Killer horse-Antonie=privat..

Omgivelser: Ingen.
Sted: Parc d'attractions, den gamle forlystelses park.
Tid: Natten er faldet på.
Vejr: Mørket er overalt, men samtidig er der køligt.
Dato:?
Påklædning: Stramme jeans, hvid stroptrøje, med en frø på. Hvor hun havde en hættetrøje ud over, og sorte converse på.

Man kunne let høre de knirkende lyde, fra de gamle forlystelser, som der endnu stod, på den gamle tivoli grund. Det kunne lyde skræmmende, og uhyggeligt på samme tid. Men ikke alle blev skræmt væk af de sære lyde. Nej stadig var der dog nogle få, som der kunne finde på at gå derind. Måske for at spille smart over for sine venner, og andre en helt anden grund. Men om natten var der for det meste ikke et øje der inde. Men denne nat var anderledes. En skikkelse vandrede rundt derinde, måske et spøgelse, som der søgte fred? Nej, bestemt ikke et spøgelse, noget mere skræmmende. En ung vampyr kvinde, var det. En som der endda var en smule tørstig efter det metalliske blod. Men skikkelsen, kunne man ikke se med mindre man havde et skarpt øje i mørke. Men det havde skikkelsen selv. En vampyr kunne jo se i mørke som det var en højlys dag for et menneske. Den unge vampyr kvinde/pige var Cathy, Cathy Lá Fo'nt. Hendes brun krøllede hår hang ned af hendes ryg og skuldre, så langt som det var stoppede det først midt på ryggen. Hendes øjne var mørkebrune, med et rødt skær over sig. Men det røde skær ville fjerne sig når hun blot havde fået meget lidt blod. Det var kun når de var helt røde at hun mindst skulle drikke en hel kronhjort. Et smil bredte sig hen over Cathys let lyserøde læber, da hun fik øje på en fugl der turde nærme sig denne forlystelses park. Cathy bevægede sig hen mod de gamle tivoli heste, som der så uhyggelige ud i mørke og generelt i sig selv. Hun lod let hendes finger køre hen over en af de heste som der var placeret på forlystelsen.


//Det blev ikke nær så kreativt -.-

I stilheden, der hvilede over den gamle forlystelsespark, kunne man lige knap høre nogle næsten vægtløse skridt. Dog var skikkelsen noget sværere at få øje på, for som sædvanlig gik den unge vampyr i ét med det dystre mørke, der havde lagt sig som et tungt tæppe over stedet. Hvad der havde fået ham til at ende op lige præcis der, anede han langtfra. Han havde som sædvanlig bare vandret rundt i Di Morga øst for bare at få tiden til at gå med et eller andet. De mørke, nærmest pupil løse øjne, vandrede hen over hans omgivelser, idet han lod sig føre længere ind. Stedet virkede helt dødt. Lidt ligesom galeanstalten, lige bortset fra det faktum, at dette sted dog virkede noget kedeligere. Han trak kortvarig sin overlæbe, så de 2 sylespidse hjørnetænder kom synlige, en vane han med tiden brugte, når der var noget, der ikke tiltalte ham. Han opfangede derefter en skikkelse, der uden besvær strøg forbi lidt længere fremme. Han kunne med det samme bedømme, at det var en ung kvinde. En vampyr. Et skævt smil gled automatisk over hans ellers udtryksløse ansigt, før han satte sin kurs derhen. Udfra hendes kropssprog, kunne han lidt gætte sig til, hun nok var på jagt. Nogle få meter fra hende, stoppede han op, for derefter at læne sig op af en træbod, hvor den vist tidligere havde været brugt til skydespil eller lignende. Men nu var den bare skoddet til og efterladt. Hele stedet havde en vis tristhed over sig. Det var nok også mest af dén grund, han var blevet hængende. Den unge vampyr ved navn Antonie's bryn fløj i vejret, da hans blik blev fanget af en fugl. Den, hvis den anden vampyr's blik vist også hvilede på. Han betragtede nysgerrig scenariet, da han langt fra selv jagede dyr. Fra før erfaring af, havde han konkluderet, at det smagte afskyeligt.

