Det første møde //Modstandsbevægelsen//

T :: 21:30
S :: Et mørkt Bagrum inde i værtshuset
O :: Mørke og tæt cigaret røg, Larm fra frorummet
V :: Det regner meget

Samuel sad nervøst og røg en cigaret, hans restløse ben hoppede som han sad på stolen hved det runde bord, hans økse havde han hakket ned i midten af bordet, han var ikke sikker på det var det rette han var igang med at gøre, oprør mod Malakel... var det sygt i hoved at tro at han kunne stoppe ondskab, på den anden side var der ikke det store valg, det nye slave hiraki betød at han selv ikke var mere værd end en herreløs hund. han havde vented på værtshuset et stykke tid nu, han hvade håbet på at der var nogen af dem han havde snakket med der ville havde mødt op, men ikke endu var der kommet nogen. *Suk det ser ud til at jeg må kæmpe selv* han tændte en cigaret mere.

Robin trådte ind på værtshuset. Der var hyggeligt, men samtidig... utrolig stille - alt for stille.
Langsomt, men elegant, gik Robin op mod baren. Hendes Dr. Martens (hendes støvler) fik gulvet til at give en mørk lyd fra sig. Hun satte sig på en af de høje barstole. Hvad så nu? Hvordan vidste hun, hvem der var med i modstandbevægelsen eller ej?
Robin kiggede rundt, scannede lokalet. Hendes øjne var røde, matchede perfekt til hendes læber. Ja, hun havde lige fået slukket sin tørst.
Robin knappede sin sorte lædertrenchcoat op, viste den elegante krop, iført sort skjorte, og slidte, hullede cowboy bukser.

//Håber det ok jeg joiner! >w
Døren til rummet blev lukket op, ganske stille og halvt åbent. En lyshåret pige på de 19 stod i døråbningen og holdt om et snavset stykke papir. Hun var lige ankommet til Di Morga og tilmeldt sig den nye modstandsbevægelse, der skulle gå imod herskeren, Ma'lakel. Hun var ganske nervøs og trådte indenfor, lyden af trippende plateu støvler lød fra gulvet. Hun snusede ind og opdagede en mand, der rød en cigarret. Hun vidste ikke om det var røgen eller øksen, der tog mest af hendes opmærksomhed. Hun fandt en gammel, meget slidt stol og satte sig til rette. Hendes øjne slog nervøse blikke rundt omkring. Hun tog de første skridt, imod det runde bord med øksen, halvt hakket i. Hun lod blikket fæstne sig til manden der røg og hendes mørke læber, skævlede let. Hun anede ikke om dette var ham, der var lederen for modstandsbevægelsen.

Zankuji kom stille og roligt gående ind i værts huset og kiggede sig omkring der inde og smilte for sig selv.
Han gik helt ind og var ikke en der lavede ret meget larm mens han gik vider op til baren af.
Han satte sig ned på en bar stol og sad bare der og viste ikke hvad der skulle ske var det ikke her denne modstandsbevægelse skulle mødes det håbede han da for ellers var han jo gået forkert og det kunne man ikke ha og han ville også gerne vide hvem der var med i modstandsbevægelsen

//sorry hvis det ikke er så langt har lidt krea svigt//

Robin kiggede rundt. Hun fik øje på manden med øksen, der sad nede i bordet. Det kunne kun være ham.
Robin kiggede på de to, en ung kvinde med lyst hår og en fyr med mørkt hår.
Robin gik hen til manden med øksen i bordet. I kiggede spørgende på ham, med de helt røde øjne. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, hviskede utrolig svagt: "er det her?"
Det havde ikke varet lang tid, før Robin havde tilmeldt sig modstandsbevægelsen. Hun havde ikke tvivlet ét sekund.

Midori så på kvinden, der stod ved Midori selv. Hun åbnede let munden og så på hende, med sine blå og sky øjne. "Det tror jeg, men jeg er ikke sikker.." Hun kiggede bagud, en mand med sort hår sad og tippede let. Hun selv frøs, selvom varmen fra stedet var høj. Hun frøs indeni, bange for at dette var en fælde, sat op af slave hierakiet og de stod klar, klar til at angribe og fange disse 3 og hende selv.

Robin knyttede hænderne. Hun var parat hvis der skulle være noget, de kunne bare komme.
Stille løftede hun læben lidt, så en spidse hugtand kom til syne, den ene ud af de mange..
Robin kiggede på den lyshårede unge kvinde. Hun var ældre end hende selv - rent fysisk altså. Hun fornemmede godheden i hende, hun var her af samme grund som hende selv.

Zankuji sad bare oppe i baren og holdte øje med hvad der forgik om ham og om det var noget han skulle deltage i eller hvad han skulle foran det meste var han ligeglad med hvad der forgik sådan en sted her men nu var der jo en grund til at han var der men hvem stod bag denne modstandsbevægelse.
Han fik sig en form for drink og drak noget af den og kiggede ned i bordet og tænkte på så mange ting.
Han så nogen kvinder hvem det var viste han ikke også så han en mand var det vist med en økse eller noget i den still men blev bare siddende på sin stol.

//skal vi ikke vente på Samuel//

//jo, lad os vente//.

