Larm (Josh)

Josh ville rigtig gerne sige drengen imod og fortælle ham, hvorfor han ikke var et særlig godt selvskab, men det kunne han jo ikke, for han måtte ikke afsløre din eksistens overfor drengen, medmindre at drenen så blev forvandlet til vampyr bagefter og det havde han en anelse om at Roar så ville komme til at hade ham for bagefter hvis ikke der skete noget værre, at drengen måske kunne dø under forvandlingen fordi det gjorde så ondt. Så derefter sendte Josh bare et lille smil til ham og sagde ikke rigtig noget til det, for han ville heller ikke lyde ond. "Det øhm... det var så lidt" sagde Josh stille og kørte en hånd gennem håret, men kunne ikke holde et lille smil tilbage med at komme frem på hans læber over at drengen grinte lidt. Det havde Josh intet imod, han nød bare at se andre i godt humør, selvom han måske var en lyseslukker den dag. Men lidt efter så Josh overrasket på Roar og bed sig lidt i læben. Han var nemlig bange for at gøre hans kulde endnu værre, men ville faktisk gerne kramme drengen. Det var lang tid siden at Josh havde krammet nogen nemlig. "Øhm.. ja, det må du da gerne" svarede Josh roligt og smilte så lidt igen. Før han satte sig bedre til rette.

Roar bed kort og blødt i sin underlæbe før han forsigtigt rykkede tættere på Josh, for tilsidst at stille sig på knæ, læne sig frem mod ham og ligge armene om hans hals med et blødt, og uskyldigt greb. Han mærkede kulden gennemtrænge sin tynde T-shit med det samme, men ignorerede det så meget han nu kunne, han havde noget andet og mere vigtigt at tænke på lige nu... selvom han ikke kunne lade være med at kommentere det: "Du er kold..." Lød det lavt, og forsigtigt fra ham, før han lod sine øjne lukkes og rykkede resten af sin overkrop ind til ham. Han sagde faktisk kun noget for at bryde stilheden som endelig havde lagt sig, i virkeligheden brød han sig egentlig ikke om den, det var nok derfor han talte så meget... stillede så mange ligegyldige spørgsmål, som med tiden ville blive mere åndsvage og, ja... ligegyldige. Han pressede sig tættere ind til Josh, så han næsten følte at han kvalte ham, men han var nød til det for at komme rigtigt til at mærke ham, føle ham...

Inden Josh lagde armene omkring Roar, tog han fat i noget af sin store sorte jakke og lagde den med rundt om Roar, så han alligevel ikke skulle fryse så meget. Selvom han sikkert havde mærket kulden allerede nu, det var ikke så nemt at skjule. Selv gennem en meget tyk trøje kunne man stadig mærke kulden. Også selvom det var dem begge to som sad i tykke trøjer. Men nu sad Josh også kun med en tynd trøje inden under sin jakke, han behøvede jo ikke rigtig mere. Han trykkede Roar blidt ind til sig og lagde sin næse og sin mund ved hans hår og snuste diskret til Roar og syntes at han duftede virkelig sødt og det smilte Josh lidt over. Men da Josh hørte hvad han sagde, slap han ham lidt og vendte blikket ned, " undskyld.. men jeg kan ikke blive særlig varm, men hvis du bare fryser endnu mere af at kramme mig, så har du tilladelse til at slippe mig... hvis det er" sagde Josh stille og snuste kort diskret til ham igen og bed sig så hårdt i læben. Dog ønskede han ikke at Roar skulle slippe ham, for han havde savnet at der var nogle som havde givet ham et kram.

Roar trak sig lidt ud så han kunne se Josh i øjnene, han havde stadig armene placeret rundt om hans hals, bare i et løsere greb. Han betragtede hans ansigt med lettere spidsede læber mens han lyttede til hans ord, med et tænkende ansigtsudtryk. ”Du ligner ellers én som har brug for et kram...” Lød det lavt fra ham, idet han lod sine tynde fingre køre igennem Josh's hår, pressede sig tættere ind til ham og lukkede øjnene igen. ”Desuden... har jeg ikke lyst til at gi' slip.” Mumlede han og smilte lidt for sig selv. Han var ligeglad med kulden... om den så frøs ham til is. Hans tanker var et andet sted, ikke på kulden, men på
Josh i person... sjovt nok. Han åbnede øjnene på klem og trak sig endu engang en smule ud fra Josh, stadig så han havde armene rundt om hans hals, og sad helt op af ham.

