På Prøve.. (Cheshire)

Tiden?; 12.13
Stedet?; High School Di Morga
Omgivelserne?; Hvad man nu kan finde på en skole
Vejret?; Lidt overskyet men ellers behageligt lunt men lidt sol

Det larmede lidt inde i klasselokalet da det næsten lige havde ringet ind til time igen. Folk gik lidt rundt og snakkede og der blev skramlet meget med stole og borde. Deres lære var kommet lidt forsent men det var der en grund til. Døren blev så pludselig åbnet og alle blev hurtigt stille. Læren kom roligt gående ind i lokalet. Dog så hun lidt urolig ud. Hun gik op og stilte sig bag katedret og man vidste med det samme at hun havde en besked. Men det var lidt svært at se om det var en god eller dårlig nyhed. "Nåeh alle sammen. Håber i har haft et godt frikvarter så i ikk vil larme så meget inde i timen. Men jeg har en lille nyhed for jer. Idag vil en ny pige starte i klassen og jeg håber i vil tage jer godt i mod hende.." sagde læren ud over klassen og nogle nede i det ene hjørne begyndte at mumle og hviske til hinanden. Læren vendte sig om mod døren og rakte sin hånd lidt frem. "Kom bare ind." Så ind af døren kom en pige på omkring de 16 år. Hun havde langt silkehvidt hår dog med et skær af violet. Hendes øjne var krystalklare, dybe og havde en utrolig smuk blodrød farve der stod godt til hendes let blege hud. Der lød et gisp gennem klassen da nogle af eleverne genkendte hende. Hvad lavede hun dog her? Var der sikkert nogle der spurgte sig selv. Hun gik op ved siden af læren for at præsentere sig. "Øhm..Hej. Jeg hedder Macha og jeg håber i vil tage godt imod mig" sagde hun så med en overraskende blid og rolig stemme. Dog så hun ikk helt begejstret ud for at være her. Hun havde ikk selv valgt det.

"en ny pige i klassen? hvordan tror du hun er Chezzi " spurte en dreng der sad ved siden af Chez "Chezzi?" spurte Chez og begyndte at grine højt sammen med drengen. Han stoppede med at grine da den nye pige kom ind i klassen, han kende hende ikke men hendes duft fangede ham og den var ikke til at tag fejl af * en vampyr?* tænkte Chez og så undrene på hende. "kan i presentere jer til hende?" spurte læren og så gik det på tur hvor man skulle rejse sig op og fortælle ens navn. Enlig blev det Chez tur , han rejste sig op og tøvede lidt før han åbnede sin mund "Min navn er.. Cheshire " sagde Chez og mange i klassen begyndte at grine. Cheshire fra navnet på katten i Alice i eventyrland, Chez sukkede dybt "men bare kald mig Chez " sagde han og satte sig ned igen.

Macha kunne ikk lide deres grin. Hvad sjovt var der i et navn som også blev brugt i et eventyr. Det var jo et drenge navn. Men faktisk plejede hun at kunne grine hånligt af det. Men hun havde ikk lyst til det mere. Hun nikkede af og til mens at hun blev præsenteret for alle de andre i klassen. Hun kunne også høre deres mumlen og hvisken man hun gjorde ikk noget ved det. Hvis de tog efter at hun var lidt anderledes så kunne de bare laden hende være i fred. Hun kunne også mærke frygten fra de få der af og til læste en avis. "Hvad laver en massemorder i vores klasse" var der en pige fra det ene hjørne der hviskede til en anden. Macha kunne høre det men tog sig heller ikk af det. "Så du kan tage den frie plads der over" afbrød læren så hendes tankegang. Macha så godt op på læren, nikkede og gik så ned mod sin plads. Hun satte sig med en blød bevægelse på stolen ved bordet der tilfældigvis stod ved vinduet. Hun lagde sin albue mod bordet og støttede sit hoved i sin hånd mens at hun bare sad og så ud af vinduet. Man kunne se en form for plasik armbårn om hendes ene håndled og hvis man så ordenligt efter kunne man også se den lange tynde gummislange der var blevet sat op i hendes store pulsåre.

