nyt hjem dejligt- Barishan&Riku-privat

T: middag
S: Barishan's hytte i skoven
O: håber der kommer nogle hjem
D: i dag


Vanilin var på det værelse hun havde fået af Barishan, hun havde ikke mødt nogle af de andre som boede i hytte ud over Barishan selvf. det var jo osse ham som havde tilbudt hende at bo hos dem, hun var lille, hun fløj hen til vinduet og kiggede ud, hun havde ikke fået sin dam endnu, hun havde kun spanden med vand i, hun fløj ned på gulvet, hun blev stor igen, hun tog åkanden op fra spanden, hun skulle skifte vand, hun åbnede dør og gik ud.


//skrive rækkefølge: Vanilin, Riku & Barishan//

Riku kom flyvene hen over træ toppene og landet ned foran hytten "ahh hjemme " han smilte og gik hen mod døren.
han åbnet og så en person "wow ?!" han hoppet lidt tilbage "hvem er du og hvad laver du her?? "sagde han med er rolig stemme. han kigget på hende og spurte " okay hvad laver du her " Riku lå en hånd på sit swærd men han var stadig helt rolig.

Barishan kom ind og kiggede på dem begge mens han havde en stegepande i hånden. Ovenpå var der bacon der stadigvæk syede i fedt på panden. Barishan smilede. ’’ ahh så møder i hinanden. Riku det der er Vanilin hun skal bo her fremover hun er en Alf. Vanilin det her er Riku min elev og lærling. Jeg håber i kommer til at syntes godt om hinanden ’’.

hun kiggede på Riku"slip det sværd"sagde hun, hun stod helt stille, men vandet rørte på sig, hun smilede bare som hun altid gjorde, hun kiggede på Barishan"jeg skulle lige til at skifte vandet til mit hjem"sagde hun, hun gik udenom riku, og hele vejen ud, hun smed vandet ud og hentede noget nyt, hun gik indenfor igen med en spand fyldt med nyt vand, den var ikke særlig tung for hende, hun gik ind på værelset igen, hun satte åkanden i spanden igen, hun havde ikke lukket døren

Riku slap sit swærd og holde sin hånd frem og sagde " hej jeg er riku mig en ære" han smilte og kigget på hende " det var ikke min mening at gøre dig noget men jeg viste ikke hvem du er men det må de undskylde " han smilte og kigget hen på Barishan "hey sensei er du ved at lave bacon det lugter i hvert fald godt" han smilte og kigget på panden.

Barishan smilede og nikkede. ’’ ja det er jeg. Maden er klar nu, hvis i to er med på at få noget mad. Barishan gik ind og satte sig ved bordet i køkkenet. På bordet stod der brød, smør, pandekager, æg og alt tilbehør der hørte til de retter. Barishan kiggede på Vanilin og Riku. ’’ bare tag for jer af retterne ’’.

"nej tak sådan noget der spiser jeg ikke desværre"sagde hun, hun gik ned til søen, hun fandt en masse vandplanter og nogle fisk, hun kom tilbage med det og lavede sin egen mad og det duftede skønt, hun blev færdig med sin mad, ud af det meget lidt hun havde med fik hun lavet 3 retter mad, hun kiggede lidt på Riku % Barishan, hun viste ikke om de sys hun var underlig

Riku kigget på Barishan "jo tak min ven " han smilte og kigget ned på maden. Han satte sig og begyndte at spise " mmmhh det smager godt Barishan sensei" Da Vanilin kom tilbage og begyndte at lave sin mad sad riku uden få og nød solen. han kigget ned på Vanilin`s mad og sagde "det ser da godt ud 100% natur lækkert jeg har selv levet på fugle engang før jeg mødte Barishan så det er lidt længe siden jeg har smagt sådan noget mad " han smilte til hender lå sig tilbage ned i græset .