Josh havde en utrolig underlig fornemmelse i maven, han viste slet ikke hvad for nogle tanker han skunne tænke lige nu. Fordi han blev fanget utrolig meget i drengens blik og bed sig bare lidt i læben og sank få gange, han trak næsten ikke vejret, men var nød til det, på grund af at Roar ikke skulle få de forkerte tanker eller blive urolig lige pludselig. Josh blev dog lidt overrasket over det han sagde og kom hurtigt tilbage fra sin tågen og vendte blikket lidt ned, så han ikke havde øjenkontakt med Roar mere. "Hmm.. jeg har heller ikke fået kram i lang tid, men det er da meget dejligt" mumlede Josh og rømmede sig kort. Fordi han ikke havde regnet med at han ville sige sådan noget til Roar. Han lukkede dog kort øjnene da han mærkede drengens fingre glide gennem hans hår og havde det i et kort øjeblik som om der kom gåsehud ned af ryggen på ham. Men sikkert fordi det var så dejligt som det nu var. "Du behøver heller ikke give slip, jeg krammer dig så længe du har lyst til det" hviskede Josh helt roligt og lagde sit ansigt halvt ned i Roars hår og snuste diskret til det. Men holdte ellers blidt og lidt løst omkring ham, sådan at han ikke var bange for at skade drengen.

Roar sukkede, kort og tilfreds da han hørte Josh's svar. Det var godt nok lidt mærkeligt. Boede han mon alene, siden...?Denne tanke befandt sig ikke ret længe i Roars hoved, han tvang den bevidst væk, han havde ikke lyst til at tænke på sådan noget ligegyldigt noget. Han havde selv ikke haft meneskelig kontakt i noget tid, det var vel meget normalt. ”Fedt...” Mumlede han og smilte idet han lod hovedet hvile mod Josh's skulder, tænkte på alt, og ingenting. ”Godt du kom forbi...” Hviskede han og lod sine øjenlåg glide i, og derved lukke lyset ude. Han sov ikke, i hvert fald ikke endu, men lukkede øjnene for at lytte til stilheden han ikke havde lagt mærke til så meget før.
"Hey...du sagde at du var nitten, ikke?" Mumlede han lavt og åbnede det ene øje for at se på det af ham han kunne, uden at flytte sig.

//Sorry at jeg ikke skriver så langt, har en mindre krea-blok ^^''//

Josh kunne ikke lade være med at smile lidt over det der blev sagt, han åbnede munden lidt, men lukkede den så igen, da han ikke rigtig kunne finde på noget at sige og hvad skulle det også være, drengen gjorde ham virkelig mundlam lige nu, men han skulle jo svare ham på et eller andet tidspunkt, for Josh ville heller ikke være uhøflig overfor Roar eller noget. Få ham til at tro at han ikke gad snakke med ham eller svare, for det ville Josh jo gerne. Han havde sådan en lyst til bare at kramme Roar så tæt på sig så muligt og aldrig give slip, men han kunne ikke få sig selv til at gøre det, fordi han viste at Roar så bare ville komme tilskade. Josh kunne sagtens mærke den varme som kom imod ham fra drengen, men han gav jo kun kulde tilbage og var lidt sur over det, fordi han ville ikke have at Roar skulle fryse som han sikkert gjorde. Josh vendte blikket tilbage på ham efter at have set sig kort rundt, og nikkede så kort, " jep det er jeg, ligner jeg da ikke en på 19?" spurgte Josh også mest i dril og smilte svagt til ham.

