Do you trust me??-Leo=Privat emne!

Omgivelser: Ingen endnu
Sted: Terre
Vejr: Luften er kølig og solen væk.
Dato:??

Vinden blæste let omkrig, i Terre´s gader. En ung kvide/Pige gik gennem en af de smalle stier inde i Terre. Hun var klædt i stramme jeans, som var lav taljet, og en hvid stram trøje, som der lige gik ned over hendes buksekant. Men stadig ikke helt, derudover hendes sædvanlige blå ternet skovmands skjorte, og sorte converse. Det havde hun næsten altid på, men selvfølgelig kun når det var rent. Hendes hår var let flettet i en fletning som der hang ned af hendes ene skulder. Dream hed pigen/kvinden. Hun smilede let, for sig sel, og gik op af den lange sti. Hun kiggede let rundt, der så ikke rigtigt ud til at være nogle lige nu. Nej slet ingen. Hun pustede let til en hår tot, som der sad og drillede hende. Hun smilede derefter let, og så sig omkrig igen. Hendes fletning var lettere pjusket.
Hendes babyblå øjne, skinnede let, da et lys ramte dem. Det var gadelygten der let skinnede, iretrrede. Hun smilede let for sig selv, og så sig igen om, før hun gik videre.

//Mangler kreativitet sorryy :)

Solen, der havde taget sin afsked med dagen og dermed nu ikke var øjnesynlig på himlen mere, havde fået den noget blege dreng ved navn Leo udfra 'sin' gyde. Det var efterhånden blevet der han holdt til. Ja, når han ikke færdedes omkring i skovene, eller boede hos en ven. Han lod sine skarpe lugtesans smage på luften, der hurtigt opfangede alle de forskellige friske dufte af mennesker, aspara, engle osv. omkring ham. Dog, var der jo også andre racer, hvis duft var bitre og ikke lige hans type. Men, da han kun plejede at jage noget tid før daggry, havde hans sult været stillet i lang tid efterhånden. Han skruede musikken der spillede for ham (End of Eden), fra Ipoden i hans ører skrues mere op og trak sin hætte tættere om sig af ren vane. Mens han usædvanlig elegant skridtede hen ad den brostens belagte gade, hvilede hans mørke øjne fortsat på omgivelserne.

Dream vadede op fra den lille sti, og kom ud på en af gaderne, hun bed sig let i underlæben, før hun gik i lidt tid; Det var den gade han var på. Hun bed sig let i underlæben, igen, men slap så hendes læbe igen. Hun så sig let omkring, hmm.. Der var kun en dreng, som gik i sin egen verden. Men det lagde hun ikke rigtgit mærke til, da hun troede at han var drejet væk, da man kunne høre musik inde i en af de andre gade, så hun valgte bare at gå og gå. men til sidst harmerede hun ind i et eller andet;Ham,. Det var ikke godt, for da hun var ved at vælte bag over kom hun til at ren refleks at gribe fat i ham. Så hun kom til at hive ham, med. Et højt bump lød da hun lanede med ham oven på sig. "Av, for fanden" halv råbte hun da de var landet. Det gjorde santans, ondt at lande med et andet menneske over sig, og ikke nok, med det, deres ansigter, var få centimeter fra hiandens,

Leo kom efterhånden ud på en anden åben gade, hvor der ikke befandt sig en sjæl i miles omkreds. Eller, det havde han troet til at starte med, men bare straks efter fik duften af Aspara sat sig i hans næsebor. Hans mørke øjne lod sig nu hvile på en rødhåret pige, ikke så langt fra ham. Selvom mørket var ret så tæt, kunne han se hvert en lille detalje ved hende, takket været sit skærpet syn. Han foragtede normalt 'de gode væsner', men der var et eller andet ved denne Aspara.. Hvad, kunne han ikke lige sætte fingre på. Dog lod han sig fare i musikken og sine tanker igen, helt glemt alt om hende. Men, det varede ikke mere end 1-2 minut højst, da han alt for forsent opdagede at hun ramlede ind i ham. Han nåede hurtigt at gribe fat om hende, for at afværge hendes fald, men mærkede at blive trukket med sig istedet for. Han var godt klar over, at han kunne have standset det, men det kom bag på ham alt sammen. Han mumlede en eller anden ed for sig selv og hev høretelefonerne ud af ørerne, med blikket rettet mod hende. "Er du okay?", spurgte han tøvende, da han hørte hendes udbrud og overvejede at rejse sig fra hende, da deres ansigt var usædvanlig tæt, men hun havde hænderne i hans trøje.

”Ja, jeg er bare lidt panisk” sagde hun let, og bed sig hårdt i underlæben. Hun kunne mærke at hun sad fast med ham. En af hendes armbånd, havde valgt at sætte sig fast i hans trøje, hun fik den til at give slip, men kunne ikke helt slippe ham, da hun var lettere panisk, hvorfor anede hun ikke.. ”For resten undskyld” sagde hun let, og fik sluppet hans trøje, men stadig lå de med deres ansigter mod hinanden, deres læber, 3 cm, fra hinanden… Måske ikke helt normalt når man lige har mødt hinanden, ”jeg hedder Dream” hviskede hun let, og kiggede ham i øjnene. Det var underligt at hun ikke havde skubbet ham væk.. men hun syndes han var rar, at have liggende. Han var ikke sådan en som bare en hvæsede af en med det samme. Hun kunne mærke hans åndedræt mod hendes lettere kolde læber, og han kunne nok også mærke, hendes åndedræt. Hun kiggede ham kort ind i øjnene, underligt. De fangede hende, men det gjorde sleve ham også, og det var ellers sjældent at der var noget der gjorde det. Men det var vidst første gang at der var noget de havde fanget hende sådan. Hun så ham kort ind i øjnene, før en svag rødmen brød frem hen over hendes kinder.