Hun sad foran Chez, så han kiggede på hende og så gummislangen. Han ville ikke spørger hende nu hvor der var time , men i frikvateret eller efter skole kunne han jo spørger hende. Han havde hørt det med massemorder men var ikke bange, det gjorder ham bare mere nysgerrig. Chez kiggede ud af vinduet op på himlen og så tilbage på Macha som sad foran ham. Chez var en lejemorder dog ikke af frivilje, han arbejdede for den person som redet ham (for du at vide senere alsår: hvem han blev redet af eller fra xD). "kan en af jer låne jeres bog til hende?" spurte læren og alle mumlede der var nok ikke nogle der havde lyst til at låne en bog til en massemorder og dem der ville var i den anden ende af lokalet, så Chez rakte hans bog til hende, hun havde jo ryggen til ham så han lod den ramme hendes ryg imens han holde den, efter timen havde de fri.

Macha 'vågnede' lidt fra sit dagdrømmeri eller måske mere bare sine tanker. Hun kunne mærke noget i sin ryg og vendte sig halvt om og så først lidt på drengen bag ham. Den så kaldte Cheshire. Hun undlod dog at få det mindste øjenkontakt med ham. Så løftede hun roligt sin hånd og tog forsigtigt imod bogen hvor efter at hun vendte sig om hende. "Tak.." nåede hun lige at sige. Det var et underligt ord for hende at sige. Lige som undskyld. Men det var hun så småt blevet tvunget til at gøre.
Efter timen vendte hun sig om mod ham igen men hun så ikk på ham. Hun lagde bare bogen tilbage på hans bord og vendte sig om igne. Hun satte så igen sin albue på bordet og støttede sit hoved i sin hånd. Hendes blik ar atter rettet ud af vinduet. Hun drog et lavmælt suk og sad igen bare som i en trance eller en lang rejse gennem minderne. Men hun sad bare og tænke på hvad hun lavede her. Efter hendes mening så passede hun ikk ind her blandt bøger og masser af levende mennesker og måske også væsner.

Chez havde blondt hår, marmor hvid hud og dybe gyldne øjne af hans personlighed virkede han kun som en glad person, men sandheden var at hans hjerte forlængst var opslugt af mørket "vi ses imorgen " var der folk der sagde til hinanden og da de fleste elever var gået rejste, Chez sig op og satte sig på pladsen foran Macha og vente sig imod hende "Du hed Macha ikk?" spurte Chez for at bryde tavsheden det var enlig ikke fordi han havde glemt hendes navn. " Hvad laver en vampyr i skole på højlys dag?" spurte Chez. Han var dog selv en vampyr men han var på en måde et mislykket forsøg på at lave en vampyr. Han imun overfor sollys, havde stadig hans menneskelige følser og kunne ikke heale hans egne sorg de healede som et menneskes. Dog havde han stadig trang til blod.

Macha sad stadig bare uden at røre sig mere en få blink. Så efter noget tid åbnede hun sin mund for at sige noget eller rettere svare på hans spørgsmål. "Jeg er vel bare blevet tvunget i skole igen.." sagde hun så som svar og drejede så sit hoved om mod ham så hun så på ham for nok første gang sådan rigtigt. Hun lignede ikk ligefrem en massemorder. Men mere bare en alminderlig pige som tilfældigvis var vampyr og albino. Hun strøg en hånd gennem sit lange silkehvide hår og lagde sit hoved let på skrå. "Hvad laver du i det hele taget her? Er du en af de vampyre som stadig at overbevise sig selv at du er et helt almindeligt menneske? Nej det tror jeg ikk. Hvordan vil du overhoved kunne klare dig hvis en person skar sig på et stykke papir? Ville du kunne holde sig fra blodet? Ville du kunne løbe langt væk uden at nogen ville fatte mistanke? Tror du ikk at dine så kaldte venner ikk på et eller anden tidspunkt til se den sande person der gemmer sig for omverden?" Med det sidste spørgsmål vendte hun sig igen mod vinduet. Det var ikk ligefrem spørgsmål som hun absolut ville have svar på men hun ville bare gøre det klart for ham at man ikk ville kunne skjule sig for evigt. Selv havde hun for alvor kommet frem da hun nok var omkring de 15-16 år. Hun havde følt denne store blodtørst og dræbt hver og en der prøvede at komme tæt ind på hende. Hun havde altid haft en svaghed for dem der hold af hende så derfor prøvede hun ikk ligefrem at få venner eller sådan noget.

