Vindens vrede....

S: Sombre, nej det vidste jeg ikke XP
T: Kl 01:30 uuh
O: Mig og det blæser lidt. Ellers skyfri himle og månen er der, den er halv.
V: Som sagt, det blæser og ja månen skinder mat.

Ting chan rystede over det hele. Hun må til at styre dig. Alt var mørkt henne ved parken. Træerne hviskede på en måde til hende og hun vred sine fingre. Hun havde set to ægtepar gå hånd i hånd og kyssede. Hun var så tæt på at gå amok på dem med sin le, det var så tæt på hun havde skadet et meneske. Hvad var Kærlighed over hoved..? Hun så sig om, en bænk var bliver hugget mit over, og en træ uden blade. Hun sukkede.

Yukii kom gående hen til sombre hun havde et lidt koldt ansigts udtryk, og et meget hevet stille blik som var rettet ned på hendes sko det var et par sorte ballerina sko de fulgte jordens grund hvor hun træd ned med den ene fod, og lidt efter trædte ned med den anden fod. Hun tænkte på at mørket og den lidt kraftig vind fik hendes hår til at flagre helt vildt i vinden, så var det jo også en dejlig nat. Yukii havde medbragt en lille sort notesbog som hun skrev i mens hun gik

Yukii kiggede ned på notesbogen der står generalt en masse ting deri, nogen ting hun
ikke havde læst og set, og nogle ting hun havde set. Hun begav dig videre i stilheden
mod parken hvor der så ud til at være dejlig frihed selv for hende, det at være halv af hvert mistede godt nok nogle af hendes kræfter men så når Yukii bare slappede af så gik det mindste over.Hun lukkede bogen sammen og gik videre hun stoppede kort var vinden ikke lidt mere stille her end da hun startede med at gå hmm underligt"Hmmm er her mon nogen"spurgte hun

Yukii blev lettere meget glad da hun så Ting chan hun havde savnet hende meget, så hun gav et lille kram til hende"hej Ting chan lidt lang tid siden vi sidst har set hinanden, hvad laver du herude i vinden dne kolde vind"spurgte Yukii med et kort smil

Yukii stoppede krammet hun var trukket sig ud fra hende og kiggede nu rundt i alle de omgivelser der ellers måtte være omkring hende. Så mange smukke, fredfylige, og lugtende ting de lugtede så dejligt med hvad deres aroma det var dejligt selv for hende.Hun gik lidt hen til det springvand som lå i midten af parken hun havde slæbt Ting chan med derhen for at vise hende en tegning hun havde tegnet"Du skal lige se noget jeg ahr tegnet en tegning af dig og mig"sagde hun og åbnede notesbogen

Yukii kiggede på siderne i notesbogen hun bladrede lidt og bladrede lidt igen, og nåede så endelig den side hvor tegningen af Ting-Chan og Yukii hende selv var på, den lignede først en skitse men det ændrede sig pludselig til en færdiglagt tegning som var farvet i de nogenlunde rigtige farver."Jeg ahr brugt meget lang tid på den så håber du kan lig den"sagde hun kort smillende

//det gør ikke noget^^//

Yukii smillede mildt og blev selv lidt rørt af det hun havde nu aldrig kunne tegne nogen før men det ændrede sig ved at hun mødte Ting chan en dæmon som hende
det var en af den ting hun elskede ved hende at hun også var dæmon som hende selv. HUn kiggede ned på tegningen og op på hende"jeg plejer nogengange at tegne nogle tegninger heri så en dag hvor vi ikke var sammen tænkte jeg lige at jeg ville tegne den, og mange tak fordi du kan lig den det gør mig meget glad"sagde hun smillende

Yukii kiggede på hende lidt væk fra tegningen, hvorfor spurgte hun om det
men hun vidste ikke så meget om det som hun selv troede men lidt
vidste hun vel hun smillede lidt med et tænksomt udtryk"hmmm jeg ved ca ikke så megte kun lidt hvorfor spørg du"spurgte hun med et lille smil til

Yukii glemte selv kærligheden da hun rejste væk og kom hertil selv havde hun mistet ham som hun var for første gang lykkelig sammen med, hun havde en trist følelse inden i og have mets af alt bare lyst til at knække sammen men hun forholdt ssig rolig"jeg kender følelsen jeg mistede selv følelsen kærligheden forsvandt fra mig da ham jeg elskede døde"sagde hun stille

Yukii kiggede ned måske var de tid at fortælle det elller bare noget af det hele
"Ting chan husker du Akiito vi var forlovede "sagde hun og kiggede op på hende hun vidste slet ikke at hun selv havde oplevet den samme følelse som hende men det var dejligt at de rvar nogen at dele den med

Hun smilede "Jaa, i to var bare de perfekte" sagde hun med et smil.
Hun kunne godt huske dne lykkelig Yukii.
Yukii var rigtig glad for ham

//ok, vi taler om i ps kan jeg høre ;D men håber ikke det er en dårlig nyhed -_-//

Yukii kiggede op på hende"ja vi var så lykkelig han var så sød og dæmon som jeg men så skete det han døde"sagde hun og kiggede ned

//jeps men det er kun herinde at han er død åå ps er de jo sammen^^//

Yukii rystede på hovedte mens hun kiggede på hende med et lidt stille udtryk"nejnej slet ikke at føle kærligheden er nu en god ting siden jeg kom hertil har jeg nu ikke følt kærligheden kun til mine venner"sagde hun venligt

Yukii lagde en forsigt hånd på hendes skulder mens hun kiggede på hende hun virkede nu trist ligesom hende"kan jeg godt forstå det må være meghet svært at skulle undvære ens far så meget bare jeg kunne vende tilbage til den tid hvor mine forældre levede"sagde hun