Barishan grinede lidt og begyndte at tage opvasken. Han holdt normalt huset selv om han havde meget travlt og havde en del elever at træne. Dog var der ikke andre til at gøre disse ting så dem måtte han jo også tage sig af for at gøre stedet renligt og få det til at føles som et hjem for alle der boede i huset.

hun spiste hurtigt færdig, bagefter begyndte hun at hjælpe Barishan, men hun tog en spand vand og smed den ud over riku"du dovner"sagde hun, hun løb ned mod søen, hun grinede over hun smed en spand vand ud over Riku, hun ville ikke havde han skulle dovne den af, hun kiggede tilbage på ham, hun stoppede ved søen, hun kiggede tilbage, men en ild kugle ramte ned foran hende


//håber det er okay hvis nogle ildalfer blander sig lidt, de er jo på en måde ude efter hende//

Riku hoppet op og skulle til at løb efter hende og sagde i sjov "så nu skal d..!" da han pluslig blev afbrudt af en ild kugle. Han stilte sig og kigget sig omkring og fik øje på nogle alfer, hans hænder begyndte at lys op af lyn. han sagde med en ligt hård stemme" hvad laver i og hvad tror i at i har gang i " han kigget op på alferne og så ude til at være klar til kamp.

Barishan så ild kuglen og løb ud til Riku og sagde stille til ham så kun Riku kunne høre det. ’’ jeg fjerner alt ilten i luften så kan de ikke bruge deres ild evner når jeg gør det så ram dem med dine lyn okay? ’’. Barishan løftede sine hænder og brugte sin evne til at fjerne ilten i luften omkring ildaslferne. Der var hårdt at gøre på så mange men han vidste hvad han gjorde og havde mestret sin evne meget godt.

hun kom op og stå"lad være med at blande jer"sagde hun til riku og Barishan, en af ildalferne smed en flaske ned foran vanilin og en kæmpe flamme stod op om hende, hun blev hurtigt svækket, hun så kort på Riku og Barishan inden hun faldet om, ildalferne grinede bare af hende"den sidste vandalf fra den landsby og vi har gjort det af med hende"grinede en af dem, de kiggede hen på Riku og Barishan, de forsvandt bagefter og ilden med, hun lå bare på jorden, men hun var ikke helt død, hun levede endnu, hun var bare blevet meget svækket

Riku run hen til Vanilin "Vanilin er du okay ?" Riku løftet op hende op og kigget hen mod barishan "hun lever stadig men hvordan skal vi heale hende "Riku begyndte at gå ind i huset. han lag en hende på køkket boret. han tjækket hende puls og kigget på Barishan" hun er okay sesei"

Barishan råbte til Riku. ’’hæld koldt vand på hende Riku. Jeg tager mig af dem her ude imens ’’. Barishan så ondt på dem. * det her kommer til at gøre så ondt, jeg er ikke helt perfekt til at bruge denne teknik i nu*. Sammenpressede vind dannede sig som en kæmpe vind drage rundt omkring Barishan. Barishan råbte imens. ’’ Wind Dragon Form ’’. Barishan stod sin hånd i jorden overfor alferne. Den kæmpe vind drage hånd landede oven på den alle sammen og de fleste splattede ud sin var det bær man knuste. Vind dragen forsvandt og Barishan satte sig på knæ. Han hev efter vejret og sveden løb ned af hans pande. Det var klart at se det var en top klasse teknik men den tog hårdt på ham og tappede meget af hans energi.

hun lå bare med lukket øjne, hendes hud føltes som tør fiskeskæl, hun var næsten helt udtørrede, men hun trak vejret endnu, hun åbnede øjne kort, hun nøde at se et lille glas med vand i, hun væltede det ud over sin hånd, vandet gled op af hendes arm og ind i hendes hud, hun fik det lidt bedre, men det var ikke meget, hun havde brug for mere vand end et lille glas

hun lå bare med lukket øjne, hendes hud føltes som tør fiskeskæl, hun var næsten helt udtørrede, men hun trak vejret endnu, hun åbnede øjne kort, hun nøde at se et lille glas med vand i, hun væltede det ud over sin hånd, vandet gled op af hendes arm og ind i hendes hud, hun fik det lidt bedre, men det var ikke meget, hun havde brug for mere vand end et lille glas