"jeg har levet i 200 år nu , det meste af det du siger ved jeg godt, jeg ved godt jeg ikke er normal jeg er ikke engang normal hos vampyrene. Der er en side af mig selv som jeg holder skjult jeg har hold den del skjult i 184 år" sagde han og studerede hende og rigtig nok. Hun lignede ikke en massemorder. Han lignede dog heller ikke en lejemorder så man skal jo ikke bedømme en bog på omslaget. Dog var Chez ikke en af de morderiske typer han prøvede enlig bare at være venner med alle.

"Ja okay.." Macha så igen på ham og løftede roligt sin hånd. Hun lagde den blidt på hans hovd og uglede blidt hans hår lidt. "Så siger vi det" Hun tog sin hånd til sig igen og begyndte at rejse sig op igen. "Men jeg tror ikk det vil blive en god ide at komme for tæt på mig, okay" Så gik hun roligt op til tavlen, tog svampen og strøg den over kridt skriften for at gøre den ren. Hendes hår flagrede lidt i vinden der kom ind af et af de åbne vinduer og solen gav det et smukt genskær. Hun lagde svampen væk igen og begyndte at gå hen mod døren men rolige dog langsome skridt. Men kunne godt se at hun ikk ligefrem havde det fremragerne. Hun gned meget forsigtigt sit ene håndled hvor at gummislangen sad og med et suk gik hun ud på gangen og videre hen af den. Hun skjulte et lille gab bag sin hånd. Det var lidt mærkeligt for hende at være så søvnig men det måtte hun vel bare leve med.

"hvad er der sket med dit håndled" spurte Chez inden hun gik ud af lokalet. Han var lidt ligeglad med om det ikke var 'god' at komme for tæt på hende. Men vis hun ikke ville være venner med ham var det noget helt andet. Pludselig tog Chez sig til munden, hans tænder gjorder ondt , de voksede fordi han var sulten hvilke gjorder hele hans mund gjorder ondt. Den følse var ubehalig, meget endag. Men man kunne ikke gøre noget ved det.


//undskyld for det korte svar xD//

Macha stoppede roligt op da hans spørgsmål kom til hende. Hun vendte sig om og gik tilbage hvor på at hun stoppede op i døråbningen igen. Hun rakte så sin hånd op så man kunne se det mere tydeligt. "Dette? Det er den der gør at jeg intet ville kunne gøre hverken dig eller nogen anden noget. Den gør min vel til et menneske..men aå alligevel ikk. Den skader mig inde fra ved at sende sølv gennem min krop i form af væske og det sker skam hver 12 time." forklarede hun ham så helt ubekymret. Hun kunne se at han havde ondt. Det var sikkert hans tænder. Lige så stille voksede et smil frem på hendes læber. Et kold og lidt sadistisk smil og gav en del mystik om hende. Hun lagde så sit hoved let på skrå. "Hvorfor holder du dig dog tilbage? Jeg ved at du er sulten og at du allede nu har svært ved at holde sig tilbage for ikk at springe på mig og tømme mig for blod. Så hvorfor?"

//Det er okay ^^//

"eh ? gør der ikke ondtr" sagde Chez og gøs ved tanken om vis han skulle ha flydene sølv i hans blod " 2 grunde 1, jeg er ikke så sulten endnu jeg finder bare et bytte på vej hjem 2. nu hvor jeg ved der er sølv i dit blod ville det ikke være så godt for mig" sagde Chez og smilte. Han løftede først en finger da han snakkede om den første grund og så løftede han en finger til så han havde 2 fingre fremme da han snakkede om den anden grund. Der var noget der vibrerede , det var Chez mobil den var på lydløs da han var i skole og han havde glemt at slå lydløs fra. Han tog mobilen "hallo?.....et nyt arbejde?....allerede? nå jeg forstår jeg kommer nu" sagde Chez og lag på. Han havde fået et nyt job (lejemorder jobbet), han var ikke så glad for jobbet men han blev nød til det.

Macha var pludselig på vej hen til ham og var faktisk ret hurtigt henne ved ham. Diskret og uden at man ville kunne opdage det med det samme lod hun sin hånd glide ned i hans lomme og tog hans mobil op. "Hmm..Nyt job siger du. Så skindet bedrager vist" sagde hun en smule nygerigt og så lidt på mobilen som om at hun aldrig havde set den før. Hun fik så låst den op og gik lidt igennem opkald mens at hun gik lidt rundt i klasse lokalet. Så stoppede hun op og vendte sig halvt om mod ham. "Hvem er så den heldige idag?" Hendes smil var så væk. Eller ihvertfald det kolde. Nu var det mere...nomalt. Hun så så igen ned på mobilen. Så begyndte hun så småt at taste noget ind og låste så den igen. Hun igen igen hen til ham. "Tak for lån" Så satte hun sig på det nærmeste bord og bed sig blidt i sin læber mens at hun ventede på hans reation.