//Det er helt okay ^^//

Roar grinte en enkel gang, før han lod den ene hånd glide hen af Josh's hals og op imod hans kæbe. "Du ligner en gammel mand..." Mumlede han så, i en drillende tone. Han satte panden mod hans skulder, hvorefter han rettede sig en smule op for at betragte ham bedre. "Bor du alene?" Spurgte han roligt derefter, mens han lod fingrende glide hen over Josh's kind. Nej, han så i den grad ikke gammel ud, sjovt nok fandt Roar det ikke mærkeligt. Han så ikke selv så gammel ud som han jo var...
Roar spurgte nok fordi han synes at det ville være synd, hvis det var han var alene... han boede selv sammen med én han ikke havde set i noget tid nu, men han kunne klare sig selv... og han kom vel tilbage hvis han manglede noget. Roar smilte ved tanken og lagde hovedet en smule til den ene side i en tænkende stilling.

Josh kunne slet ikke forstå hvorfor Roar rørte ham som han gjorde lige nu, både på grund af kulden, men også fordi de måske kun lige havde kendt hinanden i lidt over 1 time. Men som de sad sådan der, synes Josh bare at tiden fløj afsted lige nu og han kunne slet ikke huske hvad det endelig var han skulle, inden han mødte drengen. Han grinte dog lidt over det Roar sagde og trak kort på den ene skulder, imens han tvang et lille roligt smil op på sine læber, " selvf, gør jeg da det, jeg er jo også over teenager alderen" sagde Josh og holdte sit tvunget smil på sine læber, inden han lod sine læber synke ned i en neutral måde igen, så han ikke smilte mere. Dog lod han sin ene hånd glide fra Roar's ryg og gav sig til at pille blidt ved en tot hår på hans hovedet, " ja, jeg bor alene" sagde Josh stille og det så næsten ud som om at han var helt forgabt i drengen tot hår som han pillede lidt ved, men han gad bare ikke sidde helt stille og se dum ud i Roar's øjne.

”Syndt...” Mumlede Roar lavt, før han sukkede og lod sine hænder glide ned over Josh's brystkasse. Han sad stadig utrolig tæt på ham, næsten over ham for ikke at trække sig helt væk.
Et smil kunne stadig ses på hans læber, da han satte en finger på Josh's hage: ”Du ser bedre ud når du smiler, ved du det?” Spurgte han lavt og rejste sig en smule, for at sætte sig helt oven på ham, med et ben på hver side af ham. Roar smilte drillende til ham idet han satte hænderne rundt om Josh's hals. ”Nu er du fanget...” Sukkede han, som var det det mest typiske i verden, som om de havde kendt hinanden i evigheder og havde prøvet det før.

Josh var ikke vant til til at folk sagde pæne ting til ham, eller også var det bare utrolig lang tid siden at nogen havde sagt pæne og søde ting til ham, fordi da han hørte hvad Roar sagde, kom der en lille rød farve op på Josh kinder og det fik ham til at se hurtigt væk og dækkede sine øjne med sit sorte pandehår og bed sig lidt i læben, inden han kunne åbne munden og svare. "Øhm.. tak, tror jeg... men man kan heller ikke lade være med at smile, når man er sammen med dig" mumlede Josh stille og blev en lille smule mere rød i kinderne, men gad ikke rigtig tænke på det. Fordi han var bange for at flovheden over det ville få farven til at blive stærkere. Dog forsvandt det meste af farven, da Roar "fangede" ham og grinte en anelse over det og trak kort på den ene skulder. "Det kan vi da sagtens lege" drillede Josh og grinte lidt igen.

Roar trak kort på smilebåndet, da Josh vendte ansigtet væk. Han vidste ikke hvorfor, men det kunne da også være lige meget... smilet blev størrer da han kom med en kompliment.
”Tak...tror jeg” Smilte han og vendte ligeså ansigtet væk for at skjule sine let lyserøde kinder. Roar tog en dyb indånding efter et øjebliks stilhed, hvorefter han så på Josh igen, grinte da han pludselig var med på den lille ”leg.” Han bøjede hovedet ned og lod det hvile mod Josh's ene skulder. ”Kan du lege, gamle mand?” Hviskede han lavt og satte drillende, men forsigtigt læberne mod hans lyse hals, måske i et diskret forsøg på at irritere ham en smule, se hvordan han ville tage det. Han så ikke ud til at være så meget vant til nærkontakt og sådan nogle ting. Roar så på ham ud af øjenkrogen og smilte, inden han lukkede øjnene.