun smilede skævt ved tanken.

Andy smågrinede af alt det, hun fortalte ham. "Jeg er suuper god til at holde balancen ... hvis jeg selv skal sige det," pralede han efterfulgt af et kortvarigt grin og smilede bredt til hende, hvorefter han fremviste sit hvide tandsæt, idet hans smil voksede og blev endnu større. Han satte sig lidt bedre til rette, trak benene op til sig, lagde armene omkring dem og satte sin hage mod det ene knæ. Han sendte hende endnu et smil, hvornæst han løsnede sit greb om sine ben og lod sig falde bagover, indtil hans ryg ramte jorden, så han kom til at ligge med ansigtet op mod himlen, som han gav sig til at studere.

Hun smilede tilbage, og følte sig virkelig godt tilpads. Hun havde aldrig mødt en så smilende person i sit liv, mend et havde måske lidt at gøre med, at seriøsitet var en ting, hendes forældre prioriterede højt - en ting, hun heldigvis ikke havde arvet. Hun følte ikke rigtig trang til at sige noget, og kunne egentlig heller ikke rigtig se, hvad hun skulle sige. Det var ikke som om, det var et krav at tale konstant.

Andy løftede sit hovede en smule, så han kunne komme til at ligge armene ind under det og dermed fik et blødere liggeunderlag i stedet for den hårde asfalt. Det lette, skæve smil spillede hele tiden på hans læber og voksede en gang i mellem, hvis han fik øje på en sky, der forestillede noget. Eller det var selvfølgelig forskellige øje for øje. Fantasi for fantasi. Ih, den der sky lignede en skildpadde på rulleskøjter. Han grinede lidt ved tanken om dét syn. Men sådan var det ikke. Skildpadder kunn ikke rulle på skøjter. Desværre. Tshh, sikke en kedelig verden de levede i. Det kunne være fedt at være Moder Jord for en dag. Så skulle han nok skabe lidt ravage. Ikke noget stort som sådan. Men måske kunne han peppe tingene lidt op. Give dem nogle flere egenskaber og dingenoter, man kunne trykke på, så de gjorde forskellige ting. Mmh. Han smilede lidt fjernt af alt dette.

//Meeh, mig træt.. Kan svare en anden gang, hvis du vil have det? ^^, Men tror jeg smutter nu :3//

// Det' bare i orden :D ... Du må sove godt n__n *ae'ae*

Hun hørte ham grine lidt for sig selv, og smilede svagt. Hun vendte blikket i samme retning som ham, altså op mod himlen, for at se, om hun kunne finde årsagen. Hun fik øje på en sky, der lignede lidt en flodhest der malkede en ko, men ud over det lagde hun ikke rigtig mærke til noget. Det så ret besynderligt ud, og hun smilede muntert for sig selv. Hun klappede lidt i hænderne, måske for at blive næværende eller et eller andet. "Nå, Dressing.. Hvad er du så for en fidus?", spurgte hun smilende, og fjernede blikket fra 'koen og flodhesten'.