En glemt søster dukker op. ( privat )

Tid: midt på dagen
Vejr: solen skinner og luften er lun, dog uden blæst
sted: et stykke inde i skoven, i en lille lysning med en hule af sten samt en lille sø

Solen skinnede og luften var lun alle skovens dyr rendte lystig rundt, inde midt i en lysning langt inde i skoven et sted som igen rigtig kendte lå en lille smuk sø, med gyldne fisk og her i lysningen var græsset grønt samt højt desuden skinnede solen ned på søen som smukt bade i dens lys. I lysningen var der også en stor bunke med sten og vis man gik nærmer ku man se at der var en slags hule et tegn på at her nok boede nogen sku man tro, tæt på hulens indgang var en lille bålplads som bedst af et par mellem sten som lå i en cirkel, i midten af cirklen var der et lille bål som dog ikke var tændt, over bålet hang en lille gryde som blev holdt oppe af to pinde som stod på hver side af bålet.

Inde i hulen var der et stort rum i dette rum lå der i det ene hjørne en bunke af tæpper samt puder, over i et andet hjørne lå der et par buer samt et par pile og et kogger, i midte af hulen stod et bord hvor der stod en lille olie lampe på. Over i et tredje hjørne lå der en bunke tøj og ved siden af lå der tallerkner af tre samt et par skåle og noget bestik.

En ung slank kvindelig elver lå på de mange tæpper og sov, hun var en smuk kvinde med en lys fejlfri hud og gyldne øjne, hendes hår var langt og krøllet og bar en ildrød farve, lige nu var hun iført et par stramme læderbukser i brun samt en hvid stram top.
Dette var Nile en ung elver som altid havde boet alene, lige nu lå hun og sov tung i sin egen trygge verden.

"Jeg kan ikke huske hvor lang tid der er gået" Sagde hun henvendt til vandet der reflekterede hendes ansigt "Jeg har vandret så længe, jeg har søgt overalt. Men jeg kan ikke finde nogen som helst" Hun rettede sig op og kiggede op. Solen stod midt på himlen, det var midt på dagen. Omkring hende stod der træer og atter træer, hun var i skov, Forêt. Skoven var så stor at hun ikke var i tvivl om at hun kun havde søgt en brøkdel af den i løbet af den sidste uge.

Dette er Sorcha. Selvom hun ser ud til blot at være lidt over tyve år gammel, har hun levet i flere hundrede år. Som alle elvere var hun smuk og bar en fejlfri hud. Hun var høj og slank med langt og næsten ildrødt går og nødde brune øjne. Hun var iklædt en lang midnatsblå kjole og havde håret hængende frit ned af hendes ryg og omkring hendes ansigt. Omkring hendes hals bar hun en amulet lavet i træ men med en lille grøn ædelsten i midten. Mønstret på den var ikke noget specielt, men den betød alt for Sorcha i disse tider. Den var det eneste minde hun havde om sin familie; hendes mor, hendes far, og hendes søster.

Hun kiggede sig omkring men så ingenting ud over træer. Hun kiggede igen ned i vandet, dyppede en finger i og besluttede at det var varmt nok.
Hun tog kjolen og diverse andet tøj af og hoppede i vandet. Hun lod sig flyde på ryggen og lukkede øjnene og nød følelsen af vandet omkring hende og solen der strålede ned på hendes krop.

Nile vågnede roligt op da hun ku mærke varmen hvorefter hun strakte sig, hun satte sig roligt op og slog de gyldne øjne op før hun så rejste, hun sukke svagt da hun vandre hen over gulvet eller retter sagt jorden.
Nile stoppe op ved bunken med tøj før hun så roligt tog sit tøj af for så at trække en grøn lang kjole op, hun tog kjolen på samt et tyndt læderbælte hvorpå der sad et par knive fast, efter det gik hun hen til væbne og fandt et pilekogger frem som hun hurtigt fik svunget om på ryggen, før hun så tog en bue som hun tog på skulderen, hun flettede hurtigt det tykke røde hår og satte så en lædersnor fast for at holde på et.

