dårligt kvater

T: Aften, ca 20.00
D: I24/04
S: ude på gaden
O: en masse huse
V: koldt

Kagome var på vej hjem, hun var efterhånden rigtig træt og orkede ikke at gå mere. hun sukkede og så på de andre huse. hun syntes det var et sørgeligt kvater, men hendes forældre havde ikke råd til andet. hun gabte træt og gik videre

Zean mumlede i det han sparkede til en sten og kiggede op på himlen, hvor solen for længst havde taget sin gang bort, han vidste ikke hvad han skulle lave, jo røve en butik da?! Nej gad han ikke, som om der ikke var nok pletter på straffeattesten, han rynkede lidt på brynene, det var sjovt sådan som folk hele tiden bekymrede sig, hvor skulle de bekymre sig, og hvorfor skulle man i skole, man døde jo engang, sometimes… han kunne jo ikke dø… han var i denne skabning af at være vampyr på grund af en sulten en af hans egen slags, som lige syntes at han var da delikat. Han sukkede igen og kiggede så op på himlen og mumlede for sig, hvorfor ikke købe en lejlighed? Han havde da efterhånden penge nok, eftersom han ikke behøvede mad, drikkelse, og den slags, kun det helt specielle og ultimative føde, blod.

Kagome skjulte et gab med hånden, og drejede om hjørnet, hun så en dreng stå længere henne. hun stoppede lidt og betraktede ham. hun var straks blevet mere vågen og klar i hovedet. hun var ikke sikker på om han var menneske eller et af de der 'væsner', hun var ikke engang sikker på om han var god eller ond. stille gik hun videre, mens hun holdt øje med hans bevægelser.

Måske burde han have overbefamlet den pige som lige var kommet, og drukket hendes blod som det rovdyr han nu engang var, dette monster som så mange mente han var, men han kunne intet gøre ved det, folk havde jo deres idiotiske meninger omkring ting, og det måtte man vel rette sig efter, da det jo i grunden ikke var ens eget problem. Han kiggede op på himlen og betragtede den lidt inden han kiggede frem for sig igen, og rynkede brynene, det var nu ved at være et stykke tid siden sidst han havde fået noget at spise, måske skulle han i grunden gå på jagt i stedet for at færdes her og tænke på de unge dage. Han smilede lidt, ja de unge dage hvor man sled sig i skidtet for at komme frem. De unge dage hvor man virkelig kunne mærke man havde arbejdet hårdt og ikke bare rent psykisk, men også fysisk. Han lo lidt igen, og rystede på hovedet af sig selv, sjovt at han kunne grine, sjovt at man kom til at gøre det, han fattede det ikke, men det kunne jo være man slet ikke fattede noget som helst.

Kagome gøs en smule, hun havde på fornemmelsen at han ikke var noget menneske, han var et væsen, men kunne ikke afgøre hvad for et. men hun følte sig ikke spor tryg ved at gå her, midt om natten. hun koncenterede sig i stedet for at gå lige ud, og ikke kigge på ham. men han gjorde hende alligevel ikke noget. måske var han slet ikke ond? ellers osse gad han bare ikke at angribe hende. hun var nok osse rimlig kedelig at se på. hun sukkede lidt og gik videre uden at tænke over det.
hun kiggede dog igen hen på ham og prøvede at finde ud af hvad han var for en.

Han kiggede rundt og gav et lille suk fra sig selv inden han spadserede videre, imens han ikke vidste hvad der skete med ham i øjeblikket, han vidste det ikke, men han skulle have mad og det var han sikker på uanset hvad så var det mad, maden som tørstede inde i hans mund, den varme drikkelse, der var så tyk inde i hans mund at han bare ikke kunne få nok af den, det var som om den hypnotiserede ham for hver gang han fik det inde for sit synsfelt, han sukkede lidt og kiggede rundt, han syntes at se en skikkelse af en form og vidste ikke helt hvem det kunne være, men efter hans mening var atmosfærerne ved at ændre sig da der kom nye bølger ind i det forholdsvise kolde vind lige nu.