"Det er ikke fordi jeg kan lide jobbet, jeg gør det for ham min frelser og ham der befriede mig fra mennesket " mere sagde Chez ikke han tog imod mobilen og låste den op. "hvad tastede du ind?" spurte Chez imens han gik igennem nogle beskederne og så gav han igen mobilen til Macha det var et billed af en voksen kvinde. Hun så ikke alt for venlig ud, hun havde langt sort hår og gule rovdyr øjne "hende, hun er en morder som os og derfor skal hun udrydes " sagde Chez eller det var hvad han troede han fik aldrig flere oplysninger end hvem kvinden var og hvor hun var, samt hvad hun arbejder som.

"Øhm..Ikk rigtigt noget bestemt" sagde hun roligt og blev siddende på bordet. Hun var så småt begyndte at falde til blandt denne dreng. Han ville sikkert ikk have været vampyr hvis han ville kunne have valgt noget andet. Hun så lidt på kvinden. "Hvad har Disaom nu gjort? Bare for di hun er en morder behøver hun jo ikk at dø, vel? For det ville jo bare være det samme som at sige at vi skulle dø.." Hun tog så igen mobilen og tjekkede nogle andre billeder. Hun grinte lidt mens at hun ikk slap blikket. "Du gemmer simpelthen alle dine billeder.. Åhr ups! Her er vist en der stadig er i live" Hun blev lidt overrasket og viste ham billedet. Det var af en pige med det samme silkehvide hår som Macha og de samme blodrøde øjne. Men hun så yngre ud. "Du kan vist ikk holde ud af slå små børn ihjel" Hun strøg lidt hår om bag sit øre. "Med mindre dette ikk er en ordre men bare et forsojv billed du engang tog"

Chez så overrasket på Macha "kender du hende? jeg ved det men den rigtige grund kender jeg ikke, der er vel nogle der vil ha hende død og derfor har de hyret mig eller mig og mig det er Cloud som bedstemmer hvem der gør hvad. Cloud er den person der gjorder mig til en vampyr " sagde Chez i et tænkene blik Chez valgte selv at blive en vampyr, men siden han er et mislykket forsøg er det kun blevet besværligt at være vampyr. "jeg nægter at slå folk på min alder i ihjel, vis de ikke er oksene nægter jeg " sagde Chez med et smil "jeg er også glad for jeg ikke gik efter dig , nu kan jeg jo lære dig at kende. " sagde Chez og grinte. "og jeg tog billedet for sjov im a stalkler " grinte Chez sakastisk det var en ordre men Chez ville ikke og ordren gik videre til en anden som tydligvis fejlede og døde på missionen.

Pludselig kom der noget lidt undeligt. Et smil voksede frem på hendes bløde og let lyserøde læber igen men det var mere varmt og roligt og..rigtigt. Derefter et lille grin. Det var godt nok længe siden at hun havde haft lyst til at grine på den måde. Hvad kunne det være? Hun følte sig i det hele taget ret underligt tilpas. Alt havde ændret sig en del siden hun var blevet indlagt for fjerde gang. Dog stoppede hun hurtigt sin latter iegn og holdt sin hånd for munden. "Øhm..Hvor længe har du så 'stalklet' mig om man på spørge?" spurgte hun ham hurtigt for at komme væk fra det at hun faktisk havde leet hjertligt eller noget i den stil. Hun virkede så igen helt anderledes. Han var kommet tættere på hende en nogen anden havde i meget meget lang tid. Hun fugtede kort sine læber med tungespidsen og smilte igen lidt det samme.

//svare lige om lidt skal lige ned til busstopstedet og aflevere noget til min ven xD//

//Fint fint :3//

Det overraskede ham meget at se hendes 'rigtige' smil og hørt hendes latter. hun virkde langt mere imødekommene end før. "du burte smile og grine noget mere det klær dig bedst " sagde Chez det var rigtig nok, han kunne bedst lide når folk ikke holde deres smil eller leen inde "i hvor langtid? De sidste to timer du sad foran mig" sagde han og grinte, han havde følt at han havde set hende før. Nu vidste han da hvor. "åh nej jeg glemte tiden han slår mig ihjel vis jeg ikke er der lige om lidt " sagde Chez lidt panisk han tog hurtig hans taske og skulle til at løbe ud af døren da han stoppede og kiggede tilbage på Macha "vi ses i morgen" sagde han med et varmt smil på læben og så løb han videre dog havde han havde glemt hans bog, den han havde lånt til Macha.

