.:Feeling Red:. //Constantine//

Sted: La plage's mole
Vejr: Solnedgang, klart, varmt
Omgivelser: Ikke rigtig nogen
Tid: lidt hen ad aftenen
Dato: irl


Den varme sommerdag var ved at gå på hæl og solnedgangen havde ladet silhuetten af den kvalmende og larmende by lægges i baggrunden som var det blot sorte papskiver op foran den røde himmel. Kun meget få skyer havde passeret den dag og endnu var der blot et par enkelte som stille var blevet parvet koralrøde af den aftagende bronzefarvede sol. Midt i al stilheden på La Plage sad en mørk skikkelse. Ikke meget sommerlig, men hendes sommergarderope var begrænset så vinter og sommer var ikke en stor forskel. Hun var sort. En sort kjole, som dog var let lårkort og et par tynde korte leggins dernedenunder, der efterhånden var lidt hullede. Hendes skuldre var bare og det samme var hendes læg. Det lange sorte glatte hår hang løst og lod sig rive med af vinden engang i mellem. Umiddelbart virkede hun ikke som en engel, hvis man så bort fra de glasklare blå øjne, der næsten lignede is i den varme sol.

han gik ned af stranden han havde ikke sin frakke på idagens andledning og sine normale briller han gik ned af stranden i sine egne tanker da han så pigen i sort... han syntes der var noget underligt ved hende men ville finde ud af om hun måske ville have lidt opmærksomhed som andre ville engang imellem han gik over ved siden af hende og spurgte venligt "er denne plads taget?" han kikkede ned på hende

Raven vendte blikket rundt idet hendes øjne mødtes med en. Hun smilede stille til ham over hans bemærkning. En god måde at skabe kontakt på. Hun rystede stille på hovedet. "Nej det er den ikke." sagde hun og nikkede til ham. "Bare tag plads." sagde hun derefter og smilede endnu engang. Hendes smil var lyst til trods for hendes mørke væsen af udseende. Meget lyst og klokkeklart.
Hun lagde derefter hpvedet lidt på skrå. Han lignede en vampyr, men.. Hun skævede kort til solen.

han satte sig ned ved siden af hende "navnet er constantine" præsenterede han sig som mens han rakte en hånd ud, underligt nok når det havde været en slrig dal havde han sorte handsker på "fin solnedgang syntes du ikke?" han smilte venligt til hende mens han håbede på hun ville præsentere sig selv

Raven nikkede og trykkede stille hans hånd. Hun havde ikke noget voldsomt fast håndtryk. "Mit navn er Raven." sagde hun og smilede endnu engang med det kønne lille lyse smil. "Og ja.. sådan har den ikke set ud i lang tid.." sagde hun og vendte øjnene imod solen igen idet hendes øjne kort reflekterede det. Hun så derefter på ham igen og havde en brændende lyst til at spørge ind til hendes tankestreg.
"Du..? Er du vampyr?" spurgte hun så med et tænkende blik, dog endnu smilende. Hun lod ikke til at have noget imod tanken om at han meget vel kunne være en vampyr.

han bukkede sit hoved til hende og sagde "Raven... de har et smukt navn" han smilte til hende og over hendes spørgsmål han brød sig ikke om at blive kaldet vampyr men han havde så småt vent sig til det da alle spurgte det han kikkede over på hende og trak på skuldrene "er katarn... de har sikkert ikke hørt om os min vi er en fredelig race"

"Katarn?.." mumlede hun stille og smagte lidt på ordet. "Du har ret. Jeg har ikke hørt om dem før, men det undrer mig ikke at De er af fredelig arv." sagde hun så med endnu et smil inden hun nikkede lidt til ham. Selvfølgelig kendte hun ikke til det. Hun havde ikke kunne ha en mulighed overhovedet, men måske ville hun se det på et tidspunkt.. måske havde hun kendt dem inden hun glemte det hele? Hvem ved.
"Og tak. I lige måde, Constantine." sagde hun så med hensyn til navnet.

han smilte let til hende "sidder du her ofter og ser på solnedgangen?" han spurgte venligt mens han kikkede på hende han lænte sig lidt tilbage og støttede sig selv med hans arme han vedlige holdte smilet mens han kikkede på hende og forventede et svar han lagde mærke til at hans hvad man skulle snakke om var ved at dø hen han hurtigt fandt på noget mere "ja katarn... vi er en sjælden og uddøende race bedst for os at være stille om os selv hvilke også er bedre... man bliver ikke hadet eller dræbt"

"Ikke ofte. Jeg har ikke så meget fritid på det her tidspunkt, men jeg udnytter det jeg har til solnedgangene." sagde hun og smilte til ham inden han igen talte om denne ukendte race for hende. Hun var nu stadig lidt forvirret. Hendes blik formede sig lidt sørgmodigt idet hendes blå øjne indtog en enhed der kunne knuse hjerter.
Uddøende. "Det er jeg ked af at høre." sagde hun så og så lidt på ham. Han havde vel mistet en del vigtige for ham så..?
Var der noget hun forragtede var det udryddelse af andre racer. Balance var vigtigt. "Så helt konkret.. er det en slags dæmoner eller.. ligger der noget til Racen der minder om de mangfoldige racer?"

