En regnfuld morgen - Aoi!

T: 09:00
S: Terre, ved hendes storebrors hus som hun bor i midlertidigt
V: Støv regn og grå skyer
D: 8 august
P: Nogle gamle sorte shorts med frøer på og en halv stor grøn sweater.
O: ingen de fleste sover stadig.

Rea sad under terrasen og så ud i haven. Hun havde lavet sig en lille kop te og varmede forsigtigt hendes hænder på koppen. Hun tog en lille slurk og fik kuldegysninger i samme sekund da den var varm. Hun stillede den ved siden af sig og pustede roligt ud. De andre sov stadig og det var en af de få gange hun havde vågnet tidligt. Hun så ud på regnen og besluttede sig for at gå lidt rundt. Hun rejste sig op og tog nogle klip klappere på og hoppede ud i støv regnen hvorefter hun stille gik ud på den stille vej..

En skikkelse kom gående, denne skikkelse tilhørte en pige ved navn Aoi. Hun var iført en hat, klap for øjet og en pæn kjole der gik til knæene (se avatar) og efter det ingen ting , hun havde ingen sko. Aoi kom gående i regnen hun var træt og havde feber. Sådan var det at bo på gaden man havde ikke et tag over hovedet og blev derfor let syg. Ikke længe efter faldt hun så lang hun var, hun var ikke besvimet men var så udmattet at hun heller ikke ville rejse sig op.

Rea lagde mærke til en skikkelse der kom gående mod hendes retning. Hun smilede muntert da hun fandt ud af hun ikke var den eneste der var vågnet tidligt. Hun fik derimod et undrende og lidt chok da hun kiggede tilbage og hun så pigen var faldt. Hun løb så godt hun kunne i klip klapperne hen til hende og satte sig ned på den våde asfalt. "Hallo? er du okay?" spurgte hun og så betragtende på pigen. Hun var meget nydelig og hun fik en anelse røde kinder. *Hvor ser hun sød ud* tænkte hun og lagde en hånd på hendes pande. Panden brændte. Hun smilede skævt og så igen på pigen *Hvordan har hun dog fået denne høje feber?* tænkte hun og så sig om. Hun nikkede bedstemt og løftede hende forsigtigt op og gik tilbage mod huset med lidt besværg da hun bar pigen på ryggen.

Aoi havde langt sort hår, gule tågede øjne og hendes hud var marmor hvid. "j..jeg er okay" mumlede Aoi og så en brunhåret smuk pige. Hendes duft strejfede Aoi * en dæmon? vand dæmon? * tænkte hun og kunne pludselig mærke en kølig hånde på hendes pande. Det var behaligt og det fik Aoi til at få et varmt smil frem. Lidt efter kunne hun mærke at hun blev løftet op. "e..eh" lød det fra hende men hun var glad for at pigen ville hjælpe hende. De nåede tilbage til huset lidt efter "t..tak " sagde Aoi lidt gernert da hun ikke vidste hvad hun ellers skulle sige.

Hendes stemme fik Rea til at smile muntert. "Det var så lidt men slap du bare af" sagde hun med et rolig stemme og lagde hende forsigtigt på sofaen inde i stuen. "Læg du lige her, jeg er tilbage lige om lidt" sagde hun med et sødt smil og betragtede hende roligt. Hun var virkelig køn. Hun samlede hendes lange brune hår og satte det op i en roddet knold. "Bliv det" sagde hun og nikkede roligt. Hun listede ud i køkkenet og tog en spand vand og en klud. Efter nogle minutter kom hun tilbage hun lagde spanden på gulvet og satte sig på sine ben på gulvet og vred kluden en gang om og lagde den derefter på hendes pande. Den var en smule lunken og ville hjælpe lidt på hendes feber. hendes lyseblå øjne så frem og tilbage i lidt tid mens hun koncentrerede sig om kluden men hvilede efter lidt på pigen med et varmt smil. "Du for det nok bedre snart" sagde hun opmuntrende med et venlig stemme. "Mit navn er Rea og jeg bor her.." præsenterede hun sig selv og rejste sig op igen. "Jeg laver dig lige en grøntsagssuppe.. Det er også godt på forkølelser.." sagde hun med en lille latter og så smilende tilbage på hende mens hun gik ud i køkkenet for at lave suppen men var stadig i hørervide så hun kunne høre hende..

"tak igen" sagde Aoi, med hendes blide smil og blev liggene i den bløde sofa. Hun så op i loftet og lyttede til små regnen udenfor og tog klappen for hendes venstre øjet af, da Rea lag kluden på hendes pande, så ville den ikke blive våd. Dog havde hun stadig venstre øje lukket da hun tog den af det var så Rea ikke kunne se hun var blind på venstre øje. "Rea" gentog hun for at kunne huske det, nu var Rea's navn og ansigt kodet ind i Aoi's hukomelse. "mit navn er Aoi, Aoi Phonix " præsenterede hun sig og smilte. *forkøelse? * tæntke Aoi , det var nu ikke derfor hun var syg men det ville være rart med noget varmt i maven så hun nikkede bare.