"Også forståeligt.. Du burde vist ikke færdes rundt her på denne tid?". Det var mere en konstatering end et spørgsmål til hende. Han sænkede blikket til hendes armbånd, der vist havde været grunden til hun stadig holdt om hans trøje. Han rynkede kort panden, da det egentlig var en mærkelig konversation, sådan som den havde drejet sig, i hvert fald når de først lige havde mødt hinanden. Hans mørke øjne mødte hendes igen og et smil bredte sig på hans ansigt ved synet af den farven på hendes kinder. Det var en reaktion, han var vant tit. Han lod for et øjeblik blikket hvile på hendes hals og modstod så trangen til hendes blod. Hun var langtfra en, hvis liv han havde lyst til at ende. "Det skal du ikke, det gjorde ikke det mindste". Han rejste sig nu op, ved hjælpe af albuen og stod bøjet over hende sek. efter med hånden straks frem, for at hjælpe hende op. "Dream", gentog han med et lille smil, da det egentlig passede til hende. "Jeg er Leo", svarede han til præsenationen og sendte hende et af sine sædvanlige skæve smil.

”hvorfor `burde´ jeg ikke det?” spurgte hun let, og bed sig kort i underlæben. Hun tog hans hånd, da han rakte hende, den for at hjælpe hende op. ”Men det burde du vel heller ikke” mumlede hun let. Alle havde næsten sagt til hende. `en som dig burde ikke være et sted som dette og slet ikke på dette tidspunkt´ eller i hvert fald noget lignende. Var det begrund af hendes alder? Nej det var det nok ikke. Eller jo måske. Men hun blev jo snart sytten, så hun var ikke helt lille. Nej slet ikke helt lille. Hun kiggede ham let i øjnene, ”leo” mumlede hun let. ”Leo leopard” mumlede hun let, ved tanken om hendes gamle bamse hed det. Hun smilede let til leo. ”Dejligt at møde dem, leo” sagde hun høfligt og betragtede ham, let, før hun slog blikket ned i jorden. Hun havde helt glemt at slippe hans hånd, igen. For hun lagde ikke rigtigt mærke til den, da den var dejlig rar at holde ved. Hun smilede let til ham, og betragtede ham så let. ”Hvad laver du egenligt her??” spurgte hun let, og smilede skævt og forsigtigt til ham. Hun var ikke så god til at smile, nej, det var hun ikke. Men det hjalp da lidt, med at prøve.

Han hævede kort brynene, ved hendes spørgsmål. Det var da åbenlyst? Eller ikke.. Han kiggede kort rundt omkring dem, hvor mørket tungt lagde sig om dem. "Well, kønne piger skulle vel nødig komme noget til". Et skævt smil kom frem på hans læber, ved det næste hun sagde, dog uden helt at blotte tænderne. Han havde ikke lyst til at skræmme hende væk. Det kunne jo være, hun ikke havde gættet hans race? Men, det var vel lidt umuligt..
Han lagde hovedet på sned af ren vanesag, da hun ligeledes gentog hans navn, dog i modsætning til ham med noget genkendelighed. "Ja, det holder folk af at sammenligne mig med", svarede han med en skuldertrækken, men havde ment det for sjov. Han blev en anelse overrasket over hendes høflighed og skar en svag grimasse. Han var slet ikke vant til noget at formelt, som at blive omtalt 'Dem/De' osv. "Det er også hyggeligt at møde.. dem", svarede han en anelse tøvende, men med et charmerende smil om læberne og trykkede blidt hendes hånd. Han blinkede desorienteret med øjnene lidt efter, for han plejede langtfra at være sådan ved folk han lige havde mødt. Et blik fyldt med foragt var det, de plejede at få, hvis de ikke var af samme race som ham..
"Bare på min sædvanlig aftentur". Han smilede lidt, da det lidt fik understreget det formelle fra før. "Hvad med dig?", tilføjede han spørgende og havde godt lagt mærke til, at tonen havde skiftet igen, hvilket var rart.

Hun kiggede let på ham, og smilede skævt, "Kønne drenge burde vel heller ikke gå ude, de kunne vel også komme til skade" mumled ehun let og kiggede på ham, mens hun let, strøg en hår tot væk... "Men så kan de jo passe på hinanden" hviskede hun let, og kiggede på ham. "Jaaah.. men du minder mig om min gamle kramme bamse, for den var jeg ikkke bange for" sagde hun drillede og prikkede ham kært på næsetippen. Ja hvad lavede hun egenligt. "Jeg aner det ikke" mumlede hun let.
Hun vidste ikke hvad hun lavede lige der andet, end det hun nu lavede. Men det var jo indlysene, når han lavede det samme. Hun smilede lettere forførene, uden selv at vide det.Men det lå bare til hende. Altså det med at være forførene. Men det var vel godt nok en gang i mellem. Men folk, kunne nogle gange goft skabe problemer ud af det.

//Skal vi ikk fortsætte? 8D