Morgen tur

T: 06:53 - Tidligt på morgenen
S: Skoven
V: En let morgen tåge og en smule sol,
O: Træer, Sten, mos, hvem ved? Alt det i naturen,
--------
Ude i skoven gik et eller andet hen over de fugtige blade på jorden, roligt og næsten lydløst, i sin sorte varme pels, gik det igennem skoven i en god morgen tur, undrende lidt over området siden det var helt nyt i dens øjne,

Der var ikke langt væk fra ulven der lå et valte træ , det var stort og var valte fra nyligt, kunne ses da den stadig bære blade på... på dens træstammeende kom nu til syne , et dyr med en smuk lang rød pels ...
En ræv stod der elegant og den vente ansigt mod ulven og lagde hovedet på skrå *Vampyr* tænkt ræven, som var melinia

Ulven gik ned i en slags defensiv stilling da den ud af øjenkrogen skimtede, den satte pludselig i løb rundt om nogle træer og ind i noget af den mørkere del af området, næsen i sky og sniffede efter nogle aflsørende lugte, den fortsatte længere omkring, havde lavet en slags bue rundt om ræven, stod på den anden side af den nu.

Ræven forbliv stående uden at flyttede på sig , den sniffede og kunne duftede vampyr bag sig, nu ... den vendt sig rundt og så mod ulven , derefter begyndte den at gå langs træstammeende og stoppede op ved den rod og hoppede ned.... den var nu væk , eller ikke , bare glemt af træerne , det gik nu over på en anden træstammeende, den duft var som en ræves lige nu, den afsløre ikke hun var andet end et dyr,

Visende tænder en smule satte han efter den pragtfulde røde ræv med et lidt sulten blik, havde klart ikke fået tilfreds stillet sin tørst i lang tid, følgende efter op på træ stammen og gloede lidt på hende, stående ikke meget mere end fire meter fra hende, ørene lagt tilbage og øjnene fulgte alle hendes bevægelser.

Ræven bevægede sig fra side til side , for at se om ulven blik var helt fangende på hende... Der var ikke frygt over hans sulten blik, ræven sætte sig elegant ned på træstammen, den havde flotte bevægelser ..... det rejste sig op og hoppede ned som en ræv kun kunne og stod i græsset. den var nygerrige over at se hvad han vil gøre

Med et lumskt smil går han stille og roligt over til hende, ørene stadig lagt ned, Jaelens øjne gik frem og tilbage, over hendes krop med et nysgerrigt blik, stadig ret sulten-agtigt, men ser ud til at være mere interesseret i ræven selv, hovedet på skrå og sætter sig ned også, lige foran ræven.

Ræven lagde hovedet på skrå og rejste sig op og begyndte at løbe væk fra ulven, ikke begrund af frygt , men fordi den vil se hvad Vampyr/Ulven vil gøre....
Den løb igennem en buske og bladende bevægede sig efter den og nogle faldt af, den stoppe op og så om den flugte efter hende... hun var nygerrige ... skoven begyndte at bliv mørkere og mørkere , Ræven havde isblå øjne

Ulven sætter i løb efter hende, som om det var en lille leg, følger hende på en lille afstand og lukker ud et hyl, den lange buskede pels flagrer vildt, ind igennem blade og buske, hvorend ræven ledte den. Svær at se inde i den mørkere del af skoven, var det eneste der gav ham væk ville være de smaragd grønne øjne, helt klart havde han ulven fulgt efter hende hele vejen,

Ræven løb længer inden i den mørke skov, hun var det helt mørket og det var svært at se frem... Ræven stod og ventede på ham , den sad og da den kunne se den kom til syne ... løb den elegant op på en træstup, den sad der og kiggede på ulven , den sulten blik var der stadig, Ræven bryst bevægede sig op og ned , i trak med dens vejret ... Ræven så roligt på ulven

Ulven stod helt stille og stirrede på ræven, de sultne øjne flakkede op og ned af den med et lidt beundrende blik, dog mest var det overrumplet af andre behøv, ulven vandrede stille og roligt tættere på, de smaragd grønne øjne fulgte stadig rævens bevægelser imens den tilnærmede sig, lidt halv-truende slikkede den sig over tænderne og lagde hovedet på skrå.