//joiner lige da jeg lovede Samuel det ^^ også vil jeg lige tilføje en ludo regel. Da ellers bliver det for forvirrende

- nu skriver jeg Faith
- Samuel
- Robin
- Midori
- og så Zankuji //

En høj kvindelig skikkelse sad henne ved baren, og havde nu bællet det fjerde krus øl. Der var egentlig ret mange mennesker til steder i dag, og hvad hun skulle tage sig til, var hun ikke helt sikker på. Da hun vente sig om i barstolen og kiggede ud over de mange mennesker der sad ved borde og sludre, scannede dem lige så hurtigt, som havde hun opslugt alle deres detaljer på et split sekund. En medfødt evne efterhånden, faktisk var hun af en grund, and one reason only. Der havde gået rygter om at folk var igang med at samle en ny modstandsgruppe, og jo, det kunne da være meget sjovt at få dem til at pisse i bukserne lidt, over at Faith var tilbage. Men hvad, hun havde ikke tænkt sig at slå sig sammen med dem, nej, hun ville sgu hellere være på de ondes side. Hun havde fået nok af alt det sødme søde stads, og chancerne for at oprørerne ville vinde, var ligmed nul. Men nu ville hun da lige se den nye leder an, før at hun ville drage til nogen konklusion, men hvis de havde været det samme som der havde været under hendes styre, ville de alle samme falde. De havde været så svage selv mod Zane, de ville aldrig have nogen chance mod Ma'lakel. Men nu var spørgsmålet jo også bare, hvor fanden hvor de holdte mødet henne, det eneste hun kunne opspore havde ledt hende til dette værts hus. Men nu var spørgsmålet bare, hvor?

Samuel så dem komme ind en efter en han kiggede nøje på dem allesammen, han var ikke alene der var andre der havde et problem med ´deres nye hersker. Samuel rejste sig stille op og askede sin cigaret. han kiggede rundt "And Shepherds we shall be for thee my lord for thee, power has decende forth from thy hand that our feet may swifly carry out thy command, make us flow a river forth to thee and teeming with souls shall it ever be" han havde lavet løsnet så de forsamlede vidste hvem han var, han satte sig igen ned og ventede på at de samlede sig om hans bord, han rystede meget på hånden da han tog sit krus op til munden igen.

Robin var hurtig og trak en stol hen til bordet. Hun satte sig elegant, uden at tøve. Hun ville være med til at hjælpe denne modstandsbevægelse, uden tvivl.
Robin håbede på, at der ville være flere der ville ankomme - ellers ville chancen for at få det hele på ret kurs igen, være formindsket i stor grad.
Robin kiggede på fyren, med det mørke hår. Hun lyttede omhyggeligt til hvad han havde sagt og ventede endnu videre.

Zankuji sad stille og kiggede på dem der kom ind og så hen på dem der var samlet ved et eller andet bord kunne det være den mand som sad der som var den der havde gang i at samle den nye modstandsbevægelse.
Han rejste sig op og gik stille og roligt hen og kiggede på ham og dem som var der ellers "you must be him"sagde han bare og fik sig sat ned og ventede bare på at der skulle ske noget.
Han kiggede på dem han var ikke sikker på at han kende nogen af dem lige nu men det kom han nok til hvem viste noget til det endnu det var jo ikke derfor de var der så nu håbede han bare på at der skete noget.

Menneskernes snakke summede i hendes øre, som en irriterende hende. og gjorde hende utrolig irritabel når det kom til stykket. Hun sukkede stille, og lukkede øjnene, fokuserede på om der var nogle mennesker i mellem, som snakkede omkring noget, der kunne være relevant. En let brummen kom ud af hendes mund, mens at hun lyttede efter. Det var der at hans stemme slog mod hendes hornhinde, og førte lyden op til hjernen, og indikerede at dette måtte være formanden for modstandsbevægelsen, blikket blev hurtigt vendt over i det mørke hjørne. Hendes øjnene blev en smugle smalle, mens et smil dannede sig på læberne, og ikke et smil man ville bryde sig om. Pistolerne blev puttet ned i sine hylster og meget hurtigt og elegant var hun der over, hun stillede sig ind i skyggerne et stykke væk, og lyttede lidt til det som han sagde "Du er da nok noget af den mest vattede modstandsleder jeg længe har set.." sagde hun hårdt, og greb en stål, vente den op og sætte sig på den, så hendes mave var mod stol ryggen "For det første, ryster du når du drikker, du kan ikke engang holde din smøg i ro, nervøsitet.. jeg giver dig 2 uger, også er hele din omgangskreds skåret ned, til en person, også kommer de efter dig.. hvor meget erfaring har du med at kæmpe?" hun stillede en masse spørgsmål, fuldstændig ligeglad med om folk kunne genkende hende eller ej. Den gamle oprørsleder, hende som havde stået i spidsen, og havde ladet livet i sidste ende. Ja den var god nok, hun var tilbage, nu var spørgsmålet. Var hun god eller ej?

Samuel fik et chok da den høje kvinde satte sig hen til bordet og startede med at fornærme ham. dne mørke aura omkring hende fik hans lille lys til at fare om bag hved ham, han havde set billeder af denne kvinde i Avisen men hvem var hun? og så kom det til ham "Faith"! han rejste sig brat op og tog fat om skaftet på sin økse. "Jeg er mere i stand til at kæmpe end du nogensinde ville tro"! han sagde dettte med en hvis ro i stemmen, men hans opførsel bar tydeligt præg af at være skræmt. "Hvis du kommer her i fred skal du have lov til det, men hvis du stikker os til Malakel vil jeg bruge hvad liv jeg har i mig til at tage jer begge fra denne jord" han slap igen skaftet til øksen, han rejkte en hånd ud mod hende "Jeg regner med du har et problem med malakel siden du er her, vores fjendes fjende er vores ven"