Første skuespil

S: Théâtr
T: omkring 21 tiden
D: den 24 Juni
V: mørket
O: en fuld sal, en smuk scene og en masse skuespiller

Inuka var i sin menneske skikkelse hun var sneget sig ind for at se fonstillering hun elskede at se teater og byens nye teater spillede for føreste gang i dag, og det var Romeo og Julie, en klassiker og en meget smuk skuespil ,Inuka kunne alle replikker til skuespil, Hun havde et stort smil hun stod ved rampelyset, som skulle lyse på scene, hendes blik var drømmende på alle skuespilkerne ,hun var helt fanget af det og smilede meget, hun gemt helt at hun kunne blevet opdaget

hendes menneske sikkelse

http://www.uvouch.com/userphoto/anime_girl236.jpg

//du må undskylde min dårlig opsætning af ordene ved ikke lige hvad sket der :D//

"Inuka?"
Matt stod bag hende og stirrede på hende.
"Hvad laver du her?" Han havde ikke forventet at se hende. Han lagde hovedet på skrå mens han så spørgende på hende.

//Gør ikke noget ^^//

Hun hørte sit navn *opdaget af en jeg kendt* tænkt hun og vendt blikkede mod ham "Matt" sagde hun og kiggede lidt på scene for at holde øjen med den "åh ser skuespillet " sagde hun og smilede uskyldigt som om hun ikke havde gjordet noget hun ikke måtte "og dig" spurgte hun og vendte blikkede mod scene for at se med

"Øhm...ik' noget" mumlede han og gik op på siden af hende.
"Hva' ser vi?" Han nikkede op imod scenen. Han kørte langsomt en hånd gennem sit røde hår mens han så på hende.

"Romeo og Julie" hun så drømmende på skuespillet, hun elskede at se sådan noget, og det var utroligt smuk , dette skuespil, hendes smil var rolige og blidt, hun virkede mere tilpas ved at være omkring ham "Hvorfor kom du så til teateret " spurgte hun og skiftede nu blikkede hen mod ham, hendes øjne glittede i dette lyset og du kunne se hendes ansigt var fejlfriet

Han trak på skuldrene mens han betragtede hende.
"Jeg kom vel bare?" Han grinte lidt og strakte sig kort. Han vidste faktisk godt at det var "Romeo og Julie" det var selv et af hans ynglings skuespil... bortset fra "Oliver Twist" selvfølgelig...

Hun nikkede "det os forståeligt, hvordan kom du enligt herind" spurgte hun og så på ham med et spøgende blik, det var behandleligt at se, men så sket der noget på scene og så på den, hendes blik bliv fangende igen, det så drømmende, smuk og meget sødt, hun smilede stadig med lidt åben mund, da det var spændende, det var her Romeo mødte Julie fætter første gang

"Nogle gange får jeg lov til at arbejde bag scenen" mumlede han og så op på scenen.
"Selv jeg har brug for penge" han så på hende med et lille smil.
Han gjorde det, for at være helt ærlig, bare for at se skuespillerne, og alle stykkerne tæt på.

Hun lavede et lille grin "Åh, heldig dig" sagde hun og smilede blidt men , det var sødt og varm, hun vendt første nu på ham igen og smilede "Må være fedt " hun kiggede igen på skuespillerene, hun var fangende igen af skuespil "elsker Romeo og Julie" sagde hun med et lykkelig stemme, hun strålede nærste af lykke fra hendes øjne og ansigt

"Jeg kan bedre lidt "Oliver Twist" Mumlede han lavt for sig selv.
Han kløede sig lidt i nakken mens han så tænkende væk. Gad vide om de snart opførte den?

der gik noget tid inden hun svarede , men da hun sagde noget skiftede hun og blikket helt over på ham "Den er os god" sagde hun og smilede "jeg elsker bare teater " sagde hun og smilede til ham "ved du om de snart spiller den" spurgte hun og lagde hovedet på skrå

"Øhm...?" han så lidt på hende før han rettede sig kort op.
"De leder vist stadig efter skuespillere..." mumlede han. "...Hvis det var noget for dig?" Han smilte lumskt til hende.

hun rystede hurtigt på hovedet og rødmende "Nej kan ikke stå på en scene , kan jeg da ikke" sagde hun og smilede "og du kan heller ikke forstille mig på en vel" hun rakt tunge til ham og smilede blidt, hun rødmede ikke mere og så mod loftet "man kan vel sige jeg lider af sceneskræk " hun lagde en lille grinlyd

"Alle kan da stå på en scene" han smilte og prikkede drillende til hende.
"Eller...du kan arbejde i kulissen, ligesom mig?" Mumlede han og så kort op imod scenen.

"Lyder mere som en plads for mig" hun prikkede ham tilbage på kinden, hun smilede og han prøvede på at drillede hende men det gik ikke så godt "Vis du kan klar mig løbe efter dig" sagde hun nu drillende tilbage "som et lille barn" hun rakte tunge meget kort

"Det skulle jeg nok kunne klare" han smilte til hende og kløede sig kort på halsen.
Han så op på scenen og smilte lidt.
Han havde altid godt kunne lide skuespil...

"Hvorfor går du ikke selv på scene, du vil nok være beder end mig" sagde hun og tog sin hånd til sig, hun havde haft sin figner på hans kind, indtil nu "øhm" sagde hun og tænkte sig om , hendes blik vendt sig til scene det var nu på , hvor de var ved at frygte sammen

"Hmm...Jeg gider ik'?" han trak på skuldrene og smilte lidt til hende.
Han kunne bedre lide at betragte skuespillerne på afstand. Det kunne være sjovt at være med, men han havde alt for travlt til at kunne lære alle replikkerne. Og han var også for doven...

Inuka så med hovede på skrå "Hvor trist, vil eller havde glædet mig til at se dig som skuespiller, så hun jeg var din hjælper" hun sagde det i sjov , men på en sød måde "det vil os passe til dig , vis du gad" det ment hun til gengæld, hun smilede blidt til ham med et sødt blik

Han grinte lidt mens han rystede på hovedet. "Du er syg i hovedet" han så på hende med et lille smil. Han kunne også bedre lidt at sidde indenfor og spille på din Game Boy eller sådan noget.

"Ja ved jeg , er os en dæmon" sagde hun og hendes hale kilder hans nakkede, hun lignede stadig sin menneske skikkelse, den var blød og træls , hun små grinte og så på ham og vendte på hvordan han tog det

Han var helt stille mens hun kildede ham i nakken.
Han sagde intet og bevægede sig ikke. Han stod bare og så lige ud i luften.
Hans svaghed...hans ene lille svaghed og så skulle hun finde ud af den... Man kunne spørge ham om alt når han var sådan, og han ville svare.
Dammit!

Hun så hans blikkede og stoppede "Sorry vidste ikke det var dit svage punkt" hun tog hale til sig og sukkede "det må du undskyld, var ikke det jeg vil gøre" sagde hun og smilede "vil bare kilde dig" hun lagde hale i sin hånd og aede den

Han rystede kort på hovedet og førte sig selv tilbage til virkeligheden.
"Det gør ikke noget" mumlede han roligt og smilte lidt til hende. Han hadede når folk fandt ud af det...