han tænkte lidt og nikkede "ja..." han tøvede lidt før han forsatte "vis vi absolute skal være tæt på en anden race ville det være vampyre men vi har ikke den fanatiske brug af blod og vi bider ikke mennesker da det ville vække for meget opsigt... men ser ud som om alle jeg møder enten ser mig eller behandler mig som en vampyr fordi det føles som om vi er sammen men ikke engang tæt på!" sagde han før han smile til hende "hvad med dem! de ser for smuk ud til at være menneske og deres øjne er mere fotryllende" han kikkede over på hende stadig med et smil på læberne

Raven nikkede stille imens han talte og kiggede derefter overrasket på ham over hans kommentar med hendes udseende. Hun rødmede kort og smilede bredt. "Hehe.. jeg takker dybt." sagde hun så og viftede kort med hånden. Selv var hendes selvværd til hundene og hun så ikke rigtigt sig selv for noget. Hun så kort imod vandet inden rødmen fortog kort.
Hun trak benene op og hvilede hovedet på knæene. "Hmm.." mumlede hun så inden hun vendte de blå øjne imod ham igen. "Det må være frustrerende at blive betragtet som noget man ikke er." sagde hun så.

han trak let på skuldrene "tjo... plejer bare ikke at have mange venner har endu ikke her" sagde han med et let suk "og vampyr jægerne tror jeg er nået... ondt ihvertfald heldigvis kan jeg undgå dem... sådan da" han smilte let over tanken at han havde fået hende til at rødme hun virkede som en person der ikke blev chameret så ofte da hans kommentar var ikke så inøvet og bare et håb om det ville virkede hvilke det havde gjordt han vendte hovedet og kikkede dybt ind i hendes blå øjne han kunne så småt lide hende og så også fordi hun havde været venelig mod ham og var stadig hvilke også hjalp en del "det er rart at de er så venlig overfor mig gør mit liv lidt bedere" han smilte til hende

Raven smilte stille til ham. "Jeg kan ikke forstå hvorfor du end ingen venner har fået.." hun tav kort og nikkede. "Jamen der tager du vidst fejl." sagde hun så med et lidt opkvikket udtryk. "Jeg tror allerede at vi er blevet venner." sagde hun så og skuttede sig lidt inden hun gav ham et stille tandsmil og vendte igen blikket ud imod vandet. "Du skal nok få flere venner her.. Terre er slet ikke en slem by endda når man har boet her i en tid.." sagde hun så og så igen på ham.
"Og jeg er glad for at have gjort dig en forskel." sagde hun så og smilede igen muntert.

han tog handskerne af og ned i hans jakke lomme han nussede hende kort på den nedre del af armen mellem albuen og hånden "mange tak... så endelig en ven" han grinte let til hende og snakkede med en munter stemme "hvad har de så tænkt dem at lave efter solnedgangen? vis jeg må have den ære at spørge" han kikkede på hende ventene på svaret ikke det at han havde helt grund til det og havde ingen idéer om hvad han ville vis hun ikke vidste det men det var vel det første spøørgsmål han kunne finde på

Raven trak på skuldrene. "Normalt ville det være arbejde, men i aften har jeg ikke rigtigt nogen ideer.. måske vil jeg gå ind til centrum og se mig omkring." sagde hun så og trak på skuldrene.
"Og... kald mig bare for 'du'.." sagde hun så og smilede. Han kaldte vel normalt folk for 'dem', hvilket hun også selv gjorde, men hun ønskede ham ta have den ret til at kalde hende 'du'.
"Og.. hvis Raven på et tidspunkt bliver dig for dystert, bliver jeg også kaldt Anthon." sagde hun så og smilte. Hendes efternavn var Anthonia, men hun yndede bare at sige Anthon. Det andet virkede så forfærdeligt fint. Alt for fint til en som hende.

"du" sagde han mens han tyggede lidt på ordet "mmh... javel ja du anthon" sagde han med et smilte "hvad arbejder de-... du som?" han prøvede at holde en samtale igang hvilke ikke var hans store styrke men han plejede da godt at kunne nået men havde ikke været så god til starts emner

Raven smilte stille og tænkte sig lidt om. "Man kan vel ikke sige at det er fast arbejde, men jeg er for det meste gademusikant hvis jeg ikke kan få tid på scenen på cafeer og sådan." sagde hun og nikkede lidt. Tydeligt at hun ikke var en af de personer der bare badede i penge.. tværdigmod. Hun havde knapt en klink på lommen, men hun virkede ikke så sølle overhovedet, selvom hun mere eller mindre var et fattiglem.
"Hvad med dig?" sagde hun og lagde kækt hovedet på skrå med et smil.