en tur på legepladsen med sine børn og sin søster // Hestia //

T: 22:30
O: kun 10 børn
V: måneskin
S: Legepladsen



Mikala hade tagsine børn med på legepladsen. Hun hade brug for at vende børn til nye omgivlser, de 9 brøder Bulle,Bølle,Key,Kay,Kiy,Jos,Joy,Jos og Jasper leget og drille hinanden med deres eneste søster Suki sad ved siden af deres mor. Mikala og så på i mens hendes brøder leget sammen drenge var alle deres far Inyuasha op af dag, der i mod Suki var deres mor Mikala op af dag, Mikala sad og vent på hendes søster Hestia skulle komme hun hade virke bange da de mødte på banegården tidliger i dag

hun så på mens brøderen legede og hun tog sin trøje op så man rigtig kunne se de bidemærker og de blå hun hvade på kroppen.
" han angreb miig med sine bandte af bøller og de hyggede sig hvis med drikke af mit blod"
hun tog hætten af og kiggede rundt og slappede af..

" såsåså søs ikke når børne hør det de kende slet ikke til sådan noget endnu det er kun 5 og 4 år gammel og Suki lege med dine brøder i mens mor og moster snakke " sagde mikala " ja mor " sagde Suki og gik over og leget med sine brøder mikala trøste Hestia og så på såren

Hestia rømede lidt og træk hurtig trøjen ned og hendes øjne lyste af had og sgade " det må du undskyle, jeg håber ikke jeg har gjordt Suki bange" .
hun satte sig ned og tog imod den trøst hun fik af Mikala og så igen ned i jorden..

// skal lige spise og vaske op bagefter kommer igen så hurtig jeg kan//

2 nej det gjore du ikke da hun ikke forstod det endnu såsåså jeg skal nok hjælpe dig søs " sagde mikala og kramme hende ind til sig og sukke bare Inuyasha var her og kunne tag sig af børne i noget tid men han var her ikke og mikala var alene med de 10 drilagtig unger


// okey //

hun så Mikala's ansigte udtryk og sprugte " hvad er der galt?". i det sammen øjeblik var var Suki er ved at falde ned fra et klartertårn og Hestia sprang hen for at gribe hende så hun ikke slog sig for hårdt og Suki så smilende på hende der hun satte hende ned og hun sagde " tak moster."

" hvad nej tænket bare på børnes far og Suki du skal passe beder på okey min pige 2 sagsde mikala hun var bange for at hendes børne skulle komme noget til eller bliv fanget eller bortført nu hvor hun ikke viste hvor deres far var henne

Hestia så på hende " tro ikke der sker dem noget" sagde hun berolige. hun kiggede lidt på dem og komme til smile, hun kunne huske den gang var lille og havde en mor.
" jeg skal nok hjælpe dig med passe dem engang imellem.." sagde hun og satte sig med et suk.
for de børn betød rigtig meget for hende ...

2 tak søs nej Buller du gøre det ikke " sagde mikala og løb over i mod dem men for sent Buller skubbe Jos ned så han ramt jorden og græde " BULLER DU KOM HER NED OMGÅEN !"´råbet mikala og tog Jos op han blødt fra næsten og panden " såsåsåså rolig Jos Buller gjore der sikkert ikke med vjile " sagde mikala og Buller kom bange hen til sin mor " buller hvor kunne du finde på ar skubbe din lillebror ned der oppe fra " sagde mikala " det var ikke med vijle " græde Buller mikala trøste dem begge

hun så på dem og smilte, Hestia havde mistet sin familie i en ung aldre og måtte hurtig
klare sig slev. * mikala er en god mor * tænkte hun og lige pludselig stod der en udefor legepladesen hun rejste sig op og gik hen til mikala og hviskede i hendes øre " kalde børnen til dig nu!".
Hestia havde blottede sine tænder...

" børne kom her hen til mor skyld jer " sagde mikala og lidt efter hade Mikala sammel alle sine børne hos sig " søs der er ikke ham " sagde Mikala og holdt børne ind til sig det var alle bange og hville hjem

hun sagde " prøve se om du kan komme væk mens jeg prøver angreb ham" .
Hestia løb hen i mod ham og råbte " løb!"; men han løftede hende op i luften smed hende hen i et legehus...

" kom børne løb kom så foran mor alle sammen Buller og bølle hjælpe jeres søsken Suki tag Jos og løb jeg dække jer " sgade mikala og holdt børne dække så de kunne komme hjem i deres lejlighed og gemmer sig så løb mikala efter dem

da de var kommet igemmen rejste Hestia sig op og løb bag efter dem, men stoppede op da hun opdagde at det var hende de forfuldte..
en panik for i hende og sagde " mig skræmer du ikke, " sagde hu n tungt og truende...

Mikala var falden et stykke længen frem han lå stille hun var falden og hade sloget hovedt ned i jorden hun hade blod ud af munden og ned at armen hun lå på ryggen med lukke øjne ig hovedt drejet i mod dem hun rurte sig ikke

Hestia så på Mikala og hvor bange hende's børn var, hun angreb igen og denne gang fik hun fat. hun bed ham i halsen og manden faldt til jorden.
hun håbede bare sådan at børnen ikke hvade set det hun havde gjordt..
hun løbe hen Mikala og Suki sagde " hvad er skete med mor". Hestia så på Suki og igen ned Mikala, hun ruskede let i hende og svarede " ikke noget Suki, du skal ikke være bange".

Mikala lå stille hun hade sloge hovedt en smule men det var ikke slemt men hun var bevistløs i nogen timer nu og skulle har lov at sove i fred ind til at hun atte vånge af sig selv mikala hoste svaget og en smule blod kom frem i hendes mundvig