skovens legeplads // Ligth-Angel //

T: 22:00
O: 10 legen børne
V: nymåne og stjerneklart
S: en legeplads i skoven



Malika sad under et træ. Og sad og så på at hendes 10 elsker børne rendet og leget sammen allen sammen, den eneste pige Suki var sin mor op af dag og de 9 brøder var deres far op af dag. Malika sad og holdt øje med dem og søret for at ingen af dem kom tilskade eller bliv angrebet, Suki holdt godt øje med sine 9 brøder Buller,Bølle,Key,Kay,Kiy,Jos,Joy,Jes og Jasper. Malika elsker sine børne så meget at hun ville gøre alt for at redde og beskydte dem ja selv offer, sit liv for deres skyld

Angel fløj rundt. han ville se sig om, og få styr på sine vinger. han så dem, og ramte ind i et træ. da han glemte at se efter hvor han fløj. han røj ned på rumpen og rev sin vinge. han rystede sig og tog sig til hoved. han brugte sin lys magi til at heale sin såret vinge. han måtte snart afsted igen, han ville se at huske sin fortid. men det var svært. da han stadig var meget dårlig

Malika sad og så på børne. De leget samen på den legeplads hun selv hade leget på som lille pigen, men nu var hun voksen og hade selv børne som hun skulle holdt styr og øje med. Suki var en mini udgave af Malika og drenge af deres far som var død , Malika var bare et mennske efter hendes dæmon var død i løbe af natten

han så dem. "mon jeg burde vise mig" mumlede han. han gemte vingerne inde i sin ryg. og gik hen imod dem. han vidste ikke hvordan børnene ville regere over for en engel. da han var et lys væsen. "hej med jer" sagde han roligt. han så Malika, og måtte synke. *jeg store nar, hvorfor gik jeg også i kamp dengang* tænkte han

" hej " sagde Suki stille og så hen på sin mor Malika som hade rejste. Som næsten ikke kunne stå op på bene idag hun var meget svaget efter hendes dæmons død i nat, Malika kom hen i mod dem men var ved at falde Buller og Bølle løb hen og stødte hende. Malika var glad for at ha sine børn hos sig " hej " sagde Maliak

er du okay" sagde han. hans gamle urolighed når hun var syg var dukket op. "mit navn er Angel Light.. jeg har en besked fra en Inuyasha Demon" sagde han. vingerne slog ud. "damt kunne ikke holde dem inde" sukkede han

da Malika hørt navnet falde hun for alvore sammen hun græde.Nej hvor hun saven ham " se nu knogl det skulle du ikke ha sagdet mor saven far så meget " sagde Suki vredt og trøste deres mor, drengen var vred hvordan kunne han bare siger deres fars navn for deres mor på den måde

suki slap for en gang skyld af okay" sagde han. "jeg ved at jeres mor savner jeres far, tror du ikke også han savner jer, han tænker på jer hver dag, og pines ved at han ikke kan fortælle hvor han er" sagde angel. *pokkers der blev jeg vred.. men jeg er stadig mig* tænkte han

Suki var rasen hvordan kunne han finde på atnæven deres fars navn når deres mor hørt det. Men Suki kendet derea mors hemmelighed hvorfor hun var så ked af det " undskyld men min mor har det ikke godt for tiden " sagde Suki og så på sin mor og, lod som om hun kramme hende men hun rurte svaget ved Malikas mave

suki jeg kender til din mors svagheder, jeg har levet med jer, før jeg blev engel" sagde han og brugte sin gamle tone. han sukkede. "hvor er jeg dum, de vil ikke kunne kende mig og så jeg fortalte at jeg har været inuyasha" sukkede han og lettede og fløj op i himlen

2 nej skat kom tilbage " græde malika hun vile ikke være alene med børne nu hvor der snart kom 2 mere. Hun græde og børne forsøget at trøste hende Suki og hendes brøder var vred hvordan kune deres far bare flyve sin vej og efterlod dem med deres højgavide mor alene uden hjælpe

angel sukkede. han havde svigtet dem for meget. hans elskede fortjente en der var bedre end han havde været. han var højt op og slog sine vinger ind og styrtede mod jorden. han slog dem ud lige enden jorden og fløj hen til dem. "fatter ikke at du elsker mig, selvom jeg ikke er den jeg engang var" sagde angel

Malika så græden på ham. Og så ned af sig selv hun var flov over det men hun kunne ikke gøre noget ved det nu, snart ville de blive 2 mere i familien hun så på suki og nikke " øhh far mor her en hemmelighed " sagde Suki usikke på hvordan han ville tag det denne gang

ved hun venter, og at det vist ikke er mit" sagde han og slog vingerne ind og satte sig på en sten. "hvem er det malika" sagde han stille. han havde nemlig set hende med en, og det var en af grundene til at han ikke var dukket op før, han frygtede at han havde mistet hende

" det er dig din fjolde hoved og den ande du så var din far " sagde Malika og rejste sig op. man kunne godt se at hun vent sig igen men med tvilinger, hun hade en kimono på som ikke stramme omkring hendes mave og skadet børne. Som hun bare på inden i sig hun var lykkelige igen

han så på hende. "hvad er det.." sagde han. *har den..grr.. været hos hende* tænkte han vredt. han var ikke just venner med sin far

" skat rolige det er sandt du er far til de 2 små nye som er på vej " sagde malika. Hun viste a hendes elske og hans far ikke var gode venenr mere, men hun kunne godt lige at hade dem allen sammen omkring sig hun hoste en smule

han tog sin frakke af og lå den om hende. "sådan du må ikke fryse" sagde han. han smilede lidt. hans vinger var ude og de lyste smukt hvidt. da han var en lys engel

Malika var højgravid og i 8 månden så det varet ikke længe for den små kom til verden. Lidt der fra stod en lille 3 år gammel pige og gemt sig Malika rejste sig og tog hende op, Malika hade en lille plejedatte lala hed hun og hun var lille og køn lige som Suki og malika var

ser man det, en lille pige" sagde han og slog vingerne ind. han smilede over at have sin familie igen. det gjorde ham lykkelig, og glad.

" ja det her er Lala hun er min plejedatte " sagde malika og satte den lille pige ned igen. Lala holdt fat i Malikas hånd hun var lidt bange for ham hun ture ikke siger noget til ham, ikke en gang goddag eller hej da hun aldrig hade set en mandlig engel før i sit liv

du skal ikke være bange for mig, jeg skader ikke nogen. jeg hjælper folk" sagde han blidt. *tænk at den pige er bange for en mandelig engel* tænkte han og kløede sig i håret. for det forvirret ham. man sku da ikke være bange for lys engle. det var jo gode

" hun hade aldrig set en mandlig engel før så det er en smule skræmmen for hende " sagde malika. Og nusse lala i håret Malika var i slutning af hendes graviltet så det vart ikke så længe, før de små kom til verden man malika hade glmet at hun hade tamin i dag hun sad og slappe af i det en ve kom og hun skreg

Angel lå en hånd på hendes mave for at hjælpe hende af med smerterne. "tag en dyb ind åndning min kære, så skal det nok gå2 sagd ehan blidt. han slog vingerne ud, for at bruge så meget af sin energi som muligt for at hjælpe hende

Malika trak vehet dybet. Men smerten var meget stærk for hende denne gang, Lala stod og holdt hende i hånden. Men det bliv endnu være " Angel jeg kan ikke mere det gøre ondt " græde malika, de små var på vej til verden og hun måtte til hospitalet med det smamen eller kunne både. Malika og de små død