Nile smilede stort da hun trådte ud af hulen og så mod den blå himlen*perfekt til jagt*tænkte hun roligt hvorefter hun begav sig af sted ind i skoven. Hun vandrede over stok og sten imens hun lyttede til træne snakkede og til vandets rolige lyde samt alle de andre lyde som elver ku hører, Nile vandrede vider i et stykke tid dog havde hun kun nået at fange to mink som ikke hjalp det store, dog havde hun sat dem fast i sit bælte. Hun listede lydløst af sted i en elegant gang, hun stoppe et stykke tid efter op da hun fik øje på en hare *hmm hare kød* tænkte hun let og slikke sig om munden hvorefter hun spændte buen og sendte en pil af sted mod haren, et øjeblik efter faldt haren død om med en pil i øjet som havde dræbt den uden smerte.

Nile smilede let hvorefter hun gik hen til den, da hun nåde der hen lukkede hun øjne og bad en bøn for dette dyr, da hun var færdig fjernede hun pilen fra den for så at sætte haren fast i sit bælte* en fisk ku passe godt*tænkte hun kort hvorefter hun begyndte at følge efter lyden af vand.

Sorcha havde nu lagt i vandet i efterhånden en time og det var begyndt at blive koldt. I tiden hun havde lagt der og havde hun tænkt på alt hvad der var sket hende de sidste 500 år hun havde levet her.
Hun kom op på breden af søen igen og tog sine underklæder på og tak derefter sin kjole på igen. Hun havde ikke noget tæppe hun kunne tørre sig med så kjolen blev lettere fugtig indvendig. Til sidst samlede hun hendes gamle amulet op og tog den på. Kæden faldt let ned om halsen på hende og vedhænget lå let på hendes bryst.

Uden nogen speciel grund fik hun pludselig lyst til at klatre op i et træ og sidde på en af de høje grene.
Med dette i tankerne gik hun hen mod det nærmeste store træ og kiggede op; Hun ville ikke være i stand til at klatre derop selv, det var for svært selv for en elver.
Hun smilede og sagde stille "Solidatur lux"
På træets stamme dukkede der nu en slags stige op. Det ødelagde lidt ideen i at klatre et træ, men hun ville bare derop og sidde. Hun nåede op til den gren hun havde udset sig og trak sig op det sidste stykke. Hun svang benene over den ene side og hvilede ryggen mod træets stamme. Herfra kunne hun tydeligt se ud over søen.
Hun kiggede ned og mumlede "Dimmitere" og trappen falmede stille væk.

Nile forsatte af sted hun ku fornemme at vandet var nær og forsatte lydløst af sted, dog lage hun ikke mærke til elveren i træet og forsatte derfor hen til søen, da hun nøde bredden satte hun sig let ned hvorefter hun tog en op til fra ryggen for så at ligge de andre våben ved siden af sig, hun lage de tre dyr forsigtig ved siden af hvorefter hun lage sig på maven og så ned i det klare vand.

I vandet svømmede en gylden lang fisk rundt, da den nærmede sig bredden hvor Nile var borede hun pilen ned i den for så at trække den op på land, hun fjernede pilen fra den nu døde fisk hvorefter hun vaskede pilen i søen.
Hun lukke kort øjnende og bad igen en bøn før hun så åbnede dem og lage sig så på ryggen, hun betragtede himlen let imens hun nød freden der var om hende, dog dukke tanker om hendes barndom frem det var længe siden alt det var sket men hun savnede stadig sin familie selvom hun ikke huskede meget om dem*de døde*tænkte hun lidt trist hvorefter hun sukkede og lukkede øjnende.
Nile tænkte lidt tilbage på de lange år hvor hun havde været fanget af dæmonerne, de havde skadet hende dog var hun ved at blive sit eget jeg igen og det var skønt, hun nød livet her i skoven da skoven var det sted hun følte sig mest tryg samt sig selv, her ku hun jage spise og leve som det passede hende uden de store problemer, dog havde hun ikke fundet en elver at leve livet med endnu men tiden var snart inde.

Det var ikke lang tid efter at Sorcha havde sat sig op i træet at hun svat hørte noget i nærheden. Lyden var så svag at havde hun ikke været elver ville hun ikke have hørt det
"Det er en der ved hvordan man bevæger sig lydløst" tænkte hun og kiggede sig omkring. Et glimt af kraftigt rødt fangede hendes opmærksomhed og hun kiggede hurtigt derhen imod. Ikke længe varede det før en kvinde med kraftigt rødt hår dukkede frem fra træerne under hende.
"Det må være en Elver" tænkte Sorcha "Intet menneske kan bevæge sig så lydløst, i hvert fald ikke en der er så ung som hende."