Så ud som ræven sukkede , men det var et fnøs , på træstuppen stod den smukke røde ræv, den lagde mærkede til sulten stirrede i vampyr, langsomt og elegant forvandle hun sig tilbage til sit menneske skikkelse, Melinia stod nu foran Ulven, hendes smukke blå hår og guldende hud, var anderledes end andre, hun duftede nu en blanding mellem ræv og menneske, men den var sød duften "er de virkelig så sulten herre Vampyr" sagde hun rolige og uden frygt

Ulven så ud til at være en smule forvirret da den pragtfulde ulv blev til en menneske kvinde og lagde hovedet på skrå, satte sig ned på bag-partiet i en ventende måde og kiggede bare på hende, formentlig lod han bare some om han var et dyr, ellers kunne det måske være han bare hyggede sig med et dyrisk instinkt af hans?

Hun sætte sig ned på træstuppen og lagde sin varmen hånd frem og lagde den mod hans hovede , lige mellem hans hår "Deres duft , afsløre dem, så lad være okay" sagde hun og så mod træerne toppe, hun tog igen sin varm hånden til sig...
Melinia så rolige og blid ud på den måde hun tog det hele ikke spor af frygt eller had i hende... hun mærkede vinden i sit hår og smilede ved dens kærtegn til hende

Sukkende rejser ulven sig op med en lyd, der kunne let betegnes som et venligt grin, så langsomt - måske lidt dovent endda - forvandlede man sig tilbage til sin normale form, en høj ung fyr stod foran hende og kradsede sig lidt bag øret, og pludselig kom det fra ham, "Tja... Mener ikke selv jeg har brug for et bad" grinte han og slikkede sig om læberne igen, hans øjne flakkede nu ikke over en ræv længere, men en blå-håret kvinde,

Han svar kom lidt bag på hende og hun rystede på hovedet "Ment det ikke på den måde, mener bare i vampyr dufter anderledes end som dyr" sagde hun og så mod ham rolige, men et undersøgende blik "Åh" sagde hun "Som altid, der findes vis ikke en vampyr som ikke er smuk" sagde hun og smilede kort, det virkede så uskyldigt... men hun vidste hvad der kunne ske
Melinia bliv siddende på træstuppen og en blid vind ramt hende igen og hun nyd den, hun passede så kort inden i denne natur ... det eneste som var fra ræven var den tidligere hvid streng som rigtigt var et pandesmykke som var af guld og en sten i og så hende isblå farve øjne som næsten havde samme farve som hendes hår

Smilende grinte han og nikkede, "Det ved jeg, fjollede bare omkring du ved," smilte han og tog et lille hop, op på træstammen ved siden af hende på stuppen, et kækt smil på og kiggede lidt på hende igen, mest af alt hendes krop i det helt taget, men iagttog også hendes hals med et blik som nok ville være lidt foruroligende for de fleste, men ja, alle vampyrer kigger vel altid på forskellige folks halse, blinkende en smule ved hendes kommentar og trak sig på skulderen, "Tja, kommer jo an på hvad personen ser som 'smuk' gør det ikke?" smilet bredte sig mere, let at se hans skarpe hugtænder og de smaragd grønne øjne, og forholdsvist langt sort hår istedet for pels var hvad der var tilbage fra ulven.

hun vendte ansigt mod ham, ikke spor af frygt eller noget, hun kendt vampyr, det forklar hende rolighed , hun små smilede "Tja, Vampyr er jo skabt til at kunne forfør deres byttet, så det må vel ligge naturligt til jer" sagde hun og så stadig mod ham, hendes hals var lidt blottede , men det var dækkede med hendes hår "mm" sagde hun tænke da hun så hans hugtænder og derefter hans øjne , hun rejste sig elegant op, hun bevægede sig stadig som en ræv i bevægelser, hun rørt hans kind, iskold mod hendes varm hånd "Spændende , de har grønne øjne , sorry , normalt når jeg ser vampyr er de røde eller sort , men ikke grønne" sagde hun og flyttede sin hånd