Hun fumlede men nogle ting ude i køkkenet mens hun lyttede, og nikkede muntert. "Aoi" gentog hun lavt for sig selv. Hun kom tilbage til stuen efter lidt tid mens suppen skulle koge. Hun satte sig ned på gulvet og smilede velkommende. "Jamen så velkommen Aoi til min midlertidig bolig" sagde hun roligt og tog kluden af hendes pande og lagde den tilbage i vandet hun ændrede lidt på vand temperaturen så den blev lidt køligere og lagde den derefter på hendes varme pande. Hun så nysgerrigt på hendes klap som hun havde taget af men smilede stille. Hun skulle nok vente lidt med at spørge til alt for meget..

"tak , her er så hyggeligt , men hvad mener du med midlertidig? " spurte Aoi og smilte det var lang tid siden hun havde ligget på noget blødt. Hun sov jo i gyderne og tog bad på skolen efter lukketid. Da kluden kom på igen gav det et sæt i Aoi *koldt* tænkte hun og kneb øjnene i og den våde klud begyndte hurtig at blive tør, vandet.. fordampede væk som om det blev udsate for ekstrem varme, men det var ikke en overraskelse for Aoi's evne var ild. Det var underligt for en aspara at ha ild evner da de plejer at kontrolere vand eller jord. Hun kunne ikke kontrolere hendes evne derfor fik hun feber.. evnen brænde hende op inden fra? Det havde den gjordt i 251 år nu så det var ikke så voldsomt som det lyder bare så længe hun ikke brugte hendes evne for meget. Af normal reaktion da hun kunne mærke varmen steg tog hun fat i bøtten med koldt vand og hælde det ud over hende selv for at køle ned.

hun smilede roligt og grinte en smule. "Jo ser du.. det er rent faktisk min storebror der bor her med hans forlovede.." forklarede hun roligt og så på hende hun smilede skævt da hun så hendes ansigt udtryk da hun lagde kluden på hendes pande igen. "Er du ok...ay?" spurgte hun lidt langtrykende da hun pludselig hælde vandet over hende selv. "Aoi? Hvad.. øh hvad laver du?" spurgte hun nysgerrigt med et undrede ansigtudtryk og blinkede et par gange med øjnene. "Og jeg kom her til for ikke så lang tid siden så jeg bor her lige for tiden.." forklarede hun hurtigt færdigt og så stadig spørgende på Aoi med en lav latter..

"undskyld, jeg kølede lige mig selv ned ser du jeg er syg? min evne er ild og jeg kan ikke kontrolere evnen så den.. bræder inden i mig vis man kan sige der sådan" mumlede Aoi og smilte sødt til Rea.
"hvad hedder din bror?" spurte Aoi for at skifte emne, de behøvede ikke at snakke om Aoi for der var kun sket triste ting i hendes liv så det ville være alt for deprimerene at snakke om hende.

Hun nikkede forstående og grinte lidt. "Okay jeg forstår.. du kan måske tage dig et koldt bad senere hvis du har lyst?" sagde hun venligt og smilede sødt igen. "Min bror hedder Zankuji.. Kender du ham?" spurgte hun roligt og rettede lidt på sit hår før hun gik ud i køkkenet for at se til suppen. Efter lidt tid kom hun tilbage med den. "Okay selvom det ikke var forkølelse du var syg af.. så kan du vel stadig spise lidt" sagde hun med et lille fnis og stillede en bakke på sofabordet med en skål suppe og et glas koldt vand ved siden af.

"De behøver ikke at være så venlig , jeg er allerede taknemlig nok " sagde Aoi og grinte, det gjorder hende glad at se sådan et kønt ansigt ville hjælpe hende. "Zan..kuji? " gentog Aoi og tænkte sig om flere navne dukkede op i hendes ansigt men nej hun havde ikke mødt ham. Så hun rystede på hovedet. "jeg vil stadig meget gerne ha suppen" sagde Aoi og tog fat i skeen imens hun langsomt begyndte at spise suppen.

Hun så smilende på Aoi, med hovedet på skrå. "Nej du har ret det behøver jeg ikke.." sagde hun lidt tænkende og op i loftet. "Men hva' nu hvis jeg gerne vil?" tilføjede hun efter med et lille grin og smilede støre da hun tog suppen og begyndte at spise. Hun rystede på hovedet. "Når.. måske er han ikke så populær her i området?" mumlede hun for sig selv og fniste let mens hun dækkede for sin mund med den ene hånd. Hun satte sig hen i en sofa stol og betragtede Aoi. Måtte hun spørge nu? Hun så kort på klappen og smilede roligt. "Aoi? Må man spørge hvad der er sket med dit øje?" spurgte hun forsigtigt med en varm rolig stemme..