//Det er helt iorden du. :3

Hun lod let fingeren, glide hen over sadlen på den skræmmende, hest. Til sidst hoppede hun op på den, med et elegant spring og videre op på forlystelsens tag. Og derfra skannede hun den flyvende fugl. Hun sprang til sidst enormt højt op og greb den forsvarsløse fugl i et hug, og landede bag forlystelsen, med hestene. Hun lod let hendes sylespidse tænder bore sig gennem fuglen, og drak dets blod. Hun smed til sidst liget og slikkede blidt blodet væk fra hendes læber, inden hun let, med lynets hast, forsvandt ind i forlystelsen, som hun let gik forbi inde ved alle de gamle vogne. Hun endte til sidst henne ved den hest hun havde stået ved før. Men der så hun en anden vampyr. Hun blottede let de sylespidse tænder, og stilte sig i angrebs stilling, hvis han skulle prøve på noget.. ”Hvem er dé?” hvæsede hun, bestemt. Hun var ikke bare sådan lige, så harmløs hvis det var en som hun ikke havde set komme. Hun lod let hendes hænder ligge på hestens ryg, inden hun let gik forbi den og stilte sig ned fra forlystelsen. Hun havde lettere kuldegysninger, men man kunne ikke se det på hende, da hendes hud, var lige bleg som sne og kold som is. Og selve hendes hud lignede marmor. De mørkebrune øjne skannede vampyren. Hun lod let hendes hænder knytte sig om det stykke stof hun havde bundet om hendes hånd, efter hendes lille raseri anfald. Eller nærmere sorgs anfald. Hun kiggede på ham igen, med hendes mørke brune øjne. ”Jeg spurgte om noget!” snerrede hun og knyttede hendes næve hårdere. Det var efter hånden blevet en vane, når hun ville have svar på noget. Hun ventede dystrest på et svar fra denne fremmede vampyr, som der åbenbart havde stået og kigget på hende, jage den lille forsvars løse fugl. Hun bed sig hårdt i underlæben, med de syle spidse hugtænder.

Sådan som det hendes 'harmløse' jagt viste sig at finde sted, fandt Antonie det lettere kedsommeligt. Han vidste heller ikke helt, hvad han havde regnet med. Måske at det hele ville komme til at udvikle sig .. tja, fængende? Han lod tungen glide over den ene af sine hjørnetænder, idet han atter lod de mørke øjne glide over den tyste park, hvorefter hans blik blev fanget af en træbro af en slags, hvor en forholdsvis stor sø drev under. Dét gav et lille indblik af, at stedet en gang, nok en del år siden, havde haft en smuk ydre, og været et befolket sted. Selvom, han selv vist havde levet længe, havde han aldrig sat sine fødder der. Hvorfor skulle han også? Det ville jo sikkert være et sted fyldt med småbørn. Ikke ligefrem det selskab han foretrak, eller omgivelser, for den sags skyld. Efterhånden var han faldet i sin egen verden, og havde derfor ikke hørt noget til den unge kvinde vampyr. Hvis han havde været menneske, ville han nok have skreget op eller lignende, men der var nu ikke meget der overraskede ham. Hans bryn fløj atter i vejret, da hendes stemme lød. Han undlod med vilje at svare hende, idet han lod blikket glide gentagne gange af hende. Den skarpe tone hun brugte, passede helt klart ikke til hendes kønne ydre. Han lod sine øjne hvile ved hendes knyttede næver. Kampberedt ligefrem? Men vendte så mod hendes ansigt, da hun endnu engang talte til ham. "Jeg hørte dig skam godt", svarede han med sin sædvanlige drævende stemme, der tydeligt indikerede at han fandt det kedsommeligt. Rapkæftede tøser var helt klart noget af det han afskyede, for de havde en tendens til at blødgøre ham på en eller anden måde. "Det betyder jo ikke at du automatisk får et svar". Et svagt smil var at tyde på hans ansigt, der dog formåede at fremvise hans syle spidse hjørnetænder, idet han nænnede at tage et skridt frem.

Cathy hørte hans trælse svar, ”Jamen så burde du jo have svaret første gang ikk` kvikke” svarede hun i en irritabel tone. Hun fugtede let hendes læber, med tungespidsen. Hun mærkede vinden som der inderligt prøvede at afkøle hendes hud, mere end den var… Men uden held… Hun strøg let en af hendes hænder gennem det mørke brun, krøllede hår. Hun kiggede let op på ham, da han sagde noget igen og nærmede sig hende. ”Hvad er du ude på?” spurgte hun i en lidt mindre snerrede, tone. Hun lod let hendes syle spidse hugtænder bide lidt i hendes let lyserøde læbe. Hun mærkede hvordan at han stod tættere hende, nu. Det gjorde hende ikke lige frem mere tryg af, at han sådan stilte sig hen mod hende. Et svagt lydløst suk, forlod hendes læber, da hun let lod hendes tænder slippe hendes let lyserøde læbe igen. ”Og hvorfor nærmer dé sig mig??? Tilføjede hun derefter spørgende. Hun mærkede let at hun slap hendes knyt næve, og lod hendes hånd, hænge afslappet igen. Hun var ikke bange for denne vampyr. Nej, ikke det der mindede om bange. ”Men jeg kan fortælle dem at mit navn er Cathy, Cathy Lá Fo’nt, for at være helt præcis. ”sagde hun let, og en smule roligt. Kort tid efter hun havde præsenteret sig selv, kiggede hun dystert på ham. ”Mhmm… Og hvordan får man så dit navn af vide???” spurgte hun i en lettere provokerne, tone. Hun mærkede let vinden tage fat i hendes mørke hår. ”Mhmm..” mumlede hun blidt i det hun viftede det tilbage, på plads ned over skulderen. Hun havde det bedst når det hang på den måde. Hendes blik flakkede kort rundt, i hele parken. Ikke et øje andet end dem. Ingen beviser hvis der ville ske noget med en af dem, som der tydeligvis ville være ham, efter hendes mening. Men sådan tænkte han vel også bare omvendt. At det nok ville være hende der lå klynkede tilbage. Men sådan noget havde man altid hver sin mening om.