I was just crosing // Josh//

S~Sombre
T~23:00
V~Koldt dog stjerneklart
O~Små buske his og her og Alena
P~Som profilbilledet

Det var mørkt og Alena var på vej hjem fra en veninde, der boede lige i nærheden af Sombre. Hvis Alena ville hjem skulle hun krydse over parken, der plejede ikke være nogen der på denne tid, men lige nu var der 1 person der inde. Alena tog sig ikke af det og fortsatte med at gå, hendes lange sorte hår hvirvelede omkring hende mens hun gik " det6 er ikke en vampy, Alena " sagde hun til sig selv op til flere gange, hun nød nemmelig livet som menneske ind til vidre, det kunne sikkert blive ændret ret hurtigt. Alena legede let med hendes læbepircing der sad midt på hendes underlæbe. Den var ca 2 år gammel efterhånden og hun elskede den mere end noget andet. En kat kom gående over mod hende og hun satte sig på hug for at få den over til hende for at kæle for den, men hun skulle have været hjemme for en time siden! Så der var sikkert problemer når hun kom hjem

Der stod en ret høj mørk skikkelse i kanten af parken, man kunne lige få gange se ansigtet blive lyst op af den smøg som var inde i munden på personen, men ellers var det svært at se hvordan personen så ud, når man ikke var tæt på ham. Denne person var Josh, han havde intet at laver derhjemme, så derfor havde han gået sig en tur om aften, det var snart blevet en vane for ham bare at gå udenfor om aften og blive indenfor om dagen, medmindre det var overskyet om dagen, så kunne han godt lige overskue at gå udenfor i en times tid, men så gik det også hurtigt hjem igen. Josh var påført sin lange sorte jakke, som lignede lædder, men det var det dog ikke, men det kunne let blive forvekslet. Folk kunne let blive bange for Josh i denne her påklædning, men han var blevet så vant til det at han ikke længere blev trist til mode over det. Dog tog Josh sin smøg ud af munden og smed den på jorden, da en ukendt menneskeduft fangede hans næse og det fik lidt af hans opmærksomhed, men derfor valgte han også at gå ind under en af lygtepælene som var blevet sat op i parken. For han ville ikke starte med at skræmme mennesket væk, han lænede sig op af pælen og tog sine hænder i lommen.

Alena godt mærke der kiggede på hende, så hun fjernede blikket fra katten og kiggede i retningen af den person hun havde lagt mærke til. Det var en ung fyr, lidt ældre end hende selv, men hvormeget vidste hun ikke * jeg må hellere komme hjem* tænkte hun og gik over mod denne person. Alena blev nødt til at gå forbi ham inden hun kunne gå ned af gaden og hen til hendes plejefamilie der sikkert var mega sure over hun ikke var kommet hjem endnu. Hendes sorte hår hvirvelede igen om hende idet hun gik, hendes krystalblå øjne lyste op som et lille barns. Alena var ikke glad for hun skulle passere denne fyr inden hun kunne gå hjem uden at føle sig forfulgt. " Hvad sker der" sagde Alena og tog sig til halsen og faldt nned på knæ