"vis du gerne vil er det noget andet , " sagde Aoi og grinte. Hun var vel bare ikke van til den dejlige venlighed, eller jo engang var der venlighed i hendes familie men det var indtil....ja det var bare for meget lang tid siden. "jo tror jeg men jeg holder mig mest i gyderne det var nok derfor jeg ikke havde set ham. " sagde hun med suppe i munden. *xD*
Aoi var i fuld gang med et æde suppe da et sjældent spørsmål dukkede op , dog var hun ikke den første som spurte. Aoi svarede som hun ville ha fortalt alle andre som spurte "jeg mistede det i kamp, det er en hård verden der ude" sagde Aoi og smilte stadig. Det var ikke en løgn for hun mistede det faktisk i kamp, men der var ingen grund til at høre detaljen. Hun lod håndet hånd køre op til klappen og med en blid bevægelse faldt den af. Hun åbnede øjet som ellers havde været lukket, det var gult ligesom det andet øje men det var meget slørret og man kunne godt se hun var blind på det øje.

Hun smilede tilfreds og nikkede hvorefter hun lyttede til hendes svar. Hun så lidt overrasket på hende da hun nævnte gyderne og lagde hovedet på skrå. "Hvordan kan det være du er i gyderne?" spurgte hun undrende med et forsigtigt smil. Hun havde hørt at gyderne var skumle og mystiske mennesker bevægede sig rundt der henne. Hun smilede dog muntert da hun så Aoi spise suppen. Reas ansigt bliv lidt mere alvorligt da hun flyttede klappen. *I kamp?* tænkte hun med et skævt smil. Hun så på øjet og nikkede. "Det kan jeg se.. " sagde hun og smilede til hende. "Men du ser nu også sød ud alligevel!" sagde hun muntert og lagde hovedet sødt på skrå med en lille fnis..

"Familie problemer, jeg kan ikke se mine brødre i øjnene mere, men kan vel sige jeg heller ikke har lyst til at møde dem " sagde Aoi og ville ikke fortælle detaljer, der var en grund til familie problemerne. Aoi havde slået hendes forældre ihjel dog ikke med vilje, det var i en brænd Aoi skabte. Hun vidste hvad Rea tænke da alle andre tænkte det samme.
"hahahaha bare rolig, gyderne er ikke så skumle som du tror , mange af personerne er flinke nok, selvom der hvor jeg sover er der ikke andre end en hjemløs kat som jeg fodre" sagde Aoi og grinte, hun huskede den lille sorte killing som havde ligget i en papkasse endtil Aoi fandt den og havde så taget sig af den lige siden. "sød? tak i lige måde" sagde Aoi og grinte med et sødt smil.

hun lyttede opmærksomt til hvad Aoi fortalte og så ned. "Det, er jeg ked at.. Undskyld" sagde hun med et skævt smil. Det lød ikke som om hun skulle spørge mere ind til det. hun blev lidt overrasket om det med gyderne og fniste. "Jamen dog.. nogle rygter går vidst også rundt så" sagde hun og smilede med hovedet på skrå. "Og katte?" spurgte hun roligt og så tænkende op i loftet. "Hvor dejligt med lidt selskab hva'?" sagde hun med et stille stemme og smilede venligt til hende. Hun nikkede til det sidste og rejste sig op og omfavnede forsigtigt hendes hoved, så hun ikke væltede suppen. "Jep du sød" sagde hun med et lille grin og gav slip lidt efter. hun drejede rundt om sig selv og gik kort ud i køkkenet og hentede et tomt glad. Hun lavede en lille håndbevægelse og noget koldt vand kom til syne. Hun nikkede og tog en slurk hvorefter hun satte sig tilbage..

"Du behøver ikke at være ked af det, det er fortid" sagde Aoi og grinte. Et sæt gav i hende da Rea krammede Aoi's hovede, Aoi lukkede dog øjnene i krammet og pludselig kunne hun høre en svag banken, det var en hjerte banken. Den lyd gjorder Aoi rolig for Rea's hjerte banken betød liv. "mh (ja) jeg elsker katte" sagde Aoi ærligt, det var det eneste dyr som holde hende med selvskab udover andre personer. Hundene angreb Aoi vis de fik chancen til det. "i lige måde , du er også sød" mumlede Aoi.

Hun nikkede med et smil og grinte let. "Ja, katte er nok også en af mine yndlings dyr" sagde hun bedste og så kort ud af vinduet med et roligt suk. Hun tog endnu en tår af vandet og stillede det efter på bordet. "Har du lyst til noget mere?" spurgte hun venligt og henvidste til suppeskålen som så tom ud fra hendes vinkel. Hun smilede ved hendes sidste ord og trak smilende på skuldrene. *Hun virker som en go' ven* tænkte hun og så på hende med et muntert smil på læberne..