Den unge elver gik hen mod vandet og samtidig slød en tanke ned i Sorcha. En elver, rødhåret ligesom hende selv, ca samme højde og kropsbygning.
"Er det muligt..." Hun turde næsten ikke tro på det. Hun besluttede sig for at teste hende, men hvordan?

Imens Sorcha tænkte over en måde at teste den fremmede elver kvinde på så hun at hun brugte sine pile til at fiske med, ud over det havde hun en hare og to mink.

En ide kom til hende.
Sorcha fokuserede på et billede af den amulet hun havde omkring halsen, den hun havde fået af sin mor. Hun samlede en smule magi og skabte en kopi af den ved hjælp af hendes lys magi.

Ja, hun kunne sagtens gøre det. Med et sving af håndledet forsvandt det igen.
Hun satte sig bedre til rette på grenen og fokuserede på området lidt foran den fremmede elverkvinde. Igen samlede hun en smule magi og samlede det til et svævende, fysisk, kopi af den amulet hun havde omkring halsen. Nu var der ikke andet for en at vente til at hun opdagede den.

Nile var ikke så dygtig til lys magi eller retter sagt elver magi, men til gengæld viste hun hvordan en bue og en pil sku bruges samt hvordan man ku bevæge sig lydløst, udover det vidste hun hvordan man nedlage et bytte med kun et skud, hun vidste hvordan man ku komme op i de højeste træer uden at komme til skade. I det hele taget vidste hun meget dog ku hun ikke huske så meget om elvers vaner og fjender da dæmonerne havde ødelagt de ting, det var også derfor hun ku finde på at stole på en af de farlige racer.

Nile sukke let efter at ha ligget og tænkt tilbage i et stykke tid, satte hun sig op og så let rundt i det samme fik hun øje på en amulet der svævede i den fri luft, hun rejste sig hurtigt op imens hun stirrede opmærksomt på den*jeg har set den før*tænkte hun undrende, hun kigge så rundt "hvem er her" mumlede hun let så vinden bar hendes stemme rundt uden at forstyrre dyrene, hun kigge igen på amuletten for at overvejede hvor hun havde set den før.

Hun smed skoene hvorefter hun let hev op i kjolen og trådte ud i vandet for at komme tætter på, hendes krop lavede ikke den mindste lyd da hun gik i vandet, nok fordi hendes krop var så let at vandet ikke ku mærke hende, en fisk svømmede forbi hende dog tog hun sig ikke af den selvom den ku ha været et godt måltid.

Hun kigge så igen rundt"kom frem jeg ved du er her et sted"sage hun igen hvorefter hun kort så mod himlen for så at se på amuletten *tænk nu hvor har du set den*tænkte hun undrende, den mindede hende om noget i hende barndom men hvad? De dæmoner havde ødelagt mange billeder i hendes sind det var også derfor hun ikke tænkte på at hun havde haft en søster som var yngre end hende selv

Sorcha observerede den fremmede elver kvinde mens hun kiggede sig forvirret omkring
"Hvem er her?" Lyden af hendes stemme var så lav at selv hun skulle anstrenge sig for at høre den.
Elveren gik ned i vandet og hen til den falske amulet.

Sorcha smilede, der var en chance for at det var hende. En almindelig person ville blive nysgerrig, ja, men denne kvinde tænkte tydeligt dybt, tænkte meget langt tilbage.

Sorcha kiggede ned, hun ville ikke kunne komme ned lydløst hvis hun bare hoppede. Hun holdt sit sind fokuseret på amuletten der svævede nede ved vandet. Igen lavede hun stigen af lys på træstammen og klatrede ned.
Hun stillede sig på højre side af træstammen, fjernede lys-trinene og lagde en hånd på træstammen. Hun vendte blikket mod den elver kvinden i vandet. Hun sendte en mængde energi til den falske amulet og gav den en retning. Den svævede let til siden, så tilbage igen. Hun gav den mere energi og gav den retning mod hende selv. Da den kom hen til hende svingede hun let hånden og amuletten forsvandt.