Nikkende gav han hende ret i den første del, "Ja... Vi har brug for at kunne forføre for at overleve du ved..." grinte han og blinkede da hun gik over og lagde hendes hånd på hans kind og stod en smule mundlam og grinte så igen, "Måske er jeg bare speciel? - Men ja, de fleste har lidt røde eller sorte øjne, de har vel bare været lidt uheldige? - eller heldige, alt efter smag selvfølgelig" nikkede han og lagde sin hånd oven på hendes før hun trak den tilbage og kiggede efter den en smule, "Og du er vel ikke en vampyr, på den måde du omtaler 'os' på" han løfter øjenbrynet og kigged på og ned af hende igen, "Hmhm, Måske en engel... Nah..." han trak sig på skulderen og tog ned sin egen hånd også.

// Skal lige spise, xD Back asap.//

"i deres tilfæle vil jeg sige heldig, gøre dem mindre uhyggelig.... Måske er du Speciel hvem ved" hun holdt om sin hånden da han havde lagt sin på hendes, hun så derefter mod ham, den var ikke blevet kold "Nej mod deværre ødelægge deres indblik omkring mig, er menneske " sagde hun og så mod træernes toppe igen, da en fugl sang mens den flyv der oppe , "Mennesker kalder os få Animagus , men vi er bare mennesker som kan forvandle os til dyr" sagde hun og smilede roligt, hun var ikke bange for ham

"Heh, Ønsker skam heller ikke at være uhyggelig... - Til de fleste tider i det mindste" grinte han og placerede sin tommelfinger og pege-finger og gned dem mod hinanden med et lille kækt smil, nikkede han en smule og trak sig på skulderen, kiggende på hendes ansigt og folder læberne ned over og dækker hugtænderne igen. "En Animagus siger du? Hmm, En kvinde der kan forvandle sig til en ræv, meget interessant" mumlede han og smilte tilbage, så ikke ud til at være meget... 'blodtørstig' lige i øjeblikket.

Melinia så mod ham med rolige øjne "de fleste tider, så er det vel godt , Jeg kan sige de er det ikke lige nu" sagde hun roligt og laver et lille hop ned på græsset og sætte sig igen på træstammen
"er det virkeligt så spændende at man kan, det ligge i vores gener" sagde hun og så mod trætoppen og smilede sødt , da nogle små dyr havde det sjovt i toppene af træerne ,

Nikkende, fortsatte han bare med at smile og kløede sig lidt bag øreret, "Hmm, Hvem der bare kunne gemme sin lugt - så ville der nok komme mange og klø en bag øreret." Grinte han og kiggede op på dyrene i træet også, lagde hovedet på skrå og rystede det så, "Yep, Det er interessant, men ja, foretrækker dog en ulv over det meste andet" mumlede han og lagde sig ned på ryggen på træstammen, benene på hver side og kiggede på hende,

Hun skiftede blikket ned på ham da han lagde sig ned på ryggen og grinede , hun forvandle sig til en polær ræv , den smukke hvid pels skinne i sollyset, hun kunne dog ikke ses lige nu , hun sprang op på træstammen og gik op på hans maven, hun veje ikke spor meget og lagde hovedet på skrå... hendes duft var den sammen , så han kunne genkende hende....
Melinia forvandle sig om og sad nu på hans maven med benen ud over træstammen, "Tja Ulve er os meget smukke, deres beskyttelse og Loyitet " sagde hun og så mod ham med et blidt smil... hun veje ikke særligt meget

Smilende grinte han da hun sad på hans mave, kiggende op på hende og nussede hende en smule bag øret før hun forvandlede sig tilbage, placerede en hånd på hendes ryg, nussende hende lidt der og lukkede øjnene igen, "Mhmm.. Den lange sorte pels, det dyriske instinkt, og som du sagde... Deres skønhed, beskyttende følelse og loyalitet" smilende tilbage til ham, og han for sjovt spillede lidt med sin even mave, for sjovt fik han hende til at hoppe lidt oppe og ned på den.