Macha blev lidt overraskey over hans ord og sad bare som om at hun var stum. Men hun havde jo også mistet hver ord som hun ville sige. Ingen smarte bemærkninger. Ingen forklaringer. Ingen ord. Hun blev dog endnu mere overrasket da han så pludselig forsvandt ud af døren og hun fulgte ham til hun ikk kunne se ham mere. Hun lod sin hånd køre over bordet og rakte på noget. Bogen. Hun tog den op og så lidt på den og så op efter den vej han var løbet og så ned på bogen igen. Hun drog et lavmælt suk og hoppede så ned fra bordet. Hun gik så ud på gangen og videre hen af den. Hun trak et papir frem samt en blyant. Hun skrev så noget mens at hun nærmede sig sit skab. Hun satte sedlen på bogen hvor der stod 'Cheshire's bog'. Hun satte den ind i sit skab og forsatte mod udgangen. Så trak hun sin mobil op og tastede lidt ind. Hun sendte beskeden hvor i der stod 'Jeg har din bog. Du får den imorgen' til ham. Hun havde 'stjålet' hans nr og sat sit ind på hans mobil.

Chez tog mobilen op af lommen da han mærkede den vibrere " jeg har din bog, du for den imorgen" læste Chez højt imens han løb. Han havde travlt så han løb overfor rødt selvom det var massere biler, vis en bil var ved at støde ind i ham sprang han over den eller oven på den for at være mere præcis. Op på taget af bilen og så var det videre. Han vidste hvem nummede tilhørte da Macha var den eneste der havde været i klasen han skrev 'Ok ses imorgen x] ' Han kodet nummeret ind på hans mobil. Næste dag kom han ind i klassen om morgen træt, kunne man se han havde forbining foran det ene øje men der var ikke nogen der spurte hvad der var galt. De var van til Chez kom sorget ind i klassen, de spurte altid men Chez svarede aldrig. Chez satte sig på sin plads og gabte højlydt.

Der blev helt stille i klassen da Macha trådte ind. Hun var igen sådan den lidt stille og måske en smule irriterede type. Hun havde egentligt bare lyst til at vænne om igen og så gå..et eller andet sted. Hun ahvde jo ikk ligefrem et hjem. Lige for tiden holdt hun til nede ved banegården. Hun havde fundet en hyggelig lille hule af en slags hvor hun sov når hun altså blev træt. Hun stoppede lidt op i døråbningen og hendes blik var rettet mod gulvet. Hun gik bare hen på sin plads i stilhed. Hun lagde sine arme på bordet og lagde sig så selv halvind over det med lukkede øjne. Hun trak roligt vejret men alligevel kunne man sagtens opfatte at hun ikk sov.

"fik du ikke nok søvn igår?" spurte Chez med en lidt drillene tone. Han havde slet ikke fået søvn og følte hans øjne hele tiden lukkede i. I modsætning til Macha boede Chez i et stort hus eller rettere villà det mindede lidt om et form for en mini vertion af et slot. Han havde gennemført hans mission men det gik ikke som planlagt , det kunne man se på forbiningen rundt om hans højre øje.


//undskyld for det korte svar xD//

Macha svarede ikk. Hun var så småt kommet til drømmeland. Hendes vejrtrækninger blev tungere og mere rolige og reglmæssige. Hendes ansigtsudtryk var helt fredelig og fredsfyldt og hun lignede endnu mere bare en af de der super søde og uskyldige piger der intet kunne gøre. Hun vidste ikk selv at hun så sådan ud når hun sov. Hun mumlede noget i søvne som var helt utydeligt og så var hun ellers helt væk igen. Nogle elever gik hen mod hendes bord for at se hvad hun lavede. En dreng kom hen til Cheshire of spurgte: "Tror du at hun sover eller bare rævesover for at nare os? Og så når vi kommer tæt nok på vil hun angribe os?" Han var meget dramatisk og han menet at hun ikk tilhørt i klassen overhoved på skolen eller hele byen. Han mente man ikk kunne stole på hende.

//Det er helt fint ^^ Men jeg skal lige have frokost men kommer igen xD//