Kigger på sin gravsten

S: Kirkegården
T: 01.00
O: en masse gravsten, os Ailince, en krypt
V: mørket og overskyet
D: en gang i marts

Skyer dækkede den mørkede himlen så månelyset ikke lyset kirkegården op, det gør den mere klam og uhyggelig en normalt, kirkegården var ikke uhyggelig om dagen , men når aften tid kom op begyndte spøgelserne at blive gennemsigtig og uhyggelig, den mange ensom gravsten som stod på denne kirkegården stod på række og vis du nærmede dig dem kunne du se at en af dem stod der Ailincde Withson, og som hilsen fra familie stod der , lad os håbe hun enlig for fred, Ailince læst sætning om og om igen, et smil kom over hendes læber, hun sad på krypt tag som var lidt usikkert af alle årene, men det gjorder ikke hende noget, Ailince kunne ikke ses, da hun ikke ønskede at bliv set

Yukii kom stille gående med et lille tomt blik ud i luften ned mod søen hun havde ikke ret meget at tænke over da det meste var forsvundet væk fra hendes tanker.Hun gik kort videre rundt mellem alle gravstenene indtil hun kort kunne lugte noget hvad det var vidste hun ikke, og der var helle rikke tegn på noget

//det på krikegården :D///

//ups//

Ailince lå i luften, hendes blik flugte pigen som kom gåene *hm, spændende * tænkt hun og lagde hovedet på skrå *underholdning* de mange år af ensomhed og alene havde gjordet hende som en skygge, hun opsøgt ikke folk andet vis det opdaget hende eller hun genkendet dem , hun så på pigen *hun virker tom* tænkt hun igen, hun lå uden af syne og kunne ikke luftes da hun var fra langt væk fra hende

Yukii gik lidt videre omkring stedet hun var ved kaldt Kirkegården der var meget hun ikke havde set endnu stadig ldit ny, stadig lidt fjern fra virkeligheden, stadig lidt tom i sjælen, stadig bare hende..Yukii begav sig lidt videre stadig med tomme tanker og blik indtil hun stadig syntes at føle noget*var der ikke lige noget før*tænkte hun

//damn skal smutte Ailince vi skrives ved i morgen eller sådan noget^^//

Ailince blik sad på Yukii som om hun var fangende af hende, hun blikkede ikke og hun lå 1-2 cm over tag på krypten, hendes blik var nysgerrigt og undersøgende *tjaa, hun virker usikker og ny* tænkte hun og lagde mærke til hendes krop *unge krop men gammelt sind* tænkt hun og undsøgende hende lidt mere, hun var nu synlig vis yukii kiggede mod hende

Yukii mærkede luften og omgivelserne der var stille en smule og dejligt afkølende hendes blik sad frosent fast i en kort stund, og resten af hende var midt i tankernes gange dybe gange.Hun kunne ikke rigtigt se nogen mon der var nogen som var usynlige*hmmm*tænkte hun stille

Ailince flyv nu over taget og var synlig for Yukii , hun lod med blikket på hende *hun kan mærke mig* tænkt hun med et nygesriget blik *hmm spændende* tænkte hun og et smil bredende sig over hendes læber, hun undersøgt hende lidt *hun er dæmon, men kun halv* tænkte hun og lagde hovedet på skrå, nu vendte hun bare på at blevet opdaget

Yukii løftede sit blik hen til den persons hvis kropsvarme hun kunne mærke den var ikke varm men kold, og meget udfordrene for hende da hun ikke kendte hende eller vidste noget om hende kun det at hun kunne følge hendes tanker lidt og det gav et stræmt greb i hendes hoved, hjerne"hmmm er der nogen andre end mig"råbte hun stille

Sea gik stille nede på kirkegården. Hun gik målrettet over mod en bestemt gravsten. Sea havde en buket røde blomster i hånden. Hvis vampyrer havde kunne græde, så havde hun gjordt det! Lidt efter stod hun ovre ved gravstenen. Hun sukkede og lagde blomsterne ved siden af gravstenen. *Hvorfor forlod du mig?* tænkte Sea sørgende.