Galeanstalt - Lin

Omgivelser: Ingen
Sted: Maison de fous
Vejr: Øsregner
Tid: Kl 18

Angelie gik langs de hvide vægge, som efterhånden var groet til af mug og andre former for svamp, efter galeanstalten havde stået uden rengøring i flere år. Hun nød at være lige på dette sted, fordi man altid kunne få fred for andre. Om nogle få timer ville hun også blive gennemsigtig, og hun vil kunne starte sin første hjemsøgen, efter hun var blevet spøgelse.
"Gad vide hvordan det er" mumlede hun lavt for sig selv, inden hun blidt lod en hånd løbe igennem det rødbrune hår, hvorefter et suk fulgte.
Den lyseblå kjole, som Angelie var iført, faktisk den selv samme som hun døde i, havde stadig blodutrædninger de steder, hvor hun var blevet skudt en aften i teatret. Enhver som så hende, ville i hvert fald tænke sig om to gange, inden de ville begynde at snakke til hende, eller bare være i nærheden af hende.

Lin kom gående i regnen. Hun vidste ikke rigtig hvor hun var endt, men da hun startede med at gå, var hun udenfor sin lejlighed. Hun kiggede sig lidt omkring. Hun var iført, et par stramme lyse bukser, der egentlig var virkelig stramme, et par hvide støvler, der gik op til knæene, og en lilla cardigan, og indenunder den, var der en hvid top.
Hendes røde hår, var gennemblødt, lige som resten af hende også var. Hun kunne mærke regnen slog hårdt mod hendes hovedbund, og hvordan det dryppede fra hendes næse, og hage. Hun sukkede stille, og lagde de slanke hænder begraves i lommerne på cardigan'en, der også var drivvåd.
Hendes røde hår, var sat op i en løs knold.

Angelie trak vejret dybt et par gange, inden hun kort lukkede øjnene, mens hendes hånd, stadig gled over den mugbegroede, hvide mur.
Jo galeanstalten var helt sikkert stedet, hvor Angelie ville tilbringe noget tid denne dag. Hun havde trods alt intet andet at foretage sig, og så snart klokken slog midnat, ville hun ligne det klassiske spøgelse.
Dog var der noget.. Det var som om nogen befandt sig udenfor, og Angelie ønskede langt fra selskab på denne tid. Hendes fødder gled lydløst over mod døren, som om ANgelie svævede inden, hun fik lirket den op, så en lille kighul kom frem i dørsprækken.