Vindens susen

Sted: En lille eng
Tid: 21.00
Dato: D. 5/9
Vejr: Overskyet himmel samt tusmørke og tåget
Omgivelser: Skovens træer og små dyr



Phillippa sad midt ude på en eng, hun var iført et par sorte shorts, en sort tangtop samt en grå strikkjoie som gik ned over hendes shorts så det så ud som om hun ikke havde andet på... Det var halvsent og solen var næsten gået ned, et lag tåge havde sænket sig over den lille eng og vinden lavede pibende lyde omkring hende... Hun begyndte stille at synge med en fantastisk smuk og yndefuld stemme... Hun lagde sig ned og kiggede op i den mørke himmel mens hun roligt sang videre... Hun kørte en hånd igennem det helt lyse hår og kunne pludselig mærke nogle få dejligt kolde regndråber ramme hendes ansigt... Hun skiftede nu til en anden sang og sang roligt for sig selv...


//Sangen:
https://www.youtube.com/watch?v=_JEyg2Tcs-s&feature=related//

Barishan kom gående i skoven på en af hans mange turer da han hørte Philippa's sang. Han gik der over og fik øje på hende. Barishan stod i en lang beige jakke. Han havde gult hår der bevægede sig i takt med en let brise der ofte var omkring ham. Han havde krystal blå øjne der var lette at blive fortabt i og næsten perfekte ansigtstræk. Det vat nemt at se han var en Aspara. Han havde også en smuk sølv amulet om halsen der slog let mod hans veltrænede overkrop når han bevægede sig. Barishan smilede og tog et græsstrå op til sine læber og begyndte at spille med på Philippa's sang.

Fillippa hørte en lyd lidt væk og så en dreng der spillede med på hendes sang... Hun lukkede øjnene i og sang bare videre... Hun flød nærmest med musikken og kunne mærke hvordan roen overtog hendes krop... Da sangen var færdig åbnede hun langsomt øjnene og sukkede roligt "Øhhm... Hej... Jeg hedder Philippa" sagde hun smilende og sukkede roligt... Hun satte sig op og lagde hovedet let på skrå mens hun kiggede op på drengen "Og du er?" spurgte hun med et bredt smil over læben... Hun kunne stadig mærke roen hun havde i kroppen da sangen stadig kørte rundt oppe i hendes hoved...

Barishan bukkede dybt og sagde med en blid, sød og rolig stemme. '' mit navn er Barishan frøken. Jeg bor her ude i skoven. Jeg må sige de har en yndig sangstemme ''. Barishan grinede og kiggede hende ind i øjnene med sine dybe krystal blå øjne. Han gik et par skridt nærmere. Måske havde hun set hans ansigt på plakaterne i Terra. Han var den eftersøgte Barishan. Zane havde udlovet en dusør på 17 milioner Euro og en magisk våben til den person der kunne bringe Barishans hoved til Zane. Barishan smilede skævt og kiggede på Philippa.

Hun grinte kort... "Hej" sagde hun smilende... Hun smilede skævt og rødmede lidt "Øhhm... Tak" sagde hun og kiggede ned i jorden... Hun kunne være så genert at det var helt vildt når det tog hende... Hun kiggede op på ham igen... Hendes safir grønne øjne mødte hans krystelblå og hun smilede let og kiggede så væk igen... Hun vidste ikke noget som helst om denne dusør da hun ikke havde været i byen i noget tid... Hun var taget ud i skoven for ligesom at finde sig selv da hun vidst havde festen og sådan lidt for meget på det sidste... Hun smilede til Barishan "Jamen sæt dig da ned" sagde hun og smilede bredt...

Barisahan smilede og gik hen og satte sig ved siden af Philippa. Da han gjorde det ville hun kunne se det store sværd på hans ryg. Barishan smilede varmt til hende. '' de virker mig en kende genet frøken ''. Barishan talte på en gammeldags måde, han havde en adelig måde at tale og bevæge sig på. Barishan grinede sagte og sagde. '' de virker som en klog ung dame ''. Barishan rettede på sin jakke og satte sig godt til rette.

Hun smilede lidt og kiggede på ham med de lysende klare krystalblå øjne som virkelig lyste op i lyset fra solen... Hun smilede let, men inde under smilet lå den generte mine og hun kiggede ned i jorden... Men da han sagde noget kiggede hun op og lagde hovedet let på skrå "Gør jeg?" mumlede hun, men af en eller anden grund lykkedes det hende at sige det forståeligt alligevel... Hun smilede lidt og grinte kort... Hende klog? Næppe "Jamen tak" sagde hun smilende og bukkede hovedet i forlegenhed...

Barishan smilede og kiggede på Phillipa. * mon det er på tide at tilbyde hvad jeg har tilbudt de andre Asparaer på min vej. Men kan jeg udsætte hende for sådan et valg. Kan jeg virkelig gøre det hvis vi fejler så bliver skæbnen ikke god. Men jeg har sagt til Oprørerne at jeg ville samle alle de Asparaer jeg kunne under mit banner *. Barishan sad og så ud til at overveje noget. Det var klart at se hans samvittighed plagede ham. Han vidste ikke om han kunne stille en i et så stort dilemma når han lige havde mødt dem. Men tiden var knap. ’’ jeg kan se de er en Aspara som mig unge Dame. Kender de til Zane og Faith? ’’.